Rekruttering af borgere med lav mental sundhed under helbredstjek: Et casestudie i et symbolsk interaktionistisk perspektiv
Oversat titel
Recruiting people with low mental health during health checks: A case study in a symbolic interactionist perspective
Forfattere
Bolmgren, Stine Roer ; Soelberg, Mette Taarsted
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2015
Afleveret
2015-05-29
Antal sider
162
Abstract
Flere danskere oplever lav mental sundhed. For at forebygge mistrivsel og psykiske lidelser er det vigtigt at opdage problemer tidligt. I Randers Kommune findes tilbuddet Tjek på Trivslen, og mulige deltagere findes gennem det kommunale massescreeningsprogram Tjek dit Helbred. Her identificerer sundhedsprofessionelle borgere med lav mental sundhed via spørgeskemaet SF-12 (et kort spørgeskema om fysisk og mental sundhed) og en samtale, og tilbyder derefter Tjek på Trivslen. Formålet med studiet er at undersøge, hvilken betydning mødet mellem borger og sundhedsprofessionel under helbredstjekket har for, om borgeren tager imod tilbuddet. Derudover undersøges, hvordan helbredstjek kan tilrettelægges, så flere af de borgere, der identificeres med lav mental sundhed, vælger at deltage i individuelle forebyggelsesforløb, der styrker mental sundhed. Studiet er et kvalitativt casestudie med udgangspunkt i symbolsk interaktionisme (hvordan mening skabes i sociale interaktioner). Der blev gennemført 17 feltobservationer af helbredstjek for at følge samspillet mellem borger og sundhedsprofessionel. Derudover blev der lavet 4 semistrukturerede, ansigt-til-ansigt interviews med borgere, som var blevet identificeret med lav mental sundhed, men fravalgte Tjek på Trivslen. Feltnoter og interviewtransskriptioner blev analyseret socialkonstruktivistisk med inspiration fra Kathy Charmaz' Grounded Theory (systematisk kodning for at udvikle begreber) og med sensitiverende begreber fra Erving Goffman, herunder begrebet "face". Analysen pegede på fem temaer: hvordan rammen om samtalen sættes; et gennemgående fokus på fysisk sundhed; samskabelse af det, der opfattes som "normalt"; forsøg på at undgå stigmatisering; og et udtrykt ønske om at hjælpe. Rammen for Tjek dit Helbred gør det vanskeligt at identificere lav mental sundhed. Både sundhedsprofessionelle og borgere bruger beskyttende strategier for at bevare "face" og undgå ubehag, hvilket kan begrænse åben tale om mental sundhed og dermed borgerens mulighed for at modtage hjælp. Konklusionen er, at interaktionen under helbredstjekket har stor betydning for at få øje på lav mental sundhed og for rekrutteringen til Tjek på Trivslen. På baggrund af analysen foreslås bl.a.: lad borgeren være med til at sætte scenen for samtalen; gør fokus på mental sundhed tydeligt; vær opmærksom på, hvordan "det normale" italesættes; tur at påpege tegn på lav mental sundhed; støt forandring, der kommer indefra; samt styrk kollegial sparring og kommunikationsøvelser.
More Danes report low mental well-being. To prevent distress and mental disorders, early detection is important. In Randers Municipality, the initiative Tjek på Trivslen is offered, and potential participants are found through the municipal mass screening program Tjek dit Helbred. During these health checks, health professionals identify citizens with low mental health using the SF-12 (a short questionnaire about physical and mental health) and a conversation, and then offer Tjek på Trivslen. This study examines how the interaction between the citizen and the health professional during the health check influences whether people accept the offer. It also explores how health checks can be organized so that more of those identified with low mental health choose to take part in individual preventive services that promote mental health. The study is a qualitative case study grounded in symbolic interactionism (how meaning is created in social interactions). We conducted 17 field observations of health checks to follow the citizen-professional interaction, and 4 semi-structured, face-to-face interviews with citizens who had been identified as having low mental health but declined Tjek på Trivslen. Field notes and interview transcripts were analyzed from a social constructionist perspective, inspired by Kathy Charmaz's Grounded Theory (systematic coding to develop concepts) and using sensitizing concepts from Erving Goffman, including the notion of "face". Five themes emerged: how the consultation is set up; a persistent focus on physical health; co-creating what counts as "normal"; avoiding stigmatization; and a wish to help. The setup of Tjek dit Helbred makes it harder to identify low mental health. Both professionals and citizens use protective strategies to save "face" and avoid discomfort, which can limit open talk about mental health and reduce opportunities to receive help. In conclusion, interaction during the health check strongly affects the identification of low mental health and thus recruitment to Tjek på Trivslen. Based on the analysis, the study proposes: let citizens help set the scene for the conversation; make the focus on mental health explicit; be mindful of how "normal" is talked about; dare to point out signs of low mental health; support change that comes from within; and strengthen peer support and communication training.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord