AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


Røg lykken? Et kvalitativt sociologisk studium vedrørende KOL-ramte borgeres hverdag, lykke og livskvalitet

Oversat titel

Did my happiness go up in smoke? A qualitative sociological study regarding citizens with COPD, their everyday lives, happiness, and quality of life

Forfattere

;

Semester

4. semester

Udgivelsesår

2016

Antal sider

150

Abstract

Dette speciale undersøger, hvordan borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL, på engelsk COPD) oplever hverdagen, hvordan de håndterer sygdommen, og hvordan den påvirker deres livskvalitet og lykke. Vi peger på et behov for flere sociologiske perspektiver på KOL, da den eksisterende viden primært er medicinsk og ofte overser sociale og psykologiske konsekvenser. Studiet ser derfor både på udfordringerne ved at leve med KOL og på de måder, hvorpå mennesker bevarer livskvaliteten. Undersøgelsen bygger på 10 kvalitative interviews med ældre personer og anvender en fænomenologisk tilgang, der fokuserer på menneskers levede erfaringer. Goffmans dramaturgiske perspektiv og teori om stigmatisering bruges til at forstå, hvordan KOL påvirker sociale møder i hverdagen, og generel teori om følelsesbaserede og problembaserede mestringsstrategier anvendes til at belyse daglig håndtering af sygdommen. Resultaterne viser, at stigmatisering sjældent er synlig i hverdagsinteraktioner, fordi KOL ofte er skjult; synligt iltudstyr øger dog risikoen for at blive mødt med fordomme. Mange skammer sig over sygdommen og forsøger at skjule den for at “passe som normale”, og selvstigmatisering forekommer, når samfundets normer og værdier bliver internaliseret. Som følelsesbaseret strategi bruger mennesker med KOL positiv omfortolkning, der hjælper dem med at se situationer i et mere konstruktivt lys, og humor, der gør alvorlige situationer mindre skræmmende. Sociale sammenligninger bruges i nogen grad og kan både løfte og sænke livskvaliteten. Aktiviteter og hobbyer, der ikke kræver for meget fysisk, opleves som gavnlige ved at aflede opmærksomheden fra hverdagens udfordringer. For nogle øger rejser til varmere klima livskvaliteten, fordi symptomerne mildnes. Endelig beskriver deltagerne et ændret forhold til livet efter diagnosen: de udsætter i mindre grad oplevelser, fordi fremtiden føles mere usikker. Altruistiske handlinger og oplevelsen af frihed har særlig betydning for deres livskvalitet og lykke.

This thesis examines how people with Chronic Obstructive Pulmonary Disease (COPD) experience everyday life, how they cope with their illness, and how it shapes their quality of life and happiness. It highlights the need for more sociological research on COPD, as existing knowledge is largely medical and often overlooks social and psychological consequences. The study therefore considers both the difficulties of living with COPD and the ways people maintain quality of life. Based on 10 qualitative interviews with older adults, it uses a phenomenological approach focused on lived experiences. Goffman’s dramaturgical perspective and stigma theory are applied to understand how COPD affects everyday social interactions, and general theory on emotion-focused and problem-focused coping is used to explore daily management of the illness. Findings show that stigma is not typically visible in daily interactions because COPD often remains hidden; however, the use of oxygen equipment increases the risk of being discredited. Many participants feel ashamed and hide their condition to “pass as normal,” and self-stigmatization occurs when social norms and values are internalized. As an emotion-focused strategy, positive reappraisal helps people see situations more constructively, and humor makes serious moments less frightening. Social comparisons are used to some extent and can both improve and diminish quality of life. Gentle activities and hobbies are seen as helpful because they distract from everyday challenges. For some, travel to warmer climates improves quality of life by easing symptoms. Finally, participants describe a changed relationship to life after diagnosis: they are less likely to delay experiences because the future feels more uncertain. Altruistic actions and a sense of freedom are especially important for their quality of life and happiness.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]