Regnskabsmæssig behandling af erhvervet goodwill ved virksomhedssammenslutninger set i forhold til regnskabsbrugernes synsvinkel
Forfatter
Karina Sulkjær, Kristine Justesen Hesselbjerg
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2006
Antal sider
128
Resumé
Afhandlingen undersøger den regnskabsmæssige behandling af erhvervet goodwill ved virksomhedssammenslutninger set fra regnskabsbrugernes synsvinkel. Med udgangspunkt i en begrebsramme om årsregnskabets formål, regnskabsbrugeres informationsbehov og de kvalitative egenskaber (forståelighed, relevans, pålidelighed og sammenlignelighed) diskuteres præsentationsorienterede og værdibaserede regnskabsteorier som grundlag for at vurdere beslutningsnytten. Afhandlingen gennemgår overtagelsesmetoden ved virksomhedssammenslutninger, herunder identifikation af den overtagende virksomhed, måling af kostpris og allokering til identificerbare aktiver og forpligtelser, som leder til opgørelsen af goodwill. Der analyseres centrale problemfelter såsom afgrænsning og indregning af immaterielle aktiver, eventualforpligtelser, omstruktureringshensættelser og minoritetsinteresser samt den deraf følgende informationsværdi for regnskabsbrugerne. For goodwill behandles definition, aktivkriterier og målepålidelighed, og der sammenlignes alternative regnskabsmæssige metoder (aktivering med afskrivning, aktivering med nedskrivningstest samt straksafskrivning over resultat eller egenkapital) med argumenter for og imod ud fra et brugerorienteret perspektiv, herunder spørgsmålet om en ideel metode. Den efterfølgende behandling omfatter nedskrivningstest på pengestrømsfrembringende enheder, fastlæggelse af genindvindingsværdi (dagsværdi fratrukket salgsomkostninger og nytteværdi), diskonteringssats, allokering af goodwill, tab ved værdiforringelse, eventuel tilbageførsel samt oplysningskrav; alternativt belyses afskrivninger og tilhørende problemstillinger. Afhandlingen diskuterer endvidere praktiske udfordringer, ledelsesmæssigt skøn og effekter på regnskabet samt informationskvalitet og tidsmæssig reaktion på nedskrivningsbehov. Metodisk bygger arbejdet på en teoretisk og normativ analyse af gældende regnskabsprincipper og begrebsrammer, suppleret af drøftelser af empirisk viden om immaterielle aktiver. Den fremlagte tekst omfatter ikke afhandlingens endelige konklusioner.
This thesis examines the accounting treatment of acquired goodwill in business combinations from the perspective of financial statement users. Using a conceptual framework on the purpose of financial reporting, users’ information needs, and qualitative characteristics (understandability, relevance, reliability, and comparability), it discusses presentation-oriented and value-based accounting theories to assess decision usefulness. The study outlines the acquisition method for business combinations, including identification of the acquirer, measurement of cost, and allocation to identifiable assets and liabilities, leading to the determination of goodwill. It analyzes key issues such as the delineation and recognition of intangible assets, contingent liabilities, restructuring provisions, and minority interests, and considers the resulting information value to users. For goodwill, it addresses the definition, asset recognition criteria, and measurement reliability, and compares alternative accounting approaches (capitalization with amortization, capitalization with impairment testing, and immediate write-off to profit or equity), presenting arguments for and against each from a user-oriented viewpoint, including the question of an ideal method. Subsequent accounting covers impairment testing at cash-generating units, determining recoverable amount (fair value less costs to sell and value in use), discount rates, goodwill allocation, impairment losses, potential reversals, and disclosure requirements; alternatively, depreciation-based approaches and related issues are considered. The thesis further discusses practical challenges, managerial discretion, effects on reported numbers, information quality, and the timing of responses to impairment indicators. Methodologically, it relies on a theoretical and normative analysis of prevailing accounting principles and conceptual frameworks, supplemented by discussions of empirical insights on intangible assets. The provided excerpt does not include the thesis’s final conclusions.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]