AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


Psykisk arbejdstrivsel i fokus: En kvalitativ undersøgelse af medarbejdertrivsel i organisationen SAF

Oversat titel

Psychological work well-being in focus: A qulitative study of employee well-being in the organization SAF

Forfatter

Semester

4. semester

Udgivelsesår

2024

Afleveret

Antal sider

50

Resumé

Denne afhandling undersøger, hvordan organisationen SAF forstår det psykiske arbejdsmiljø, og hvordan det kan forbedres i lyset af Arbejdstilsynets nationale retningslinjer. Undersøgelsen bygger på kvalitative interviews med fem nuværende og tidligere medarbejdere. Med en fortolkende (hermeneutisk) tilgang er deres oplevelser analyseret i tre temaer: medarbejdernes forventninger til trivsel, lederens ansvar og prioritering af trivsel, samt støtte og anerkendelse kolleger imellem. Analysen er rammesat af begreberne psykologisk kontrakt (uformelle gensidige forventninger mellem medarbejder og leder) og Effort-Reward Imbalance (ubalance mellem indsats og belønning), og den fremhæver betydningen af psykologisk tryghed (at det er sikkert at tale åbent om fejl, tvivl og bekymringer). Resultaterne peger på flere ubalancer: især mellem medarbejdernes forventninger til trivsel og lederens håndtering og prioritering af området. Relationerne i medarbejdergruppen er stærke, mens relationen til lederen er svagere, hvilket udfordrer tilliden mellem leder og medarbejdere. Afhandlingen fremhæver også, at organisationens vision bør hænge sammen med medarbejdernes trivsel, og drøfter om generationsforskelle og generationsledelse kan præge oplevelserne af det psykiske arbejdsmiljø. Det konkluderes, at en høj grad af psykologisk tryghed er afgørende – særligt i små organisationer – så udfordringer, tvivl og bekymringer kan drøftes åbent. Andre psykosociale forhold, som forventninger til indsats og belønning, den psykologiske kontrakt og relationen mellem leder og medarbejdere, har ligeledes stor betydning. Lederen har en central rolle i at forme arbejdskulturen; i denne case har lederens forståelser, forventninger og adfærd præget kulturen i negativ retning. Lederen bør derfor reflektere over egne praksisser og udvikle kompetencer, der understøtter medarbejdernes trivsel. Høj trivsel blandt medarbejdere kan positivt påvirke organisationens resultater. SAF kan med fordel overveje at udpege en specifik leder med ansvar for det psykiske arbejdsmiljø, så området bliver en vedvarende prioritet, samtidig med at de strategiske og økonomiske mål fastholdes. Derudover anbefales en styrket onboarding af nye medarbejdere, da tilstrækkelig introduktion kan have stor betydning for, om medarbejdere bliver i organisationen. Metodediskussionen adresserer udfordringer ved at undersøge en organisation, som forskeren selv kender, herunder nærhed, forforståelser og eksisterende relationer, der kan påvirke fortolkningerne. Samlet set peger afhandlingen på konkrete udviklingsområder, som kan bringe SAF tættere på målene i de nationale retningslinjer for et sundt og sikkert psykisk arbejdsmiljø.

This thesis explores how the organization SAF understands the psychological work environment and how it can be improved in line with the national guidelines from the Danish Working Environment Authority. The study is based on qualitative interviews with five current and former employees. Using an interpretive (hermeneutic) approach, their experiences were analyzed across three themes: employees’ expectations regarding well-being, the manager’s responsibility and prioritization of well-being, and support and recognition among coworkers. The analysis draws on the concepts of the Psychological Contract (the informal, mutual expectations between employee and manager) and the Effort–Reward Imbalance model (mismatch between effort and reward), and highlights the importance of Psychological Safety (feeling safe to speak openly about mistakes, doubts, and concerns). The findings point to several imbalances, especially between employees’ expectations for well-being and how the manager handles and prioritizes this area. Relationships within the employee group are strong, while the relationship with the manager is weaker, which challenges trust between the manager and employees. The thesis also emphasizes the need to align the organization’s vision with employee well-being and discusses whether generational differences and generational management may shape how the psychological work environment is experienced. It concludes that a high degree of psychological safety is crucial—particularly in small organizations—so that challenges, doubts, and concerns can be discussed openly. Other psychosocial factors, such as expectations of effort and reward, the psychological contract, and the manager–employee relationship, also have significant influence. The manager plays a key role in shaping the work culture; in this case, the manager’s understandings, expectations, and behavior have negatively influenced the culture. The manager should therefore reflect on and develop practices that better support employee well-being. High employee well-being can positively influence organizational results. SAF could consider assigning responsibility for the psychological work environment to a specific manager to ensure it remains a continuous priority while strategic and financial goals stay in focus. Strengthening the onboarding of new employees is also recommended, as adequate onboarding can significantly affect retention. The methods discussion highlights challenges of researching a field the researcher is part of, including closeness, preconceptions, and existing relationships that may affect interpretations. Overall, the thesis identifies concrete areas for development that could bring SAF closer to the goals of the national guidelines for a healthy and safe psychological work environment.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]