Psykiske arbejdsskader og arbejdsgiveransvar
Oversat titel
Work-related mental injuries and the responsibility of the employer
Forfatter
Hansen, Lene Kirkeby
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2021
Afleveret
2021-05-19
Antal sider
55
Resumé
Denne afhandling undersøger, hvordan gældende dansk ret placerer og afgrænser arbejdsgiverens ansvar for psykiske arbejdsskader, og hvilke retlige incitamenter der gives til at forebygge et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Med en retsdogmatisk og beskrivende metode gennemgås centrale retskilder i Arbejdsskadesikringsloven (ASL), Arbejdsmiljøloven (AML), Erstatningsansvarsloven (EAL) samt DL 2-19-3, suppleret af forarbejder, relevante EU-direktiver og udvalgt retspraksis. Afhandlingen identificerer de væsentlige aktører på arbejdspladsen (arbejdsgiver, medarbejdere og udefrakommende tredjeparter) og belyser deres betydning, herunder i sager om vold, trusler, mobning, chikane og sexchikane. Analysen kortlægger betingelserne for anerkendelse af psykiske arbejdsskader efter ASL, herunder forskellene mellem arbejdsulykker og erhvervssygdomme, listesygdomme kontra ikke-listesygdomme, kravene til medicinsk og juridisk årsagssammenhæng samt bevisbyrde og særlige hensyn til sårbare personer. Der redegøres for udviklingen i praksis (bl.a. lempelsen i 1990’erne og reformen i 2003, der udvidede ulykkesbegrebet til fx pludselige løfteskader) samt for samspillet mellem ASL og EAL. Afhandlingen behandler endvidere AML’s regulering, Arbejdstilsynets virkemidler og straffesanktioner samt pligter for både arbejdsgiver (fx ledelsesret, APV) og lønmodtager (herunder spørgsmål om berettiget udeblivelse, ophævelse og egen skyld), herunder om der med rimelighed kan pålægges medarbejdere en handlepligt for at undgå psykisk skade. Gennem illustrative domme vises, at retspraksis om psykiske arbejdsskader fortsat er under udvikling og mindre omfattende end for fysiske skader, hvilket har betydning for anerkendelses- og ansvarsbedømmelsen. Samlet giver afhandlingen et overblik over medarbejderens retsstilling ved psykiske arbejdsskader og om, hvordan reglerne i arbejdsskadesikring, arbejdsmiljø og erstatningsret tilsammen søger at skabe forebyggende incitamenter.
This thesis examines how Danish law allocates and delimits employers’ liability for psychological work injuries and what legal incentives are used to prevent poor psychosocial working conditions. Using a doctrinal, descriptive approach, it analyzes the key sources in the Work Injury Insurance Act (ASL), the Working Environment Act (AML), the Danish Liability for Damages Act (EAL), and DL 2-19-3, supplemented by preparatory works, relevant EU directives, and selected case law. The study identifies the principal actors in the workplace (employer, co‑workers, and third parties) and their roles, including in cases involving violence, threats, bullying, harassment, and sexual harassment. It maps the requirements for recognition of psychological injuries under ASL, distinguishing between accidents and occupational diseases, listed and non‑listed conditions, and clarifying medical and legal causation, evidentiary thresholds, and considerations for particularly vulnerable individuals. The analysis discusses developments in practice (including an easing from the 1990s and a 2003 reform that broadened the concept of “accident” to cover sudden lifting injuries and short‑term harmful exposures) and the interaction between ASL and EAL. It further addresses AML’s regulatory framework, the Labour Inspection Authority’s tools and sanctions, and duties of both employers (e.g., managerial prerogative, workplace risk assessments) and employees (including justified absence, termination for cause, and contributory negligence), notably whether employees can reasonably be expected to take action to avoid psychological harm. Through illustrative judgments, the thesis shows that case law on psychological work injuries remains less developed than for physical injuries, which affects recognition and liability assessments. Overall, it clarifies the injured worker’s legal position and how rules across injury insurance, occupational safety, and tort aim to create preventive incentives.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord