Rigsrevisionen - en rationel aktør
Oversat titel
the National Audit Office of Denmark - a rational actor?
Forfattere
Christiansen, Jesper ; Andersen, Peter Rise
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2010
Resumé
Specialet tager afsæt i den offentlige konflikt i 2009 om Rigsrevisionens beretning om privathospitaler og undersøger, om og hvordan Rigsrevisionen agerer som en rationel aktør i samspillet med sine primære relationer – Statsrevisorerne og ministerierne – for at beskytte egen troværdighed, uafhængighed og faglighed. Teoretisk kombineres et rationelt aktørsyn med indsigter om institutions- og ressourceafhængighed (begrænset rationalitet) samt principal–agent- og spilteori. Empirisk bygger studiet på en kvantitativ gennemgang af Rigsrevisionens større undersøgelsesberetninger 1994–2009 (bl.a. kritikniveau, initiativtager, medieomtale og emner) og en kvalitativ del med interviews af centrale aktører i Statens revision. Analysen viser bl.a. en tydelig sammenhæng mellem skarp kritik af ministerier og øget medieopmærksomhed, og at beretninger initieret af Statsrevisorerne oftere rummer mere kritik end beretninger initieret af Rigsrevisionen. De kvalitative resultater peger på en organisation, der er institutionelt sikker, men samtidig afhængig af omverdenens tillid og derfor stærkt orienteret mod samarbejde med de reviderede ministerier for at sikre høj faglig kvalitet. Efter konflikter søger Rigsrevisionen at genopbygge relationer, og den tilstræber at styre initiativet til undersøgelser for at begrænse politisering og spændinger. Samlet konkluderes, at Rigsrevisionen primært udviser en samarbejdsorienteret adfærd over for ministerierne for at værne om professionel troværdighed, samtidig med at den balancerer forholdet til Statsrevisorerne.
This thesis is motivated by the 2009 public controversy over the National Audit Office of Denmark’s report on private hospitals and examines whether and how the institution acts as a rational actor when interacting with its primary counterparts—the Public Accounts Committee and government ministries—to safeguard its credibility, independence and professionalism. The framework combines a rational-actor perspective with insights from institutional and resource-dependence theories (bounded rationality), and applies principal–agent and game-theoretic concepts. Empirically, the study comprises a quantitative review of performance audit reports from 1994 to 2009 (focusing on level of criticism, initiator, media attention and topics) and a qualitative component based on interviews with key actors in the state audit system. The analysis finds a clear association between sharper criticism of ministries and increased media coverage, and that reports initiated by the Public Accounts Committee tend to be more critical than those initiated by the National Audit Office. Interview evidence portrays an institution that is confident in its role yet reliant on stakeholders’ trust, and therefore highly oriented toward cooperation with ministries to ensure professional audit quality. After conflicts, it seeks to rebuild relationships and aims to manage the initiative behind investigations to limit politicization and tensions. Overall, the thesis concludes that the National Audit Office primarily adopts a cooperative stance toward ministries to protect professional credibility while carefully balancing its relationship with the Public Accounts Committee.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]