Risiko for prekarisering af unge med lav uddannelsesgrad: En samtidsanalyse af strukturerne i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet
Oversat titel
Risk of Precarisation of Young People with Low Educational Skills: An Analysis of The Present Time regarding Structures in The Educational System and on The Labour Market
Forfatter
Bertelsen, Line Hansen
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2016
Afleveret
2016-07-28
Antal sider
117
Abstract
Dette speciale undersøger prekært arbejde i en dansk kontekst blandt unge mellem 18 og 30 år, især dem med ingen eller lav uddannelse. Prekært arbejde forstås som usikre og ustabile job med svage rettigheder, skiftende arbejdstider og uforudsigelig indkomst. Formålet er at afdække, hvilke strukturer i uddannelsessystemet, beskæftigelsessystemet og på arbejdsmarkedet øger unges risiko for at havne i sådanne vilkår, og at udvide socialrådgiveres perspektiv i arbejdet med unge samt skabe opmærksomhed blandt arbejdsmarkedets parter (fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer). Analysen er forankret i kritisk realisme, en tilgang der søger bag de synlige fænomener for at identificere de underliggende mekanismer, der producerer dem. Teoretisk trækker specialet særligt på Guy Standing, Ove Kaj Pedersen og Robert MacDonald. Metodisk anvendes mixed methods, som kombinerer kvantitative data og kvalitative interviews, for at belyse både omfang og årsager. Den kvantitative del bygger på den danske Workforce Survey (en national undersøgelse af arbejdsstyrken). Her er udvalgte variable knyttet til teorien analyseret for at undersøge, hvordan uddannelsesniveau, køn og alder hænger sammen med prekært arbejde. En multipel logistisk regressionsanalyse (en statistisk model, der estimerer sandsynligheder/odds) viser, at lavt uddannelsesniveau og yngre alder er forbundet med højere risiko for prekær beskæftigelse. Unge med kun folkeskole eller anden lav uddannelse har markant højere odds, mens unge med alene gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse ikke ser ud til at have signifikant forhøjede odds. For hver ekstra leveår falder risikoen. Den kvalitative del omfatter seks interviews med arbejdsmarkedets parter og andre aktører. Interviewene peger på, at globaliseringsdrevne ændringer i uddannelsessystemet har stor betydning for unges prekariat, samt at der findes prekære vilkår i dele af erhvervsuddannelserne og i obligatoriske praktikforløb. Samtidig fremstår der mekanismer i den danske struktur, som på den ene side begrænser udbredt prekariat og på den anden side særligt reducerer risikoen for en mindre gruppe unge. Overordnet tyder resultaterne på, at den løbende udvikling i uddannelses- og arbejdsmarkedssystemerne kan ekskludere de unge, der ikke kan leve op til stigende akademiske krav. Fenomenet viser sig anderledes end i andre lande, men er til stede i den danske model, og centrale elementer fra teorierne kan genkendes i Danmark.
This thesis examines precarious work in a Danish context among young people aged 18–30, especially those with no or low education. Precarious work is understood as insecure and unstable jobs with weak rights, irregular hours, and unpredictable income. The aim is to identify which structures in the education system, the employment system, and the labor market increase young people’s risk, to broaden social workers’ perspectives in their work with young people, and to raise awareness among the social partners (trade unions and employer organizations). The analysis is grounded in critical realism, an approach that looks beyond what we can observe to uncover the underlying mechanisms that produce a phenomenon. The theoretical framework draws in particular on Guy Standing, Ove Kaj Pedersen, and Robert MacDonald. Methodologically, the study uses mixed methods, combining quantitative data and qualitative interviews to capture both scale and causes. The quantitative part is based on the Danish Workforce Survey (a national labor force survey). Theory-linked variables were selected to examine how education level, gender, and age relate to precarious work. A multiple logistic regression analysis (a statistical model that estimates probabilities/odds) shows that lower education and younger age are associated with higher risk of precarious employment. Young people with only primary school or other lower education have significantly higher odds, while those with only upper secondary (high school) or vocational education do not appear to have significantly elevated odds. With each additional year of age, the risk decreases. The qualitative part consists of six interviews with labor market social partners and other stakeholders. These interviews indicate that globalization-driven changes in the education system are important drivers of youth precarization, and that precarious conditions can be found in parts of vocational education and in mandatory internships. At the same time, there are mechanisms in the Danish system that both limit widespread precarization and specifically reduce risk for a smaller group of young people. Overall, the ongoing development of the education and labor market systems tends to exclude young people who cannot meet rising academic demands. The phenomenon manifests differently than in other countries, but it is present in Denmark, and key elements from the theories are observable.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord