Relationernes betydning for gymnasieelevers selvopfattelse
Oversat titel
Self-image and relationships between students in high school classrooms
Forfattere
Nielsen, Amalie Skat ; Frost, Cecilie Holmen
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2019
Afleveret
2019-05-31
Antal sider
120
Abstract
Gymnasiet er en vigtig ramme for unges udvikling af selvbillede, men flere studier peger på, at mange unge ikke trives. I et individualiseret samfund kan betydningen af relationer i klassen blive undervurderet. Dette projekt undersøger, hvordan relationer i en gymnasieklasse påvirker udviklingen af selvbillede. Undersøgelsen bygger på et fokusgruppeinterview med tre gymnasieelever og på et psykosocialt, narrativt og postmoderne perspektiv. Psykosocialt betyder, at både psykologiske og sociale forhold spiller ind. Det narrative handler om de historier, vi fortæller om os selv. Det postmoderne fremhæver, at identitet kan være mangfoldig og præget af løbende refleksion. Vi anvendte en diskursiv analyse, altså en tilgang der ser på, hvordan sprog og samspil skaber positioner, identiteter og selvbilleder i gruppen. Med "positionering" menes de roller, man indtager i samtalen, og "diskurser" er dominerende måder at tale og tænke på i en given sammenhæng. Resultaterne peger på, at selvbilledet er stærkt afhængigt af konteksten og de diskurser, der er til stede. Selvbildet fremstår som flerdimensionelt. Relationer mellem elever har betydning for at skabe stabilitet og accept i ens selvbillede. Elevernes selvbilleder bevægede sig mellem at føle sig som de andre og som noget særligt, og mellem afhængighed og uafhængighed af hinanden. Nogle elever havde behov for at udvikle en fælles fortælling med én eller få nære relationer, mens andre trak på mange relationer i arbejdet med identitet. Relationer i klassen havde betydning for både trivsel og faglige præstationer. Vi så også kønsforskelle i, hvordan eleverne oplevede og håndterede dette. Det tyder på, at elever kan internalisere kønskategorier, som afspejles i selvbilleder og påvirker samspillet mellem piger og drenge. Nogle elever fandt det utilstrækkeligt at knytte sig til kun én eller få relationer. I en postmoderne optik bruger elever relationer refleksivt for at skabe et tilfredsstillende selvbillede, men den konstante refleksivitet kan også skabe usikkerhed om relationer. Set i et evolutionært perspektiv er mennesker dog tilbøjelige til at hjælpe hinanden og følelsesmæssigt tilpasse sig for at opnå tryghed, hvilket peger på, at en del af usikkerheden kan være socialt konstrueret. Da social trivsel og faglige resultater ser ud til at hænge gensidigt sammen, foreslår studiet psykologiske indsatser i form af en proceskonsultativ tilgang i klasser. Det vil sige en faciliterende, procesorienteret støtte, der hjælper klassen med fælles refleksion og samarbejde.
High school is an important setting where young people develop their self-image, yet several studies suggest many students are not thriving. In an individualistic society, the role of classroom relationships may be undervalued. This project examines how relationships in a high school class shape self-image. It is based on a focus group interview with three students and draws on psychosocial, narrative, and postmodern perspectives. Psychosocial means both psychological and social factors matter. A narrative view looks at the stories we tell about ourselves. A postmodern view emphasizes multiple possible identities and ongoing reflection. We used a discursive analysis, which looks at how language and interaction position students and create identities in the group. Here, "positioning" refers to the roles people take in conversation, and "discourses" are dominant ways of talking and thinking in a given context. Findings indicate that self-image depends strongly on context and on the discourses present. Self-image appears as a multidimensional phenomenon. Relationships between students help maintain stability and acceptance in one’s self-image. Students’ self-images shifted between feeling similar and unique, and between dependence and independence. Some students sought a shared narrative with one or a few close peers, while others drew on many relationships to shape their identity. Classroom relationships mattered for both wellbeing and academic achievement. We also noted gender differences in how students experienced and managed this. This suggests students may internalize gender categories that are reflected in self-images and shape interactions between girls and boys. Some students found it insufficient to rely on only one or a few relationships. From a postmodern perspective, students use relationships reflectively to build a satisfactory self-image, though constant reflection can also create uncertainty about relationships. From an evolutionary perspective, people tend to help each other and adjust emotionally to relationships to feel secure, suggesting that some uncertainty may be socially constructed. Because social wellbeing and academic performance appear to reinforce each other, the study suggests that psychological support in the form of a process-consultative approach could benefit classrooms—that is, facilitative, process-focused consultation that supports shared reflection and collaboration.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord