Robe de Cour eller Fourreau? – En undersøgelse af hvordan tre danske dronninger har anvendt deres klædedragter til at iscenesætte dem selv i perioden 1720-1760
Forfatter
Sørensen, Malene Stegger
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2016
Afleveret
2016-11-01
Antal sider
95
Resumé
Specialet undersøger, hvordan tre danske dronninger – Louise (af Mecklenburg-Güstrow), Anna Sophie og Sophie Magdalene – anvendte deres klædedragter til at iscenesætte status, identitet og magt i portrætter i perioden 1720-1760. Med afsæt i dress history og en kildekritisk tilgang inspireret af Lou Taylor analyseres ni udvalgte hofportrætter, hvor snit, materialer, farver, smykker og komposition læses som visuelle budskaber under hensyntagen til kunstnerens blik og samtidens normer. Undersøgelsen forankres i en bred gennemgang af 1700-tallets enevælde, hofkultur, skønhedsidealer, luksus- og overdådighedsforordninger samt pietismens indflydelse på klædedragt. Teoretisk trækker specialet på Lars Svendsens begreber om symbolers rolle og skiftet fra symbolsk kommunikation til betydning i snit og stof, samt Thorstein Veblens teori om iøjnefaldende forbrug og fritid, og søger at belyse, om og hvordan religiøse strømninger og sumptuariske regler afspejles i dronningernes påklædning. Formålet er at kortlægge, hvordan hver dronnings iscenesættelse udvikler sig gennem perioden, og hvad portrætterne kan sige om personlighed, rigdom og social position i samspil med andre kilder. Dette uddrag præsenterer formål, afgrænsning, teori, kontekst og metode; de empiriske resultater fremgår af analysen og diskussionen i de efterfølgende kapitler.
This thesis examines how three Danish queens—Louise of Mecklenburg-Güstrow, Anna Sophie, and Sophie Magdalene—used dress to stage status, identity, and power in portraits between 1720 and 1760. Drawing on dress history and a source-critical approach informed by Lou Taylor, the study conducts visual analyses of nine selected court portraits, reading cut, materials, colors, jewelry, and composition as messages while accounting for the artist’s gaze and contemporary conventions. The analysis is contextualized within eighteenth-century absolutism, court culture, beauty ideals, sumptuary legislation, and the influence of Pietism on clothing. The theoretical framework combines Lars Svendsen’s ideas on symbols and a shift from symbolic accessories to meaning embedded in cut and fabric with Thorstein Veblen’s theory of conspicuous consumption and leisure, to explore whether religious developments and legal constraints are traceable in the queens’ attire. The aim is to map how each queen’s self-presentation evolves across the period and what the portraits can reveal about personality, wealth, and social position when compared with other sources. This excerpt outlines the aims, scope, theory, context, and method; empirical findings are presented in the subsequent analysis and discussion.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord