Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 3 Refleksioner om metoden 5 TEORI 8 Blockbusterkultur 8 Hollywood kontra Danmark 8 Blockbusterhistorie og spektakulære elementer 9 Den amerikanske blockbusterkulturs effekt i andre lande 11 Paratekster og genrer 12 Redegørelse for begrebet paratekst, peritekst og epitekst 13 Filmens paratekster 15 Filmgenreteori 17 Den essentialistiske position 19 Den relationale position 20 Det almene genrebegreb 21 Det mediespecifikke genrebegreb 22 Definition af genrefilm 22 Genrebrug i danske film 23 Stereotype kategorier i genrefilm 25 ANALYSE 27 Præsentation og indledende analyse af Frygtelig lykkelig 27 Bagom filmen 29 Genrer, klicheer og satire 30 Krimigenren 31 Politifiktionsgenren 32 Detektiven og synsvinklen 33 Film noir 34 Ikonografiske elementer fra film noir 35 Femme fatale 37 Thriller og kærlighed 39 Suspense elementer 40 Westerngenren 43 Det civiliserede og det uciviliserede 44 Westernhelten 45 Filmens indledning 48 De ikonografiske westernelementer 50 Opsamling på genreanalyse 55 %Side 1 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Parateksterne 57 Foromtale og anmeldelser 57 Trailer og filmplakat i en dansk og international kontekst 58 Trailers 59 Den danske trailer 59 Den internationale trailer 60 Filmplakater, dvd-omslag og titlen 61 Den danske filmplakat og dvd-omslag 61 Bagsiden af dvd-omslaget 64 Den internationale filmplakat og dvd-omslag 65 Bagsiden af dvd-omslaget 68 Titlen 68 PERSPEKTIVERING – PROVINSEN I DANSKE FILM 70 Den uciviliserede provins 70 Den idylliske provins 72 Provinsen som genkendeligt sted og imaginært sted 75 Mørke og Fukssvansen 78 Afrunding 80 AFSLUTTENDE OVERVEJELSER OG KONKLUSION 82 LITTERATURLISTE 85 ABSTRACT 87 %Side 2 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Indledning og problemformulering Med Ole Bornedals film Nattevagten (1994) blev der taget hul på et nyt kapitel i dansk filmhistorie. Her kunne danskerne se en dansk film med danske skuespillere, dansk tale og med dansk location, der samtidig var stærkt inspireret af den ’Hollywoodske’ stramme dramaturgiske opbygning af film og ikke mindst opleve en genrebevidsthed, der tidligere ikke havde været ligeså udtalt i danske film (Brandstrup & Redvall 2003: 120). Nattevagten blev begyndelsen på en ny dansk genrebevidsthed, der kom samtidig med 50/50-ordningen i Filmloven fra 1989 samt en bølge af nye instruktører og skuespillere, der for alvor kunne konkurrere med de amerikanske, kommercielle genrefilm, der i årerne forinden især havde domineret de danske biografer (ibid. 112). Film som Pusher (1996) af Nicolas Winding Refn, I Kina spiser de hunde (1999) af Lasse Spang Olsen og ikke mindst Anders Thomas Jensens film Blinkende lygter (2000) er film, der er lavet med en bevidsthed om genreelementer. Alle disse film blev rigtig godt modtaget af det danske publikum (Jensen 2004, bind 4: 186). De danske film blev nu en del af en blockbusterkultur, hvor filmene som oftest er lavet på det grundlag, at de skal sælge biografbilletter og ikke så meget, fordi de nødvendigvis skal være en kunstnerisk udfoldelse for instruktøren. Med blockbusterkulturen bevægede den danske filmindustri sig ind i et standardiseringsmaskineri dog med en fin sans for at gøre de typiske amerikanske genrer til deres egne og bringe en særlig danskhed ind i filmene (Brandstrup & Redvall 2003: 124). Formentligt har dette været en af grundene til den succes som disse film har haft. Blandt andet blev den romantiske komedie Den eneste ene (1999) set af mere end 840.000 i de danske biografer og slog dermed den amerikanske romantiske komedie Runaway Bride (1999), der blev set af cirka 320.000 danske biografgængere det år1. Runaway Bride er med stjerneskuespillerne Julia Roberts og Richard Gere, der cirka 10 år forinden havde spillet med i den yderst populære Pretty Woman (1990), der blev set af over 870.000 danskere og var det års mest sete film i de danske biografer. Den mest sete danske voksenfilm det år var Lad isbjørnene danse, der blev set af lidt over 110.000 danskere, som blev slået af den danske tegnefilm Fulgekrigen i Knøfleskoven, der blev set af cirka 150.0002. De danske film havde nogle hårde år, hvor de lå langt nede på lisen over mest sete film, men det 1 http://www.dfi.dk/FaktaOmFilm/Tal-og-statistik/Arkiv/Top-tyve-1999-Alle-film.aspx 2 Tallene om filmen fra 1990 er fundet i Excel-arket Billetsalg for alle film i danske biografer 1976-2007 på dette link: http://www.dfi.dk/FaktaOmFilm/Tal-og-statistik/Arkiv.aspx %Side 3 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 vendte i takt med, at produktionen af de danske film blev bedre, og fordi de som nævnt begyndte at lægge sig tættere op ad de amerikanske produktioner. På trods af dansk films succes, så betyder det dog ikke, at de danske film altid ligger højt på listen over mest sete film. Eksempelvis lå Blinkende lygter i 2000, nummer seks på listen og de fem film, der lå øverst var alle amerikanske3. Jeg finder det interessant at undersøge, hvad der sker, når en dansk film tager udgangspunkt i en amerikansk brug af genrer. Specielt finder jeg det interessant i forbindelse med westerngenren, der har tydelige ikonografiske og handlingsmæssige strukturer, der traditionelt forbindes med det amerikanske kontinent og den amerikanske historie. Samtidig er genrens materiale bygget på den amerikanske myte om at drage ud i vildnisset og erobre land, klare sig i den barske natur og få bugt med sine fjender. Man kan argumentere for, at westerngenren har et bestemt national karakteristikum iboende, hvor ingen af de øvrige populære genrer har et særligt forhold til en bestemt nation eller national identitet, og derfor er lettere at overføre til en anden national kontekst. Dog har dette ikke, hverken nu eller tidligere, forhindret andre nationer i at bruge westerngenren i en anden national kontekst end den amerikanske. Et eksempel på dette er de italiensk producerede spaghettiwesterns A Fistfull of Dollars (1964), For a Few More Dollars (1965) og The Good, the Bad and the Ugly (1966) af Sergio Leone med Clint Eastwood i hovedrollen. Desuden blev westerngenren brugt i en dansk kontekst allerede i 1907 -kun 10 år efter Peter Elfelt lavede de første danskproducerede film (Kørsel med grønlandske hunde og Brandvæsnet rykker ud). Filmen hedder Røverens brud og beskrives som værende en dramatisk spændingshistorie4. Efterfølgende blev westerngenren igen inddraget i en dansk kontekst -denne gang med farvebilleder og tale. Præriens skrappe drenge (1970) af instruktøren Carl Ottesen og Guld til præriens skrappe drenge (1971) af instruktøren Finn Karlsson (og med Carl Ottesen som manuskriptforfatter) placerer sig under folkekomediegenren, der har en lang tradition i den danske filmhistorie. Det nyeste bud på en dansk westernfilm er Henrik Ruben Genzs filmatisering af Erling Jepsens roman Frygtelig lykkelig (2008), som nærværende speciale skal omhandle. På bagsiden af filmens omslag bliver ’marsklandswestern’ nævnt som filmens genre, hvilket vil sige, at de producerende kræfter bag filmen sender et direkte signal til publikum om, hvilken genre de kan forvente er repræsenteret i filmen. Det er dog lagt fra den eneste 3 http://www.dfi.dk/FaktaOmFilm/Tal-og-statistik/Arkiv/Top-tyve-2000-Alle-film.aspx 4 http://www.dr.dk/DR2/1-0/117ting/Underholdning/Cowboys.htm %Side 4 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 genrer, som er repræsenteret i filmen. Andre genrer som også er repræsenteret i filmen er blandt andet film noir og thrilleren, der også har en stærk tradition i amerikansk filmhistorie og ikke har været særlig velrepræsenteret i den danske filmhistorie. Jeg finder det spændende, at der er træk fra netop disse genrer, fordi de falder uden for den danske genretradition. Min problemformulering lyder således: På hvilken måde kommer de amerikansk inspirerede genreelementer til udtryk i Frygtelig lykkelig, og hvilken effekt opnås der hermed i forbindelse med publikums genreforventninger? Frygtelig lykkelig’s absurde og groteske handling foregår i den danske provinsby og placerer sig dermed i en mindre gruppe af danske film, der har præget den danske filmindustri fra slutningen af 1990’erne og gennem 2000’erne. Film som eksempelvis Blinkende lygter (2000) og Fri os fra det onde (2009) foregår i provinsen, hvor det groteske og absurde får frit spil. Det vil sige, at Frygtelig lykkelig kombinerer brugen af amerikanske genrer, der har en bred international appel med en lokal dansk kontekst. Dette bringer mig til følgende underspørgsmål til min problemformulering: Hvordan placerer Frygtelig lykkelig sig i blandt andre danske film, der foregår i provinsen? Hvilken rolle spiller provinsen i danske film? Refleksioner om metoden Specialet taget udgangspunkt i blockbusterkultur, idet begrebet genre ofte bliver forbundet hermed. Hollywood er især forbundet med produktionen af blockbusterfilm, og der er en tendens i Hollywood til at bruge de populære genrer til at opnå kommerciel succes med. Redegørelsen for blockbusterkultur og blockbusterfilm i nærværende speciale tager sit udspring i teoretikerne Julian Stringer, Warren Buckland og Geoff Kings teorier, der tager udgangspunkt i Hollywoods filmproduktioner. Herefter vil jeg snævre det ind og redegøre for, hvorfor der også er tale om en dansk blockbusterkultur, og hvad jeg mener med ordet ’blockbusterkultur’. I forbindelse med blockbusterkultur vil jeg udover genrer også beskæftige mig med filmens omkringliggende tekster. Med filmens omkringliggende tekster, mener %Side 5 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 jeg de elementer, som har at gøre med den givne film udover selve fiktionsdelen, og som er med til at markedsføre den. Filmplakater, titler, trailers, covers, anmeldelser osv. er alle elementer, der er med til at gøre opmærksom på filmen og dens umiddelbare indhold. I en blockbusterkultur er disse elementer vigtige, da der bruges omkring 10% af en films budget på markedsføring (Agger 2005: 109). Filmens omkringliggende tekster definerer jeg som paratekster efter Gerard Genettes teori om litteraturens omkringliggende tekster. Teorien kan med nuanceringer overføres til blandt andet filmmediet, som jeg i dette speciale arbejder med. Jeg kommer nærmere ind på, hvordan jeg med nuanceringer konkret overfører teorien om paratekster fra litteratur til film i teoriafsnittet om Filmens paratekster. Udover Genettes teori bruger jeg i dette afsnit også Peter Schepelerns betragtninger om filmens omkringliggende elementer i forbindelse med genrer fra bogen Film og genre. Med andre ord så berører Schepelern emnet, og han tilføjer viden til de omkringliggende elementer filmen har, som litteraturen ikke har som eksempelvis trailers. I mellem genrer og paratekster er der en kobling, idet parateksterne ofte afspejler via bestemte ord, billeder og ikonografiske elementer, hvilke genrer en given film kan kategoriseres under. I forbindelse med blockbusterkultur, så har det en betydning i og med, filmens paratekster som oftest forsøger at ramme så bred en publikumsgruppe som muligt, hvilket blandt andet opnås ved at sætte en given film i en genrekategori. Genreteorien i specialet vil overvejende blive redegjort for med udgangspunkt i Gunhild Aggers disputats Dansk tv-drama. Arvesølv og underholdning. Hun definerer genrebegrebet med udgangspunkt i både en essentialistisk og en relationel position. Agger ser de to forståelser af genrebegrebet som komplementære frem for modsatrettede, hvilket jeg ser som mest hensigtsmæssigt i forbindelse med min analyse. Ofte bliver den essentialistiske position anset som for ældet, men i forbindelse med Frygtelig lykkelig er denne position væsentlig. Grundlæggende for Frygtelig lykkelig er nemlig, at genrerne bruges i en mere eller mindre essentialistisk forstand. Det vil sige, at filmen hovedsageligt bruger nogle fastlåste genreelementer, og det er her, mit overordnede fokusområde er i analysen af filmen. Jeg har valgt at supplere Aggers genreteori med Schepelerns stereotype kategoriseringer af karakterer, temaer, handlingsmønstre og – elementer som også er fra bogen Film og genre. Schepelerns teori om disse stereotype kategorier drejer sig om nogle %Side 6 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 fastlåste elementer, der er at finde i genrefilm. Derudover vil jeg i analysen arbejde med de to overordnede genrer krimi og western, som jeg ser Frygtelig lykkelig især har træk fra. Krimigenren er en genre med en del subgenrer, og jeg vil herunder yderligere går i dybden med politifiktionsgenren, detektiv/film noir-genren og thrillergenren. Jeg er bevidst om, at filmen sagtens kan indeholde træk fra flere genrer end dem, jeg nævner, men jeg har valgt, at beskæftige mig med filmens hovedgenrer, og derfor berører jeg eventuelle andre genrer, der er repræsenteret i filmen, overfladisk. De mere specifikke redegørelser for de enkelte genrer vil forekomme løbende og i samspil med analysen, idet jeg ser det mest praktisk at redegøre for og anvende teorien samtidigt. Det vil sige, at analysedelen ikke kun indeholder ren analyse, men også nogle teoretiske overvejelser og redegørelser. Da Frygtelig lykkelig har træk fra westerngenren, der er særligt forbundet med en amerikanske kulturel kontekst, finder jeg det nødvendigt at bruge et begreb, der kan belyse den proces, der finder sted, når noget adapteres. Til dette har jeg valgt Linda Hutcheons teori om adaption fra bogen A Theory of Adaptation. I denne bog er hovedfokusset på adaption i forbindelse med filmatisering, men Hutcheon beskriver også begrebet generelt og i bred forstand. Jeg finder det derfor anvendeligt i forbindelse med at belyse overførslen af westerngenren til en dansk lokal kontekst. Før konklusionen vil jeg runde af med en perspektivering, hvor jeg vil besvare anden del af min problemformulering. Dette gør jeg ved at inddrage danske filmeksempler, der også har provinsen som ramme eller tematiserer den. Følgende film vil blive inddrage i perspektiveringen: Næsbygårds arving (1965), Portland (1996), Blinkende lygter (2000), Fukssvansen (2001), De grønne slagtere (2003), Adams æbler (2005), Mørke (2005) Fri os fra det onde (2008). I dette afsnit tager jeg udgangspunkt i artiklen Det genkendelige og det imaginære i film og tv-dramatik fra provinsen skrevet af Agger. %Side 7 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Teori Blockbusterkultur Hollywood kontra Danmark Slår man ordet ’blockbuster’ op i Gyldendals åbne encyklopædi på deres hjemmeside, www.denstoredanske.dk, står der: ”blockbuster, (eng. Block blok; huskarré; noget meget stort + buster (slang) af bust jf. burst briste, sprænge, knalde), en film, der er ofret store summer på og som er rettet mod et stort publikum (især om amerikanske film).”5 Det er en bred definition og kan bruges om en del film – især i Hollywood. Selvom der er brugt store summer på en given film, og den er målrettet et bredt publikum, så er det ikke ensbetydende med, at den bliver en publikumssucces, og at den indtjener nok til at dække omkostningerne. Eksempelvis indtjente den amerikanske film Green Lantern (2011) kun lidt over 1 million USD og med et budget på over 2,7 millioner USD, kan den betragtes som en film, der har forsøgt at placere sig som en blockbuster6, men uden at lykkedes med det. Kan Green Lantern så overhovedet betragtes som en blockbuster? Både ja og nej. For selvom filmen ikke har været en stor publikumssucces, så ser jeg filmen som en del af blockbusterkulturen. Producenterne bag filmen har ønsket, at filmen skulle blive en blockbuster via markedsføringen og via de spektakulære elementer og special effects, som filmen bærer præg af. Green Lantern er det Julian Stringer nævner som en ’failed’ blockbuster (Stringer 2003: 3). Når jeg skriver blockbusterkultur i dette speciale, så mener jeg dermed det fænomen en stor gruppe af film bærer præg af ved at proklamere sig som noget storslået og ved at benytter sig af velkendte genremæssige skabeloner. Hermed opridses de to områder ved blockbusterkulturen, som jeg beskæftiger mig med; filmens paratekster og genreforhold. Det som kan kaldes den danske blockbusterkultur kan ikke sidestilles med den amerikanske blockbusterkultur, da der ikke postes i nærheden af lige så mange penge i danske film som i de amerikanske. Yderligere er publikumsgruppen også betydeligt mindre. Alligevel mener jeg, at der er grund til at tale om en blockbusterkultur i Danmark. Der er sket en bevægelse i dansk filmhistorie fra nogle dominerende typiske danske genrer, og her tænker jeg især på folkekomedien, der hovedsageligt henvender sig til et dansk 5 http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/blb% C3%A5/blockbuster?highlight=blockbuster 6 Tallene er fundet på: http://www.boxoffice.com/statistics/movies/green-lantern-2011 %Side 8 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 publikum, til nogle genrer, der er stærkt inspireret af de amerikanske genrefilm og den amerikanske blockbusterkultur. Derudover er markedsføringen af de danske film blevet professionaliseret og internationaliseret efter amerikanske markedsføringsstrategier, og det er blevet legitimt at lave en film, der er direkte henvendt til en speciel målgruppe med det det formål at sælge flest billetter muligt (Brandstrup & Redvall 2003: 112). Blockbusterkultur er derfor meget mere end blot summen af indtjeningen og de beløb, der bliver brugt på filmproduktionen. Det handler blandt andet også om, hvordan en film via markedsføring proklamerer sig. Stringer skriver, at ’størrelse’ er et nøglekarakteristikum, der forbindes med blockbusterfilm. Ikke kun fordi det forventes, at disse film (de amerikanske) indsamler et stort beløb i box-office, men også fordi de proklamerer sig som store og ekstravagante (Stringer: 2003: 4). En mere snæver forklaring eller definition på blockbusterfilm er svær at formulere. Stringer skriver sågar i introduktionen til bogen Movie Blockbusters fra 2003 følgende: ”[…] it should be clear by now that anyone scouring these pages in search of a simple definition of the term ‘blockbuster’ is going to be disappointed.” (ibid. 10). Blockbusterhistorie og spektakulære elementer Blockbusterfilmene opstod i kølvandet på tv’ets indtog i de amerikanske hjem sidst i 40’erne. Amerikanerne kunne inden for hjemmets fire vægge herefter underholdes på lignende måde, som de tidligere var blevet i biograferne. Filmproduktionen i Hollywood begyndte derfor fra midten af 1970’erne at blive mindre i takt med, at flere og flere fik fjernsyn i hjemmene. De film, der blev produceret, var til gengæld dyrere end tidligere og markedsførte sig på at være et ’must-see-event’. Det storslåede og spektakulære skulle nu lokke publikum i biograferne. (Buckland 2006: 16) Blockbusterfilmene har dog lagt under for en del kritik og er ofte blevet overset, fordi de umiddelbart ikke lægger op til megen refleksion (Stringer 2003: 1). Stringer skriver yderligere om den negative opmærksomhed blockbusterfilmene ofte har fået blandt kritikere, journalister og lærde: ”Films labeled as blockbusters are frequently positioned as examples of the culturally retrograde, beneath serious consideration or analysis. Casual accusations are habitually thrown around regarding ‘lowest common denominator film-making,’ or the complaint %Side 9 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 that such-and-such a title is ‘a typical blockbuster’ or ‘only a blockbuster.’” (ibid. 1) Det spektakulære ved audio-visuelle oplevelser fylder mere og mere i nutidens Hollywood. Geoff King mener dog ikke, at dette i alle tilfælde overskygger det narrative aspekt i Hollywoodproduktionerne, som han mener, andre har argumenteret for. Formålet med hans bog, Spectacular Narratives – Hollywood in the Age of Blockbuster, er at tegne konturerne af forholdet mellem det spektakulære og det narrative i blockbusterfilmene. (King 2000: 2) Det spektakulære element kan i visse tilfælde forstyrre det narrative element og blot være til stede uden andet formål end at være til stede. Det vil sige, at de store visuelle oplevelser er med i filmen på bekostning af det narrative. King ser det spektakulære som et aspekt af filmindustrien og som noget, der altid har været en del underholdningsbranchen. Helt tilbage, fra før biograf-og filmindustriens eksistens, har de religiøse ritualer også båret præg af det spektakulære og indeholdte elementer, der kunne fange folks opmærksomhed. (Ibid. 4) Det spektakulære element kan, ifølge King, også være med til at løfte det narrative i en film, og han mener, at det ligefrem kan være med til at forstærke det narrative (ibid.). En af de narrative strukturer, som King ser tegne sig i en stor gruppe Hollywoodfilm, er Frontiermyten, som typisk er et karakteristikum ved westerngenren (ibid. 2). King mener ikke, at Frontiermyten kun er forbeholdt westerngenren, men ser myten holdt i live i eksempelvis actionfilm og sciens fiction-film, som han også belyser yderligere i sin bog med blandet andet filmen Independence Day (1996). Myten om ’the American Frontier’ er bedst kendt fra den amerikanske historiker Frederick Jackson Turner og hans essay The Significance of the Frontier in American History fra 1893. I essayet hævder Turner, at den bevægelige grænse mod vest (The Frontier) formede det amerikanske demokrati og formede den amerikansk selvforståelse. I 1800-tallet, hvor grænsen rykkede længere og længere mod vest i takt med amerikanernes kolonisering af vildnisset, levede amerikanerne i grænselandet mellem vildnisset og det civiliserede samfund. Dette stod på helt ind til 1890, hvor Frontierlinjens endeligt blev en realitet, fordi alt land i Amerika angiveligt på dette tidspunkt var indtaget – der var ikke mere uudforsket land tilbage. Frontiermyten handler om det civiliserede menneskes møde med vildnisset, og Turner mente, at myten var med til at forklare amerikanernes selvforståelse som et individualistisk folk, der er vant til at flytte grænser og %Side 10 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 møde udfordringer drevet af ekspansion, fremskridt, muligheder og ressourcer. (Turner 1893: 32) På trods af den egentlige westerngenres nedgang, så mener King, at myten stadig holdes i live i Hollywood (King 2000: 2). Michael Coyne skriver i bogen The Crowed Prairie – American National Identity in the Hollywood Western, at westernfilmene startede sin ‘golden age’-periode i 1939 med udgivelsen af Stagecoach og sluttede med filmen The Wild Bunch i 1969 (Coyne 1997: 5). Grunden til westerngenren aldrig igen bliver som i denne periode, skyldes ifølge Coyne, at westerngenren hyldede en amerikansk nation, som ikke længere eksisterer. Amerika er i dag i høj grad et multikulturelt samfund, og westerngenren er ikke i stand til at imødekomme problemstillinger som eksempelvis feminisme, sortes og homoseksuelles rettigheder (ibid. 190). Den amerikanske blockbusterkulturs effekt i andre lande Udover at de amerikanske blockbusterfilm er et transnationalt produkt, så har selve blockbusterkulturen spredt sig til andre filmindustrier i andre lande (Stringer 2003: 10). Med andre ord så er produktionen af blockbusterfilm ikke kun forbeholdt Hollywood. Som nævnt i indledningen er den danske filmindustri begyndt at producere genrefilm, som er stærkt inspirerede af Hollywoods blockbusterproduktioner. Dette kan ses som led i en strategi for ikke at blive rendt over ende af den amerikanske filmindustri og blockbusterkulturen. Gundhild Agger skriver i sin disputats Dansk tv-drama. Arvesølv og underholdning om Andrew Higsons 5 strategier, der bruges i denne forbindelse (Agger 2005: 74): 1) Strategi om samarbejde med den amerikanske filmindustri. 2) Strategi om at konkurrere med de amerikanske film 3) Strategi om produktdifferentiering. 4) Strategi om statsunderstøttede produktioner. 5) Strategi om co-produktioner. Første strategi handler om et samarbejde om distributionen af de amerikanske film på hjemmemarkedet, hvilket betyder, at interessen for de nationale film nedtones. Det vil også sige, at der ikke konkurreres med de amerikanske film, hvilket strategi nummer to går ud %Side 11 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 på. I strategi nummer to indoptager hjemmemarkedets film de amerikanske produktionsværdier og simulerer derved de amerikanske film for at kunne konkurrere med dem om biografbilletterne. Den tredje strategi går ud på at producere film, der er forskellig fra de amerikanske film og som hjemmemarkedets publikum vil sætte pris på. Eller der kan vælges at satse på international filmkunst, der både tiltaler hjemmemarkedets publikum og det internationale publikum. Fjerde strategi går på, at filmen ikke skal finansieres privat for at blive produceret, og ofte bliver den strategi brugt sammen med strategien om differentiering. Femte og sidste strategi handler om at indgå i et internationalt samarbejde om en film, hvor man frem for kun at satse på hjemmemarkedet satser på eksempelvis det europæiske marked; såkaldte co-produktioner. Tilstedeværelsen af disse strategier er ikke nødvendigvis udtryk for et bevidst valg om at ville konkurrere, men kan også være et udtryk for en ubevidst reaktion på den stigende globalisering og amerikanisering af filmmarkedet i andre lande end Amerika (Brandstrup & Redvall 2003: 114). De nutidige danske instruktører er vokset op med de amerikanske film, og derfor kan det være en naturlig inspirationskilde, der har indledt til udviklingen indenfor dansk film. Eksempelvis giver Nikolaj Arcel udtryk for sin begejstring over sin amerikanske inspirationskilde i en artikel i Kosmorama: ”Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg er enorm Spielberg-fan. Han har fået mig til at lave film, og det er altid hans film, som rammer mig mest. […] Med en film som De fortabte sjæles ø kunne jeg ikke lade være med at se på mesteren [læs: Steven Spielberg].” (Redvall 2010: 15) Det behøver nødvendigvis ikke være en reaktion, men blot et udtryk for en generation af instruktører, der igennem deres opvækst med amerikanske TV-serier og film, som en pragmatisk og naturlig ting, laver film, der ligner disse. Paratekster og genrer I ovenstående har jeg redegjort for og belyst, hvad blockbusterkultur er, hvordan den opstod og hvilken effekt den har på andre lande udover USA. I nedenstående vil jeg nu redegøre for de to konkrete aspekter ved blockbusterkulturen, som jeg vil beskæftige mig med i forbindelse med filmen Frygtelig lykkelig. %Side 12 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Redegørelse for begrebet paratekst, peritekst og epitekst Paratekster er et begreb, der normalvis er rettet mod de omkringliggende tekster til en bog, og begrebet er især kendt fra teoretikeren Gerard Genette. Genette skriver følgende om paratekster i bogen Paratexts – Thresholds of interpretation: ”And although we do not always know whether these productions are to be regarded as belonging to the text, in any case they surround it and extend it, precisely in order to present it, in the usual sense of the verb but also in the strongest sense: to make present, to ensure the text’s presence in the world, its “reception” and consumption in the form (nowadays, at least) of a book.” (Genette 1997: 1) Paratekster kan dermed ses som en præsentation af den primære tekst, der har til formål at fremhæve den og gøre opmærksom på dens eksistens. Genette beskriver yderligere paratekster som indgangen til den primære tekst, hvor modtageren kan afgøre, om han eller hun vil fortsætte indenfor (ibid. 2). Med andre ord er det disse tekster, der skal vække interessen hos modtageren. Begrebet referer til alle de elementer, der er med til at pege på den primære tekst, indlede og afrunde den. Det kan være anmeldelser, plakater, reklamer, interviews eller de elementer, som indgår i helt tæt relation til den primære tekst, som eksempelvis titlen, forord og forfatter. Selvom begrebet paratekst er rettet mod litteratur kan en del af disse elementer med lidt nuanceringer overføres til filmmediet og dets omkringliggende tekster, hvilket jeg i dette afsnit vil gøre. Jeg mener, at det kan lade sig gøre, fordi begreberne er generelle, og fordi de samme mekanismer, der gør sig gældende inden for litteratur, også gør sig gældende inden for filmmediet. Jeg undlader at redegøre for de elementer, som jeg ikke mener, kan overføres til filmmediet, og de som ikke er relevante i forbindelse med Frygtelig lykkelig. Eksempelvis har en film i dvd-udgaven som oftest en kapitelinddeling, som kan sammenlignes med en bogs indholdsfortegnelse, men i forbindelse med markedsføring i en blockbusterkultur, som er mit primære fokus, så er dette ikke relevant. %Side 13 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Genette opdeler parateksterne i to overordnede dele; peritekst og epitekst. Peritekster er de elementer, der ligger inden for den primære tekst, som eksempelvis titel, forfatterens navn, opslag, indholdsfortegnelse, forord, noter, epilog osv.. Det er disse ting, som forfatteren eller udgiveren har fuldt ansvar for. (Ibid. 5) Samtidig er det yderligere de ting, som kan findes i selve værket, men som ikke er en del af den egentlige fiktionstekst. I forbindelse med filmmediet og Frygtelig lykkelig er det kun titlen, forfatteren/instruktøren og omslaget, jeg finder relevant (jf. ovenstående). Epitekster er de, som ligger uden for den primære tekst, som eksempelvis anmeldelser og interviews. Genette beskriver det som de ting, der ofte kommer frem i medierne og omhandler den primære tekst. Det er dermed også de elementer omkring teksten, som forfatteren eller udgiveren ikke har det fulde ansvar for. Det er dermed alle de elementer, der handler om det egentlige værk, men som ikke er en del af det. (Ibid.) I forbindelse med filmmediet drejer det sig her også om markedsføringsdelen, hvor trailers, filmplakater osv. også indgår i epiteksterne. I min redegørelse for filmmediets paratekster, tager jeg udgangspunkt i Schepelerns afsnit Publikumsholdninger til genre-begrebet i bogen Film og genre. Dette afsnit opstiller elementer, der omgiver filmen med et distributionsmæssigt formål, der er med til at skabe en forventning hos publikum om, hvad den givne film har at byde på – fortrinsvis genremæssigt. Med andre ord nogle paratekster, der skal lede publikums opmærksomhed hen på værket og indlede dem i selve fiktionsdelen. Schepelern skriver i føromtalte bog, at producenterne bag en film som oftest har en finger med i spillet, når det skal afgøres, hvad der eksempelvis bringes i pressen. Alt det distributionsmæssige er nøje udvalgt af filmselskaberne, fordi det er vigtigt, at filmen bliver fremstillet på den helt rigtige måde, så den rette publikumsgruppe rammes. For de fleste publikummer er eksempelvis en genrebetegnelse på filmene en form for varemærke, der gør det overskueligt for den enkelte at afgøre, om filmen er noget for dem. (Schepelern 1981: 136) Måden, en film nævnes i pressen på, ligger derfor sjældent uden for producenterne af filmen og instruktørens ansvar, som Genette har skrevet var et kendetegn ved epitekster. Dermed ikke sagt, at der kun bliver bragt ting i medierne om en given film, som filmindustrien styrer. Schepelern opstiller 9 elementer, som ligger uden for filmmediets egentlige fiktion, og som jeg derfor definerer som paratekster: titlen, pressens foromtale, trailer, TV- citat, annonce, plakat, stills, program og biograf (ibid. 137). Alle elementerne undtagen %Side 14 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 titlen kan karakteriseres som epitekster. Hvilke paratekster der udover titlen kan karakteriseres som peritekst, kommer jeg ind på senere i afsnittet. Filmens paratekster Titlen på en bog og en film kan mere eller mindre uproblematisk sidestilles med hinanden, idet den har samme funktion i begge tilfælde. Titlen er det, der indleder kontakten med modtageren. Genette skriver at titlens funktion er, at den i første omgang skal vække interesse, og samtidig er det også titlen, der skal sikre en varig plads i folks hukommelse. Titlen er også udtryk for den umiddelbare fremtræden og er dermed udtryk for værket som helhed. (Genette 1997: 76) Forholdet mellem titel og fiktionsdelen kan have et komplekst forhold til hinanden, idet titlen kan have mange forskellige funktioner. Den kan være et dækkende udtryk for teksten som helhed, hvis mening kan være nem at uddrage eller den kan forholde sig satirisk, ironisk, metaforisk, symbolsk, paradoksalt osv. til teksten (ibid. 77). Ifølge Schepelern kan titlen også markere et genretilhørsforhold, og de nøje udvalgte ord er dermed med til at kategorisere værket (Schepelern 1981: 137). Eksempelvis ligger der en reference til westerngenren i titlen på den danske folkekomedie Præriens skrappe drenge. Selvfølgelig kommer referencen kun til sin ret, hvis publikum er bekendt med westerngenren og ved, at prærien spiller en stor rolle i westernfilm. Pressens foromtaler af et givent værk kan være i form af anmeldelser af værket eller interviews med de involverede personer -som oftest instruktøren eller hovedrolleindehaverne, hvis det drejer sig om en film. Disse omtaler indebærer som oftest en kort beskrivelse af, hvad filmen handler om. (Ibid. 139) Eksempelvis har foromtalerne til Michael Noers nyeste film Nordvest (2013) en kort sammenfatning af handlingsforløbet, der giver modtageren en fornemmelse af filmens overordnede handlingsramme og tematik. I de tre foromtaler til filmen jeg har fundet, bliver de samme fire linjer brugt: ”[…] hvor han ernærer sig ved at sælge hælervarer til Jamal, en af kvarterets bandeledere. Men hierarkierne står for fald, da den organiserede kriminalitet i skikkelse af den hårdkogte Bjørn flytter ind i kvarteret.”7 Ordene ’bandeleder’, ’hierarkierne’, ’den organiserede kriminalitet’ og ’hælervarer’ associeres med gangsterfilm og indtrykket, omtalen efterlader, er primært action og opgør mellem bander. 7 Se eksempelvis omtale på dfi’s hjemmeside: http://www.dfi.dk/Nyheder/FILMupdate/2013/Marts/Trailertil- Nordvest.aspx, på biografnyheder.dk: http://bionyheder.dk/film-trailer/12298/nordvest og på dr’s hjemmeside: http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Film/2013/04/10/132631.htm. Alle tre omtaler %Side 15 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Stills, TV-citater, filmplakater og trailers er alle visuelle indblik i den egentlige filmfiktion, som er med til at skabe en forventning hos publikum om filmens genre, univers og stemning (ibid. 139). De er blandt andet et led i foromtalerne af filmene og går derfor ofte hånd-i-hånd med anmeldelser, interviews og andre reklamemæssige henseende. Stills og filmplakater forekommer på tryk, hvor de to andre forekommer i TV, biografen og på Internettet. De gængse elementer i filmplakaten er hovedrollerne og titlen. Plakaten skal ses som et fortættet udtryk for filmen (Hjarvard 2011: 80), og Schepelern skriver, at filmplakaten kan være en sammenfatning af filmens ikonografiske genreelementer (Schepelern 1981: 141). Er der tale om en western, så kan et eksempel på de mest ikonografiske elementer fra denne genre være cowboyhatte, pistoler og heste. Med andre ord, så bærer plakaterne ofte præg af de overordnede genremæssige elementer. Bogens omslag beskriver Genette som værende udgiverens ansvar (Genette 1997: 16). På samme måde er filmproducenterne også hovedansvarlige for omslaget på en dvd. Det er dermed ikke forfatteren eller instruktøren, der nødvendigvis har den afgørende ting at skulle sige med hensyn til, hvad der skal stå på omslaget af bogen eller dvd’en. Genette opstiller en række elementer, som oftest indgår på bogens for-omslag og bagomslag. De mest almindelige elementer på forsiden er eksempelvis titlen, forfatterens navn, genreindikationer, illustrationer og navnet på udgiveren (ibid. 24). De mest almindelige elementer på bagsiden er eksempelvis informationer om forfatterens tidligere værker, genreindikationer og beskrivelse af bogens indhold (ibid. 25). Derudover nævnes bogryggen, hvor forfatterens navn, udgiver og bogen titel står. Genette beskriver desuden støvomslaget, som blev opfundet i forbindelse med beskyttelse af bogen, men også i høj grad med henblik på blikfang, der i modsætning til bogens egentlige omslag, var mere dramatiske med prangende og spraglet illustrationer (ibid. 27). Dvd-omslaget har som bogen også titlen på forsiden, men ikke altid instruktørens navn (mere om det senere). Derudover er der oplysninger om eventuelle anmelder, navne på medvirkende skuespillere, eventuelle priser og nomineringer, instruktørens tidligere værker, om det er en filmatisering. Illustrationen på forsiden er ofte den samme som filmplakaten og på den måde er det lettere for modtageren at genkende filmen, når de ser den på hylden i dvd-udgaven. Derfor er nogle af de samme ting gældende for dvd-omslaget som for filmplakaten. På bagsiden vil der igen være oplysninger om anmeldelser, priser og navne på medvirkende skuespillere, men hovedformålet med %Side 16 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 bagsiden er at give et kort handlingsresumé af selve fiktionen. Derudover er der ofte også stills fra filmen og allernederst er der opgivet standardoplysninger, såsom filmens længde, genre, manuskriptforfatter, producent, produktionsår, instruktøren, fotograf, klipper, komponist, kostumer osv. Instruktøren er det, der i filmmediet nærmere sig forfatteren mest, som ifølge Genettes teori falder under kategorien peritekst (Genette 1997: 37). Der er dog den væsentlige forskel, at en forfatter ofte er alene om at skrive og formulere sin bog, hvorimod der, i langt de fleste tilfælde, er mere end en person til at lave en film. Instruktøren er dog den person, der for det meste står som hovedansvarlig for filmen, idet det er ham, der samler alle trådene. Som oftest står forfatteren til en bog på forsiden og på bogryggen sammen med titlen og har en primær placering. En instruktør står derimod ikke altid på forsiden eller ryggen af et dvd-cover. Instruktøren kan ofte have en sekundær placering, hvor skuespillernes navne har den primære placering. Dette skyldes, at filmene ofte også sælger billetter på, hvilke skuespillere der er med. Schepelern kalder det stjernesystemet, hvor det i stor stil drejer sig om fremstillingen af skuespillernes privatliv og derigennem om at få skabt en solid fanbasis, der i sidste instans er med til at sælge biografbilletter (Schepelern 1981: 40). Instruktøren kan dog godt have en primær placering i forbindelse med markedsføring, men det afhænger igen af om instruktøren har stjernestatus. Filmgenreteori Gunhild Agger definerer i sin afhandling Dansk tv-drama. Arvesølv og underholdning genre som: ”[…] en betegnelse for grupper af produktioner inden for et medie, der gennem kortere eller længere tid er fælles om et bestemt referencesystem og deler bestemte karakteristika – til forskel fra andre grupper af produktioner.” (Agger 2005: 81) I praksis mener Agger, at det er svært at nå frem til en entydig genredefinition ud fra ovenstående kriterier, hvilket skyldes, at genrerne er under stadig udvikling, at de historisk set ikke er homogene, og at genreforskningen har anlagt modstridende synsvinkler (ibid.). Det vil sige, at genrer som udgangspunkt ikke er faste, konstante størrelse, hvor der kan laves en systematisk opdeling af karakteristiske elementer for så derefter at dele dem ud i %Side 17 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 de forskellige genrekategorier. De enkelte genrer skal, ifølge Agger, derfor ikke forstås som ’kasser’ uberørt af tid og konteksten, som de befinder sig i. På grund af det udviklingsmæssige aspekt skal genrer ses som noget, der hele tiden fornyer sig og sjældent kan betragtes som færdige. Agger slår fast, at ”[…] en genre kun er færdig, hvis den er død.”, men derefter kan den sagtens opstå igen (Agger 2010: 10). Genrebegrebet er brugt i mange forskellige kontekster og med forskellige interesser, hvilket betyder, at der igennem tiden også har været mange forskellige rammesætninger og dermed mange forskellige måder at bestemme forskelle og ligheder på (Agger 2005: 83). Schepelern beskriver eksempelvis filmindustriens formål med brugen af genrebegrebet og de forskellige aspekter af filmmediets forhold hertil (Schepelern 1981: 37): • Branchen benytter genrerne som skabeloner for at opnå kommerciel succes. • Publikum benytter genrerne som prædikat for, hvad de kan forvente sig af en given film. • Kunstneriske skabere benytter genrerne som summen af konventioner, man forholder sig til enten benægtende eller bekræftende. • Filmanmeldere benytter genrerne som mærkater til publikum. • Teoretisk kritik benytter genrerne til at finde orden i kaosset og pege på slægtskaber med andre værker e.l. der kan være vigtig for forståelsen af den enkelte film. Agger skriver i sin artikel Genrer – begreber og brug – Fra Bier til Trier8 , at medieudviklingen i det 19. og 20. århundrede indebar, at medier og genre blev forbundet på kryds og tværs af hinanden (Agger 2012: 10). Derfor er det teoretiske udgangspunkt for Agger et alment genrebegreb og et mediespecifikt genrebegreb. Begge udgangspunkter kan forstås ud fra en essentialistisk position og en relationel position. De to positioner er ofte blevet opfattet som to sider af samme sag, men Agger ser dem som komplementære og får derved en nuanceret tilgang til genreteorien. Jeg vil redegøre for de to positioner, ifølge 8 Udgivet i tidsskriftet Dansk noter, december 2012, 4 %Side 18 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Agger, som det første og dernæst redegøre for det almene og det mediespecifikke genrebegreb. Den essentialistiske position Den essentialistiske tilgang er den, der: ”[…] søger at definere genrernes grundlæggende egenskaber ved at se på deres oprindelse og grundstruktur. En essentialistisk position søger mod de fællesnævnere, der findes i kulturhistoriens lange stræk og menneskets grundlæggende mentale indretning.” (Agger 2005: 81) Det er denne tilgang, der betragter genren, som en del af nogle grundlæggende menneskelige bevidsthedsformer. Agger nævner Aristoteles og John Cawelti, der begge tager udgangspunkt i barnets adfærd (ibid. 96). Aristoteles bruger begrebet mimesis, der kan forstås som efterligning (Politikens filosofi leksikon 1983: 297), og han mente, at efterligninger er en iboende, medfødt egenskab hos mennesket9. Cawelti bruger formelbegrebet, som udgør nogle bestemte stereotype træk, der går igen på tværs af kulturer og tid (Agger 2005: 96). Formelbegrebet beskrives som et spil med faste spilleregler, hvor udfaldet varierer for hver gang det spilles (ibid. 97). ”Det handler om gentagelse med variation.” (Ibid.), skriver Agger og spændingen består i, hvordan reglerne bliver brugt. På baggrund af Cawelti opstiller Agger 6 prototypehistorier, hvoraf det er muligt at uddrage en række andre genrer: eventyrformlen, romanceformlen, gådeformlen, den melodramatiske formel, uhyggeformlen og komedieformlen (ibid. 98). Agger skriver om formlerne: ”Formlerne repræsenterer udviklingsmæssigt en gentagelse af basale former, der er transkulturel og ahistorisk og dermed arketypisk, mens der sker variation i de enkelte konkrete udtryk.” (Ibid. 98) Der er her tale om nogle essentielle træk eller typer, som kan spores langt tilbage i tiden. En anden vinkling Agger lægger på den essentialistiske position er den kognitive genreteori der, ”har som udgangspunkt, at hovedgenrernes formler og stemninger er konstrueret, så de kan frembringe bestemte følelser hos modtageren.” (ibid. 103) 9 http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Kunsthistorie,_kunstkritik_og_teori/mimesis %Side 19 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Følelserne hos publikum er, ifølge Torben Grodal, som Agger henviser til, historisk konstante, hvilket vil sige, at det er de menneskelige følelser, der er essentielle og ikke genrerne (ibid. 104). Agger konkluderer til sidst: ”Genrerne er i den essentialistiske optik mødested mellem universelle grundtræk i kulturen og tilsvarende grundtræk i menneskets mentale indretning.” (ibid. 105) Den relationale position Den relationale tilgang er den, der: ”[…] definerer genrerne ved at forholde afsender (forstået som kunster, producent og institution) til det konkrete medieafhængige produkt og modtager (defineret som publikum og kritikere) og indplacere disse i en historisk kontekst.” (Agger 2005: 82) Ud fra ovenstående citat kan der tegnes en trekant mellem afsender, medie og modtager. Jeg kopierer her modellen fra Agger: Figur 1: Genretrekanten (ibid. 108) Blandt de relationelle genreteoretikere er der enighed om, at genretrekanten er udtryk for