Rethinking governance in planning under shrinkage: A case study of strategic rural planning in Vesthimmerlands Municipality
Translated title
Rethinking governance in planning under shrinkage
Authors
Nørgaard, Lasse Schytt ; Hasselgreen, Jakob ; Petersen, Morten Kirkeby
Term
4. Term
Publication year
2020
Submitted on
2020-06-04
Pages
112
Abstract
Landdistrikter mister indbyggere, fordi flere flytter til de større byer. Det kan sætte en selvforstærkende spiral i gang: færre mennesker giver færre tilbud og job, som igen får endnu flere til at flytte. I årtier har planlægningen været centreret om vækst, og planlæggere i landområder står derfor med et grundlæggende spørgsmål: Hvad skal der planlægges for, når vækst ikke er realistisk? Afhandlingen undersøger bottom‑up‑tilgange—lokalt drevne initiativer og beslutninger—og forbinder dem med kommunikativ og samarbejdsbaseret planlægning (planlægning gennem dialog og samskabelse). For at forstå muligheder og begrænsninger i forskellige styringsformer trækker studiet på teorier om politisk‑administrative systemer, interaktiv styring (mange aktører samarbejder) og metastyring (at “styre styringen”, dvs. hvordan forskellige styringsformer koordineres). Forskningsspørgsmålet er: Hvordan kan en kommune ændre sin styring af den strategiske planlægning i landdistrikter, så den bedre kan håndtere—eller endda udnytte—tilbagegang? Spørgsmålet undersøges i Vesthimmerlands Kommune. Et meta‑teoretisk blik fra kritisk realisme styrer, hvad der undersøges og hvordan. Institutionel teori bruges til at analysere, hvordan planlægning under tilbagegang adskiller sig fra den etablerede praksis. Metastyring bruges som refleksionsværktøj til at se på, hvordan og hvorfor praksisser som borgerinddragelse tilrettelægges. Konklusionen er, at første skridt er at anerkende tilbagegang. Næste skridt er at etablere et system for urban governance—forstået som den lokale koordinering og beslutningstagning—der fremmer initiativer nedefra og styrker borgerne, så der skabes ejerskab, som kan sætte retning for fremtidig udvikling.
Many rural areas are losing residents as more people move to cities. This can start a self‑reinforcing cycle: fewer people means fewer services and jobs, which encourages even more people to leave. For decades, spatial planning has been centred on growth, so planners in rural places face a basic question: what do we plan for when growth is not realistic? This thesis explores bottom‑up approaches—locally driven initiatives and decision‑making—and links them to communicative and collaborative planning (planning through dialogue and co‑creation). To understand what different ways of governing can and cannot do, the study draws on theories of political–administrative systems, interactive governance (many actors working together), and metagovernance (the “governance of governance,” i.e., how different governing approaches are steered and combined). The research asks: How can a municipality change its governance approach to the strategic planning of rural communities so it can cope with, or even make use of, shrinkage? The question is examined in Vesthimmerlands Municipality. A meta‑theoretical lens of critical realism guides what is studied and how. Institutional theory is used to analyse how planning under shrinkage differs from established practice. Metagovernance is used as a reflective tool to examine how and why practices like citizen collaboration are organised. The study concludes that the first step is to acknowledge shrinkage. The next is to build a system of urban governance—understood here as how local actors coordinate and make decisions—that supports bottom‑up initiatives and empowers citizens, creating a sense of ownership that can guide future development.
[This abstract was generated with the help of AI]
Keywords
Documents