Retvisende indregning af kapitalandele
Oversat titel
True and fair recognition of investments in subsidiaries
Forfattere
Christiansen, Jesper Andreas ; Nielsen, Emil Lindholt
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2023
Afleveret
2023-05-09
Antal sider
95
Resumé
Afhandlingen undersøger, hvilken af årsregnskabslovens tre indregningsmetoder for kapitalandele i dattervirksomheder—kostpris, indre værdi og dagsværdi—der giver det mest retvisende billede i henhold til lovens generalklausul om det retvisende billede. Med Novo Nordisk A/S som case, tænkt ejet af et fiktivt holdingselskab, opstilles eksempler på de tre målemetoder, deres påvirkning af resultatopgørelse og balance vurderes, og metoderne holdes op mod markedets vurdering. Analysen suppleres af et interview med en statsautoriseret revisor samt en gennemgang af risici, fordele og ulemper ved hver metode, herunder brug af multiple- og DCF-modeller ved dagsværdimåling. Resultaterne peger på, at kostpris er den enkleste men mindst retvisende, indre værdi øger relevansen med begrænset ekstra kompleksitet, og dagsværdi potentielt giver det mest retvisende billede, men kræver avancerede modeller og indebærer væsentlig skønsusikkerhed. Konklusionen er, at dagsværdi teoretisk er mest retvisende, men ofte vanskeligt anvendelig i praksis, mens indre værdi udgør et robust kompromis, der i mange situationer giver et mere informativt og stadig pålideligt regnskab end kostpris.
This thesis examines which of the three measurement methods for investments in subsidiaries under the Danish Financial Statements Act—historical cost, equity method, and fair value—provides the truest and fairest view in line with the Act’s general clause. Using Novo Nordisk A/S as a case, assumed to be owned by a fictitious holding company, the study constructs examples for each method, assesses their effects on the income statement and balance sheet, and benchmarks them against the market’s valuation. The analysis is supported by an interview with a state-authorized public accountant and a review of method-specific risks, advantages, and disadvantages, including the use of multiples and DCF models for fair value. The findings indicate that historical cost is the simplest yet least representative, the equity method improves representational faithfulness with modest added complexity, and fair value can offer the most true and fair view but relies on complex models and entails significant estimation uncertainty. The thesis concludes that while fair value is theoretically the most faithful, it is often difficult to implement in practice, whereas the equity method offers a pragmatic middle ground that is more informative and reliable than historical cost.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
