Representing Migrants: Critical Curation in the Danish Welfare State
Author
Doppler, Liza Joy
Term
4. semester
Education
Publication year
2025
Submitted on
2025-10-15
Pages
75
Abstract
This thesis examines how curators in contemporary art exhibitions navigate the changing politics of the Danish art scene to represent migrants. It starts from the tension between dominant stories of cultural homogeneity and welfare‑state egalitarianism and the growing presence of racialized non‑Western migrants—people from non‑Western countries who are marked as “others” in public debate. It explores how critical curatorial practices are used to negotiate and mediate cultural images of this group in a context of colonial amnesia (a tendency to forget Denmark’s colonial past) and increasing political conservatism toward non‑Western immigration. Drawing on theories of social structures, representation, and race from Pierre Bourdieu, Michel de Certeau & Steven Rendall, Stuart Hall, and Ann Laura Stoler, the thesis conceptualizes curators as political actors within a socially constructed cultural field. In this field, relatively weaker curators interact with other actors, institutions, and structures—each shaped by personal backgrounds and institutional legacies—as they try to represent empirical categories like "migrants" and "race," whose interpreted meanings inform wider societal understandings. Methodologically, the study uses narrative and situational analysis to trace shifting politics and curatorial practices across three movements in recent Danish cultural history: the postwar institutionalization of the art scene by the welfare state, the rise of Danish Cultural Radicalism around the turn of the century, and the reconstitution of the welfare‑state‑inscribed political order from 2022 to the present. Across these extended cases, the thesis shows how independent curators—despite weaker positions—strategically navigate a politics of representation shaped by changing state political and financial regulation, increasingly powerful private foundations and their logics, and dominant ideological constraints to challenge accepted understandings of Danishness and racial belonging. They rely on social networks, a growing role and influence in the art scene, and critical contemporary approaches that use multiple media, such as events, to get messages across despite regulation, often achieving desired outcomes. Yet these efforts contain contradictions: projects that aim to subvert hegemonic migrant stereotypes can sometimes reinforce them when shaped by the same welfare‑state egalitarianism that can mask the structural exclusion of racialized non‑Western migrants. The findings highlight the curator’s dual role as both mediator and political actor in a highly institutionalized cultural field, showing how art exhibitions can both contest and reproduce the racialized boundaries of Danish national identity. Ultimately, the thesis contributes to wider debates on cultural representation, the negotiation of racial diversity in contemporary Denmark, and the role of the critically, theoretically informed independent curator in building societal knowledge through art and its exhibition.
Denne afhandling undersøger, hvordan kuratorer i nutidige kunstudstillinger navigerer i den skiftende politik på den danske kunstscene for at repræsentere migranter. Udgangspunktet er spændingen mellem fortællinger om kulturel homogenitet og velfærdsstatens lighedsideal og den voksende tilstedeværelse af racialiserede, ikke‑vestlige migranter—altså mennesker fra ikke‑vestlige lande, som i den offentlige debat bliver gjort til "de andre". Afhandlingen ser på, hvordan kritiske kuratoriske praksisser bruges til at forhandle og formidle billeder af denne gruppe i en kontekst præget af kolonial amnesi (en tendens til at glemme Danmarks koloniale fortid) og en tiltagende politisk konservatisme over for ikke‑vestlig immigration. Med afsæt i teorier om sociale strukturer, repræsentation og race hos Pierre Bourdieu, Michel de Certeau & Steven Rendall, Stuart Hall og Ann Laura Stoler begrebsliggør afhandlingen kuratorer som politiske aktører i et socialt konstrueret kulturelt felt. Her interagerer relativt svagt positionerede kuratorer med andre aktører, institutioner og strukturer—hver med deres baggrunde og institutionelle arv—i forsøg på at repræsentere empiriske kategorier som "migranter" og "race", hvis tolkede betydninger præger samfundets forståelser af de fremstillede personer. Metodisk anvendes narrativ og situationsanalyse til at følge de skiftende magtforhold på kunstscenen og kuratoriske praksisser gennem tre bevægelser i nyere dansk kulturhistorie: efterkrigstidens institutionalisering af kunstscenen af velfærdsstaten, den danske kulturradikalismes fremkomst omkring århundredeskiftet, og omkonstitueringen af den velfærdsstatsligt indskrevne politiske orden fra 2022 til i dag. Gennem disse udvidede cases viser afhandlingen, hvordan uafhængige kuratorer—på trods af deres svagere positioner—strategisk navigerer i en repræsentationspolitik formet af skiftende statslig politisk og økonomisk regulering, stadig stærkere private fonde og deres logikker samt dominerende ideologiske rammer for at udfordre gængse forestillinger om danskhed og racemæssig tilhørshed. De trækker på sociale netværk, en voksende rolle og indflydelse på kunstscenen og kritiske samtidige greb, der bruger flere medier, som for eksempel events, til at få deres budskaber igennem trods regulering, og opnår ofte de ønskede resultater. Samtidig rummer disse bestræbelser indbyggede modsætninger: Projekter, der vil undergrave stereotype forestillinger om migranter, kan nogle gange komme til at forstærke dem, når de er formet af det samme velfærdsstatslige lighedsideal, der kan tilsløre den strukturelle eksklusion af racialiserede, ikke‑vestlige migranter. Resultaterne fremhæver kuratorens dobbelte rolle som både formidler og politisk aktør i et højt institutionaliseret kulturelt felt og viser, hvordan kunstudstillinger både kan udfordre og reproducere de racialiserede grænser for dansk national identitet. Afslutningsvis bidrager afhandlingen til bredere debatter om kulturel repræsentation, forhandlingen af racemæssig mangfoldighed i det samtidsdanske samfund og den kritisk, teoretisk informerede, uafhængige kurators rolle i samfundets vidensdannelse gennem kunst og udstillinger.
[This apstract has been rewritten with the help of AI based on the project's original abstract]
Keywords