Retsgrundlaget for genbosættelse af flygtninge i Danmark (de såkaldte kvoteflygtninge) - nationale og internationale forpligtelser
Oversat titel
The legal basis for refugee resettlement in Denmark - national and international obligations
Forfatter
Søby, Iza Marie Bjørnstrup
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2019
Resumé
Specialet undersøger det nationale og internationale retsgrundlag for genbosættelse af flygtninge i Danmark og særligt, hvordan antallet fastsættes. Udviklingen skitseres fra de tidlige, ad hoc-beslutninger over finanslovsrammen fra 1978 (500 personer årligt) og lovfæstelsen i udlændingelovens § 8 i 1983 til pausen i 2016 og lovændringen i 2017, som bemyndigede udlændinge- og integrationsministeren til årligt at fastsætte antallet. Metodisk bygger specialet på en juridisk analyse af danske retskilder og forarbejder, en gennemgang af UNHCR’s ikke-bindende retsakter (bl.a. ExCom-konklusioner, Agenda for Protection, New York-erklæringen og Global Compact on Refugees), en afsøgning af evt. aftalegrundlag mellem Danmark og UNHCR samt forsøg på aktindsigt i ministeriets dokumenter, suppleret af en sammenligning med andre landes praksis. Analysen viser, at den retlige hjemmel i dag følger af udlændingelovens § 8, at internationale soft law-instrumenter kun opfordrer staterne til genbosættelse og ikke skaber en retligt bindende pligt, og at der ikke kan påvises en dansk folkeretlig forpligtelse til at modtage et bestemt antal årligt. Det kan heller ikke dokumenteres, at lovændringen i 2017 havde til formål at tilsidesætte en sådan forpligtelse. Sammenligningen indikerer desuden, at den danske regulering på dette punkt ligger på linje med andre genbosættelseslande.
This thesis examines the national and international legal basis for refugee resettlement in Denmark, with particular focus on how the annual number is determined. It traces the development from early ad hoc decisions to the 1978 budget framework (500 persons per year) and the codification in Section 8 of the Aliens Act in 1983, the pause in 2016, and the 2017 amendment authorizing the Minister for Immigration and Integration to set the yearly quota. Methodologically, the study relies on doctrinal analysis of Danish legal sources and preparatory works, a review of UNHCR’s non-binding instruments (including ExCom Conclusions, the Agenda for Protection, the New York Declaration and the Global Compact on Refugees), a search for any agreement between Denmark and UNHCR and requests for access to ministerial documents, supplemented by a comparison with other resettlement states. The analysis finds that the current legal basis is located in Section 8 of the Aliens Act, that international soft-law instruments encourage but do not legally oblige states to resettle, and that no binding obligation can be shown requiring Denmark to receive a fixed annual number. It also cannot be documented that the 2017 amendment was intended to avoid such an obligation. The comparative view indicates that Denmark’s approach aligns with that of other resettlement countries.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]