Risiko og ansvar ved fejl i byggematerialer
Oversat titel
Risk and liability for shortcomings in building materials
Forfatter
Andersen, Emilie Bak
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2019
Resumé
Specialet undersøger den entrepriseretlige regulering af fejl i byggematerialer med særligt fokus på brugen af nye og ikke-gennemprøvede materialer. Formålet er at afklare, hvornår et materiale anses for mangelfuldt, og hvordan risiko og ansvar fordeles mellem bygherre og entreprenør, herunder betydningen af udbudsform, materialevalg, entreprenørens indsigelses- og underretningspligt samt begreberne udviklingsskader og byggetidens viden. Undersøgelsen bygger på en retsdogmatisk metode med analyse af lovgivning, aftalevilkår (herunder de reviderede standardbetingelser fra 2018), rets- og voldgiftspraksis (bl.a. MgO-sagerne) samt retslitteratur. På baggrund af praksis lægges til grund, at et materiale er mangelfuldt, hvis det viser sig uegnet til formålet, og at entreprenøren som udgangspunkt hæfter, medmindre han har handlet i overensstemmelse med den professionelle og anerkendte viden på byggetidspunktet. Specialet viser, at afgørende for risiko- og ansvarsplaceringen er, hvem der reelt traf valget af materialet, og om bygherre blev oplyst om brugen af nye materialer: Vælger bygherren, eller accepterer han et oplyst valg af nye materialer, placeres ansvaret hos bygherren; vælger entreprenøren ensidigt uden oplysning, placeres ansvaret hos entreprenøren. Samtidig peger praksis på, at et materialevalg, der senere viser sig uegnet, ikke altid udgør en mangel, hvis entreprenøren handlede i overensstemmelse med byggetidens viden. Specialet tydeliggør således, hvornår entreprenøren kan gøres ansvarlig for materialefejl, og hvornår han kan fritages.
This thesis examines the legal framework governing defects in building materials, with a particular focus on the use of new and untested products. It aims to clarify when a material constitutes a defect and how risk and liability are allocated between client and contractor, including the role of procurement form, the material choice, the contractor’s duty to object and inform, and the concepts of development damages and knowledge at the time of construction. The study applies a doctrinal legal method, analyzing legislation, standard contract terms (including the 2018 revisions), case and arbitration practice (notably the MgO cases), and legal literature. Based on practice, a material is defective if it proves unsuitable for its intended purpose, and the contractor is generally liable unless acting in accordance with professional and recognized knowledge at the time of construction. The thesis finds that the decisive factor for allocating risk and responsibility is who effectively chose the material and whether the client was informed about the use of new materials: if the client makes or accepts an informed choice of new materials, liability rests with the client; if the contractor unilaterally opts for new materials without informing, liability rests with the contractor. Case law also shows that a material choice that later proves unsuitable does not always amount to a defect when the contractor acted in line with the knowledge available at the time. The thesis thus clarifies when the contractor can be held liable for material failures and when liability is excluded.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]