Risiko for forveksling efter Varemærkelovens § 4, stk. 1, nr. 2, samt efter Markedsføringslovens § 18, herunder betydningen af anvendelsen af det dobbelte retsgrundlag i praksis
Forfatter
Møller, Kristina Kjældgaard
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2015
Afleveret
2015-05-11
Resumé
Specialet undersøger, hvordan risikoen for forveksling mellem kendetegn vurderes efter Varemærkelovens § 4, stk. 1, nr. 2, og efter Markedsføringslovens § 18, samt hvilken betydning den kumulative anvendelse af de to bestemmelser har i praksis. Udgangspunktet er, at varemærker og andre forretningskendetegn har stor økonomisk og markedsmæssig værdi, og at både varemærkeretten og markedsføringsretten beskytter mod forvekslingsfare – dog med forskellige formål og anvendelsesområder. Med en retsdogmatisk metode kortlægger specialet regler og praksis fra dansk ret og EU-retten (lovgivning, forordning og direktiv), og inddrager retspraksis til at identificere de centrale momenter i forvekslingsbedømmelsen, herunder mærkets kendskabsgrad, associationer, lighed mellem mærker samt lighed mellem varer og tjenesteydelser, krav om særpræg og markedsføringsretlige hensyn som illoyal konkurrence og beskrivende/geografiske betegnelser. Gennem analyser af illustrative domme belyses forskelle og overlap mellem de to regelsæt og de praktiske udfordringer ved at påberåbe dem samtidigt, særligt at domstolenes begrundelser ofte ikke klart angiver, hvilket retsgrundlag afgørelsen bygger på. Specialet har til formål at systematisere kriterierne, synliggøre usikkerhederne ved den dobbelte anvendelse og diskutere konsekvenserne for klarhed og retssikkerhed; endelige resultater eller anbefalinger fremgår ikke af den foreliggende tekstuddrag.
This thesis examines how the risk of confusion between signs is assessed under section 4(1)(2) of the Danish Trade Marks Act and section 18 of the Danish Marketing Practices Act, and explores the practical implications of applying both provisions cumulatively. It starts from the premise that trade marks and other business identifiers carry significant economic and market value, and that both trade mark law and marketing law protect against confusion—albeit with different aims and scopes. Using a doctrinal legal method, the thesis maps legislation and case law from Danish law and EU law (regulation and directive), and analyzes judgments to identify key factors in confusion assessments, including the mark’s recognition, associations, similarity of signs, similarity of goods and services, distinctiveness requirements, and marketing law considerations such as unfair competition and descriptive or geographical terms. Through selected cases, it highlights where the two regimes differ or overlap and the practical challenges of invoking them together, notably that courts’ reasoning often does not clearly disclose which legal basis an outcome rests on. The thesis aims to systematize the criteria, make the uncertainties of the double legal basis visible, and discuss consequences for clarity and legal certainty; specific conclusions or recommendations are not evident from the excerpt provided.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord