Retten til at blive glemt
Oversat titel
The right to be forgotten
Forfatter
Nielsen, Mette
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2017
Resumé
Specialet undersøger, hvordan retten til at blive glemt balanceres over for informations- og ytringsfriheden i EU-retten. Med udgangspunkt i Google Spain-dommen beskrives det databeskyttelsesretlige grundlag, herunder privatlivs- og personlighedsretten, EU’s Charter, EMRK og databeskyttelsesforordningen, og der foretages en begrebsafklaring af retten til at blive glemt i forhold til den snævrere ret til forglemmelse. Analysen af Google Spain fastslår, at søgemaskiner kan pålægges at fjerne links, når den registreredes interesser vejer tungere end offentlighedens adgang til information, og at Chartrets artikler 7 og 8 som udgangspunkt tillægges forrang, hvilket skaber en formodning til fordel for sletning. Specialet sammenligner Domstolens og EMD’s forskellige tilgange til afvejning af grundlæggende rettigheder og kritiserer formodningsreglen for at give et skævt udgangspunkt. Det konkluderes, at en eksplicit regel om rimelig balance mellem databeskyttelse og ytrings- og informationsfrihed ville være at foretrække, og at forordningen giver begrænset klarhed og overlader væsentlige afvejninger til medlemsstaterne; hvis formodningen fastholdes, kan privatliv og databeskyttelse fremstå som en ny superret i EU.
This thesis examines how the right to be forgotten is balanced against freedom of information and expression in EU law. Using the Google Spain judgment as the central focus, it outlines the legal framework for data protection, including privacy and personality rights, the EU Charter, the European Convention on Human Rights, and the General Data Protection Regulation, and clarifies the concept of the right to be forgotten in contrast to the narrower right of forgetting. The analysis finds that search engines may be required to remove links when the data subject’s interests outweigh the public’s access to information, and that Articles 7 and 8 of the Charter generally prevail, creating a presumption in favor of deletion. The thesis contrasts the Court of Justice’s and the European Court of Human Rights’ different approaches to balancing fundamental rights and criticizes the presumption for skewing the assessment. It concludes that an explicit fair-balance rule between data protection and freedom of expression/information would be preferable, that the Regulation offers limited guidance and leaves key choices to Member States, and that if the presumption endures, privacy and data protection risk becoming a new super-right in the EU.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]