interaktionen mellem afsender, modtager og medie, og at det blandt andet er heri det %Side 20 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 processuelle kommer til udtryk. Uenigheden blandt teoretikerne opstår, når det skal bestemmes, hvilket forhold der er vigtigst. (Ibid.) På hver sin måde er hvert forhold vigtigt: Afsenderen er afhængig af publikums modtagelse af filmen og derfor er modtageren vigtig. Afsenderen er vigtig i den forstand, at det er dem, der igennem markedsføring er med til at skabe forventninger hos publikum. (Ibid. 109) Det processuelle aspekt ved genrerne kommer også til udtryk i de genreblandinger, der forekommer, og de er, ifølge Rick Altman, forudsætningen for dynamikken i udviklingen (ibid. 110). Agger fremhæver Altmans studier af blandt andet filmplakater, der har vist, at filmindustrien ofte fremhæver mere end en enkelt genre i forbindelse med lanceringen af en film. Dette er for at ramme så bred en målgruppe som muligt. (Ibid.) Hvis lanceringen af en actionfilm også slår sig på at indeholde elementer af den romantiske genre, så er sandsynligheden større for, at kvinderne også kommer i biografen og ser den pågældende film. Ligesom en del andre teoretikere tilslutter Altman sig den betragtning, at hver gang et nyt genreværk bliver produceret, så udvikles, fornyes og genopstår genrerne. Det processuelle aspekt af genrerne består dermed i to ting. Dels at genrerne er i et forhold til afsender, modtager og medie, og dels at genrerne ikke er faste kategorier, men hele tiden er under udvikling som blandt andet kan ses i forbindelse med genreblandinger. Forskellen på de to positioner er dermed, at den essentialistiske position har fokus på de konstante elementer i en given genre og den relationelle position har fokus på en given genres udvikling og ser den ikke som statisk men dynamisk. Det almene genrebegreb Det almene genrebegreb er det genrebegreb ”[…] vi på et overordnet niveau betjener os af.” (Agger 2005: 83) Det er det, de fleste mennesker bruger og er omgivet af i hverdagen, når vi eksempelvis vælger mellem forskellige fødevarer, informationskilder, tv-stationer, osv.. Agger skriver, at det er ”[…] en almen erkendelsesbetingelse, at vi bestemmer noget ved at henføre det til noget andet, som det enten ligner eller er forskellig fra: ”vi tænker i slags”.” (ibid. 83) Ved at sortere ting, sammenligne det med og adskille det fra noget andet, kan vi bestemme, hvad det er, hvilket er nødvendigt for at skabe orden og system i verden. Peter Schepelern skriver i sin bog Film og genre, at genrer kan være udtryk for nogle helt grundlæggende, menneskelige bevidsthedsformer eller nogle ”[…] humane arketyper, knyttet til selve det at være menneske eller, mere begrænset, at være menneske inden for en %Side 21 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 bestemt kulturtradition.” (Schepelern 1981: 31) Hvor mange forskellige genrer, vi tænker i, og ud fra hvilke kriterier, vi skelner imellem dem, er ifølge Agger svært at svare på (Agger 2005: 83). Det mediespecifikke genrebegreb Det mediespecifikke genrebegreb handler om det specifikke medie, der er tale om. Et hvert medie har hver deres måde at bruge genrerne på og i Dansk tv-drama. Arvesølv og underholdning tager Agger udgangspunkt i tv’ets brug af genrer. Nærværende speciale drejer sig om filmmediet og i det følgende, vil jeg redegøre for den danske filmindustris genrebrug samt genremæssige stereotyper. Jeg vil starte med at definere genrefilm ved at adskille den fra andre filmformer. Definition af genrefilm Agger skriver, at filmforskningen overordnet set skelner mellem to modsætninger: genrefilm og formulafilm på den ene side og kunstfilm og auteurfilm på den anden (Agger 2005: 85). Auteurbegrebet stammer fra den franske nybølges instruktører og teoretikere i 1950’erne, der ønskede, at instruktøren blev fremhævet som den vigtigste indenfor filmproduktionen (Agger 2009: 102). Agger skriver ”Instruktøren var den person, der valgte stil og kunstneriske udtryksmidler og derigennem satte sit umiskendelige æstetiske præg på det samlede værk.” (ibid.) Genrefilm er i forhold til auteurfilm altid blevet set ned på, og det er på trods af, at det til tider kan være svært at skelne mellem genrefilm og auteurfilm. Genrefilm kan nemlig sagtens opnå værkstatus og have en opvurdering af instruktøren. Omvendt kan kunstfilm og auteurfilm også forholde sig til genrer på den ene eller anden måde, og en film helt fri for genrer er sjælden. (Agger 2005: 86) Agger beskriver kunstfilm og auteurfilm som film, ”[…] der på en selvberoende måde håndterer sine henvisninger til andre film, sammenhænge og genrer, hvis karaktertegning er nuanceret, og hvis forløb er forholdsvis uforudsigeligt, tit med åben slutning.” (Ibid.) Genrefilm betegnes som de film, hvor publikum i langt de fleste tilfælde kan regne plottet ud og forudsige, hvad der sker, fordi de har set andre film med samme elementer og stereotype handlingsforløb. Som nævnt så er der en forbindelse mellem blockbusterkultur og genrerne. Schepelern skriver, at genrefilm er skabt på baggrund af nogle helt bestemte og faste strukturer, som menes at være en form for skabelon, instruktøren kan følge for at opnå kommerciel succes med filmen og dermed ramme så bredt som muligt (Schepelern 1981: %Side 22 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 159). Derfor er genrefilmene typiske for Hollywood og blockbusterkulturen, men som nævnt så kan genrerne bruges på rigtig mange forskellige måder og ikke kun til at opnå kommerciel succes. Med genrerne følger det nogle bestemte konventioner og nogle bestemte forventninger hos publikum. Disse konventioner og forventninger kan instruktøren lege med for at skabe spænding og give filmen et helt bestemt udtryk, fordi man ved, at genrerne kan vække bestemte følelser og stemninger hos publikum. Genrebrug i danske film I dette afsnit vil jeg skitsere nogle eksempler på filmgenrebrugen igennem den danske filmhistorie for som skrevet i indledning, så har den danske filmhistorie ikke bevidst brugt genrerne på samme måde som i Hollywood før i starten af 1990’erne. Før 1990’erne havde den mest brugte filmgenre været folkekomedien, der havde sin oprindelse i 1930’erne. Folkekomedien opstod samtidig med den verdensomspændende økonomiske krise, og filmene kan derfor anses som en form for virkelighedsflugt fra de barske realiteter.10 Den populære genre var under besættelsestiden stort set fraværende og blev erstattet af mere dystre kriminalfilm og realistiske samfundsskildringer, men i 1950’erne blomstrede den op igen. I denne periode tog genren fat på filmatisering af Morten Korch romanerne, som fik stor folkelig succes11 . Genren forsatte sin gang op igennem 1960’ernes på trods af nybølgefilmenes indtog og op igennem 1970’erne, hvor Olsenbanden-filmene blev genrens højdepunkt og dermed efterfølgende nedgang12. Folkekomedien er typisk beregnet på et dansk publikum med genkendelige miljøer i den danske kontekst, og i Korch-filmene var det den danske landlige idyl, der især blev dyrket. På denne måde adskiller den genre sig fra de amerikansk-inspirerede genrer, der henvender til et internationalt publikum. I kølvandet på 1980’erne triste filmår kom 1990’erne med en nybølge af instruktører, der var langt mere inspireret af de amerikanske film. Som nævnt så var starten her på Bornedals horrorfilm Nattevagten, hvor en ung mand (Nikolaj Coster-Waldau) tjener penge ved siden af sine jurastudier som nattevagt blandt de døde på Retsmedicinsk Institut. Kort efter kom film som Sidste time (1995) og Mørkeleg (1996) instrueret af Martin Schmidt og sluttede sig til den nye danske genretendens. Horrorgenren har ikke været typisk for dansk filmhistorie og er heller ikke blevet det sidenhen. En anden type amerikansk genrepræget film, der begyndte at vise sig i 1990’erne var den mere 10 http://www.dfi.dk/FaktaOmFilm/Dansk-filmhistorie/1930-1939.aspx 11 http://www.dfi.dk/FaktaOmFilm/Dansk-filmhistorie/1940-1949.aspx 12 http://www.dfi.dk/FaktaOmFilm/Dansk-filmhistorie/1970-1979.aspx %Side 23 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 actionpræget slags. Med Pusher (1996) fulgte filmene I Kina spiser de hunde (1999) og Blinkende lygter (2000), og som i de to sidste tilfælde ud over action også bød på humor. Denne genre og den romantiske komediegenren blev det nye i dansk filmhistories udvikling (Jensen 2003: 185). Den romantiske komediegenre her igennem 2000’erne været stærkt repræsenteret i den danske filmhistorie. Den eneste ene (1999) var startskuddet for andre film i samme genre som En kort en lang (2001), Simon og Malou (2009), Parterapi (2010) og Susanne Biers nyeste film Den skaldede frisør (2012). Det amerikanske forbillede for mange af de danske film i denne periode er blevet defineret som årsagen til den danske films succes i denne periode (ibid. 184). Inden for de sidste par år er der kommet en ny stor tendens, der tager den gamle folkekomedietradition op igen. Far til fire-filmene spiller igen i biograferne og henvender sig især til børnefamilierne i Danmark, hvilket blandt andet kommer til udtryk i, at de alle sammen har haft præmierer i skoleferierne. Siden 2005 er der blevet produceret 6 film i serien og nummer 7 er på vej. Derudover bliver Min søsters børn-filmene også videreført i en ny og opdateret version, som er henvendt børnefamilierne. Der er ligeledes blevet lavet 6 i rækken, hvor den første havde præmier i 2001. Disse film ligger blandt de mest sete film i de danske biografer hvert år. Den første i Min søsters børn-række blev set af mere 400.000 i 2001. Slået af Anja og Viktor, der blev set af 570.000 danskere13. Den gamle folkekomediegenre er igen blevet en stor succes dog med en begrænset målgruppe, og disse film bliver lavet, fordi de skal sælge biografbilletter og lokke børnefamilierne i biografen. Selvom genren her stammer fra den danske folkekomedietradition og dermed ikke er et eksempel på amerikansk inspireret genrebrug, så er eksemplet væsentligt, fordi den benytter sig af en markedsføringsstrategi, der placerer filmen i en blockbusterkultur. De strategiske placerede præmierdatoer vidner om et bevidst forsøg på at sælge så mange biografbilletter som overhovedet muligt. Udover den romantiske komedie, så er krimigenren og thrillergenren også velrepræsenteret i den danske filmverden i øjeblikket. Her er der de seneste par blevet lavet film som R (2010), der handler om et kriminelt miljø i fængslet, og den psykologiske thriller Den du frygter (2008), der handler om Mikael, der bliver forsøgsperson i et medicinsk eksperiment. Pillerne viser sig af have nogle alvorlige bivirkning og forsøget afbrydes. Mikael bliver dog ved med at tage pillerne, hvilket får fatale konsekvenser. 13 http://www.dfi.dk/FaktaOmFilm/Tal-og-statistik/Billetsalg/Biograftal-for-danske-film-2001-2002.aspx %Side 24 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Stereotype kategorier i genrefilm Schepelern skriver, at man må se genrebegrebet i en filmindustriel sammenhæng som noget standardiseret, stereotypt og noget konventionelt (Schepelern 1981: 39). Han opstiller fire kategorier, hvor det standardiserede, stereotype og konventionelle kommer til udtryk i filmene: stereotyper omkring personkonstellationer og karaktertyper, stereotyper omkring handlingsforløbet, stereotyper omkring særlige handlingselementer og overordnede tematiske stereotyper (ibid. 48). Schepelern opstiller helten/antihelten/heltinden, skurken, hjælperen og birollerne som de stereotype karakterer (ibid. 48) Helten er den centrale person i filmen og det er ham eller hende publikum skal have sympati med (ibid.) Helten skal desuden også klare sig igennem alle situationer med livet, æren og sympatien i behold (ibid. 50). Antihelten hører som oftest til i de mere moderne film. Uanset hvor umoralsk adfærd denne person udviser, så er det stadig denne person sympatien ligger hos. Antihelten er oftest mere tidssvarende og beskrives som nemmere for publikum at identificere sig med (ibid. 52). Som modstykke til helten har vi naturligvis skurken. Det er skurken, der opstiller forhindringer for helten og i modsætning til helten, så er skurkens død eller nederlag obligatorisk for filmens fortælling. (Ibid. 53) Både helten og skurken har for det meste en hjælper eller et helt entourage af hjælpere. Hjælperen har for det meste en ureflekteret sympati for helten og hjælper ham i de fleste tilfælde med livet som indsats. Skurkens hjælper har derimod en anden agenda og han/hun handler oftest ud fra egoistiske grunde. (Ibid. 54) Birollerne betegnes som oftest værende baseret på nationalitet, race eller køn. Stereotype handlingsmønstre foreskriver et bestemt forløb i en given film (ibid. 57). Schepelern opstiller fire forskellige typer. Et handlingsforløb, hvori der indgår en helt og en heltinde vil konventionen typisk lyde på, at de to karakterer mødes i løbet af filmen. Dette kalder Schepelern konventionen om de rette personers møde (ibid. 57). For selvom karaktererne (helten og heltinden) ikke nødvendigvis har noget at gøre med hinanden i starten af filmen, så ved vi, at de mødes og forenes på et tidspunkt ellers er konventionen brudt. Modpolerne skal også mødes og hvis filmen introducerer to vidt forskellige karakterer, så skal de mødes for at skabe kontrast og højst sandsynligt konflikt (ibid. 57). Hvis en given film introducerer et motiv, et element eller en person, så foreskrives det af konventionerne om handlingselementernes relevans, at der bliver fulgt op på dette senere i filmen (ibid. 58). Hvis en film bruger tid på at introducere en person, så %Side 25 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 forventes det også, at denne person får en betydning for filmens handlingsforløb. De udramatiske begivenheder er kun til stede i en film for at bliver afbrudt af dramatiske begivenheder og dette kalder Schepelern for konventionen om de dramatiske situationer (ibid. 58). Ofte vil filmen lege med denne konvention ved at bygge op til en dramatisk begivenhed og strække spændingen, men den dramatiske begivenhed vil altid indtræffe på et tidspunkt. Udover ovenstående konventioner inddrager Schepelern også begrebet den obligatoriske scene. Denne scene beskrives som den publikum mere eller mindre selv kan forudse eller ønsker skal ske (ibid. 59). Schepelern nævner fire særlige handlingselementer, der alle er etableret i stumfilmsperioden og stadig er at finde i genrefilmene (ibid. 64). 1) Gag: en komisk effekt med en overraskende pointe, der ofte består i en karakters misforståelse af en hverdagsting (Ibid. 64). 2) Suspense: her er frygt for, at det skal gå de gode dårligt hovedårsagen til spændingen. (Ibid. 65) Et eksempel kan være at tiden løber fra filmens helt eller at helten skal klare en besværlig forhindring for at nå sit mål. 3) Forfølgelse: dette er også et suspencemoment, men det indebærer altid en form for jagt (Ibid. 68). Et eksempel kan være en biljagt eller at helten løber ned ad gaden med skurken i hælene. 4) Happy ending: en lykkelig afslutning på en genrefilm er mere eller mindre et konstant element (Ibid. 68). En film kategoriseres tematisk ved at finde det ene tema, der kan beskrive hele handlingsforløbet bedst muligt. Derudover kan der være elementer af op til flere af de andre mønstre i en film (ibid. 69). Schepelern opstiller 9 forskellige mønstre, som han også kalder formulaer: kærlighed, succes, askepot, trekant, hjemkomst, hævn, omvendelse, opofrelse og familie. Jeg ser disse som en udvidelse af Aggers 6 prototypehistorier (s. 19). %Side 26 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Analyse Præsentation og indledende analyse af Frygtelig lykkelig Frygtelig lykkelig handler om Robert (Jakob Cedergren), der forflyttes som politibetjent i storbyen til landbetjent i den sønderjyske provins, fordi det er ’slået klik for ham’. Første gang vi ser Robert, sidder han i en bil sammen med politimesteren fra Tønder (Jens Jørgen Spottag) på vej til Skarrild, hvor det lader til, at han kun har tænkt sig at skulle være for en periode, fordi han gerne vil tilbage til København. Han er iført civilt tøj og sneakers. Skoene viser sig allerede ved ankomsten at være upassende på disse fugtige egne, idet han træder direkte ud i en vandpyt, da han stiger ud af bilen. Hermed slås det fast i anslaget, at Robert ikke passer ind i Skarrild. Rober får tilmed at vide af Dr. Zerlang (Lars Brygmann), at byens beboere helst havde set en betjent med ’lokalt blod i årerne’. Hans tilstedeværelse i byen er uønsket på samme måde, som han ikke selv ønsker at være der. Filmens overordnede temaer er selvtægt, kriminalitet og løgne. Disse temaer væves ind i hinanden og hænger uløseligt sammen i filmen. Gentagende gange tager byens beboere loven i egne hænder, hvilket er kriminelt. Alle lyver om deres kriminelle bedrifter og selvtægt bliver ofte udøvet, fordi nogen (eller hele byen) ikke vil have deres løgne og dermed deres kriminelle bedrifter afsløret. Det hele belyses i spørgsmålet om, hvad der er værst. Hvad er værst? Er det, at Knud ’Langfinger’ (Mads Ole Langelund Larsen), der har stjålet en pose chips hos købmand Moos (Anders Hove), får en lussing af landbetjenten, eller at drengen får klø derhjemme, som er langt værre end landbetjentens lussing? Er det at banke sin kone, eller er det at stå på sidelinjen og vide, hvad der sker uden at gribe ind? Robert ønsker fra første færd egentlig ikke at involvere sig for meget og vil heller ikke indlade sig på byens metoder. Han afviser blandt andet at slå Knud, ligesom den gamle landbetjent gjorde, som straf for at stjæle fra købmand Moos. Ingelise (Lene Maria Christensen) er dog et af byens ’problemer’, som Robert ikke kan lade være med at involvere sig i. Hun får hurtigt Robert på krogen og efter han erfarer, at det er sandt, at Jørgen (Kim Bodnia) banker hende, er der ingen vej tilbage for ham; Robert må hjælpe Ingelise fra sin voldelige ægtemand. Der er en optakt til romance imellem de to, men romancen bliver aldrig til noget, da den bliver afbrudt flere gange. Både af Robert selv, der ikke mener, at det er ’lige efter bogen’ og af Ingelise, der tager tilbage til sin mand, da hun ser ham græde. Robert mister kontrollen og besindelsen i det %Side 27 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 spil, han er viklet ind i, hvilket især kommer til udtryk i scenen, hvor han trænger Ingelise truende op i en krog og efterfølgende alligevel slår en af drengene, der har stjålet hos købmand Moos, selvom han sidst bekendtgjorde, at han ikke slog på børn. Romancen brydes endeligt med det chokerende twist, at Robert ved et uheld kommer til at kvæle Ingelise med en pude midt i klimaks og midt i deres elskovsscene. Robert begynder nu selv at blive viklet ind i løgnenes spind og en anden konflikt optrappes på ny. Selvom han forsøger at tilstå to gange, så bliver det ikke til noget. Samtidig med han bærer rundt på den store hemmelighed om Ingelises død, så har han vundet mere accept blandt beboerne – blandt andet fordi han slog drengen, der havde stjålet fra købmand Moos. Men på trods af, at han nu har fået en fast plads i baren på den lokale kro, så er han stadig ikke helt som de andre. Da han finder ud af, at det er Jørgens tur til at komme en tur i mosen, blander han sig, og han hjælper også Jørgen med at få datteren Dorthe (Mathilde Maack) tilbage, som købmand Moos gemmer i sin forretning. Robert har tilmed taget Jørgens gummistøvler på, hvilket er en direkte udført handling af vendingen ’at være i en andens sko’. Robert kan identificere sig med Jørgen, som enlig far, der ikke har lov at se sin datter, og derfor hjælper han ham på trods af, at Jørgen ikke har været det mest gemytlige menneske. Robert har nu forhindret beboerens selvtægtsplaner, hvilket han får at vide bliver værst for ham selv. Og det gør det. Filmens andet klimaks indledes med, at Jørgen vil renses og dermed ringe til Tønder politi, hvilket ikke er i Roberts interesse. Han siger nu det til Jørgen, som de andre beboere har sagt til ham lige fra hans ankomst: ”Her ordner vi tingene selv.” Efterfølgende finder Jørgen ud af, at det er Robert, der har slået Ingelise ihjel, og han har ikke i sinde at lade den detalje flyve forbi på trods af, at Robert har reddet hans liv og hjulpet ham i sagen med den forsvundne Dorthe. Robert tyr nu til selvtægt, idet det står mellem ham og Jørgen. Flere gange i løbet af filmen bliver det tydeliggjort, at beboerne ikke ønsker, at Tønder politi skal blandes ind i deres sager. Dr. Zerlang vil eksempelvis ikke have Ingelises død nærmere undersøgt, da han kan risikere at miste sin bevillig som læge, hvis det bliver opdaget, at han stadig har udskrevet for meget beroligende til hende. Robert truer også med at inddrage Tønder politi i sagen om den forsvundne Dorthe, da han har fundet ud af, at det er det sidste beboerne ønsker. Tønder politi står for demokratiet og det civiliserede samfund. Det er det eneste håb, der gives i løbet af filmen om en ubesmittet magt, der kan rydde op i mosen. Men i slutningen af filmen viser det sig, at denne højere %Side 28 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 instans er lige så korrupt og uciviliseret. På den måde opstiller filmen en håbløs og dyster stemning, hvor der ikke findes nogen anden løsning på problemet end at indordne sig. Situationen er da også håbløs for Robert for, da tingene endelig ser ud til at flaske sig for ham, viser det sig at kortklubben ikke har tænkt sig at lade ham slippe fra byen. Han er deres mand nu. Allersidste gang vi ser vores hovedperson er det i politiuniform og med Jørgens gummistøvler på. Han hilser på Dorthe, der går forbi med sin dukkevogn. Robert har accepteret, at han ikke slipper fra byen og med gummistøvlerne på, er han blevet en integreret del. Bagom filmen Filmen Frygtelig lykkelig er som nævnt i indledningen til dette speciale baseret på Erling Jepsens bog fra 2004 af samme navn. Det specielle ved tilblivelsen af filmatiseringen er, at manuskriptet til filmen blev skrevet mere eller mindre samtidig med bogen. Jepsen og Genz er opvokset i samme by og kendte hinanden fra da, de var børn, så det var uundgåeligt, at de to sønderjyder skulle arbejde sammen på et tidspunkt. Sådan beskriver de det selv i et interview, der følger med dvd’en Frygtelig lykkelig. Forinden samarbejdet havde Genz blandt andet lavet børnefilmen En som Hodder (2003) og det romantiske drama Kinamand (2005). Jepsen havde i 2002 udgivet bogen Kunsten at græde i kor, der blev filmatiseret i 2006 og dette inspirerede Genz, der stod og manglede materiale, til endelig at kontakte Jepsen. Jepsen var allerede i gang med en ny bog, og de to aftalte, at Jepsen sendte kapitlerne efterhånden, som de blev skrevet færdige, og Genz uddrog i samarbejde med manuskriptforfatteren Dunja Gry Jensen det fra kapitlerne, som kunne bruges til et filmmanuskript. På denne måde har udarbejdelsen af denne filmatisering været anderledes i forhold til andre, idet bogen ikke har været udgivet inden filmatisering var en realitet. Da bogen blev udgivet var det allerede bestemt, at bogen også skulle filmatiseres og arbejdet med manuskriptet var i fuld gang. Sidenhen har de to sønderjyder indgået i endnu et samarbejde om filmen Undskyld jeg forstyrre (2011), der er en filmatisering af Jepsens bog Biroller fra 2009, der handler om en kvinde, der leder efter sin far og dermed havner i et københavnsk teatermiljø. Frygtelig lykkelig solgte 271.416 billetter og placerede sig dermed blandt de 5 mest sete film i de danske biografer det år14. Filmen modtog masser af god omtale blandt de danske anmeldere og blev blandt andet kaldt ’årets danske film’ (før den havde vundet 14 http://www.dfi.dk/FaktaOmFilm/Tal-og-statistik/Billetsalg/Billetsalg-for-danske-film-2008.aspx %Side 29 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 prisen som det) af Politikens filmredaktør Kim Skotte15. Desuden vandt filmen et hav priser ved årets danske prisuddelinger. Frygtelig lykkelig vandt blandt andet en Bodil-pris for årets bedste film16 og vandt dermed over Flammen og Citronen (2008), der var den mest sete film i de danske biografer det år17 . I udlandet har Frygtelig lykkelig også fået en del opmærksomhed. Selvom filmen ikke fik en plads mellem de nominerede som Bedste udenlandske film til Academy Awards i 2009, så har de udenlandske anmeldere været opmærksomme på filmen, og filmen har også en trailer og en filmplakat, som henvender sig til et internationalt publikum, hvilket jeg kommer nærmere ind på i afsnittet om filmens paratekster. Desuden skal Genz muligvis lave et amerikansk remake af Frygtelig lykkelig18 , men det er umuligt at opdrive yderligere informationer herom, så om genindspilningen bliver en realitet eller ej vides ikke. Genrer, klicheer og satire Frygtelig lykkelig er en film, der spiller på det klicherige. Tematikken om et fjendtligt stemt provinsmiljø, der ikke byder fremmed kærligt velkommen, er en kliche. Ingelise er en karakter, der er bygget på klicheen om kvinden, der bliver ved med at gå tilbage til sin voldelige ægtemand. De sproglige finesser, filmen gør brug af, tager også deres udspring i sproglige vendinger, der kan betragtes som klicheer. Et eksempel herpå er byens navn Skarrild (skæresild), der spiller på vendingen ’at være havnet i helvede’, fordi det er netop, der Robert er havnet. Genretrækkene i filmen er også fremstillet klichefyldt og ofte brugt i deres mest ikonografiske facon, hvilket jeg vil komme nærmere ind på i de efterfølgende afsnit om de enkelte genrer, analysen tager udgangspunkt i. Generelt for genrerne i Frygtelig lykkelig er, at de bliver brugt på kryds og tværs af hinanden. Westerngenren bliver blandet med film noir-genren, der bliver krydret med thrillergenrens spændingselementer. Der er ikke noget nyt i, at genrerne blandes på kryds og tværs af hinanden i en film, men i Frygtelig lykkelig bliver der bevidst trukket på nogle essentielle ikonografiske elementer, der i nogle scener er yderst udtalte. Filmen indskriver sig i nogle genrekonventioner og trækker dermed på publikums kendskab og forventninger til disse for at opnå en bestemt effekt. Både med det narrative og det tematiske og i forhold til den satiriske tone, hvilket 15 http://politiken.dk/ibyen/nyheder/film/anmeldelser/ECE586938/frygtelig-lykkelig-er-aarets-danske-film/ 16 http://jyllands-posten.dk/kultur/film/ECE4117088/fire-priser-til-frygtelig-lykkelig/ 17 http://www.dfi.dk/FaktaOmFilm/Tal-og-statistik/Billetsalg/Billetsalg-for-danske-film-2008.aspx 18 http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2010/02/15/103302.htm %Side 30 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 jeg vender tilbage til i de kommende afsnit. Udover at blande genrerne dynamisk med hinanden, bruges genrerne i Frygtelig lykkelig til at opstille nogle helt stramme æstetiske rum og rammer for isolerede scener. Filmen kalder derfor mere på en essentialistisk analyse frem for en relationel. Min analyse vil derfor tage udgangspunkt i to overordnede genrer, som jeg hovedsageligt ser, er på spil og det vil være med henblik på at uddrage de mest ikonografiske elementer. Spillet på klicheerne sammen med de overdrevne genrefremstillinger, giver filmen en satirisk karakter. Oplevelsen af de groteske situationer bliver humoristiske frem for eksempelvis uhyggelige, idet der spilles på publikums forventninger til genrerne og klicheer som brydes (Mere herom senere). Agger skriver, at der er to ting, der er essentielle for satiren; 1) at den satiriske humor er baseret på fantasi eller en sans for det groteske og absurde, 2) at den satiriske humor altid er sigtet i mod noget, som deraf bliver genstand for det humoristiske (Agger 2005: 471). På denne måde adskiller satiren sig fra komedien ved at være rettet i mod noget i modsætning til komedien, hvis grundlæggende mekanisme er inkongruens, hvor forudsætningen for komisk effekt er, at publikum ved mere end karakteren i filmen (ibid. 427). I Frygtelig lykkelig ved publikum ikke mere end hovedkarakteren Robert og den komiske effekt er ikke særlig udtalt. Derudover er tabuemner godt stof til satirisk materiale, hvor det pinagtige og chokerende beskrives, så det provokerer modtageren (ibid.). Agger opstiller på baggrund af Mikhail M. Bakhtins teori 6 grundlæggende karakteristika ved den menippæiske satire: 1) Modsætninger der mødes, 2) rejser til steder, hvor hverdagen sættes i relief, 3) dominerende sandheder trækkes ned på et kropsligt plan og udsættes for omvending og genfødsel, 4) universelle fortællinger som blandt andet myter, tragedier og filosofiske ideer parodieres, 5) stilarter og genrer blandes og 6) så er en ideologisk debat karakteristisk for den menippæiske satire (ibid.). En af udfordringerne ved satiren er, at den kan betegnes som en genre, men samtidig placerer den sig også imellem genrerne, idet den også bruges til at forny af genrer (ibid. 472). Agger skriver, at satiren er tæt forbundet med begrebet parodi, og når en film parodierer en genre – altså forholder sig satirisk overfor den – så er den med til at forny genren. Krimigenren Krimigenren er igennem tiden blevet en blanding af flere forskellige genrer, der også har betegnelse som subgenrer eller undergenrer til krimigenren. Blandet andet beskriver Steve %Side 31 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Neale krimigenren (som han kalder ’contemporary crime’) som en genre, der ofte er et blandingsprodukt af detektivfilm, gangsterfilm og suspense thrilleren (Neale 2000: 72). Disse tre filmgenrer har det tilfælles, at de behandler kriminalitet i den ene eller anden henseende, men samtidig har de også hver deres tendenser (ibid.). Jeg vil først og fremmest i dette afsnit komme ind på politifiktionsgenren ud fra Aggers betragtninger herom, fordi Frygtelig lykkelig starter ud i denne fiktionsverden. Efterfølgende vil der komme et afsnit med detektivgenren, som Neale bruger som overordnet kategori for film, der generelt behandler opklaringsarbejde (ibid.). I forbindelse med detektivgenren, vil jeg komme yderligere ind på film noir, som jeg især interesserer mig for i forbindelse med Frygtelig lykkelig, fordi der især trækkes på ikonografiske elementer fra netop denne genre. Slutteligt vil jeg runde krimiafsnittet af med thrillergenren. Politifiktionsgenren Umiddelbart lader det til, at filmen tager udgangspunkt i politifiktionsgenren, idet starten af filmen er et billede af en politibil, der kører på en landevej. I bilen sidder to politibetjente, hvoraf den ene er hovedpersonen Robert. Agger skriver, at politiet som udgangspunkt står på lovens grund og med et kollektiv bag sig (Agger 2005: 356). Politimesteren fra Tønder siger da også til Robert, at han skal ringe til ham, hvis der bliver noget med ’tumperne’, og på denne måde antydes politiet som en kollektiv force i filmen, der hjælper hinanden. Men Robert kontakter ham ikke igen uanset hvor tilspidset, situationerne bliver. Grunden hertil lader til at være en blanding af, at beboerne udtrykker, at de ikke ønsker Tønderpoliti indblandet i deres sager, og så fordi Robert gerne vil vise, at han kan klare jobbet alene. På den måde kan han hurtigere bevise, at han er klar til at komme tilbage til København. Ingelise siger på et tidspunkt, at Roberts forflytning til byen er en straf (00:31:15), og det er måske også i virkeligheden, hvad Robert føler det er. Den straf vil han gerne have udtjent så hurtigt som muligt. I politimesterens kommentar ligger der desuden også en form for umyndiggørelse af Robert som betjent, hvilket indikerer, at han ikke ser Robert som værende i stand til at udføre sit arbejde uden hjælp fra dem i Tønder. Selvom Robert har politiuniform på og ofte agerer som en politibetjent, når han eksempelvis tager notesblokken frem, så bliver politikarakteren aldrig en rigtig integreret del af hans karakter. Blokken ryger altid tilbage i lommen uden, noget bliver noteret, og sagerne skal aldrig anmeldes. Eksempelvis vil Ingelise ikke anmelde hendes mand for hustruvold, og Ingelises død bliver ikke anmeldt til politiet, selvom %Side 32 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 omstændighederne indbyder til det. Politifiktionen bliver ikke gennemført, hvilket betyder, at det ikke er politifiktionen som sådan, der er det væsentlige. Det er den forbrydelse, Robert som politibetjent begår, der er interessant. Generelt kan man sige om en forbrydelse, at den rejser en række etiske spørgsmål, idet det er en overskridelse af normen, og når normen overskrides af en politibetjent, der af alle mennesker burde følge normen, så bliver det en absurd og modsætningsfyldt handling, hvilket giver situationen i filmen et satirisk præg. Havde han ikke været denne regelrette politibetjent, så havde situationen måske ikke haft samme karakter af absurditet, og dermed ikke været satirisk i samme forstand, som den er i kraft af denne specifikke rolle, Robert har. På samme måde er Zerlangs rolle som junkielæge også absurd, fordi han som læge burde bruge medicinen med gode hensigter og ikke misbruge den. Politifiktionen er derfor repræsenteret i filmen for at bruge de dominerende forestillinger, der er omkring de højere instanser, autoriteter og normer. Forestillingen for mange er, at politiet (og lægen for den sags skyld) er nogle, vi kan stole på, og det er dem, vi skal gå til i tilspidset situationer. Kort sagt: de er de gode. Filmen lægger selv op til denne forestilling, idet Ingelise spørger: ”Kan jeg stole på dig?” hvortil Robert svarer ”Ja, jeg er jo landbetjenten.” (00:11:14). Politiet er for mange en forestilling om et sikkerhedsnet, der sørger for, at der, så vidt det er muligt, ikke sker de gode noget dårligt. Filmen spiller derfor på, hvad der sker, hvis der er huller i sikkerhedsnettet, eller hvis dette sikkerhedsnet slet ikke eksisterer. Hvad sker der, hvis dem vi tror, er de gode, i virkeligheden er de onde og korrupte? Det er en absurd og grotesk tanke, som vil provokere mange, og derfor er politigenren i Frygtelig lykkelig brugt som et absurd, satirisk element. Detektiven og synsvinklen Neale skriver, at kernen i detektivhistorier er restriktionen af viden. Begrænsningen af viden skaber nysgerrighed hos publikum og skaber en naturlig lyst til at ville vide mere. Ofte får publikum samme viden, som den person, der opklarer mysteriet (Neale 2000: 75). Synsvinkel i Frygtelig lykkelig er ubetinget hos Robert (på nær en scene, hvor vi får Dorthes synsvinkel i et flashback), og derfor får vi heller ikke flere oplysninger end ham om den hemmelighedsfulde by. Især er mysteriet om Ingelise spændende, fordi det er komplekst og med modstridende oplysninger. I starten er det svært at bedømme, om Ingelise taler sandt. Ingelise siger selv, at hun får bank af sin mand og har et ar som bevis. Hendes mand siger, at hun er skør og kan ligeledes fremvise et ar forårsaget af hende, og %Side 33 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 desuden siger han også, at hun selv har lavet det ar, som hun tidligere viste Robert på hans kontor. Zerlang understøtter Jørgens udsagn med en kommentar om, at den gamle landbetjent mente, at hun gjorde skade på sig selv for at få opmærksomhed, men samtidig så har Ingelise også fortalt, at den gamle landbetjent ikke ville hjælpe hende. Hvad der er rigtigt og forkert i denne sammenhæng er svært for Robert at finde ud af, og det er også svært for publikum at finde hoved og hale i historierne. Samtidig med Robert finder publikum ud af, at Ingelise taler sandt, da hun er dukket op på Zerlangs lægekontor efter, hun er blevet slået af Jørgen. Film noir ”Generally speaking, film noir (”black film”) refers to two interrelated aspects: visually, these films were darker and compositionally more abstract than most Hollywood films; thematically, they were considerably more pessimistic and brutal in their presentation of contemporary American life than even the gangster films of the early 1930s had been.” (Schatz 1981: 112) Film noir er opfundet om en gruppe amerikanske krimifilm fra 1940’erne af en fransk kritiker, hvor termen efterfølgende har vundet indpas hos andre kritikere, hvilket til sidst har resulteret i, at betegnelsen er blevet fast for denne gruppe film (Neale 2000: 154). Disse film blev blandt andet beskrevet som at have en pessimistisk tone med vold, død og kriminalitet som temaer. Den pessimistiske stemning i filmene er ofte blevet forbundet med, at det var film, der var lavet omkring og efterfølgende Anden Verdenskrig, hvor en tilstand af frygt og fremmedgørelse prægede ikke kun Europa, men også Amerika (ibid. 157). Verdenskrigen havde med andre ord påvirket den amerikanske filmindustri til at lave film med ikke kun dystre og mørke fortællinger, men også med dystre og mørke billeder og filmstil. Neale skriver, at nogen har set noirs som én trend blandt mange og ikke som en genre (ibid. 158). I dette speciale behandler jeg film noir som en genre, fordi det tjener formålet med specialet bedst, og fordi Frygtelig lykkelig har visuelle og tematiske elementer, der kalder på en ikonografisk genrebetrækning. %Side 34 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Bondebjerg taler om en dansk film noir-tradition, som både er inspireret af de amerikanske film noirs, men også af den franske poetiske realisme, der skildrer almindelige mennesker, som er fanget i deres passioner og skæbnes tilfældigheder (Bondebjerg 2005: 274). Hverdagsrealismen og melodramaet var i de danske film noirs fra 1940’erne mere fremtrædende frem for de dystre kriminelle handlinger, der prægede de amerikanske film noirs. Det skyldes, ifølge Bondebjerg, at der i danske film ingen hårdkogte detektiver eller stærkt erotiske femme fatales fandtes (ibid.). Ikonografiske elementer fra film noir Film noirs handler ofte om fatale seksuelle attraktioner (Neale 2000: 155) og et særligt kendetegn ved noirs er, at de ofte forholder sig til seksualitet og bygger på bestemte maskuline og feminine karakterer, hvor begær anses for at være forbundet med noget farligt og destruktivt (ibid. 160). De kvindelige karakterer i noirs er interessante i forbindelse med Frygtelig lykkelig og specielt i forbindelse med Ingelises karakter. Som oftest er de kvindelige karakterer delt ind i to i noirs; de farlige femme fatales og de tillidsvækkende og fordringsløse kvinder (ibid.). Begge kvinder truer den mandlige identitet, hvor femme fatales står for faren ved seksuelle fristelser og de tillidsvækkende kvinder står for faren ved tæmning af helten. (ibid. 161) Billede 1: Ingelise på Robert kontor (00:10:43) Ingelise er en femme fatale, og hendes seksualitet og faren ved hende antydes helt fra starten, hvor hun besøger Robert på hans kontor dagen efter, de har snakket udenfor den forsvundne cykelhandlers butik. Hendes rolle som femme fatale er specielt udtalt i denne scene, hvor mystikken og den seksuelle spænding omgærder hende (00:10:43). Scenen er i %Side 35 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 mørke, nedtonede billeder uden skarpe farver og nuancerne er holdt i brunlige toner, som er dominerende for hele filmen. Elementerne som de halvt tillukkede persienner på ’detektivens’ (Roberts) kontor, der skaber en skarp kontrast mellem lys og mørke, trenchcoaten som Ingelise bærer og cigaretten er alle små ikonografiske elementer, som er at finde i en del noirs fra 1940’erne (se billede 1 og 2). Trenchcoaten giver eksempelvis associationer til den klassiske, hårdkogte privatdetektiv, som eksempelvis Humphrey Bogart i The Big Sleep (1946). Billede 2: ØV: The Big Sleep – Marlowe i trenchcoat, ØH: The Maltese Falcon – Spade der ryger på sit kontor, NV: The Postman Always Rings Twice – Femme fatale Cora Smith med Frank Chambers, MH: The Big Sleep – Marlowe og chief inspector Bernie Ohls på kontoret med persienner i baggrunden, NH The Maltese Falcon – Spade med femme fatale Brigid O’Shanughnessy på kontoret. %Side 36 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Billede 3: Robert på kontoret Robert sidder i sin politiuniform ved sit skrivebord i denne scene og er klar til at gå den formelle vej med anmeldelse af Jørgen (se billede 3). Der er ikke meget noirdetektiv over ham og hans stive facon. Han åbner sågar et vindue, da Ingelise tænder en cigaret, hvilket understreger den kendsgerning, at Robert ikke er vant til røg. Han er ikke nogen kæderygende, hårdkogt detektiv ligesom Bogart i The Maltese Falcon (1941) og The Big Sleep, der forstår at håndtere lyssky sager og femme fatales. De mandlige hårdkogte detektiver, som Sam Spade i The Maltese Falcon kan nemlig stå i mod femme fatales som Brigid O’Shanughnessy og gennemskuer hendes spil fra første færd. Robert derimod lader sig rive med i Ingelises spil og bliver forført af hende. Dette får katastrofale følger, ligesom det får for Frank Chambers i The Postman Always Rings Twice (1946), der må grueligt meget igennem, fordi han lader sig forføre af femme fatale Cora Smith. I lyset af film noir er Robert den person, der fanges og forføres i et spindelvæv af fare og skæbnesvangre tilfældigheder. Femme fatale Film noir elementerne i Frygtelig lykkelig knytter sig især til Ingelise, og det er hendes karakter, som den beregnende film noir-femme fatale, der er vigtigt i denne sammenhæng, fordi det også er på grund af hende, Robert trækkes ind i de skæbnesvangre begivenheder. Femme fatales i film noirs udnytter som oftest mænd i en eller anden egoistisk henseende. Som eksempelvis til at skaffe sig af med deres aldrende ægtemænd som i The Postman Always Ringes Twice, hvor Cora Smith får Frank Chambers til at hjælpe hende med at slå sin aldrende ægtemand ihjel med løftet om, at de to så kan få hinanden. Ingelise skal også bruge Robert i en egoistisk henseende, for hun vil have Robert til at tage hende væk fra %Side 37 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 byen og væk fra Jørgen. Hun bruger forførelsesmetoder, som eksempelvis at læne sig ind over Robert for at blotte sit kraveben, hvor hun er blevet syet efter et af Jørgens voldelige angreb (se billede 4). Og hun lægger da også op til en forventning om, at de to kan leve sammen. Om Ingelises hensigter med dette er reelle, afslører filmen ikke, og det må stå i det uvisse. Billede 4: Ingelise viser ar til Robert (00:11:55) Billede 5: Ingelises påklædning (00:30:35) Før dette lader det ikke til, at Robert tager Ingelise seriøst, idet han både joker med den lussing hun har fået af Jørgen, og han behandler hendes henvendelse afventende. Da han ser arret, ændrer han facon overfor hende og bliver medfølende og mere personlig, idet han siger: ”Det der skal du ikke finde dig i.”. Ingelises trick har virket, og herefter bliver han viklet mere og mere ind i hendes komplekse spil. Umiddelbart ligner Ingelise ikke en femme fatale i sin nedtonende beklædning med lidt gammeldags kjoler, der går til ned %Side 38 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 under knæene. Hun har ingen overdådige, erotiske kjoler på og har heller ikke fyldige, malede læber. Udadtil ligner hun en ganske almindelig dansk kvinde (se billede 5). Det er dermed ikke hendes fremtoning, men hendes væremåde, der kan sidestilles med en femme fatale. Ingelises nedtonede beklædning kan på den måde ses som en camouflage, der dækker over de farlige intentioner, hun har med Robert. Film noir-elementerne i Frygtelig lykkelig er meget forskellig fra den måde, som genren før i tiden er blevet brugt i en dansk kontekst. Som nævnt, så skriver Bondebjerg, at det skyldes, at der i en dansk kontekst ikke findes en femme fatale eller en hårdkogt detektiv. Den hårdkogte detektiv er, som jeg har været inde på heller ikke repræsenteret i filmen, men det er femme fatale-karakteren. Dog repræsenteret i en mere nedtonet sønderjysk udgave, der gør hende mere troværdig i en dansk kontekst, fordi en nedringet kjole og høje hæle havde været malplaceret – både i en dansk kontekst generelt, men også især i filmens sønderjyske univers. Ingelise bevæger sig allerede på grænsen af, hvad der er acceptabelt, hvilket også tematiseres i film, da præsten blandt andet kalder hende for en fremmed fugl, der aldrig rigtig faldt til, til hendes begravelse (00:56:25). Thriller og kærlighed I thrillergenren er der oftest ingen politibetjente eller detektiver på spil til at opklare en forbrydelse. Selvom vores hovedperson i Frygtelig lykkelig er politibetjent, og selvom det detektivmæssige aspekt antydes, så er han aldrig helt nogen af delene, som jeg i de foregående afsnit har slået fast. Thrillergenren har i modsætning til film noir og politigenren fokus på enten ofret for en kriminel handling eller på den kriminelle karakter (Neale 2000: 82). Robert er på samme tid et offer og en kriminel person. Han er blandt andet offer for Ingelises følelsesmæssige spil og for sin kones utroskab, der har gjort ham psykisk ustabil. Hans kriminelle handlinger er udsprunget af de ting, som han har været offer for. Han trak en pistol mod sin kone, fordi hun var ham utro, og han slog Ingelise ihjel ved et uheld som et resultat af, at hun legede med hans følelser og lokkede ham i uføre. Det er blandt andet også derfor, han opfattes som helten og ikke skurken. Hans intentioner er ikke onde, og hans reaktioner på det, der sker omkring ham, er forståelige, fordi publikum oplever hans forfald og grundene hertil sammen med ham. Robert fanges i sine egne uheldige valg og sine reaktioner på andres handlinger omkring ham. Han er dermed ikke nogen ond person, og der kan føles sympati med ham. Desuden er det også en stor sympatisk værdi, at han, på trods af Jørgens fjendtlighed i mod ham, redder hans liv, %Side 39 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 og hjælper ham med at få Dorthe hjem igen. Hans offerrolle krydret med hans medfølelse for Jørgen som far, er med til, at publikum kan acceptere hans dårlige sider uden at miste sympatien for ham. Thrillergenren kommer især til udtryk i de effekter, der bruges til at skabe suspense i filmen. Neale skriver, at thrilleren sætter karaktererne ind i spændende og dødelige situationer, hvor de vante situationer bliver erstattet af uvante og truende situationer (ibid. 83). Desuden skriver han, at det ikke er en uventet situation, der skaber suspense. Suspense skabes ved at opbygge en forventning hos publikum om, at der skal ske noget, men hvornår det sker, er publikum uvidende om (ibid.). Suspense er dermed skabt, idet publikum venter på, at noget skal ske – noget som de højst sandsynligt har regnet ud, hvad er på forhånd. Suspense elementer I Frygtelig lykkelig er denne suspenseeffekt især udtalt i sekvensen, hvor Robert træder ind i Jørgen og Ingelises hjem (00:41:58). Før denne sekvens har Robert været på kroen, hvor han opdager, at Dorthe er ude og køre med barnevognen, hvilket tidligere i filmen er blevet antydet sker, når Ingelise får bank af Jørgen. Blandt andet siger Ingelise selv om Dorthe ”Det er hende, der går med barnevognen, når…” (00:12:06) uden at gøre sætningen færdig. I forbindelse med Dorthe og barnevognen får filmen nærmest et gyserelement i sig, fordi Dorthe har en spøgelsesagtig karakter og den knirkende lyd fra barnevognen får det til at løbe os koldt ned ad ryggen, og publikum ved ikke med sikkerhed, hvorfor hun går rundt ude på vejene efter mørkets frembrud (se billede 6). Gysergenren skal, som ordet gys også indikere, får publikum til at gyse. Derfor falder gyset også under thrillergenren, idet ordet ’thrill’ udover ’spænding’ også kan oversættes til ’gys’ på dansk. Thrillergenren og gysergenren skaber dermed de samme følelser hos publikum, hvor gys dog ofte handler mere om at få publikum til at gyse over noget uforklarligt (ibid. 96). På samme måde kan Jørgens pludselige opvågen og faste greb i Robert også betegnes som et gys, fordi han ser uhyggelig ud, og det virker uforklarligt, hvorfor han ikke siger noget til Robert, men bare kigger på ham. Desuden er det også et thrillerelement, idet publikum ved, hvad Robert netop har gjort, og han skulle gerne kunne liste sig ud af huset uden at blive opdaget. %Side 40 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Billede 6: Dorthe med barnevognene (00:09:56) I føromtalte sekvens er kameraet placeret inde i huset, og musikken spiller i baggrunden. Musikken lyder hul og fjern, som om den kommer fra en radio et sted i huset, og den er med til at bygge en uhyggelig stemning op i første del af sekvensen. Teksten i sangen antyder det, som publikum forventer: at Jørgen har banket Ingelise. ”You always hurt the one you love. The one you shouldn’t hurt at all.” Suspensemomentet går derfor på, hvad Robert vil gøre, når han finder Ingelise gennembanket og derfor ikke, om hun er blevet det – det ved publikum højst sandsynligt allerede på det her tidspunkt, at hun er blevet. En del af suspensen består desuden også i om, det nu er gået så vidt, at Jørgen har slået Ingelise ihjel. Denne forventning er blandt andet skabt tidligere i filmen, idet Ingelise selv på et tidspunkt siger til Robert efter, han har givet udtryk for, at han ikke rigtig ved om, han tror på hende: ”Skal der være noget brækket eller er det nok med et blå øje… Eller skal nogen dø?” (00:23:33). Derudover spiller det faktum, at Jørgen gentagende gange bliver beskrevet som værende farlig også en rolle i denne forventning. Flere gange i løbet af filmen har Jørgen udvist voldelig adfærd: han har blandt andet slået Ingelise, Knud og har slået Roberts danskvand ned fra bardisken. Derudover har siges det direkte i filmen, at han er farlig, og han har tilmed truet Robert, hvis han ikke blandede sig uden om ham og Ingelises forhold. Jørgen er dermed blevet fremstillet som den oplagte kandidat til at være Ingelises morder. Ingelise er ikke død, da Robert finder hende i soveværelset, men er som forventet forslået af de bank, hun har fået af Jørgen. Publikums forventninger bliver hermed til dels indfriet, for der er stadig noget, som ikke stemmer overens, idet der er mange ting i filmen, der peger på, at Ingelise er et farligt bekendtskab, og at filmen ikke %Side 41 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 skal slutte med, at Robert og Ingelise skal leve lykkeligt til deres dages ende. Forud for denne sekvens bliver der skabt en spinkel forventning til en romance mellem Robert og Ingelise. Især udtalt i den sekvens hvor Robert og Ingelise står imellem nyvaskede strømper og skjorter (00:23:11). Scenen er meget lys, sommerlig og farverig og står i skarp kontrast til resten af filmens brunlige og grålige scener (se billede 7). Men musikken passer ikke til en romantisk, lys kyssescene, som man kender dem fra blandt andet romantiske komedier, hvor sød, romantisk musik opstår, og verden går i slowmotion omkring det kyssende par. Underlægningsmusikken er spændingsmusik, som genkendes fra thrillergenren, og det mulige kys bliver herigennem antydet som værende farligt på grund af den disharmoni, der er i mellem lyd og billede. Derudover er billedet af de to, der nærmer sig hinanden taget i supernærbillede, hvilket også giver en unaturlig virkning. Umiddelbart lader det ikke til at være en romance, publikum skal have skabt en forventning om, fordi der er noget, der ikke passer sammen, og det virker unaturligt med hjælp fra kameraets virkemidler. Billede 7: Næsten-kyssescenen (00:23:13) Da Robert finder Ingelise i live i soveværelset, bliver der for en kort bemærkning etableret en forhåbning om, at Robert og Ingelise skal få hinanden. Dog ender det med det chokerende twist, at Robert, ved et dumt uheld, viser sig at blive Ingelises morder. Her kommer det endelige brud på kærlighedsformulaen. Hvor man tidligere troede, at højdepunktet for suspensemomentet i filmen var nået, da Robert gik forbi den fordrukne Jørgen på trappen, så må man tro om igen. For nu kan Robert ikke modstå Ingelises fristelser mere og i stedet for at flygte fra huset, så har de samleje, og midt i det elskende pars noget aparte elskovsscene, kan man pludselig høre Jørgen rumstere rundt og kalde på %Side 42 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Ingelise. Filmen leger på den måde med de forventninger og forhåbninger, der normalt bliver etableret igennem konventionerne omkring kærlighedsformulaen. I samspil med thrillergenrens uhyggeeffekter og spændingselementer bliver der skabt en disharmoni og publikumsforventningerne bliver delvist brudt. Desuden leges der også med forventningen om Ingelises død. Umiddelbart er der intet i filmen op til Ingelises død, der tyder på det, og følges kærlighedsformulaen, så skulle Ingelise gerne holdes i live, så vores helt kunne leve sammen med hende til deres dages ende. Med thrillergenrens elementer bliver der vakt en fornemmelse af, at tingene ikke stemmer overens med hinanden. Westerngenren Westerngenren er en af de ældste genrer i Hollywood, og på trods af dens tilbagegang, så bliver der forsat lavet westerns i dag. Dog er der længere imellem udgivelserne af westernfilm, end der var i westerngenrens ’golden age’. Westerngenren har på samme måde, som de øvrige genrer også gennemgået en udvikling, hvoraf der er kommet nogle subgenrer. Eksempelvis spagetti-westernfilmene fra 1960’erne af Sergio Leone, der var optaget i Spanien, og hvor handlingen var sat til at foregår i Mexico. Helten (Clint Eastwood) var i disse film også anderledes, idet han først og fremmest holdt sig selv og egen vinding for øjet. Alligevel redder han nogle uskyldige, og det er da også kun de skurke, der virkelig har fortjent at dø, helten skyder. Dermed er sympatien for ham intakt på trods af den ellers overvejende egoisme. I nyere tid har westerngenren blandt andet anlagt en mere alvorlig vinkel på de historiske begivenheder fra frontierdagene. I Dances with Wolves (1990) var fokusset på indianernes levemåde, der var i balance med naturen kontra nybyggernes levemåde, der modsat drev rovdrift på naturen. Westerngenren kan derfor ikke betragtes som en stor homogen gruppe, da genren har en masse afstikkere. Arbejdet med Frygtelig lykkelig kalder dog på en betragtning af westerngenren, som en homogen gruppe, og derfor skelner jeg ikke i mellem de forskellige subgenrer til westerngenren. Det særlige ved westernfilm er, at de ofte portrætterer et fortidssamfund, hvor frontierlinjen spillede en væsentlig rolle for det amerikanske folk. Ved denne linje blev vildnisset adskilt fra civilisationen, og som jeg har været inde på i forbindelse med Turner, så har frontierlinjen og myten heromkring haft betydning for det amerikanske folks selvopfattelse, som et stolt folkefærd, der evner at møde nye udfordringer, flytte grænser og tror på individualisme (jf. afsnittet om blockbusterkultur). I modsætning til de øvrige %Side 43 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 genrer, jeg har været inde på, så har westerngenren en langt stærkere forbindelse til en historie og en identitet i en amerikansk geografisk og kulturel kontekst. Når denne genre omflyttes til en dansk kontekst, så bliver genrens udtryk ændret på en anden måde end, når den tages op på ny i den amerikanske kontekst, hvor den har sin oprindelse. Blandt andet fordi de fysiske omgivelser forlanger det, men også fordi størstedelen af det danske publikum har et andet forhold til genren end det amerikanske publikum. Disse to aspekter af westerngenrens omflytning til en dansk kontekst, vil jeg belyse med Hutcheons adaptionsteori. Hutcheon beskriver adaption ud fra følgende tre ting: “An acknowledged transposition of a recognizable other work or works. A creative and an interpretive act of appropriation/salvaging. An extended intertextual engagement with the adapted work.” (Hutcheon 2006: 8) Når noget adapteres, så sker der dermed en omflytning og en genfortolkning, hvor der refereres til noget tidligere. Når noget adapteres, så lever det med skyggerne af tidligere værker i sig. Hutcheon taler om, at adaptioner er som palimpsest, hvor det adapterede værk altid er til stede som en skygge i det nye. Hvor fremtrædende skyggerne er, afhænger af publikums viden til det adapterede værk. (Ibid. 6) Frygtelig lykkelig er ikke en adaption af westerngenren, der ønsker at genoplive eller rede genren (jf. citat). Der er heller ikke tale om en film, der ønsker at forny genren, idet den ikke bidrager med noget nyt. Derimod har filmen træk fra westerngenren, som er genkendelige og ofte brugt. Med westerngenren indskriver Frygtelig lykkelig sig blandt en række amerikanske værker og herigennem stilles der en række æstetiske virkemidler til rådighed, som eksempelvis de ikonografiske elementer, men også formulaen om det civiliseredes møde med det uciviliserede. Det civiliserede og det uciviliserede Som jeg har været inde på i afsnittet om blockbusterkultur, så bygger westerngenren på frontiermyten, og ifølge King, skrev jeg, hvordan han så frontiermyten som inkorporeret i langt flere film end blot westernfilmene. King taler om, at denne myte er med til at åbne op for et bredere publikum, fordi mange er bekendte med den. Grunden til, at myten er at finde i en lang række blockbusterfilm, skyldes den brede appel, den har (jf. afsnittet). %Side 44 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Myten kommer til at virke som et mønster eller en formula på samme måde som eksempelvis kærlighedsformulaen, der har nogle bestemte konventioner, men kan bruges i kombination med en lang række genrer. Med andre ord, så er myten en formula, der er udsprunget af westerngenren og især har været anvendt i westernfilm, men som også bruges i andre genrefilm. Med formulaens brede appel og udbredelse til forskellige genrefilm, så er det rimelige at antage, at det danske publikum også er bekendt med formulaen, selvom de muligvis ikke er bekendt med frontiermyten i dens rene form. Det vil sige, at selvom det danske publikum ikke har set en westernfilm, så er de bekendte med det stereotype handlingsmønster om mødet mellem det civiliserede og det uciviliserede igennem andre genrefilm. I Frygtelig lykkelig kan konjunkturen af formulaen også identificeres, men som det er blevet fastslået tidligere, så er denne film ikke en film, der overholder nogen former for konventioner, selvom der bydes op til det. Formulaen er repræsenteret i Frygtelig lykkelig, idet vi har at gøre med det civiliseredes møde med det uciviliserede. Det uciviliserede kommer til udtryk i filmen i den selvtægtsmentalitet, der hersker i byen. Robert står for det civiliserede, der hovedsageligt kommer til udtryk i hans beskæftigelse som politibetjent og hans, i starten af filmen, noget udtalte opfattelsen af, hvad der er rigtigt og forkert; Det er forkert at slå børn, og det er forkert at behandle sin kone så voldeligt, at hun skal syes efterfølgende. Robert er den fremmede, der ’rider’ ind i byen for at varetage lov og orden i en by, hvor beboerne ’ordner tingene selv’. Twistet i filmen er, at han ikke kan klare denne opgave. Hans opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert bliver mudret for ham i takt med, at han vikles ind i Ingelises spind, og han begynder at træffe uheldige valg. Filmen bryder dermed med westerngenren og formulaen, idet Robert ikke er nogen særlig god medierende helt, idet han mister fodfæstet og næsten også forstanden, der især kommer til udtryk i, at han hører katten sige ”Möjn”. Westernhelten Ifølge Schatz medierer en westernhelt i mellem de to oppositioner – det civiliserede og det uciviliserede (Schatz 1981: 59). I de tidlige westernfilm bar helten præg af at være moraliserende og retlinet, hvor det også blev antydet, at helten på et tidspunkt ville falde til ro i det civiliserede samfund (ibid.). Det var ikke udtalt i de tidlige film, men eksempelvis så bliver det antydet, at westernhelten Ringo Kid (John Wayne) falder til ro i ægteskabelig forstand med Dallas (Claire Trevor) i slutningen af filmen Stagecoach, hvor de rider af sted %Side 45 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 sammen. Westernhelten har sidenhen ændret sig til at bære præg af individualisme uden mulighed for integrering i samfundet. Schatz skriver, at det ikke så meget er helten, der har ændret sig, men at det nærmere er samfundet, som han prøver at beskytte, der har redefineret ham. I takt med at samfundet er blevet mere og mere civiliseret, er det også blevet korrupt og kapitalistisk og har mistet kontakten med naturen, hvorfra det i sin tid udsprang. Idet helten har begge verdner i sig, så får han en medierende funktion og står derfor på grænsen mellem det civiliserede og det uciviliserede. Jo større afstanden bliver i mellem de to verdner, jo mere kompleks bliver heltens rolle, og han får svære ved at forene de to verdner. (Ibid. 51) At ride mod solnedgangen i filmens slutning er et ikonografisk billede på den senere westernhelts individualisme (se billede 8). Billede 8: Blondie (Clint Eastwood) rider mod horisonten i The Good the Bad and the Ugly. Billede 9: Robert i slutningen af filmen (01:35:29) %Side 46 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Roberts ønske er også ’at ride ud i horisonten’ og tilbage til København og civilisationen, da han har fået viklet sig ud af Ingelise og Jørgens intriger, men det lader sig ikke gøre. Der er ingen ’happy end’ for Robert. Han har ikke formået at mediere imellem de to verdner, og hans forsøg har ført til hans totale forfald og til slut en fuldstændig overgivelse til byen og dermed det uciviliserede. Billedligt bliver dette også slået fast, idet Robert står solidt plantet i byen med sine grønne gummistøvler på i slutningen af filmen og må nøjes med at se ud imod horisonten i stedet for at ride ud i den (se billede 9). USA er et land med stor kontrast i mellem rig og fattig, og derfor appellerer den amerikanske kontekst til en stærk og individualistisk helt, der har en skarp opdeling af, hvad der er rigtigt og forkert, og som kan mediere i mellem to ekstremer. Konventionerne om den stærke, individuelle helt i westerngenren og frontierformulaen, bliver som nævnt brudt i Frygtelig lykkelig, hvilket egentlig stemmer overens med den kendsgerning, at den danske kontekst ikke appellerer til en stærk helt, og at Danmark generelt har haft svært ved spændingsgenren som blandt andet krimigenren og westerngenren (Bondebjerg 2005: 29). Bondebjerg skriver: ”Det hænger sammen med den kulturelle kontekst, som ikke i så høj grad appellerer til den stærke helt, de store spektakulære handlingsscener eller samfundets bagside og vidtforgrenede kriminalitet. De danske mainstreamgenrer afspejler et mere homogent velfærdssamfund uden stærke spændinger eller voldsomme konflikter mellem stat og civilsamfund.” (Ibid.) I en dansk kontekst er der ikke i samme forstand brug for, at der medieres i mellem to ekstremer, fordi der ikke er så langt i mellem ydrepolerne. Hutcheon skriver, at adaption ofte er en transkodning til et andet sæt konventioner (Hutcheon 2006: 33). I forbindelse med Frygtelig lykkelig sker der en transkodning til en anden national kontekst. Westerngenren og frontireformulaen transkodes og omformes fra et amerikansk kulturelt sæt konventioner til et dansk kulturelt sæt konventioner. Ud fra ovenstående er der blandt andet forskel på, hvilken form for helt de to kontekster appellerer til. Om konteksten skriver Hutcheon, at adaptioner ikke består i et vakuum, men altid er omkredset af en %Side 47 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 kontekst; en tid, et sted, et samfund osv.. Disse faktorer har betydning for perceptionen, og måden, hvorpå noget opfattes, er forskelligt fra kultur til kultur. Derfor får westerngenren og frontierformulaen en helt anden betydning i en dansk kontekst (eller en hver anden national kontekst for den sags skyld) end i en amerikansk kontekst. Det er rimeligt at antage, at det danske publikum er bekendt med de største westernværker og dermed westerngenren, men de har en distance til genren, idet den er bygget på en myte og en selvopfattelse, der hører til den amerikanske nation. Den danske kontekst har ikke tradition for stærke helte, og derfor vil det danske publikum sandsynligvis have svært ved at forlig sig med Robert, hvis han gik i den anden grøft og klarede alle konflikterne og red mod solnedgangen som en anden Clint Eastwood. Den slags helt er det danske publikum ikke vant til at se i en dansk kontekst, fordi en individualistisk tankegang ikke i samme grad præger det danske samfund, som den gør i det amerikanske samfund. De fleste danskere er vokset op i et velfærdssamfund, hvor der er tradition for at hjælpe de svageste, og det harmonerer ikke med en stærkt individualistisk mentalitet. Derfor, på trods af de fleste danskere ser flere amerikanske film end danske film og dermed er vant til ’den amerikanske helt’ så, stiller den danske kontekst nogle andre forventninger til en helt i en dansk film, der foregår i Danmark. Filmens indledning Sønderjyllands marsklandskab sidestilles i filmen med det vilde vesten i Amerika, hvor det uciviliserede dominerer. Et af de mest brugte steder til scener i westernfilm er Monument Valley i Arizona. Schatz beskriver stedet: ”[…] where awesome stone formations reach up to the gods but the desolate soil around them is scarcely suitable for the rural-agricultural bounty which provided America’s socioeconomic foundation.” (Schatz 1981: 47) Hollywoods version af historien om vesten er ikke forbundet med landbruget, som er det egentlig historiske fundament for Amerika. I dette åbne landskab med dets brede vidder og dets isolerede samfund kunne det civiliserede mødes med det barbariske i en endeløs mytisk kontekst, og det er den version af Amerikas historie, Hollywood har taget op (ibid. 47). Schatz skriver, at de fleste indledningsscener i westerns er et stikord til konflikten mellem civilisationen og det barbariske uciviliserede, og at denne essentielle konflikt er blevet udtrykt i utallige kombinationer (ibid. 48). I John Fords Stagecoach (1939) indledes filmen med et billede af netop Monument Valley, hvor to cowboys kommer ridende imod %Side 48 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 kameraet (se billede 10), hvorefter der klippes til en soldaterlejer. Her repræsenterer naturen det uciviliserede og lejren det civiliserede. Billede 10: Fra John Fords Stagecoach (1939) Billede 11: Frygtelig lykkelig (00:01:22) Frygtelig lykkelig indledes med en række panoramabilleder af det sønderjyske marskland, mens en voice-over fortæller en lokal skrøne om, hvordan beboerne samles på den lokale kro for at skaffe sig af med en vanskabt kalv. Skrønen skildrer et folk, der selv afgør, hvad %Side 49 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 der er rigtigt og forkert, og samtidig også selv står for at få problemerne skaffet af vejen. Med andre ord et samfund, der ikke opfører sig civiliseret, idet et civiliseret folk ville kontakte en dyrlæge, der kunne håndtere kalvens aflivning på en mere human måde end at trække det ud i mosen og drukne det. Alene det at en kalv fødes med to hoveder vidner om et sted, hvor der sker ting uden for normen – noget som er absurd og grænsende til det sindssyge. Efterfølgende introduktionen klippes der til en politibil, der kører på en landevej omgivet af marsklandet, hvor både landevejen og marsklandet ser ud til at strække sig i det uendelige (se billede 11). Her indledes filmens overordnede tema om mødet mellem det uciviliserede og den sociale orden -det der regnes for det civiliserede. Frygtelig lykkelig’s westerntema indledes hermed fra starten af med frontierformulaen, der kan sammenlignes med indledningen til en westernfilm, og der skabes en spirende forventning om en kamp mellem to oppositioner. Det er dog ikke en ren klassisk westernstart, idet satiren og politikrimigenren også er væsentlige elementer i filmens indledning. Filmens indledning byder altså også på en forventning et miks forskellige elementer. De ikonografiske westernelementer Westerngenrens træk er udover formulaen brugt på samme ikonografiske måde som trækkene fra film noir-genren. Især Jørgen med cowboyhatten, bolo-tie og frynser på skjorten er ikonografisk og stereotyp for westerngenren. Den obligatoriske westernscene, hvor opgøret mellem skurken og helten finder sted, er også repræsenteret i Frygtelig lykkelig. Her ikke i udformningen af et shootout, men en drinkout på den lokale kro (se billede 12). Derudover er saloonen, hvor lægen, præsten og købmanden spiller kort også et ikonografisk element i Frygtelig lykkelig (se billede 12). ’Saloonen’, hvor der spilles kort, ryges og drikkes cognac, er hos Zerlang, og han bor ovre på den anden side af gaden for Robert. Gaden her kan sammenlignes med den hovedgade, der ofte også er repræsenteret i westernfilm, hvor man ser helten ride ned gennem, når han første gang ankommer. Det er også i hovedgaden de fleste dueller finder sted, hvor tilskuerne kan se udfaldet i sikker afstand bag ruderne hos blandt andet købmanden, saloonen eller hotellet (se billede 13). Hovedgaden i Frygtelig lykkelig er også repræsenteret, og det er her Robert som den fremmed ankommer til byen. Politigården, lægen og købmanden ligger også i hovedgaden og det er også her Dorthe kører tur med barnevognen. %Side 50 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Billede 12: Ø: Drinkout (01:15:31), M: Jørgen (01:13:22), N: ’Saloonen’ og kortklubben (01:19:35). %Side 51 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Billede 13: Ø: For a Few Dollars More (1965): Duel i hovedgaden, M: For a Few Dollars More: Slåskamp i saloonen, N: For a Few Dollars More: Helten rider ind i byens hovedgade. Hos Zerlang kan de følge med i, hvad der sker hos Robert. Det ses eksempelvis, idet kortklubmedlemmerne reagerer, da de hører skuddet fra Roberts pistol, da han skyder Jørgen. Der klippes flere gange mellem ’saloonen’ og politigården. Blandt andet i starten af filmen, da Robert først ankommer til byen, da Dorthe går forbi med barnevognen og til sidst, da det endelige opgør mellem Robert og Jørgen finder sted. Disse scener giver indblik i kortklubmedlemmernes sindstilstand, når der sker noget hos Robert (se billede 14). Her får man fornemmelse af, at de er nervøse for et eller andet, og at de muligvis håber på, at der sker noget bestemt. I en westernsaloon går bølgerne højt og saloon bliver ofte arena for slåskampe. Her kan opførslen ofte betegnes som uciviliseret. I %Side 52 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Frygtelig lykkelig forholder saloonens gæster sig stille og roligt. Zerlang afviser endda direkte, at han ønsker voldsepisoder udspille sig der, da han ikke vil have Ingelise liggende, fordi Jørgen vil komme og splitte det hele ad. Politigården eller sherifkontoret står for det civiliserede, men i forbindelse med Frygtelig lykkelig er det her den uciviliserede opførsel finder sted. Billede 14: Kortklubben: Ø: Zerlang, M: Præsten, N: Købmanden (00:25:40) Der er altså byttet rundt på de to forhold, der igen er med til at understrege legen med genrerne. Lægen, præsten og købmanden er også klassiske westernbipersoner og i Frygtelig lykkelig er det disse bipersoner, der sidder bag kulissen og trækker i trådene som dukkefører. Det er dem, der er i kontrol og ikke helten. Igennem deres erhverv er de %Side 53 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 magtfulde personer, fordi det er dem, der er i kontakt med hele byens befolkning. Om nogen er det disser personer, der ved mest om beboerne og dele af deres privatliv. Lægen kender til folks sundhedsmæssige tilstand, købmanden til den økonomiske tilstand, og præsten er en man betror sig til. Sammen bliver de et magtfuldt trekløver i byen. Dog mangler de Robert, fordi han som betjent kan udøve magten og vigtigst af alt, kan undlade at anmelde diverse kriminelle sager. Billede 15: Robert gør mine til slet spil Selve spilmetaforen er gennemgående i filmen, idet Ingelise ’spiller med Roberts følelser’, Jørgen ’spiller med musklerne’, og Robert er ’en hund i et spil kegler’. I kortklubben lader det til, at der er tale om et ’aftalt spil’ med Roberts skæbne, og muligvis er det grunden til deres nervøsitet, idet de ’har noget på spil’. Deres indforståede mine indikerer, at de har planer om noget, som først til sidst bliver endeligt afsløret, og det er at få noget på Robert, så de kan tvinge ham til at blive i byen. De har også hver især en ’finger med i spillet’ til Roberts forfald. Købmand Moos udfordrer hans moral ved at forsøge at overtale ham til at slå børn. Præsten fortæller ham, at han skal holde øje med Jørgen, således han sikrer sig, at Robert griber ind og derved kommer i vanskeligheder. Og Zerlang afslører Roberts psykiske tilstand til byens beboer, der i sidste ende resulterer i hans totale nederlag overfor Jørgen. Kortklubben er med til at skubbe Robert ud over kanten og peger ham i retningen af problemer, så de har noget på ham, og han kan blive deres mand. Da Robert erkender det, sætter han sig til spillebordet og ’gør mine til slet spil’, fordi selvom Robert finder det utilfredsstillende at blive i byen og hellere vil hjem til København, så bliver han nød til at lade som om, han er tilfreds med tingenes tilstand. %Side 54 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Opsamling på genreanalyse Frygtelig lykkelig skriver sig ind i et hovedtema om kriminalitet, og filmen udforsker dette igennem brugen af mere eller mindre alle de genrer, der har med kriminalitet at gøre. Westerngenren berører kriminalitet i henhold til mødet mellem det civiliserede og det uciviliserede, hvor uciviliseret opførsel forbindes med kriminelle handlinger, som eksempelvis at begå røveri. Krimigenren bliver berørt i alle dens kriminelle filmaspekter i Frygtelig lykkelig, og hvad der er usædvanligt for filmen er, at krimiens subgenrer (politifiktion, thriller og film noir) i enkelte scener opstilles som isolerede. Krimigenren bliver i dag generelt brugt på en måde, således de indoptager hinanden uden, at man i enkelte film præcist kan udpege, hvad der tilhører de enkelte genrer. Grænserne mellem, hvad der eksempelvis er thriller og politifiktion, er sløret i de fleste film, der i dag kan betegnes som krimier. I Frygtelig lykkelig er grænserne mere skarpt optegnet end normalt, og genrerne er brugt i den forstand, der karakteriserer dem bedst; Film noir og femme fatalen, thrillergenren og suspense-momenterne samt westerngenren og det civiliseredes møde med det uciviliserede. Genrerne er dog ikke så karikerede, at det får en direkte unaturlig virkning. Selvom Ingelise er noir femme fatale, så er hun tilpasset en dansk/sønderjysk kontekst med sin nedtonede beklædning og det faktum, at byens beboere bære cowboyhatte, virker heller ikke helt så urealistisk, fordi vi befinder os i den danske provins, hvor der eksisterer en klichefyldt fordom om, at provinsbefolkningen danser squaredance og lytter til countrymusik. Dertil er filmens brug af farver og fotografering også gennemgående holdt i samme stil, som er med til at forene de enkelte genrer i et fælles filmisk udtryk. Den danske provins er sammen med temaet kriminalitet med til at binde de to hovedgenrer, krimi – specielt film noir – og western sammen på trods af, at de især visuelt ligger langt fra hinanden; Cowboyhatte, støvler og bolo-ties kontra trenchcoat og fedora; De brede, åbne vidder kontra byens indelukkede, snævre miljø. De samfund som genrerne afspejler, er også vidt forskellige og foregår tilmed i to forskellige tidsrum, men alligevel forenes de i Frygtelig lykkelig’s nutidige danske kontekst og univers. Westerngenren og frontierformulaen knytter sig især til en amerikansk kontekst, hvilket film noir også gør (jf. afsnittet). Men film noirs stil, temaer og handlingselementer er dog lettere at sætte ind i en anden kontekst end den amerikanske. Desuden udsprang genren af en verdenskrig, som en stor del af verden var berørt af, så i modsætning til den historiske baggrund for %Side 55 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 westerngenren, så har den historiske baggrund for noirs berørt flere mennesker over en bredere del af verden. Derfor har film noir-traditionen også rødder i andre lande end Amerika i modsætning til westerngenren og frontierformulaen. Strukturmæssigt brydes alle genrernes konventioner i forbindelse med helten. Robert er hverken nogen særlig film noir-helt, westernhelt eller nogen specielt god politibetjent. Roberts karakter bryder med genrefilmenes stereotype heltekarakter, personkonstellationerne og handlingsmønstrene. Han er hverken nogen god helt eller antihelt, fordi antihelten opnår oftest en eller anden form for oprejsning i slutningen, hvilket Robert under ingen omstændigheder gør. Han har også umuliggjort mødet med den rette, idet han har slået hende ihjel, så det kærlighedsmønster, man så tegne sig, blev brudt. En ting Robert har gjort, som har været i overensstemmelse med genrekonventionerne var at skaffe skurken af vejen. I westernfilm bliver der hele tiden skaffet skurke af vejen uden, at de enkelte mord får stor betydning for filmen – her kan bedemanden næsten ikke følge med. Drabene i Frygtelig lykkelig bliver modsat gjort til noget stort og væsentligt. Dette skal ses i lyset af, at retssamfundet hersker nu om dag, hvor det er en forbrydelse at slå et andet menneske ihjel, og dette retssamfund er Robert repræsentant for. I den tid, som de fleste westernfilm afspejler, herskede moralen, for her var der intet retssamfund, der satte normen for rigtigt og forkert. Det samme kan siges om byen i Frygtelig lykkelig; her skaffes man raskt væk af med de personer (eller katte), som er uønsket. Slutteligt viser det sig dog, at Jørgen faktisk ikke var den værste skurk, når alt kom til alt, og at de virkelige skurke er kortklubben. Heri består det overordnede suspencemoment. Igennem krydsklipning mellem kortklubben og politigården, når der er sket noget væsentligt hos Robert, er der blevet skabt en forventning om, at disse personer er vigtigere end de giver sig ud for at være. De er ikke blot lægen, købmanden og præsten, idet man fornemmer et spil med Robert og igennem det er der blevet skabt en forventning om, at disse personer er en vigtig og afgørende brik i Roberts skæbne. Thrillergenren er her et afgørende element i forbindelse med, hvem der er den egentlige skurk. Frygtelig lykkelig indskriver sig i nogle genrekonventioner og trækker dermed på publikums forventninger og kendskab til de forskellige genrer for at opnå en bestemt effekt. Med westerngenren er effekten en sammenligning med det lille lukkede samfund til et samfund, som vi kender det fra westernfilmene. Dermed skabes der er parodiering af de små lukkende samfund, som værende tilbagestående og primitive. På den %Side 56 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 sønderjyske egn klare de tingene selv – ligesom i de gode gamle westerndage. Hvis nogen har gjort noget forkert, så bliver retssystemet ikke taget i brug. Personen bliver smidt i mosen som er en pendant til westernfilmenes hængninger. Det er absurd og derfor virker det satirisk. Ikke nok med det så spiller filmen også på den dominerende sandhed, der hersker om, at vi lever i et retssamfund, hvor de højere instanser er her for at hjælpe os. Tønderpoliti bliver hele filmen igennem brugt som eneste lyspunkt, men råddenskaben er også nået til dem. Fremtidsudsigterne er dystre i denne film, og den ender ikke lykkeligt, som de fleste genrefilm. Parateksterne Foromtale og anmeldelser Det sønderjyske aspekt ved Frygtelig lykkelig har spillet en væsentlig rolle i lanceringen af filmen og også i den efterfølgende omtale. Blandt andet blev der en uge forinden filmens præmiere bragt en artikel i Information om Sønderjyllands utiltrækkende sider19. Artiklen tog udgangspunkt i kendte danskere, der på en eller anden måde har et forhold til Sønderjylland. Blandt andet flyttede sangeren Michael Falch til Tønder som 13-årig, og han fortæller om sit møde med det sønderjyske: ”Man kører ud i det her lavland, hvor regnen regner mere end noget andet sted i Danmark. Skyerne er tungere, de hænger lavere, og der er flere af dem. Sådan en gråvejrsdag i Tønder er hardcore. Dengang var det bare så trykkende, så forfærdeligt. Jeg følte det nærmest som noget suicidalt, der hang over det hjørne af landet.” Det er ikke noget idyllisk billede, der bliver givet, og det er som om de få gode ord, der bliver sagt om landsdelen drukner i de negative beskrivelser og bemærkninger som ’suicidalt’, ’Tønder-sagen’ og ’Danmark på femte klasse’. For egentlig har Falch et rart forhold til Tønder og på samme måde som Jepsen, bliver han ved med at vende tilbage til stedet i sit arbejde. Artiklen fremlægger Sønderjylland som et dystert sted, hvor folk holder sig for sig selv og ikke bryder sig om det, der er anderledes eller udefrakommende. Beskrivelsen stemmer mere eller mindre overens med Frygtelig lykkelig’s udnyttelse af klicheerne omkring denne landsdel, og den stemmer overens med den stemning, som filmen fremsætter af Sønderjylland. Selve provinstemaet i danske film bliver også bragt på banen efterfølgende Frygtelig lykkelig’s præmierer. I denne artikel20 19 http://www.information.dk/168883 20 http://www.information.dk/186996 %Side 57 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 pointeres det, hvordan provinsen i de danske film har skiftet karakter igennem årerne. Netop dette provinstema i de danske film vender jeg tilbage til i min perspektivering. I de anmeldelser af Frygtelig lykkelig, som jeg har valgt at inddrage bliver der især slået på ligheden med Hollywoodfilm og de to genrer western og film noir.21 Westerngenren har, som jeg har nævnt tidligere, gør producenterne selv opmærksom på, men film noir-genren bliver ikke nævnt i direkte forbindelse med filmen. I anmeldelsen fra DR Filmland skriver anmelderen: ”Samtidig er krumtappen i ’Frygtelig lykkelig’s historie som taget ud af et rigtigt stykke amerikanske film noir.”, og i Politiken skriver de: ”Noir kalder man den slags skæbnesvangre fortællinger, hvor der går en lige linje fra filmatiseringerne af James M. Cains romer ’Double Indemnity’ og ’Postbudet ringer altid to gange’ via Coen-brødrene til ’Frygtelig lykkelig’.” Det amerikanske og det Hollywoodske bliver fremhævet positivt og som et glædeligt element i anmeldelserne. Selvom filmen gør brug af genrerne, så bliver det i den forbindelse ikke betragtet som noget negativt. Årsagen til det beskrives i DR Filmlands anmeldelse: ”På mange måder minder ’Frygtelig lykkelig’ om Coen-brødrenes krimikomedie ’Fargo’, hvor klassiske filmelementer bliver placeret på en spændende og original måde i nye omgivelser og med et mildt sagt farverigt persongalleri.” At bruge nogle velkendte filmelementer og genrer, som mange har set før og udsætte dem for omvendelse, bliver anset som spændende og originalt. Det er her spilmetaforen, Agger bruger, kommer til udtryk – det er gentagelse med variation, der fascinerer (jf. afsnittet). Alt i alt kan man sige om epiteksterne, at de fokuserer på de to hovedtemaer, som fylder mest i Frygtelig lykkelig; provinstemaet og den amerikanske genreinspiration – især westerngenren og film noir-genren. Selvom thrillergenren er en væsentlig del af filmen, så bliver den ikke nævnt. Det kan skyldes, at westerngenren og film noir-genren er sensationelle i forbindelse med en dansk film, idet de ikke har været brugt i danske film særlig ofte. Thrillergenren er efterhånden også blevet en velrepræsenteret genre i den danske filmverden. Trailer og filmplakat i en dansk og international kontekst Der findes en del forskellige trailers og spots til Frygtelig lykkelig, hvor af nogle er beregnet til biografbrug, andre fjernsynet og nogle til Internettet. Jeg tager udgangspunkt i 21 http://www.dr.dk/P1/Filmland/Anmeldelser/2008/Frygtelig+lykkelig.htm og http://politiken.dk/ibyen/nyheder/film/anmeldelser/ECE586938/frygtelig-lykkelig-er-aarets-danske-film/ %Side 58 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 en biograftrailer henvendt til det danske publikum og en biograftrailer henvendt til et internationalt publikum. Det vil sige, at jeg ikke kommer ind på, hvad forskellen er på TV- og internetspottene og biograftraileren, fordi jeg finder det mere interessant at se på, hvilke genremæssige aspekter ved filmen, der bliver fremhævet i henholdsvis en dansk kontekst og en international kontekst22, hvilket jeg kan gøre med biograftrailerne. Derudover er der ligeledes lavet en filmplakat henvendt til det danske publikum og en til et internationalt publikum, som jeg også vil se nærmere på i nærværende afsnit. I forbindelse med filmplakaterne vil jeg også komme ind på dvd-omslagene, da den i det danske tilfælde er den samme foruden enkelte detaljer. I det internationale tilfælde er der en væsentlig forskel på filmplakaten og dvd-omslaget. Trailers Den danske trailer I den danske trailer indledes der med politifiktionen i samspil med det provinsielle tema i form af billeder af de flade marker og våde områder. Der opstilles en kontrast i mellem Robert som den københavnske betjent, der kommer til et indspist samfund, der helst havde set en lokal landbetjent blive ansat. Det lille lukkede samfunds beboere bliver portrætteret som forrykte og en smule vanvittige, idet trailerens første par billeder af beboerne er klip, hvor de griner hysterisk, kigger mistænksomt efter Robert og kaster sig grådigt over et kagebord. De virker med andre ord uciviliserede. Robert som politibetjent står her for det civiliserede og traileren byder fra starten op til en fortælling om den fremmed, der kommer til et grænseland, hvor det uciviliserede skal civiliseres. Westerngenren er dermed repræsenteret i traileren fra starten, hvilket desuden bliver underbygget af en ensom, sørgmodig westernmelodi, hvor steelguitaren er eneste instrument. Melodien afspejler Robert som ’The lonesome cowboy’, der kommer til en by, hvor ingen ønsker hans tilstedeværelse. Herefter skifter musikken og stemningen brat karakter efter, hvad jeg formoder er, lyden af en pistol der lades. Stemningsmusikken bærer nu præg af uhygge og spænding og samtidig præsenteres Ingelise. Musikken antyder det farlige bekendtskab hun er, og nogle af de første billeder af hende er fra film noir-scenen. Hermed er film noirelementet også repræsenteret i traileren. Vi hører blandt andet replikken ’Jeg tror du skal 22 Dansk trailer: http://www.youtube.com/watch?v=D9NVdBrp7dU og international trailer: http://www.youtube.com/watch?v=qsslA308XV8 %Side 59 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 holde dig langt væk fra hende’, mens der vises et klip af hendes bare lår på lægebriksen, som indikerer, at der er nogle seksuelle spændinger omkring hende. Der trappes nu op til en mere dramatisk og hurtig klipning, hvor thriller-og krimigenren begynder at skinne tydeligere igennem. Musikken er nu hektisk, og der klippes til drink-out’en, biljagt og slåskampen mellem Jørgen og Robert på toilettet. Samtidig vises Roberts gradvise forfald, idet vi ser han slår drengen og smider sine piller i toilettet. Her lægger traileren op til, at filmen ikke behandler politikfiktionen på traditionel vis, idet det indikeres, at der er noget galt med denne politimand eller i hvert fald, at der går noget galt med ham i mødet med det uciviliserede. De satiriske, groteske og absurde elementer er flettet ind sammen med klippene, der hovedsagligt repræsenterer thrillergenren. Blandt andet vises klippet af katten, der sige ’möjn’ efter problematikken omkring Roberts tilværelse som den nye landbetjent bliver tematiseret via sammenligning med, hvordan den gamle landbetjent håndterede sagerne. Klippet af Ingelises ansigt, der glider ned af en bilrude vises også ind imellem nogle spændingsklip og virker komisk, idet hendes næse bliver trykket flad. Dette klip er også spændingspræget i sig selv, idet man ikke kan se, om hun er død, eller om hun blot er bevidstløs. Desuden vides det heller, hvordan hun er havnet der, og hvor hun skal hen. Roberts forfald er netop blevet præsenteret, så traileren leger med en forventning om Roberts forfald og Ingelises tilstand i dette billede. Den internationale trailer Thrillergenren er repræsenteret helt fra starten af den internationale trailer. Traileren indeholder ikke mange citater fra filmen, hvilket er rimeligt at antage skyldes, at den henvender sig til et internationalt publikum. I stedet for er der ind imellem klippene fra filmen indlagt små stikord, der beskriver filmens handling: ”A discraced cop. Assigned to a remote town. Where the ground oozes. The inhabitants are peculiar. And hometown justice rules.” Klippende i mellem tekstbidderne illustrer den foregående tekst. Eksempelvis så vises der klip af den smattede jord og også af gulvtæppet, hvor blodet siver op fra efter teksten ’where the ground oozes’ har været vist. Efter at handlingen kort er blevet opridset vises der klip, der referer til westerngenren sammen med westernmelodien – her den opstemte version med klaverspillet. Dette går i spænd med den sidste tekstbid, der lød: ”And hometown justice rules.”, hvor selvtægts-temaet bliver koblet med westerngenren. Samtidig vises der stadig tekstdele indimellem filmklippende. Disse tekstdele er nu citater %Side 60 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 fra anmeldelser og informationer omkring, hvilke priser filmen har vundet. Traileren rundes af med klip fra de steder i filmen, hvor thrillergenren igen er repræsenteret. Traileren er langt mere stramt opbygget end den foregående, som er henvendt til et dansk publikum. Desuden er der også vist langt flere klip fra thrillergenren og næsten alle klip fra filmen, hvori pistolen indgår, er vist. På trods af, at filmen ikke har mange citater med fra filmen, så inddrages det sønderjyske ’möjn’ dog. Her refereres der til en dansk lokal sproglig tradition, som ikke mange uden for Danmark ved kun hører sig til i en bestemt landsdel i Danmark. Dette udtrykkes dog i traileren og det sønderjyske udtryk kommer til at fremstå som et generelt symbol for det at komme til en lille lokal egn, hvor folk har deres egen sproglige udtryk, og har deres egen måde at gøre tingene på. Derfor gør det ikke, at udtrykket er lokalt dansk, fordi det er den overordnede betydning, der er vigtig i denne sammenhæng. De fleste lande har disse små lokalsamfund, hvor specielle udtryk og måder at gøre ting på adskiller dem fra resten af landet. Filmplakater, dvd-omslag og titlen Den danske filmplakat og dvd-omslag Billede 16: Dansk dvd-omslag %Side 61 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Den danske filmplakat og forsiden af det danske dvd-omslag er mere eller mindre ens. Dvd-coveret adskiller sig ved at have informationer omkring, hvor mange stjerner den har fået i tre anmeldelser samt oplysningen om, at Frygtelig lykkelig vandt 7 Robert-priser og 6 Bodil-priser. Det er en meget almindelig strategi, der selvfølgelig bruges som et kvalitetsstempel af filmen. Ellers er plakaten og omslaget ens, hvilket gør det nemmere for publikum at genkende filmen, når den er kommet i salg som dvd. Plakaten og omslaget har de fire største karakterer fra filmen til at stå over titlen. Det er Jakob Cedergren, som spiller Robert, Lene Maria Christensen, der spiller Ingelise, Kim Bodnia, der spiller Jørgen og endelig Lars Brygmann, der spiller Zerlang. De fleste hovedroller i Frygtelig lykkelig bliver spillet af nogle kendte skuespillere. Jakob Cedergren havde før Frygtelig lykkelig spillet hovedrollen i tv-serien Edderkoppen (2000), og han var derigennem et kendt ansigt. Kim Bodnia var blandt den nye generation af skuespillere, der i 1990’erme kom på lærredet i de nye instruktørers film. Her iblandt var Iben Hjejle, Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas. Før Frygtelig lykkelig spillede han med i film som Pusher, I Kina spiser de hunde og Inkasso (2004). Lars Brygmann er især kendt for sin medvirken i den danske tv-serie Rejseholdet (2000-2004), som var meget populær blandt de danske tv-seere. Lene Maria Christensen var ikke et lige så kendt ansigt som de øvrige. Hun havde dog tidligere spillet med i Fidibus (2006), hvor hun havde en større rolle. Filmen hovedrolle-indehavere var kendte ansigter, som en del danskere havde stiftet bekendtskab med i forrige danske film. Under titlen står instruktørens navn, Henrik Ruben Genz, og længere ned (imellem gummistøvlerne) står der, at filmen er baseret på en roman af Erling Jepsen – den samme forfatter til Kunsten at græde i kor, der blev filmatiseret to år forinden. Filmen placerer sig her iblandt film i en blockbusterkultur, idet der slås på stjernerne og kendte navne. Dog uden at der vises billeder af skuespillerne, som ellers også er meget udbredt i en blockbusterkultur. Her får de genremæssige elementer lov til at fylde frem for skuespillerne. Selve billedet er på samme måde som film holdt i brunlige toner. Øverste halvdel af billedet er dog lyst og nærmest rosa og minder om en solnedgang. Dette peger i retningen af, at filmen handler om, hvad der sker efter mørkets frembrud. I ’horisonten’ ses silhuetterne af fire mennesker, hvoraf en bærer cowboyhat – det er formentlig Jørgen – og en med en riffel. Disse to ikonografiske elementer peger på westerngenren. Selve billedet %Side 62 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 af skyggerne i horisonten giver associationer til filmen The Wild Bunch. Her ses silhuetterne ligeledes af mænd med cowboyhatte og rifler. Billede 17: Filmplakat til The Wild Bunch %Side 63 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Skriften titlen er skrevet med ligner også den skrift, som Frygtelig lykkelig er skrevet, og er i det hele taget et ikonografisk element fra westerngenren generelt, som ikke kun indgår i filmplakater, men også i de dele i filmene, hvori skrift indgår. Eksempelvis wantedplakaterne der udlover dusører på de lovløse (se billede 18). Billede 18: En wanted-plakat i For a Few Dollars More Gummistøvlerne giver et satirisk præg til plakaten og omsalget til Frygtelig lykkelig, idet de sidestilles på cowboystøvlerne, der også er et ikonografisk element fra westerngenren. Det virker satirisk, fordi det netop er et ikonografisk element, der bliver omskrevet og genfødt i en sønderjysk kontekst. I dette satiriske element fremhæves trådene mellem det landlige miljø i Sønderjylland og de brede åbne vidder i de amerikanske westerns. Yderligere er gummistøvlerne vendt med bunden i vejret, hvilket indikerer, at nogen er blevet begravet med støvlerne på. Dette morderiske element virker absurd, idet at begrave et andet menneske på denne måde ikke er normen, og dermed antydes det uciviliserede også. Thrillerelementerne består i, at publikum ikke ved, hvem personen med overkroppen ned i mudderet er, og at silhuetten med cowboyhatten er på vej ud mod gummistøvlerne. Skal han mon lide samme skæbne? Bagsiden af dvd-omslaget På bagsiden af dvd-omslaget lyder den første præsenterende tekst: ”Frygtelig lykkelig er en marsklandswestern. En dramatisk, komisk og grotesk historie om at sælge ud af sin moral for at opnå anerkendelse.” Fra denne tekst udtales de ikonografiske elementer fra forsiden og koblingen mellem den amerikanske western i en dansk kontekst bliver omtalt som værende en ’marsklandswestern’, som var det en genre for sig selv. I den nærmere %Side 64 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 forklarende tekst, tydeliggøres det provinsielle tema også ved at nævne byens navn. Hermed får publikum et konkret fysisk sted for, hvor filmen udspiller sig. Yderligere uddybes det i, at tekster beskriver de regler, der er gældende på dette sted er ’provinsielle’. Provinsielt bruges som en nedsættende bemærkning for eksempel om en person. Det betyder, at personen tænker og agerer på en bestemt måde, der ofte forbindes med en tilbagestående og primitiv person23 . Når der skrives ’provinsielle regler’, så er bibetydningen dermed, at reglerne er primitive og dermed også uciviliserede. En uciviliseret kan nemlig ligeledes sidestilles med primitiv24 . Under den forklarende tekst er der igen, på samme måde som på forsiden, angivet, hvor mange stjerner filmen har fået af de forskellige anmeldere, og hvilke aviser disse anmeldere skriver for. Her er det værd at bemærke, at Børen, Politiken og Berlingske Tidende’s stjerner er placeret på forsiden, hvor de mindre præstigefyldte mediers stjerner som Ekstra Bladet, MetroXpress og JydskeVestkysten er placeret på bagsiden. Politifiktionsgenren bliver først præsenteret på bagsiden. Her igennem Roberts beskæftigelse som ’politimand’ og stills, hvor politiuniformen er med. Derudover er westerngenren igen repræsenteret i de fire stills, der pryder bagsiden. Jørgen har blandt andet cowboyhatten på på tre af billederne og drinkout’en er også vist. Nederst er de sædvanlige oplysninger om filmen placeret. Her står blandt andet navnet på produktionsselskaberne, Fine and Mellow og Nordisk Film, spilletiden, produktionsåret og genre. Ved genre står der, at Frygtelig lykkelig er et drama, hvilket ikke stemmer overens med de betragtninger, som jeg har foretaget i forbindelse med min genreanalyse af filmen. Drama er en genrebetegnelse, der er meget bred. Essen ved et drama er, at det ofte drejer sig om en person, der befinder sig i en vigtig periode i sit liv. Det giver anledning til dramatiske episoder og konflikter. Sådanne dramatiske udspil gør sig gældende for en lang række film, og den er formentligt valgt til hovedgenrebeskrivelse til Frygtelig lykkelig, fordi den rammer bredt. Den internationale filmplakat og dvd-omslag Der er væsentlig forskel på den internationale filmplakat/dvd-omslag og den danske filmplakat/dvd-omslag. Men der er også væsentlig forskel på den internationale filmplakat og det internationale dvd-omslag. 23 http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=provinsialisme 24 http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=uciviliseret %Side 65 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Billede 19: International filmplakat Selve udformningen er ens, men farven på plakaten er holdt i rødt, sort/gråt og hvidt og giver associationer til Alfred Hitchcocks film. På den måde skabes der igennem denne filmplakat associationer til thrillergenren, som Hitchcock var særligt kendt for. Den røde farve signalerer blandt andet farer, blod og aggressivitet. Men samtidig kan den også signalere lidenskab og det siges, at det er kærlighedens farver. Farven tematiserer dermed et vigtigt aspekt i filmen, hvor lidenskaben og kærligheden forbindes med noget farligt og dødeligt. De lidenskabelige følelser for Ingelise ender med at have dødelige konsekvenser. %Side 66 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Billede 20: Filmplakater til Hitchcocks Psyko (1960) og Vertigo (1958) Selve elementerne i billedet signalerer også thriller. Især pistolen har en vigtig placering og er også et vigtigt element i traileren. Det kan dermed slås fast, at filmens paratekster i den internationale kontekst overvejende peger på thrillergenren. Der er dog også en snert af et westernelement på billedet, idet Jørgen står med cowboyhatten på. Dette element er dog udeladt på filmplakaten, hvor der i stedet er en placeret en politibil. På filmplakaten og dvd-omslaget er der intet billedmæssigt, der peger på de satiriske elementer. Læser man dog teksten afsløres det groteske og absurde i form af nogle sammenligninger til de amerikanske instruktører David Lynch og brødre-parret Joel og Ethan Coen. Hermed sammenlignes Frygtelig lykkelig, hvis instruktør er ukendt for det internationale publikum med nogle kendte instruktører, hvis filmværker en stor gruppe mennesker kender. På den måde kategoriseres filmen ikke kun i forbindelse med genrer, men også med andre instruktører, der har lavet lignende værker. %Side 67 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Bagsiden af dvd-omslaget Øverst er der placeret citater fra forskellige anmeldelser, der kalder filmen en psykologisk thriller og en dansk film noir. Derudover beskrives den som ’weird’, der kan oversættes til ’mærkelig’, ’mystisk’ og ’ejendommelig’. Westerngenren nævnes dermed ikke på trods af, at der er stills af Jørgen med sin cowboyhat. Det kan skyldes, at der hos det internationale publikum er større mulighed for at sælge filmen som en krimi-og thrillerfilm. Ved mere eller mindre kun at pege på krimi-og thrillergenren tages der ingen chancer markedsføringsmæssigt, idet denne genre er populær og velkendt. Westerngenren i en dansk kontekst, kan være svære at se forbindelserne i mellem for det internationale publikum. Desuden er westerngenren som sagt heller ikke en genre, der er særlig populær i dag og derfor satses der overvejende på den populæreste genre, som filmen har træk fra. Titlen Titlen er i den internationale forbindelse direkte oversat fra dansk, og jeg vil derfor ikke adskille mellem de to titler, idet jeg mener, at meningen stort forbliver den samme. Frygtelig lykkelig er en sammensætning af to ord, der modstrider hinanden. Hvis noget er frygteligt er det det modsatte af at være lykkeligt og omvendt, hvis noget er lykkeligt, så er det sjældent også frygteligt samtidig. Titlen symboliserer et dobbeltforhold, hvilket filmen %Side 68 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 er fyldt af og blandt andet også er med til at skabe de satiriske elementer. Ingelise lever i et frygtelig forhold, men alligevel lader det til, at hun elsker Jørgen nok til, at hun aldrig gør alvor af at forlade ham. Robert er lovens håndhæver, men han udfører nogle af de værst tænkelige kriminelle handlinger, som at slå to mennesker ihjel. Til sidst i filmen kommer symbolikken især til udtryk, idet Robert gør mine til slet spil. Han smiler og lader som om, han er lykkelig, men inden i frygter han konsekvenserne, hvis han ikke sætter sig til spilbordet og bliver en del af firkløveret. Titlen referer mere til denne dobbelthed end til en egentlig genre. Første halvdel af ordet kan hentyde til frygtelig hændelser som mord og kan dermed knytte sig til krimi-og thrillergenren, men titlen har overvejende en symbolsk betydning og referer til nogle handlingsmønstre i fortællingen. %Side 69 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Perspektivering – provinsen i danske film Der er langt fra Hollywood til den danske provins, og der er umiddelbart ikke så meget blockbusterpotentiale i den danske provins, men på trods af det har nogle af de største danske blockbusterfilm og publikumssucceser fra 2000’erne udspillet sig her med, hvad der blev og stadig er, nogle af tidens største danske skuespillere som eksempelvis Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas og Kim Bodnia. Især én dansk instruktør har brugt denne rammesætning som et afsæt for hans populære danske krimikomediefilm. Anders Thomas Jensen har instrueret tre spillefilm, der til sammen er set af over 1 million mennesker25 i de danske biografer, og de adskiller sig alle tre fra tidens andre krimikomediefilm, som eksempelvis I Kina spiser de hunde, ved at søge ud af det københavnske storbysmiljø. Jensen har selv udtalt i et interview med Kosmorama: ”Jeg er selv kommet fra provinsen til byen. For mig er det meget forvirrende overhovedet at sætte en film i en by. […] Hvis man vil kunne holde en stil 100 procent, så er det svært at lægge en historie i en by. I byfilm får irriterende småfigurer altid rodet sig ind: tjenere eller en ven til en ven. Det har meget været min tanke at holde det helt rent. Det er ikke kammerspil, men det er film med et rent univers. Det er altså nemmere at lave, når man er ude i en skov.” (Kosmorama 2010: 77) Den uciviliserede provins Blinkende lygter, som er Jensens første og mest sete spillefilm, handler om fire kriminelle mænd, Torkild (Søren Pilmark), Stefan (Nikolaj Lie Kaas), Peter (Ulrich Thomsen) og Arne (Mads Mikkelsen). De fire har et uigennemtrængeligt venskab. De er bragt sammen af de traumer, de har haft i barndommen, som har forårsaget, at de i en ung alder er flygtet fra deres forældre og de usle kår, de har haft i hjemmet. Den kriminelle løbebane har været deres samlingspunkt igennem årene, men ønsket om en normal tilværelse begynder at spire, da de fire venner ender med at overnatte i en faldefærdig kro langt inde i den jyske skov, da 25 Tallene om filmene er fundet i Excel-arket Billetsalg for alle film i danske biografer 1976-2007 på dette link: http://www.dfi.dk/FaktaOmFilm/Tal-og-statistik/Arkiv.aspx %Side 70 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 de bliver nød til at flygte fra storbyens endnu større og magtfulde kriminelle. Filmen er på samme måde som Frygtelig lykkelig inspireret af amerikanske genrefilm. Her er især gangstergenren, den mest iøjnefaldende, men westerngenren er også repræsenteret i form af gruppens flugt til det jyske grænseland, der fremstilles som et råt miljø, hvor de småkriminelle trives i bedste velgående. Her møder de fire kriminelle venner de to karakterer, lægen Carl (Frits Helmuth) og jægeren Alfred (Ole Thestrup), som bor på egnen og deres uciviliserede opførsel udtrykkes i alkoholisme og spritkørsel samt racistiske bemærkninger. I denne film bliver provinsen også rammen om uciviliseret opførsel, hvor det får lov at udfolde sig uden indblanding fra højre instanser. På samme måde bruges provinsen også i hans to andre film Adams æbler og De grønne slagtere. Her er der heller ingen indblanding fra politiet eller det civiliserede. Det er som om, disse instanser er fraværende og ikke eksisterende i disse filmuniverser på trods af de groteske kriminelle handlinger, der foregår, så er der ingen, der kontakter politiet. I De grønne slagtere er den instans, man griber til, levnedsmiddelkontrollen, da det mistænkes, at Sved (Mads Mikkelsen) og Bjarne (Nikolaj Lie Kaas) sælger menneskekød i deres slagterbutik. Den væsentlige forbrydelse er her ikke, at de muligvis har slået mennesker ihjel, men nærmere at de sælger uautoriseret kød. Selvom Frygtelig lykkelig’s hovedkarakter er politibetjent, så er der ikke meget, han som betjent kan stille op i dette provinsielle univers, fordi det virker som et sted, hvor intet får lov at trænge ind eller ud. På samme måde har Fri os fra det onde instrueret af Bornedal, der også foregår i Sønderjylland, sat politiet ud af spil. I denne film er der to betjente, men de kan først og fremmest ikke finde ud af, hvad der er galt, selvom de kan mærke, at tingene ikke er, som de skal være. Det kommer til udtryk, da den ene betjent finder det mistænkeligt, at der ingen mennesker er at finde i ølteltet til byfesten. I stedet for at undersøge tingene nærmere, så bruger de tiden på at spise is og undre sig over den manglende aktivitet i ølteltet. Da de endelig finder ud af, at noget er galt og med fuld udrykning når frem til der, hvor optøjerne finder sted, opfatter de først for langsomt, at disse mennesker er så balstyriske, at de ikke en gang helmer for ordensmagten og ender med at blive beskudt. I Fri os fra det onde er det kun ved at nå ind til sin egen uciviliserede og dyriske instinkter, at man overlever. Hovedpersonen Johannes (Lasse Rimmer) forvandles fra en sød og rar ægtemand og far til at ligne en psykotisk person med vanviddet lysende ud af øjnene, da han angribes i sit hjem af den gale flok, fordi han vælger at %Side 71 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 beskytte Alain, der er blevet beskyldt for at have kørt skurkens kone over med lastbilen. Hans kone (Lene Nystrøm) pointerer, at han (Johannes) er et dyr ligesom dem udenfor deres hus. Hun overgiver sig ikke selv til sine dyriske instinkter og forarges over, at Johannes blandt andet bruger en lysestage, som de har fået i bryllupsgave til ild-bombe. Billede 21: Ø: Johannes, N: Den gale flok ude foran Johannes hus Den idylliske provins Agger skriver, at provinsen i film kalder på andre tematikker og stemninger end storbysmiljøer. Hun skriver, at provinsen er blevet repræsenteret siden dansk films begyndelse i forbindelse med blandt andet filmatiseringer af de danske litterære klassikere (Agger 2006: 48). Eksempelvis blev St. St. Blichers novelle Præsten i Vejlby filmatiseret i %Side 72 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 1931 af instruktøren George Schnéevoigt, der også har provinsen som ramme for en krimifortælling. Senere hen i filmhistorien har der været den folkekære folkekomedie, der i forbindelse med filmatiseringerne af Morten Korch-romanerne også har taget udgangspunkt i det provinsielle miljø. Her var provinsmiljøet fremstillet som idyllisk med solbeskinnede billeder, hvor de civiliserede mennesker altid vandt om de uciviliserede. Eksempelvis i Næsbygårds arving (1965), hvor byens smed viser sig at være ondskabsfuld. Smeden bortfører, i kollaboration med Næsbygårds forvalter, Martin, som er den eneste arving til Næsbygård, med krav om løsepenge. Det slipper de selvfølgelig ikke af sted med, da Martin selvfølgelig reddes. Billede 22: Næsbygårds arving (1965) %Side 73 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Dermed er det ikke noget nyt, at provisen er repræsenteret i dansk film. Måden hvorpå provinsen bliver repræsenteret har dog ændret sig. Fra at være en idyllisk ramme om Morten Korch-fortællingerne, er provinsen gået til at være ramme om kriminelle fortællinger, uhygge og absurd voldelig satire. Her støder man ind i fedtede typer med uklare hensigter, og det uciviliserede kan hverken tæmmes af politiet eller af de sølle danske helte. Dog har den Morten Korcheske stil sneget sig ind enkelte steder sammen med provinstemaet i de nutidige danske krimifortællinger. I Blinkende lygter befinder de kriminelle venner sig som nævnt i en faldefærdig kro med bindingsværk og stråtag. Dannebrog blafre i vinden, himlen er blå og det er en solbeskinnet dag. En af hovedkaraktererne har sågar købt en kasse ’dansk kultur’, som blandt andet indeholder hele Matador-serien og den danske hyggelige kro-stemning bliver brugt som målestok for det filmens hovedkarakterer ønsker at opnå for at slippe ud af den kriminelle løbebane. Frygtelig lykkelig har også en reference til Morten Korch-idyllen vasketøjsscenen, hvor Robert og Ingelise næsten kysser hinanden (jf. afsnittet). Dette er en scene, der i dens lyse og farverige opsætning minder om den idylliske provins, som Morten Korch-filmatiseringerne har tradition for, og hvor det hvide stakit i baggrunden signalere landsbyidyl. Her står Robert og hænger vasketøj op på en lettere sjusket måde, hvor man i baggrunden kan se den ’rigtige’ måde at hænge vasketøj op på; i farveorden og med bukser for sig og strømper for sig. Ingelise må lære ham, hvordan man hænger vasketøj op, så det passer til naboernes. Fri os fra det onde har også denne lyse, sommerlige stemning over sig, men der er lagt et gråligt filter over, så miljøet virker køligt og stemningen bliver fjendtlig frem for varm og imødekommende. Det genkendelige får et twist, som får det hele til at virke skævt og forvrænget, hvilket kan betragtes som et gyserelement. Begrebet unheimlich eller uncanny beskriver dette element. Det betyder, at noget der virker hjemligt på samme tid virker uhjemligt, underligt eller uhyggeligt, og det gør, at det virker frastødende på os. På den måde leges der med den opfattelse, publikum har af provinsen igennem genkendelige billeder fra blandt andet Morten Korch-filmatiseringerne. Det virker satirisk og absurd, idet det er to modsætninger, der støder ind i hinanden – det idylliserende romantiske billede, der står for godhed, støder sammen med det groteske voldelige billede, der står for ondskab. Samtidig er det også en dominerende forestilling om provinsen, der bliver parodieret. %Side 74 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Billede 23: Ø: Kroen i Blinkende lygter, M: Vasketøjsscenen i Frygtelig lykkelig, N: Fri os fra det onde Provinsen som genkendeligt sted og imaginært sted I artiklen Det genkendelige og det imaginære i film og tv-dramatik fra provinsen bragt i Kulturo nr. 23, skelner Agger overordnet mellem to forskellige måder, hvorpå provinsen optræder i danske film: 1) provinsen som genkendeligt sted og 2) provinsen som imaginært sted (ibid. 50), som også antydes i artiklens titel. Ved ’provinsen som genkendeligt sted’ mener Agger de film, hvor provisen bliver brugt som en reference til noget genkendeligt i provinsen. Eksempelvis i film som Portland (1996) og Nordkraft (2005), hvor byen Aalborg fungerer som et genkendeligt sted. I Portland vises der eksempelvis billeder af genkendelige steder fra Aalborg, som eksempelvis Portland-fabrikken, Jomfru Ane Gade og Limfjordsbroen og –tunnellen. %Side 75 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Billede 24: Portland, Ø: Portland-fabrikken, M: Hovedpersonerne i Jomfru Ane Gade, N: Limfjordsbroen Agger skriver, at det ses i forbindelse med realistisk fiktion og er med til at skabe autenticitet i den historie, der bliver fortalt. (Ibid.) Portland er en realistisk og intens %Side 76 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 skildring af Aalborgs kriminelle undergrundsmiljø og er ikke på samme måde som førnævnte eksempel en satirisk skildring af voldelige handlinger og personer. Dog bruger Frygtelig lykkelig også provinsen som genkendeligt sted, selvom denne fortælling ikke er realistisk. Marsklandet i Sønderjylland bliver her især brugt som et genkendeligt element fra denne egn. Ud fra ovenstående betragtning om, at filmene i nogle tilfælde leger med publikums kendskab til den let genkendelige stil fra Morten Korch-filmatiseringerne, mener jeg, at man kan argumentere for, at også film som Blinkende lygter bruger provinsen som et genkendeligt sted, selvom denne films univers i grunden kunne være hvor som helst i den danske provins. Filmen bruger ikke genkendelige steder som specifikke veje eller bygninger, der hører en bestemt landsdel eller by til, men bruger genkendelige provinssteder, der er kendt fra det danske filmunivers. Ved at inddrage referencer til provinsen, som publikum genkender fra især Korch-filmatiseringerne, der har stærke rødder og en lang tradition, så mener jeg, at der herigennem er tale om et genkendeligt provinssted. Det er ikke et konkret og specifikt sted, publikum kan genkende, fordi de rent fysisk har været der, men de genkender det, fordi de har set det og ’været der’ i et tidligere dansk filmunivers. Hovedsageligt benytter de filmeksempler, som jeg inddrager i denne perspektivering, provinsen som imaginært sted. Ved provinsen som imaginært sted mener Agger de film, hvor provinsen ikke bliver brugt som noget konkret sted, men her er det nærmere indbegrebet af provins der bruges. (Ibid. 51) Handlingerne kunne i og for sig foregå, hvor som helst i den danske provins, og handlingen er ikke afhængig af at vise konkrete, genkendelige steder, der bringer en realistisk fornemmelse til filmen. Disse fortællinger er ikke realistiske og skal heller ikke fremstå som sådan. Det er fortællingen om den groteske og absurde kriminalitet, der trives bedst i provinsmiljøet, der er omdrejningspunktet. Agger skriver også om provinsen i forbindelse med krimigenren i sin disputats: ”Hvor storbyen i McCloud og i de fleste internationale politiserier er forbrydelsens foretrukne sted, anskues provinsen som et velegnet rum for udfoldelse af forbrydelser i dansk sammenhæng […]. I provinsen kan skjulte sammenhænge mellem politikere, lokale matadorer og %Side 77 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 forskellige former for lyssky affærer og mindre fine metoder tydeliggøres.” (Agger 2005: 359) Selvom Agger skriver om krimiserier, så ser jeg, at provinstemaet i krimigenren sagtens kan overføres til filmuniverset, da formatet ikke er afgørende i denne forbindelse. Det drejer sig nemlig om provinsen som et miljø med andre muligheder end dem, storbyen tilbyder. Her skriver Agger, at der altid er ”[…] nogen, der ved noget om nogen, som disse ikke tror de ved…” (ibid. 359) Og det må man sige i udpræget grad gør sig gældende for Frygtelig lykkelig. Selvom det kan skabe grobund for opklaringen af de kriminelle handlinger, så er det i stedet grobund for at skabe intriger. Sladderen er nemlig, blandt andet, indirekte årsag til, at Ingelise får bank, idet der bliver ’snakket på kroen’ om Roberts og hendes forhold, som i grunden slet ikke er et forhold. Bondebjerg skriver også, at de danske film noirs, som han beskæftiger sig med, har det kendetegn, at de ofte foregår i provinsen frem for storbyens mørke, snørklede gader (Bondebjerg 2005: 274). Danmark har en tradition for at lade kriminaliteten i film udspille sig i provinsen, men det har været i mere alvorlige toner frem for den satiriske tone, der præge de nutidige film. Mørke og Fukssvansen Det satiriske element i forbindelse med provinsen og kriminalitet er dog ikke altdominerende i den nutidige danske filmverden. Mørke foregår også i provinsen og er et mere alvorligt og dystert billede på kriminalitet i forhold til de øvrige film, som jeg har været inde på. Filmen har stadig en grotesk og absurd stilistik og på samme måde som nogle af de øvrige film, så bliver provinsen ramme for ting uden for normen. Denne film fungerer hovedsageligt som en thriller, hvor hovedpersonen Jacob (Nikolaj Lie Kaas) fornemmer, at hans handicappet søsters selvmord på hendes bryllupsnat måske alligevel ikke var selvmord. Hans mistanke falder på ægtemanden Anker (Nicolas Bro), der straks efter flytter og tilmed giver et forkert nummer til Jacob. Jacob finder frem til, at Anker er flyttet til landsbyen Mørke i Jylland, hvor han tager hen for at finde ud af, at Anker allerede er i færd med at planlægge bryllup med en anden pige, som oven i købet ligeledes er handicappet. Herefter eskalerer tingene for hovedpersonen, og han vikles ind i et mareridt, hvor han til sidst finder ud af, at hans antagelser var rigtige omkring Anker. I denne film er kontrasten mellem København og Jylland ekstremt udtalt. Når vi befinder os i København er møblementet nyt og moderne i modsætning til møblementet i landsbyen Mørke. %Side 78 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Billede 25: Ø: Mørke -Jacob på kroen i landsbyen Mørke, N: Jacobs kone i deres lejlighed i København Indretningen på kroen i Mørke bærer præg af gamle 70’er teaktræsmøbler med mørkt og brunligt tapet på væggene. I Frygtelig lykkelig ser vi ikke kontrasten til et storbysmiljø, men indretningen her bærer også præg af 70’er møblementer. I filmen Fukssvansen er møblementet hovedsagligt gammelt og meget af det rammer også 70’erstilen. Det gammeldags interiør er med til at skabe rummet i provinsen og er med til at adskille det fra storbyen og København. Ved brug af disse møbler bliver der defineret en klar grænse i mellem, hvad der er provins og uciviliseret, og hvad der er storby og dermed civiliseret. %Side 79 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Billede 26: Ø: Frygtelig lykkelig, N: Fukssvansen Fukssvansen adskiller sig fra de øvrige film ved at have et langt mere overdrevet univers. Selvom de andre film virker absurde, så går denne film stykket videre og har karakter af eventyr og magiske realisme. Filmen tager afsæt i en kendt virkelighed, mens magiske elementer inddrages og supplerer til fortællingens univers. Eksempelvis bliver Gedden Jern Hans omtalt i mytiske vendinger, idet fisken er blevet en besættelse for Anton at fange, fordi den snuppede fire af hans tær, da han var lille. Gedden er så enorm, at ingen krog er stor nok til at kunne holde den. Afrunding Eksemplerne som jeg har brugt i ovenstående afsnit har alle et temaet om det absurde, uhyggelig, groteske og dystre tilfælles. Provinsen bliver i disse eksempler brugt som et godt sted, hvor det kan få lov at spirer uden indblanding fra politiet eller ’almindelig’, forstyrrende mennesker i gadebilledet. Provinsen virker til at være blevet et sted for filmen, hvor de dystre, aparte personer kan gemme sig for resten af verden frem for et sted, hvor idyllen og romantikken blomstre. %Side 80 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Det skal dog nævnes, at jeg som udgangspunkt bevidst har valgt netop de film, som har dette fællestræk for at kunne tale om en vis tendens ved brugen af provinsen. Film som eksempelvis Drømme (2006) og Kunsten at græde i kor (2006) er også film, der foregår i provinsen, men de er knap så absurde. Disse film er baseret på virkelig hændelser, så her har stedet i den virkelige historie selvfølgelig spillet en stor rolle for, at filmen foregår i provinsen. Disse fortællinger er ikke absurde i samme forstand som de øvrige eksempler, men vold og kriminalitet spiller stadig en stor rolle. Drømmen er instrueret af Arden Oplev og er baseret på hans oplevelser med en rektor, som bliver portrætteret som ondskaben selv. Kunsten at græde i kor er instrueret af Peter Schønau Fog er baseret på Erling Jepsens biografiske roman af samme navn. Her handler det om en dreng, der bare ønsker, at sin psykisk ustabile far skal være glad. Drengen ser ikke, at det han er med til tvinge sin søster til er et incestuøst forhold med faren. I begge film bliver provinsen sat i kontrast til større byer. I Drømmen er det læren fra København, der giver oplevelsen af, at provinsen er primitiv i sine opdragelsesmetoder. I Kunsten at græde i kor er det storebroren, der er flyttet til Sønderborg, der belyser det forkerte i farens opførsel. En ting næsten alle de nutidige films instruktører har tilfælles er, at de alle sammen selv er fra provinsen. De har altså et personligt forhold og en personlig erfaring fra provinsen, som bliver bragt med ind i filmene. Niels Arden Oplev kommer fra Arden i Nordjylland, og efter han blev færdig på Filmskolen tog han sin by som efternavn26. Ole Bornedal kommer fra Nørresundby. Og Henrik Ruben Genz kommer som nævnt fra Højer i Sønderjylland. Der lader dermed til at være en tendens til, at instruktøren skal have en helt bestemt formål med at filme i provinsen. Desuden er det heller ikke så let, da langt størstedelen af de danske filmproduktioner foregår i København, fordi det er her alt er samlet. At optage uden for København kan blive dyrt, da der her blandt andet skal betales for ophold til hele filmholdet i al den tid der filmes. 26 http://www.ekkofilm.dk/artikler/den-stalsatte-jyde-fra-arden/ %Side 81 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Afsluttende overvejelser og konklusion I den danske filmverden kom der i 90’erne en amerikansk inspireret genrebevidsthed blandt de danske instruktører, som ikke tidligere kunne spottes i lige så høj grad. Nogle film har lagt sig meget tæt op af de amerikanske genre, og andre har leget med genrerne på en ny og forfriskende måde. Der er mange forskellige måder at forholde sig til genrerne på – om det så er benægtende eller bekræftende. Frygtelig lykkelig er en film, der forholder sig frit og legende til genrerne, hvilket i sidste ende er med til at give filmen et satirisk præg. Genrerne og stereotyperne er brugt en smule karikeret og på den måde opleves bruddet med genrerne og stereotyperne også brat. Filmen leger dermed med publikums forventninger til genrer og stereotyper, og effekten bliver mere chokerende, når forventningerne brydes end, hvis publikum ikke havde nogen skarpt definerede forventninger til filmens helt, handlinger og elementer. Mit fokus har først og fremmest været på westerngenren i en dansk filmkontekst, for selvom mange af de populære filmgenrer er karakteristiske for især Hollywoods filmproduktioner, så er der ingen af dem, der på samme måde som westerngenren bygger på en amerikansk historie, myte og identitet. Jeg gik altså ud fra, at der ud fra disse betragtninger ville være nogle andre udfordringer ved bruge denne genre i en dansk kontekst frem for de andre. Mit hovedværk blev derfor Frygtelig lykkelig, der blandt andet har markedsført sig på at være en western – en ’Marsklandswestern’. Jeg fandt ud af, at frontiermyten – mødet mellem det civiliserede og det uciviliserede – ikke nødvendigvis kun er forbeholdt westerngenren. King argumenterer for, at denne myte er brugt i en lang række amerikanske blockbusterfilm, og dermed kan myten anses som en form for formula, som kan indgå i flere filmgenrer. Konjekturen af myten kan også tegnes i Frygtelig lykkelig, idet Roberts møde med byen Skarrild som politibetjent er et møde mellem det civiliserede og uciviliserede. Robert repræsenterer den medierende westernhelten, men han formår ikke at få bugt med skurkene. Han bliver selv en del af det uciviliserede og på den måde brydes der altså med westerngenrens konventioner. Men i den danske kontekst ville det også være usædvanligt med en helt, der klarede det hele og fik ryddet op i byen. Det danske publikum er vant til et andet samfund, hvor der bliver taget hånd om de svageste og derfor er den-stærkeste-overlever-mentalitet ikke nær så udpræget i den danske kontekst. Det er en spændende betragtning, at på trods af det danske %Side 82 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 publikums kendskab til denne mentalitet igennem utallige amerikanske film, så bliver den ikke godkendt i en dansk film med danske skuespillere og danske lokationer. Med brugen af westerngenren bliver der draget en parallel mellem westernsamfundet og de små danske provinssamfund som bliver satirisk, fordi det bliver karikeret og en smule overdrevet. Publikum har ikke en forventning om, at provinsen smider folk i mosen og ikke kontakter politiet, hvis der sker alvorlige kriminelle ting, men de har en forestilling om, at provinsen er anderledes og mere lukkede. Dette kommer blandt til udtryk i den artiklen, der blev der udkom en uge forinden præmierne på Frygtelig lykkelig, hvor den generelle holdning var at Sønderjylland var Danmarks udsted. Denne tendens viste jeg i perspektivering var gældende for flere danske film, der brugte provinsen som rammen om absurde, groteske og voldelige handlinger. I de nutidige eksempler er kriminalitet i en eller anden henseende et grundelement i fortællingen – om det så er af realistiske, autentiske eller af absurde grunde, så er det et fællestræk disse film har. Ingen af filmene var en romantisk komedie og romantikken lod til at visne eller dø på disse provinsielle egne, fordi provinsen kalder på andre tematikker og stemninger. Frygtelig lykkelig har udover træk fra westerngenren også træk fra krimigenren. Det interessante er her, at der bliver trukket på en bred vifte af krimiens subgenrer, så som politifiktionsgenren, film noir (detektivgenren) og thrillergenren (med enkelte elementer fra gysergenren) i mere eller mindre isolerede dele. Thrillergenren var især udtalt, og det er også denne genre, der hovedsageligt bliver slået på i markedsføringen til det internationale publikum. Denne genre er blandt de mest populære, og den rammer derfor en stor publikumsgruppe. I traileren til det internationale marked bliver der næsten vist lige så mange citater fra anmeldelser, sammenligninger med amerikanske instruktører, priser o.l. som, der bliver vist klip fra selve filmen. Her skinner især den amerikanske blockbusterkultur især igennem. Der er ikke fokuseret for meget på det absurde og satiriske i filmen, fordi det er thrilleren, der skal lokke folk i biografen. De danske paratekster pegede modsat i alle genreretningerne og fokuserede desuden også rigtig meget på provinstemaet. Frygtelig lykkelig er en film, der er stærkt inspireret af amerikanske genrer, og de kommer meget eksplicit til udtryk i filmen med brug af de forskellige genrers ikonografiske elementer. Den eksplicitte brug opstiller forventninger hos publikum om bestemte udfald og handlingsmønstre, og når genrernes konventioner brydes, så bliver den %Side 83 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 satiriske effekt større end, hvis disse publikumsforventninger ikke havde været der. Den amerikanske genrebrug er sat i en dansk lokal kontekst og på den måde forenes det internationale aspekt med noget lokalt dansk. Den tiltaler på denne måde et dansk publikum, men også et internationalt publikum. Frygtelig lykkelig placerer sig sammen med en gruppe film, der også benytter provinsen som ramme om kriminelle fortællinger, fordi provinsen er et godt sted for udfoldelse af lyssky sager. %Side 84 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Litteraturliste Bøger -Agger, Gunhild, 2005, Dansk tv-drama. Arvesølv og underholdning, Forlaget Samfundslitteratur, 1. udgave -Bondebjerg, Ib, 2005, Filmen og det moderne. Filmgenrer og filmkultur i Danmark 1940-1972, Nordisk Forlag A/S, 1. udgave, 1. oplag -Buckland, Warren, 2006, Directed by Steven Spielberg. Poetics of the Contemporary Hollywood Blockbuster, The Continuum International Publishing Group Ltd -Coyne, Michael, 1998, The Crowded Prairie. American National Identity in the Hollywood Western, I.B. Tauris & Co Ltd -Genette, Gerard, 1997, Paratexts. Thresholds of interpretation, Cambridge University Press. Oprindeligt udgivet på fransk i 1987, Seuils, Editions du Seuil -Hjarvard, Stig. Agger, Gunhild. Christensen, Christina Lykke. Laursen, Ditte. Sandvik, Kjetil, 2011, MedieDK, L&R Uddannelse -Hutcheon, Linda, 2006, A Theory of Adaption, Taylor & Francis Group -Jensen, Klaus Bruhn, 2004, Dansk mediehistorie 1995 – 2003, bind 4, Forlaget Samfundslitteratur -Jepsen, Erling, 2004, Frygtelig lykkelig, Borgens Forlag, 5. udgave, 1. oplag 2009 -King, Geoff, 2000, Spectacular Narratives. Hollywood in the Age of Blockbuster, I.B. Tauris Publishers -Neale, Steve, 2000, Genre and Hollywood, Routledge -Rose, Gitte og Christiansen, 2009, H.C, Analyse af billedmedier. En introduktion, Samfundslitteratur -Schatz, Thomas, 1981, Hollywood genres, Temple University Press -Schepelern, Peter, 1981, Film og genre, Gyldendal -Stringer, Julian, 2003, Movie Blockbusters, Routhledge -Toftegaard, Anders & Hawkesworth, Ian Halvdan, 2003, Nationale spejlinger. Tendenser i ny dansk film, Forfatterne og Museum Tuscalanums Forlag Artikler -Agger, Gunhild, 2010, Genrer – begreber og brug. Fra Bier til Trier. Bragt i Dansk Noter 4, december 2010, Rod i genrerne? %Side 85 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 -Agger, Gunhild, 2006, Det genkendelige og det imaginære i film og tv-dramatik fra provinsen. Bragt i Kulturo -tidsskrift for moderne kultur. Nr. 23 – Provins. -Redvall, Eva Novrup, 2010, Jeg drømmer om at lave en film i hver genre, inden jeg dør. (en artikel med instruktøren Nikolaj Arcel) Bragt i Kosmorama nr. 246 – vinter 2010, Instruktørens p.o.v. – samtaler med 17 danske filmskabere Essay -Turner, Frederick Jackson, 1893, The Significance of the Frontier in American History. Fra bogen Rereading Frederick Jackson Turner – “The Significance of the Frontier in American History” and Other Essays/With Commentary by John Mack Faragher, Yale University Press, 1998 Internetsider -Schepelern, Peter, Dansk filmhistorie 1896-2009, Det Danske Filminstitut (www.dfi.dk) o http://www.dfi.dk/FaktaOmFilm/Dansk-filmhistorie/Dansk-filmhistorie1896- 2009-(hele-artiklen).aspx (sidst opdateret 27.04.2010) -Trailers til Frygtelig lykkelig o Dansk: http://www.youtube.com/watch?v=D9NVdBrp7dU o International: http://www.youtube.com/watch?v=qsslA308XV8 -Anmeldelser i forbindelse med Frygtelig lykkelig o http://www.dr.dk/P1/Filmland/Anmeldelser/2008/Frygtelig+lykkelig.htm o http://politiken.dk/ibyen/nyheder/film/anmeldelser/ECE586938/frygteliglykkelig- er-aarets-danske-film/ o http://www.information.dk/186996 o http://www.information.dk/168883 %Side 86 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 Abstract The Danish movie industry has since the 90’s been inspired by the American use of genres and strategies in promoting movies. Earlier the most common genre where the folkekomedie, that reflected the Danish culture and where mainly aimed at the Danish audience. The new genre inspiration is a result of the big influence the American movie industry has affected on the Danish cinema screen. With this new more intentional use of genres the Danish movies could now compete with the American movies. This thesis takes the Danish movie Terribly Happy (2008) as point of departure. The movie is about the police officer, Robert, who has done something terribly and as a punishment he is assign to a remote town in Sønderjylland. This town is uncivilized and soon Robert wrap in the towns lies and games. The movie has outlines from especially the western, the thriller, film noir and the police genre. The western genre was particularly of my interest, because it originated from the American cultural and historical context. The western genre is based and the Frontier myth, which Turner has pointed out had a great influence on how the American identity. What happens when a genre with such deep connection to a national identity gets adapted to a Danish context? Besides that I generally wanted to explore the movies use of genres. The use of genres I found was very explicit and used all the iconography aspect and used in some cases as isolated scenes. But the movie also brook with the genres conventions. This created an effect that played with the audiences expectations and gave the movie a satirical feel. The western genre where used to draw a parallel between the Old West and the small local often closed societies where any thing can happen. The uncivilized behavior flourishes and the whole town takes the law into their own hands. The Tønder police department is the only thing that stands for a civilized institution, when even Robert as a police officer commits to murders. But in the end even this institution is infected with uncivilized behavior. I put the movies use of the Danish province into perspective, because I saw that a group of other Danish movies had done the same. The movies I used as examples was Flickering Lights (2000), Fukssvansen (2001), The Green Butchers (2003), Adam’s Apples (2005), Mørke (2005), Deliver Us from Evil (2009). All of these movies where about crime in the Danish province and this meant that the use of the province in Danish %Side 87 af 88& Frygtelig lykkelig Speciale af Filmgenrer og genreforventninger Charlotte Christensen i en dansk kontekst 31. maj 2013 movies had changed. Before the province where used especially with the Morten Korch movie adatations where the province was much more idyllic portrayed. %Side 88 af 88&