REVISORS KOMMUNIKATION MED ØVERSTE LEDELSE
Oversat titel
Communication with Those Charged with Governance
Forfattere
Laursen, Jeppe Birk ; Osman, Mohamed Hussein
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2019
Afleveret
2019-12-27
Antal sider
126
Resumé
Afhandlingen undersøger, hvordan revisorer i Danmark kommunikerer med den øverste ledelse (bestyrelse m.fl.) efter ændringen af revisorloven i 2016, hvor revisionsprotokollen (Long-form report) blev afskaffet for ikke-PIE-virksomheder. Formålet er at afdække, hvordan kommunikationen har udviklet sig siden lovændringen, og hvordan opgaven mest effektivt kan løses fremover. Teoretisk bygger studiet på agent-principal-teorien og forventningskløften samt en gennemgang af de internationale standarder (ISAs), særligt ISA 260 om kommunikation med den øverste ledelse, og en sammenligning med den tidligere danske revisionsprotokol og standarder. Der identificeres samtidig aktuelle emner, der kan være relevante for kommunikationen (fx GDPR, whistleblowerordninger, corporate governance, cybersikkerhed, hvidvask og CSR). Metodisk anvendes et ekspertinterview med en statsautoriseret revisor til at kvalificere en efterfølgende spørgeskemaundersøgelse blandt danske statsautoriserede revisorer. Resultaterne peger på, at mange revisorer fortsat anvender revisionsprotokollen for ikke-PIE’er, selvom kravet er ophævet, og at tovejskommunikation bl.a. sikres via underskrift på protokollen og gennemlæsning af bestyrelsesreferater. Spørgeskemaet viser et snævert flertal for at genindføre et lovkrav om revisionsprotokol for virksomheder med mere end ét eksternt bestyrelsesmedlem, bl.a. for at skabe mere ensartet og sammenlignelig kommunikation på tværs af bestyrelser. Samlet set fremstår revisionsprotokollen fortsat som et udbredt og nyttigt redskab, om end den fravælges, når den vurderes overflødig, mens ISA’erne udstikker minimumskravene.
This thesis examines how Danish auditors communicate with those charged with governance (e.g., boards) after the 2016 revision of the Auditors Act, which repealed the Long-form report for non-PIE entities. It seeks to understand how communication has evolved since the reform and how to handle it effectively going forward. The study is grounded in agency theory and the expectation gap, and reviews international standards (ISAs)—especially ISA 260 on communication with those charged with governance—while comparing them to the former Danish Long-form report and audit standards. It also identifies current topics that may warrant communication (e.g., GDPR, whistleblowing, corporate governance, cybersecurity, anti–money laundering, and CSR). Methodologically, an expert interview with a state-authorized public accountant informed a subsequent questionnaire survey among Danish state-authorized public accountants. Findings indicate that many auditors still use the Long-form report for non-PIEs despite its repeal, and that two-way communication is often supported by obtaining a signature on the report and reviewing board minutes. The survey shows a narrow majority favor reintroducing a legal requirement for the Long-form report for companies with more than one external board member, citing benefits of more standardized and comparable communication across boards. Overall, the Long-form report remains widely used and useful, though omitted when deemed redundant, with ISAs providing the baseline requirements.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]