Sabbatlængde: Et studie af, hvilken betydning individualisering og social baggrund har for længden af danske unges sabbat mellem adgangsgivende og videregående uddannelse
Oversat titel
A study about 'sabbath' between highschool and higher education
Forfatter
Korsgaard, Kamilla
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2011
Afleveret
2011-08-01
Antal sider
121
Resumé
Specialet undersøger, hvilken betydning individualisering og social baggrund har for længden af danske unges sabbat mellem den adgangsgivende og den videregående uddannelse. Baggrunden er, at mange unge i Danmark tager en sabbat, hvilket bidrager til, at de er relativt ældre ved start og afslutning af videregående uddannelse, og at der kun findes begrænset viden om, hvem der tager længere eller kortere pauser. Teoretisk bygger undersøgelsen på Anthony Giddens’ modernitetsteori om selvidentitet og livsplanlægning samt Pierre Bourdieus begreber om kulturel kapital, distinktion og reproduktion. To hypoteser afprøves: 1) Unge, der oplever livsplanlægning og valg af uddannelse som vanskeligt, har længere sabbat end unge, der ikke gør; 2) Unge med lav kulturel kapital har længere sabbat end unge med høj. Metodisk anvendes en hypotetisk-deduktiv tilgang med kvantitative surveydata fra projektet Fooling around (887 respondenter). Afhængig variabel er sabbatlængde; uafhængige variable for hypotesen om individualisering omfatter begrundelser for sabbat (fx ikke klar til at læse, vidste ikke hvad man skulle læse) og en skala for usikkerhed i uddannelsesvalget, mens kulturel kapital måles via forældres højeste uddannelse og elevens indsats i gymnasiet; der indgår relevante kontrolvariable. Ved binære og ordinale logistiske regressioner findes, at unge, der ikke var klar til at studere, og unge med stor usikkerhed om uddannelsesvalg, har længere sabbatforløb end dem, der var klare og vidste, hvad de ville læse. Desuden korrelerer højere forældreuddannelse og større indsats i gymnasiet med kortere sabbatlængde. Analysen viser også, at kvinder har kortere sabbat end mænd, og peger på indikationer om kortere sabbat blandt HHX-uddannede. Resultaterne diskuteres i lyset af Giddens’ og Bourdieus teorier samt eksisterende forskning.
This thesis examines how individualization and social background shape the length of Danish youths’ gap (sabbath) between upper secondary and higher education. The study is motivated by the widespread use of gap periods in Denmark—which contributes to students being relatively old at entry to and completion of higher education—and by limited knowledge about who takes longer or shorter breaks. The theoretical framework combines Anthony Giddens’ modernity and self-identity (life planning) with Pierre Bourdieu’s concepts of cultural capital, distinction, and reproduction. Two hypotheses are tested: (1) young people who find life planning and education choice difficult take longer gaps than those who do not; (2) young people with low cultural capital take longer gaps than those with high cultural capital. Using a hypothetico-deductive approach, the study analyzes quantitative survey data from the project Fooling around (887 respondents). The dependent variable is gap length; key independent variables for individualization include reasons for the gap (e.g., not ready to study, did not know what to study) and a scale of uncertainty about study choice, while cultural capital is captured by parents’ highest education and the student’s effort in upper secondary school; relevant controls are included. Binary and ordinal logistic regressions show that not being ready to study and high uncertainty about what to study are associated with longer gaps. Higher parental education and greater effort in upper secondary school correlate with shorter gaps. The analysis also finds that women have shorter gaps than men and indicates shorter gaps among HHX graduates. The results are interpreted in light of Giddens’ and Bourdieu’s theories and prior research.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord