ࡱ > L
N
7
8
9
:
;
<
=
>
?
@
A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
e
g Z [@ bjbj44 D Vi Vi
o . F
4 $ } } } P ~ S ` d
F d z z o , JR LR LR LR LR LR LR $ }U R W pR S { o S S pR P
P
z z R P S ' P
" z z JR S JR $ N I r r M z X 05k } 5 ! J 0 M R H S J X X ` M P
P
P
P
X M 1 4 n pR pR Dp L| d e " L|
Indholdsfortegnelse
TOC \o "1-4" \h \z HYPERLINK \l "_Toc41048450" Figuroversigt PAGEREF _Toc41048450 \h 5
HYPERLINK \l "_Toc41048451" Bilagsoversigt PAGEREF _Toc41048451 \h 5
HYPERLINK \l "_Toc41048452" Abstract PAGEREF _Toc41048452 \h 6
HYPERLINK \l "_Toc41048453" Forord PAGEREF _Toc41048453 \h 8
HYPERLINK \l "_Toc41048454" Del 1 Introduktion til projektet PAGEREF _Toc41048454 \h 10
HYPERLINK \l "_Toc41048455" 1 Indledning PAGEREF _Toc41048455 \h 11
HYPERLINK \l "_Toc41048456" 1.1 Videndelingens sprog PAGEREF _Toc41048456 \h 13
HYPERLINK \l "_Toc41048457" 1.2 Problemformulering, afgrnsning og hypoteser PAGEREF _Toc41048457 \h 16
HYPERLINK \l "_Toc41048458" 1.2.1 Hypoteser PAGEREF _Toc41048458 \h 16
HYPERLINK \l "_Toc41048459" 1.3 Specialets metodiske design PAGEREF _Toc41048459 \h 17
HYPERLINK \l "_Toc41048460" 1.3.1 Forml PAGEREF _Toc41048460 \h 17
HYPERLINK \l "_Toc41048461" 1.3.2 Videnskabsteoretisk udgangspunkt PAGEREF _Toc41048461 \h 17
HYPERLINK \l "_Toc41048462" 1.3.3 Empiri PAGEREF _Toc41048462 \h 18
HYPERLINK \l "_Toc41048463" 1.4 Lsevejledning PAGEREF _Toc41048463 \h 20
HYPERLINK \l "_Toc41048464" Del 2 Teoretisk udredning PAGEREF _Toc41048464 \h 21
HYPERLINK \l "_Toc41048465" 2 Videnbegrebet PAGEREF _Toc41048465 \h 22
HYPERLINK \l "_Toc41048466" 2.1 Data Information Viden PAGEREF _Toc41048466 \h 22
HYPERLINK \l "_Toc41048467" 2.2 Klassisk og artefaktorienteret epistemologi PAGEREF _Toc41048467 \h 22
HYPERLINK \l "_Toc41048468" 2.3 Pragmatisk og procesorienteret epistemologi PAGEREF _Toc41048468 \h 24
HYPERLINK \l "_Toc41048469" 2.4 Skelnen mellem data, information og viden PAGEREF _Toc41048469 \h 26
HYPERLINK \l "_Toc41048470" 3 Videndeling som informationsdeling PAGEREF _Toc41048470 \h 28
HYPERLINK \l "_Toc41048471" 3.1 Shannon og Weavers kommunikationsmodel PAGEREF _Toc41048471 \h 28
HYPERLINK \l "_Toc41048472" 3.2 Videreudviklinger af den linere kommunikationsmodel PAGEREF _Toc41048472 \h 31
HYPERLINK \l "_Toc41048473" 3.3 Systemteoretisk kommunikationsmodel PAGEREF _Toc41048473 \h 32
HYPERLINK \l "_Toc41048474" 4 Fra information til viden en lreproces PAGEREF _Toc41048474 \h 37
HYPERLINK \l "_Toc41048475" 4.1 Begrebet lring PAGEREF _Toc41048475 \h 37
HYPERLINK \l "_Toc41048476" 4.2 Konstruktivistisk tilgang til lring PAGEREF _Toc41048476 \h 38
HYPERLINK \l "_Toc41048477" 4.3 System og omverden PAGEREF _Toc41048477 \h 40
HYPERLINK \l "_Toc41048478" 4.4 Lring som operation PAGEREF _Toc41048478 \h 41
HYPERLINK \l "_Toc41048479" 4.5 Fra undervisning til intenderet lring PAGEREF _Toc41048479 \h 41
HYPERLINK \l "_Toc41048480" 5 Teknologiforstelse PAGEREF _Toc41048480 \h 43
HYPERLINK \l "_Toc41048481" 5.1 Et teknologisk udbredelsesmedie PAGEREF _Toc41048481 \h 44
HYPERLINK \l "_Toc41048482" 5.2 Intranet som udbredelsesmedie PAGEREF _Toc41048482 \h 45
HYPERLINK \l "_Toc41048483" 6 Diskussionstemaer PAGEREF _Toc41048483 \h 47
HYPERLINK \l "_Toc41048484" Tema 1: Viden ja men hvilken viden? PAGEREF _Toc41048484 \h 47
HYPERLINK \l "_Toc41048485" Bidrag 1 Et sprgsml om sandhed og flles viden? PAGEREF _Toc41048485 \h 47
HYPERLINK \l "_Toc41048486" Bidrag 2 Viden i en kontekst PAGEREF _Toc41048486 \h 49
HYPERLINK \l "_Toc41048487" Bidrag 3 Informationsoverskud p intranettet PAGEREF _Toc41048487 \h 50
HYPERLINK \l "_Toc41048488" Tema 2: Kommunikation PAGEREF _Toc41048488 \h 52
HYPERLINK \l "_Toc41048489" Bidrag 1 Videndeling eller ikke? PAGEREF _Toc41048489 \h 52
HYPERLINK \l "_Toc41048490" Bidrag 2 Skriftsprog og andre udbredelsesmedier PAGEREF _Toc41048490 \h 52
HYPERLINK \l "_Toc41048491" Tema 3 Lring PAGEREF _Toc41048491 \h 53
HYPERLINK \l "_Toc41048492" Bidrag 1 Kommunikation i et lringsperspektiv PAGEREF _Toc41048492 \h 53
HYPERLINK \l "_Toc41048493" Bidrag 2 Motivation PAGEREF _Toc41048493 \h 55
HYPERLINK \l "_Toc41048494" Bidrag 3 Lring i fllesskaber PAGEREF _Toc41048494 \h 55
HYPERLINK \l "_Toc41048495" Tema 4 Overvejelser p metaniveau PAGEREF _Toc41048495 \h 56
HYPERLINK \l "_Toc41048496" Del 3 Empirisk analyse PAGEREF _Toc41048496 \h 59
HYPERLINK \l "_Toc41048497" 7 Et casestudie PAGEREF _Toc41048497 \h 60
HYPERLINK \l "_Toc41048498" 7.1 Organisationsformer og vidensorganisationer PAGEREF _Toc41048498 \h 60
HYPERLINK \l "_Toc41048499" 7.2 Prsentation af casestudiet, Bispebjerg Hospital PAGEREF _Toc41048499 \h 62
HYPERLINK \l "_Toc41048500" 7.2.1 Bispebjerg Hospital som regelstyret organisation PAGEREF _Toc41048500 \h 63
HYPERLINK \l "_Toc41048501" 8 Analyse af empiri i forhold til hypoteserne PAGEREF _Toc41048501 \h 65
HYPERLINK \l "_Toc41048502" 8.1 Analyse af empiri i forhold til hypotese1 PAGEREF _Toc41048502 \h 65
HYPERLINK \l "_Toc41048503" 8.1.1 Analyse af BBH:Inet PAGEREF _Toc41048503 \h 65
HYPERLINK \l "_Toc41048504" 8.1.2 BBH:Inets saglige dimension PAGEREF _Toc41048504 \h 66
HYPERLINK \l "_Toc41048505" 8.1.3 BBH:Inets tidsmssige dimension PAGEREF _Toc41048505 \h 69
HYPERLINK \l "_Toc41048506" 8.1.4 BBH:Inets sociale dimension PAGEREF _Toc41048506 \h 70
HYPERLINK \l "_Toc41048507" 8.1.5 Baggrunden for BBH:Inet PAGEREF _Toc41048507 \h 71
HYPERLINK \l "_Toc41048508" 8.1.6 Vigtig viden for Bispebjerg Hospital PAGEREF _Toc41048508 \h 72
HYPERLINK \l "_Toc41048509" 8.2 Kan hypotesen bekrftes? PAGEREF _Toc41048509 \h 73
HYPERLINK \l "_Toc41048510" 8.3 Analyse af empiri i forhold til hypotese2 PAGEREF _Toc41048510 \h 74
HYPERLINK \l "_Toc41048511" 8.3.1 Ledelsens vision for BBH:Inet PAGEREF _Toc41048511 \h 74
HYPERLINK \l "_Toc41048512" 8.3.2 Forventninger til videndeling p Bispebjerg Hospital PAGEREF _Toc41048512 \h 75
HYPERLINK \l "_Toc41048513" 8.3.3 Forventninger til medarbejdernes tilegnelse af ny viden PAGEREF _Toc41048513 \h 76
HYPERLINK \l "_Toc41048514" 8.3.4 Intranettets betydning for kommunikationen p Bispebjerg Hospital PAGEREF _Toc41048514 \h 77
HYPERLINK \l "_Toc41048515" 8.3.5 Etablering af videnkultur via BBH:Inet PAGEREF _Toc41048515 \h 78
HYPERLINK \l "_Toc41048516" 8.4 Kan hypotesen bekrftes? PAGEREF _Toc41048516 \h 79
HYPERLINK \l "_Toc41048517" 8.5 Analyse af empiri i forhold til hypotese3 PAGEREF _Toc41048517 \h 80
HYPERLINK \l "_Toc41048518" 8.5.1 Anvendelsespligt af BBH:Inet PAGEREF _Toc41048518 \h 80
HYPERLINK \l "_Toc41048519" 8.5.2 BBH:Inet som styringsredskab PAGEREF _Toc41048519 \h 81
HYPERLINK \l "_Toc41048520" 8.6 Kan hypotesen bekrftes? PAGEREF _Toc41048520 \h 82
HYPERLINK \l "_Toc41048521" 8.7 Sammenfatning af den empiriske analyse PAGEREF _Toc41048521 \h 83
HYPERLINK \l "_Toc41048522" Del 4 Diskussion, konklusion og perspektivering PAGEREF _Toc41048522 \h 86
HYPERLINK \l "_Toc41048523" 9 Afsluttende diskussion PAGEREF _Toc41048523 \h 87
HYPERLINK \l "_Toc41048524" Bidrag 1 Sandhed og flles viden p Bispebjerg Hospital PAGEREF _Toc41048524 \h 87
HYPERLINK \l "_Toc41048525" Bidrag 2 Information i sin kontekst p Bispebjerg Hospital PAGEREF _Toc41048525 \h 88
HYPERLINK \l "_Toc41048526" Bidrag 3 Informationsoverskud p BBH:inet? PAGEREF _Toc41048526 \h 89
HYPERLINK \l "_Toc41048527" Bidrag 4 Videndeling i spndet mellem kontrol og udvikling PAGEREF _Toc41048527 \h 90
HYPERLINK \l "_Toc41048528" Bidrag 5 Endnu en hypotese PAGEREF _Toc41048528 \h 91
HYPERLINK \l "_Toc41048529" Bidrag 6 Videndeling som konstruktion af konsensus PAGEREF _Toc41048529 \h 92
HYPERLINK \l "_Toc41048530" Bidrag 7 Bispebjerg Hospital som autopoietisk system PAGEREF _Toc41048530 \h 92
HYPERLINK \l "_Toc41048531" 10 Konklusion PAGEREF _Toc41048531 \h 93
HYPERLINK \l "_Toc41048532" 11 Perspektivering PAGEREF _Toc41048532 \h 93
HYPERLINK \l "_Toc41048533" Litteraturliste PAGEREF _Toc41048533 \h 96
Bilag
Figuroversigt
Figur 1: Gruppens teoretiske afst for videndelingsbegrebet
Figur 2 : Det artefaktorienterede vidensyn (Christensen & Bukh 2003:68)
Figur 3: Det procesorienterede vidensyn (Christensen & Bukh 2003:69)
Figur 4: Selektionerne (Qvortrup 2002:166)
Figur 5: 1. og 2. ordens iagttagelse (Qvortrup 2002:167)
Figur 6: 1., 2. og 3. ordens iagttagelse (Qvortrup 2002:171)
Figur 7: Organisationer og videnstyper (Blackler, 1995)
Figur 8: Bispebjerg Hospital
Figur 9: BBH:Inets startside
Figur 10: Akkreditering p I:Net (H:S intranet)
Figur 11: Menuen i BBH:Inet
Figur 12: Hygiejnehndbogen p BBH:Inet
Bilagsoversigt
Bilag 1: Bispebjerg Hospitals rolle og mlstning
Bilag 2: Plan for data- og informationsstyring i H:S. 2001
Bilag 3: Projektbeskrivelse for Bispebjerg Hospitals intranet BBH:INET. 2001
Bilag 4: Interviewguide
Bilag 5a: Referat af interview med webkoordinator Frida Andreasen
Bilag 5b: Referat af interview med ledende oversygeplejerske Kim Bo Christensen
Bilag 5c: Referat af interview med hospitalsdirektr Sren Rohde
Bilag 6a: Retningslinie 3.01 Hndhygiejne
Bilag 6b: Politik og tvrgende retningslinie 301 Vurderingsprocedure
Bilag 7: BBH-Nyt nr. 5, maj 2003
Abstract
The question of knowledge sharing is on the agenda in many companies, and modern efficient organizations are expected to share knowledge. However, it is less evident what such expectations involve.
The problem framework of our thesis is based on the fact that the technological development (and that would be the intranet in this particular context ) facilitates fast updating and spreading of information. This has led to a focus on the way organizations view and handle knowledge. Knowledge is supposedly an asset to the company and a prerequisite for organizational planning and development.
We have chosen to focus on the way the management at Bispebjerg Hospital defines the meaning of knowledge and knowledge sharing, in order to examine the definition of the concept of knowledge sharing. We are interested in studying and discussing what the management mean when they talk and write about knowledge sharing. We will make an analysis to find out whether the expectations they have as regards knowledge sharing is primarily an expression of an ambition to manage - the intranet being a control element that supports the laying down of certain practices or whether their expectations primarily reflect an ambition to secure individual and organizational learning.
When knowledge, learning, and communication are put into theory and discussed, we use a terminology from the physical world, but none of the theories that we have been studying consider knowledge to be a tangible phenomenon. But the metaphors of the tangible world that we use in our language put a constraint on the way we communicate. It is our opinion that when the language words and metaphors is taken from the tangible world, it reduces our ability to form an idea of e.g. the concept of sharing knowledge, which is something that goes beyond the metaphors of the tangible world. This fact makes us stick to the understanding of knowledge as a tangible entity that can be transferred from one person to another.
The objective of the thesis is:
to make an analysis of the expectations as regards knowledge sharing by means of the intranet and to examine whether the terminology refers to the transfer model of communication theories or whether the terminology contains a notion of learning.
And the method we employ is:
An examination of knowledge sharing by means of the intranet at Bispebjerg Hospital on the basis of a theoretical analysis of the terms knowledge and knowledge sharing from a learning perspective.
We have chosen to focus on the approach and the expectations of the management of Bispebjerg Hospital as a case study. We shall explore these views by analysing presentations of company strategies and minutes of meetings of the intranet committee. This material has been supplemented with qualitative interviews.
During our study of the theories we have come up with three relevant themes for discussion: Knowledge, communication, and learning. Together with our data these themes form the basis of the subsequent discussion.
Knowledge sharing by means of the intranet at Bispebjerg Hospital, the BBH:inet, is expected primarily to consist in spreading technical and scientific knowledge approved by the quality committee of the hospital.
This is partly due to an intention to regulate the behaviour of the employees in performing certain functions in accordance with the quality control procedures, i.e. to have a means of control, and partly due to an intention to support a common organizational culture by means of communication, i.e. by maintaining the social system.
Forord
Dette speciale er forfattet af Marianne Grtzmeier, Krista Naver og Knud Schultz Vemming som afsluttende projekt p Masteruddannelsen i IKT & Lring ved Aalborg Universitet. Ud over at vre studerende p Masteruddannelsen er vi alle tre tilknyttet arbejdspladser, som p forskellig mde har ambitioner om at integrere IKT i organisationens opgavelsning. Projektet er formuleret ud fra vores faglige interesse, under hensyntagen til hvordan vi p mere kvalificeret vis kan bidrage til at integrere IKT i vores respektive organisationer.
De organisationer vi har vores baggrund i, er henholdsvis Danmarks Tekniske Universitet, nrmere bestemt Danmarks Tekniske Videncenter, hvor Marianne Grtzmeier er LearningLab koordinator og teamleder, Ingenirhjskolen i Kbenhavn, hvor Knud Schultz Vemming er lektor og en del af ledelsen p eksportingeniruddannelsen, samt Bispebjerg Hospital, hvor Krista Naver er uddannelseskonsulent i Udviklings- og Uddannelsesafdelingen.
Projektet havde oprindeligt sit udspring i vores flles interesse for implementeringen af en IT-uddannelsesstrategi i H:S, som et eksempel p en ambitis strategi i en stor organisation. Vores nske var at undersge den mulige betydning, som en formuleret ledelsesstrategi kan have for en organisation i integrationen af IKT. Strategien blev imidlertid frst endelig vedtaget i de kompetente organer i februar 2003, og implementeringen er derfor kun lige ved at komme i gang. Efter grundige overvejelser har vi i samrd med vores vejleder, Pernille Rattleff, DPU, konkluderet, at vores initiale ide var prmatur i forhold til den implementeringsproces, som havde vores interesse.
Et af strategiens elementer er en hj grad af decentralisering og etablering af en superbrugerorganisation: Superbrugerne organiseres i kollegiale netvrk. Formlet med et sdant netvrk skal vre erfaringsudveksling, videndeling og lbende udvikling af funktionalitet. Efter vores opfattelse er intranet et selvflgeligt og vsentligt fundament for sdanne kollegiale netvrk, hvis forml er erfaringsudveksling og videndeling, hvorfor vi nskede at undersge mulighederne for intranetmedieret videndeling.
I vores arbejde med at designe en undersgelse af intranetmedieret videndeling blev vi indfanget af vores eget besvr med at definere videndeling og andre centrale begreber p en tilfredsstillende mde. Ved at g dybere i den problemstilling blev vi opmrksomme p, at der er et generelt problem med det sprog og den tingsmetaforik, der anvendes i beskrivelser af kommunikation mellem mennesker, hvorfor vi har valgt at gre dette tema til det centrale i projektet. Vi har dermed bevget os et godt stykke vej fra strategiimplementering til den grundlggende forstelse af kommunikation mellem mennesker. Projektet er et udtryk for en, efter vores mening, tiltrngt refleksion over de tendenser, vi mener der er i samfundet til ukritisk brug af begreber med tvivlsomt indhold. Som sdan udtrykker projektet et behov for at g back to basics.
Vi har stridt og fornjet os igennem dette projekt, og nr det s sortest ud, har vi fet uvurderlig sttte af vores vejleder. Der er tale om et flles projekt og i vrigt hfter gruppen solidarisk for alle dele af rapporten. Vi hber resultatet er lsevrdigt og interessant for andre end os selv.
En srlig tak skal rettes til hospitalsdirektr Sren Rohde, ledende oversygeplejerske Kim Bo Christensen og webkoordinator Frida Andreasen fra Bispebjerg Hospital, fordi de s velvilligt stillede sig til rdighed for vores udfordrende sprgsml.
Marianne Grtzmeier Krista Naver Knud Schultz Vemming
Del 1Introduktion til projektet
1 Indledning
Videndeling er p organisationernes dagsorden, og der er en forventning om, at der videndeles p moderne effektive arbejdspladser. Det er imidlertid mindre klart, hvad man mener med videndeling og hvilke forventninger, der knytter sig til denne forventning.
Forventningen er kommet til udtryk i situationer, hvor medarbejdere ikke har flt sig tilstrkkeligt informeret om fx beslutningerne i udvalgsarbejde eller ndringer i dele af organisationen. Set fra et ledelsesperspektiv skulle det have vret muligt selv at holde sig informeret via intranettet.
Forventningerne til videndeling kan g p tvrs af organisationen. Det er derfor ikke kun et sprgsml om de forventninger ledelsen har, men det kan i lige s hj grad udtrykkes fra medarbejderside, som i dette eksempel fra en af vore arbejdspladser:
Det er vigtigt, vi husker at videndele med hinanden. Det blev sagt af en projektansat medarbejder til en fastansat kollega i en snak under et tilfldigt mde p trappen p Danmarks Tekniske Videncenter. Den projektansatte medarbejders ansttelse var ved at udlbe, og hun var formentlig opsat p, at den viden, hun havde oparbejdet i sine undersgelser af, hvordan IKT anvendes i undervisningen p DTU, ikke skulle g tabt for de kolleger, der skulle viderefre projektet.
Eksemplet er interessant af to rsager. Den ene er, at begrebet videndeling ikke lngere er forbeholdt diskussioner mellem videnledelsesteoretikere, men er en del af ledelsespraksis og medarbejdernes hverdag og det daglige talesprog p arbejdspladsen.
Den anden rsag til, at vi finder udsagnet interessant er, at det afslrer en opfattelse og forstelse af viden, som noget man deler med hinanden, som var det kagen til fredagskaffen. Viden erkendes antageligt som en ressource, der er vigtig for svel arbejdsindhold og arbejdstilrettelggelse som for organisationsudvikling. Den viden, den enkelte besidder, nskes eller forventes at komme kollektivet til gode. Viden forventes at kunne deles med andre i mundtlig eller skriftlig form. Derefter vil andre have samme viden som den, der meddelte sin viden.
Vores problemfelt tager afst i, at den teknologiske udvikling giver muligheder for hurtig opdatering og spredning af information, som fx gennem internet og intranet. Dette har vret medvirkende til at stte fokus p organisationernes hndtering af viden. Mske er det desuden medvirkende rsag til den anvendelse af videnbegrebet, som implicerer ontologi. Videnledelse er ved at blive et fagomrde, der er meget oppe i tiden, og videnledelse er blevet en selvflgelighed i mange organisationer, bl.a. pga. intranettets muligheder for hypertekstuel organisering af information. Den mde intranet kan organiseres p, med hyperlinks, der forbinder tekster og sgemaskiner, og som hurtigt fremfinder specifikke dokumenter, stiller forventninger til intranettet som et redskab, der sttter det flow af viden, der forventes at vre i organisationen.
Viden italesttes i vidensamfundet som vrende en tilgngelig ressource. Organisationerne er blevet afhngige af viden, siger Drucker, som var en af de frste til at italestte vidensamfundet. Hvor produktionsmidlerne jord, arbejdskraft og kapital traditionelt er den primre kilde til konomisk indtjening og vrdiskabelse, er det nu den specialiserede viden, som danner grundlaget for indtjening. Organisationerne har ejendomsretten til produktionsredskaberne (tools of production), men retten til produktionsmidlerne (means of production) besiddes af vidensarbejderen. Viden kan dog ikke producere noget i sig selv - det skal integreres i en opgave. Det gr organisation og vidensarbejder afhngige af hinanden. Videnintegrering og videnledelse er dermed nutidige organisationers opgave.
Den hastighed, hvormed vidensamfundet udvikler sig, er en udfordring for virksomheder og organisationer. Det stiller krav til omstillingsevne og innovation, ligesom det stiller krav til vidensarbejderen. Drucker understreger, at alle former for viden er vigtig: Because the modern organization consists of knowledge specialists, it has to be an organization of equals, of colleagues and associates. No knowledge ranks higher than another (Drucker 1993:13).
Viden er desuden ikke kun en ressource det er blevet en forudstning for planlgning og udvikling.
Planlgning og udvikling kan ses som udtryk for to modsatrettede tendenser: P den ene side ser vi en tendens til get kontrol med organisationens praksis. Intranet er i den sammenhng et muligt ledelsesvrktj til standardisering og regulering af praksis. P den anden side ser vi en ambition om innovation og udvikling af praksis, forstet som faglig udvikling og lring p bde individniveau og organisationsniveau. Begge tendenser har snver sammenhng med aktuel fokus p kvalitet: Kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, certificering og standardisering, best practises osv. Sprgsmlet er, om videndeling som begreb og forestilling i srlig grad understtter den ene af disse to tendenser. Vores problemstilling inddrager IKTs rolle i understttelse af videndeling, forstet som udtryk for en styringstendens og/eller en udviklingsambition.
Begge tendenser er kendt i sygehusvsenet. Gennem de sidste ti r har der vret arbejdet med forskellige kvalitetsmodeller i sygehussektoren efter princippet om at lade de mangfoldige, gode ideer vokse frem. Det har givet udslag i mange forskellige projekter, som f.eks. Projekt personlig lge, Den gode medicinske afdeling og Det Nationale Indikatorprojekt, der reprsenterer forskellige mde at tnke kvalitetsudvikling p. Flles for projekterne er, at de har taget afst i medarbejdergruppers engagement og prferencer med udgangspunkt i det faglige indhold i ydelserne: undersgelse, pleje og behandling. Ved siden af er der ogs blevet prvet krfter med forskellige kvalitetssikringskoncepter: ISO 9000 certificering, Total Quality Management (TQM) og sidst, men ikke mindst, akkreditering, som er relevant i forhold til vores case studie. Disse forskellige koncepter har til hensigt at sikre den organisatoriske kvalitet i arbejdets udfrelse.
Det er i denne kontekst, at vi er interesseret i at undersge, om videndeling via intranet er udtryk for et nske om styring og kontrol, eller om udvikling er det primre forml.
Intranettet er p n gang blevet organisationens arbejds- og udviklingsredskab, arkiv og nyhedsmedie. Mdereferater, arbejdsrutiner og opslagstavle er samlet i n flles grnseflade. Intranettets udbredelse og relativt nemme tilgngelighed bner mulighed for informationsspredning, som hidtil har vret besvrliggjort af den papirbrne informations langsommelige cirkulationshastighed. Intranettet har medfrt stigende forventninger til, at information om strukturelle, strategiske, udviklings- eller arbejdsmssige sprgsml kommer til at prge holdninger eller viden om arbejdsgange. Dette kan ses som udtryk for videndeling via intranet forstet som ledelsesvrktj. Brugen af begrebet videndeling tyder imidlertid p, at der ogs er forventninger om, at videndeling via intranet er et element i udvikling af praksis, erfaringsudveksling og organisatoriske lreprocesser. Disse forventninger kan vre implicit eller eksplicit udtrykt. For eksempel har ledelsen p Bispebjerg Hospital i projektbeskrivelsen for hospitalets intranet (BBH:Inet) formuleret sine forventninger til, at intranettet anvendes til videndeling.
Vi har valgt at fokusere p Bispebjerg Hospitals ledelses forstelse af viden og videndeling for at undersge, hvilket indhold der lgges i brugen af videndeling som begreb. Vores erkendelsesinteresse er dermed at undersge, hvad der fra ledelsens side menes, nr der tales og skrives om videndeling. Vi nsker at kvalificere diskussionen og justere forventningerne p vores arbejdspladser om generelle muligheder for videndeling og intranettets rolle i denne forbindelse. Vi vil analysere, om forventninger til videndeling primrt er udtryk for en styringsambition, hvor intranettet er et kontrolelement, der understtter bestemmelse af praksis, eller om forventningerne til videndeling primrt er udtryk for ambitioner om individuelle og organisatoriske lreprocesser.
1.1 Videndelingens sprog
I vore drftelser af, hvordan videndeling kan forsts og undersges, er vi blevet optaget af, at vi selv og de teoretikere, vi har beskftiget os med, ender i at omtale viden som et fysisk fnomen. Derfor undersger vi begrebet fra forskellige perspektiver. Dette til trods for at det er en udbredt opfattelse, at viden er en konstruktion. Professor Finn Collin sagde ved en forelsning om socialkonstruktivisme og videnskabelig viden, at et erkendelsesteoretisk standpunkt er, at
Viden om social virkelighed er socialt konstrueret, for s vidt den typisk afspejler en konkret problemstilling og en konkret synsvinkel p samfundet. Den sociale virkelighed selv kan siges at vre konstrueret for s vidt den er formet af kategorier der selv er sociale, f.eks. de kategorier der indgr i vores flles sprog. For eksempel fr nsten alle menneskelige intentioner en sproglig formulering. Vi er sledes dybt afhngige af sproget og tilpasser os i vid udstrkning de sproglige kategorier vi har (Collin 2003).
At vi er afhngige af sproglige kategorier glder sledes ogs for videndeling og videnledelse. Alligevel er de begreber, vi har at diskutere viden og videndeling med i vid udstrkning hentet fra fysikkens verden, hvilket betyder, at vores forstelse af videndeling som fnomen tilpasser sig den semantik, som er til vores rdighed.
Den opfattelse af videndeling, som er underforstet i de fleste udsagn, er en transfer-opfattelse af viden som noget der overfres, og det er ikke usdvanligt, at udsagn direkte indeholder videnoverfrsel som term. P Undervisningsministeriets website kan man finde 6 dokumenter hvor videnoverfrsel indgr. I et af dem, en sprgeskemaundersgelse vedrrende reform 2000, indgr termen direkte som svarmulighed til sprgsmlet Hvad betragter du som de tre strste udfordringer i det videre arbejde med implementering af Reform 2000? St kryds ved de tre vsentligste udfordringer. En svarmulighed var: Videnoverfrsel og inspiration inden for skolesamarbejdet og imellem skolesamarbejder (Undervisningsministeriet 2001:Sprgsml 68).
Implikationen ved forestillingen om overfrsel af viden kan illustreres med en pengeoverfrsel. Vi overfrer 200 kroner til nogen, som s har 200 kroner. Vi er dermed selv blevet 200 kroner fattigere. Det er oplagt, at en sdan forestilling kun passer drligt med en opfattelse af viden som en konstruktion, ligesom der nppe er nogen, der forestiller sig, at nogen i en videnstransaktion selv bliver fattigere p viden. Begrebet er positivt ladet, fordi der implicit ligger en forventning om vrditilvkst. Viden bliver i denne forstelse en overfrsel af indhold fra A til B uden at indholdet ndres, og uden at A mister noget af sin viden.
Et andet eksempel er, at viden omtales som noget der deles og modtages, fx de strste barrierer for deling af viden er at der hos modtageren ikke eksisterer tilstrkkelig viden til at modtage viden ADDIN EN.CITE Christensen20024:701Christensen, Peter Holdt2002Om vidensledelse - perspektiver til refleksionKøbenhavnSamfundslitteratur1. udgave87-593-0991-1(Christensen 2002:70). At dele noget er ogs en metafor hentet fra vores fysiske omverden, hvor det at dele noget implicerer, at de der deler, hver fr en andel af det, der deles, og alle ender med at have mindre end helheden. Metaforen bruges imidlertid ogs i anden betydning, om fx det at dele oplevelser. Hvis vi flges ad i teatret, deler vi den oplevelse, som teaterstykket er. Det er sandsynligvis i denne overfrte betydning af at dele, at videndeling bruges. En efterflgende samtale vil ganske sikkert afslre, at vi har haft hver sin oplevelse af teaterstykket, fordi vi hver isr har lagt noget forskelligt i det vi s. P baggrund af de forstelser vi har med os, har vi alligevel konstrueret hver sin forstelse af stykket.
Vi mener sledes at have argumenteret for, at denne metafor er uegnet til at beskrive bde deling af oplevelser og viden. Ovenstende eksempels anden del, at der hos modtageren ikke eksisterer tilstrkkelig viden til at modtage viden, implicerer, at hvis de rigtige forudstninger er til stede hos modtageren, kan viden deles, og modtageren kan optage den viden, der indgr i videndelingshandlingen.
En tredje udbredt forestilling vedrrer viden som noget, der kan ejes, belyst ved dette eksempel: Dem, der vil vre med i netvrk, er villige til at kaste energi i det og vil dele viden frem for at eje viden. Man fr en flles afkodning, nogle punkter i horisonten, man kan navigere efter i en kompleks verden (Human Consult 2003). Cook & Brown refererer til denne forestilling som an epistemology of possesion, since it treats knowledge as something people possess (Cook & Brown 1999:381).
Der findes tillige eksempler p forestillingen om, at viden eksisterer et sted, fx at nr noget er blevet defineret som vrende viden, s kan det ogs antage forskellige former og det kan tillige eksistere forskellige steder ADDIN EN.CITE Christensen20024:311Christensen, Peter Holdt2002Om vidensledelse - perspektiver til refleksionKøbenhavnSamfundslitteratur1. udgave87-593-0991-1(Christensen 2002:31). Isr formuleringen at viden kan eksistere forskellige steder antyder, at viden er en fysisk entitet, man kan stte p hylden indtil det tidspunkt, hvor man skal bruge den.
Den anvendte terminologi hentes ogs i andre sammenhnge end viden og videndeling fra den fysiske verden. Ogs andre centrale begreber som information, lring og kommunikation, anvendes i sammenstilling med termer og begreber, der er hentet herudfra. Et eksempel er forestillingen om kommunikationskanaler, der kan antage forskellige former: bger, personer, synet, internettet, kolleger, avisen og underviseren er eksempler p kommunikationskanaler ADDIN EN.CITE Christensen20006:401Peter Holdt Christensen2000Viden om - ledelse, viden og virksomhedenKøbenhavnSamfundslitteratur(Christensen 2000:40).
Med disse eksempler vil vi illustrere, at nr der teoretiseres og diskuteres om viden og kommunikation, hentes vores terminologi i udstrakt grad fra den fysiske verden. Ingen af de teorier vi har beskftiget os med, anser imidlertid alene viden for at vre et fysisk fnomen.
Billeddannelse er vigtig for os, nr vi prver at beskrive eller forst abstrakte begrebers anvendelse og bliver stadig vigtigere, fordi en stadig strre del af kommunikationen er medieret. Vi savner imidlertid nogle metaforer, som p andre mder end overfrsel og deling kan udtrykke forholdet mellem viden og den teoretiske forstelse af begrebets tilblivelsesproces.
Det er vores opfattelse, at nr ord og metaforer, er hentet fra den fysiske verden, begrnser det vores evne til at gre os forestillinger om fx videndeling, som overskrider den fysiske verdens love. Det fastlser os i en forestilling om viden som noget fysisk flytbart. Dette synspunkt er sammenfattet af systemteoretikeren Niklas Luhmann p flgende mde
Overfrselsmetaforen er ubrugelig fordi den implicerer for meget ontologi. Den suggererer, at afsenderen overgiver noget som modtageren modtager. Det passer ikke, allerede af den grund at afsenderen ikke giver noget bort i den forstand, at han selv mister noget. Den samlede metaforik, der angr det at besidde, at have, at give og modtage, denne samlede tingsmetaforik er uegnet til en forstelse af kommunikation ADDIN EN.CITE Luhmann200023:1801Niklas Luhmann2000Sociale systemerKøbenhavnHans Reitzels ForlagSoziale Systeme. Gruundriss einer allgemeinen Theorie(Luhmann 2000:180).
P den baggrund har vi fundet det ndvendigt at undersge og diskutere de begreber, vi og andre anvender i beskrivelser og undersgelser af videndeling. Dermed vil vi gerne yde vores bidrag til at stte fokus p de misvisende forestillinger, der er konsekvensen af, at metaforer hentes ud af den fysiske verden. De centrale begreber, som vi vil undersge, er frst videnbegrebet hvad er viden overhovedet? dernst selve forestillingen om videndeling forstet som en kommunikativ handling, og endelig videndeling, forstet en konstruktion, der indebrer en lreproces.
1.2 Problemformulering, afgrnsning og hypoteser
Vi har sammenfattet vores tilgang til emnet i denne problemformulering:
Hvordan forventes intranet at mediere videndeling og hvordan er denne forventning begrundet?
Som beskrevet i indledningen kan organisationers anvendelse af intranet kan vre formlsbestemt og begrundet i nsket om praksisregulering eller udvikling af produkter, services eller organisationen selv. Hertil kan knytte sig forventninger til intranettets anvendelse til informationsspredning, kommunikation og ikke mindst videndeling. Vi har valgt at fokusere p sprgsmlet om videndeling som begreb og p den metaforik, som knytter sig til begrebet. Metaforikken kan vre et udtryk for forventninger til intranettet som udbredelsesmedie for videndeling, forstet som organisatorisk kontrol eller faglig udvikling.
Med dette fokus har vi valgt at afgrnse os fra at vurdere, i hvilke sammenhnge intranettet faktisk anvendes, hvilke sprgsml intranettet forventes at belyse, hvilke personalegrupper der primrt udnytter intranettet som informationsressource, og hvordan informationen faktisk integreres i udfrelse af arbejdsopgaverne.
Vi har fravalgt at undersge organisationskulturen, intranetdesignets anvendelighed som arbejdsredskab, evalueringer af medarbejdernes anvendelse af intranettet, vurderinger af holdninger og medarbejdernes IT-kompetencer.
1.2.1 Hypoteser
For at operationalisere vores problemformulering og for at undersge, hvordan forventningerne til videndeling kan give sig udtryk i en organisation, har vi valgt at anvende Bispebjerg Hospitals intranet til at belyse en ledelses forventninger. Begrundelsen for valget af Bispebjerg Hospital frem for en af vore andre arbejdspladser er, at intranettet p Bispebjerg er udtryk for et strategisk indsatsomrde. Hertil knytter sig desuden en projektorganisation til lsning af opgaven. Dette er ikke tilfldet p hverken Ingenirhjskolen i Kbenhavn eller p Danmarks Tekniske Videncenter. Vi forventer derfor, at vi i baggrundsmaterialet og hos ledelsesreprsentanterne fra Bispebjerg Hospital kan iagttage kommunikation, der indeholder information om forstelsen af intranet, viden, videndeling og kommunikation p Bispebjerg Hospital. Disse begreber vil danne udgangspunkt for en tematiseret analyse i det empiriske afsnit af opgaven.
Vores indledende hypoteser er:
H1: Intranettet p Bispebjerg Hospital bruges overvejende til spredning af information, f.eks. i form af retningslinier
H2: Der er uoverensstemmelse mellem ledelsens forventning om videndeling og den viden, Bispebjerg Hospitals intranet medierer
Vi har fremsat den frste hypotese udfra vores forventninger til indholdet af Bispebjerg Hospitals intranet. For et hospital er det afgrende, endda livsndvendigt for patienterne, at sundhedspersonalet har adgang til retningslinier for fx hygiejne og medicinering. Disse retningslinier er information for den enkelte medarbejder, men adgangen til information er ikke viden. Vi vlger alts at skelne mellem information og viden. Denne skelnen formoder vi ikke vil afspejle sig i forventningerne til intranettet og videndeling p Bispebjerg Hospital.
Den frste hypoteses udsagn er forudstningen for vores anden hypotese, hvor vi formoder, at ledelsen har forventninger til videndeling, der udspringer af en forholdsvis mekanisk opfattelse af, hvad videndeling er. Hermed mener vi, at videndeling forsts som overfrsel fra A til B, frem for en forstelse af, at intranettet alene er et udbredelsesmedie. Da de to hypoteser skal ses i sammenhng, er det vores formodning, at ledelsen har en forventning til, at intranettet udbreder viden frem for information (som vi pstr i hypotese 1), men at denne forventning ikke imdekommes, fordi realiseringen, som denne forventning om videndeling er udtryk for, forudstter kommunikation p flere niveauer end information om retningslinier.
1.3 Specialets metodiske design
1.3.1 Forml
I lbet af processen med udarbejdelsen af dette speciale, har vi som nvnt kunnet iagttage en stigende bevidsthed hos os selv om sprogets utilstrkkelighed. Nr vi nsker at beskrive begreber som viden og videndeling, har vi selv en tilbjelighed til at anvende metaforer, der kendetegner viden og videndeling som overfrsel frem for konstruktion. Vores forstelse af kernebegreberne har sledes svrt ved at frigre sig fra disse overfrselsmetaforer og finde nye udtryksformer.
For at kunne forst baggrunden for disse sproglige kategorier, og for at kunne forst hvordan intranetmedieret videndeling kan tnkes at foreg, vil vi beskrive, hvordan viden konstrueres, og hvordan viden kommunikeres. Derved er det vores forhbning, at vi kan bidrage til afstemning af de forventninger, der knytter sig til videndeling ved at nuancere begrebsapparatet og vre i stand til at teoretisere over intranettets anvendelsesmuligheder og begrnsninger i vores organisationer.
1.3.2 Videnskabsteoretisk udgangspunkt
Vi har sgt at vlge et videnskabsteoretisk grundlag, som er konsistent med projektets genstandsfelt. Vi strber ikke som i naturvidenskaberne efter rsager og deraf afledte sammenhnge og forklaringer, men efter forstelse. I hermeneutikken finder vi en fortolkningsteori, som strber efter forstelsen og dens betingelser og metode. Forstelsen vil vi opn ved lsning og bearbejdning af teoretiske tekster, som relaterer sig til vores kernebegreber. Vores forstelse bruger vi i fortolkningen, og den vil blive belyst gennem diskussion af opgavens centrale begreber og gennem analyser af projektbeskrivelser, referater eller andet materiale i form af bndede interviews.
Kernen i hermeneutikken og den hermeneutiske cirkel er, at vi kun kan forst meningen med enkeltdele ved at se dem i sammenhng med deres helhed, og vi kan kun forst helheden ud fra de enkelte dele, der skaber helheden. De enkelte deles betydning vil kunne forandre den oprindeligt foregrebne betydning af helheden, som igen pvirker de enkelte deles betydning. I denne sammenhng betyder det, at vi vil se p enkeltdele, specifikke begreber og helheder, og de meningssammenhnge, som begreberne indgr i, for at f en strre forstelse af hvilke forestillinger, der er knyttet til ambitioner om videndeling. Betydningen af viden og deling har konsekvens for, hvordan videndeling kan begribes, men brugen af videndeling som begreb har ogs betydning for vores forstelse af, hvad viden er.
Fortolkning af nutidige tekster eller samtaler vil iflge den tyske filosof og hermeneutiker Hans-Georg Gadamer vanskeliggres ved, at vi selv str midt i den historiske kontekst, som teksten/samtalen er et produkt af, og dette vil hindre vores udsyn (Fredslund 2001). Vi opererer alts udfra et afst i en nutidig, eksisterende forstelse af vores emne en forforstelse, som Gadamer beskriver det. Til vores forforstelse hrer en opfattelse af, at IKT indgr som et selvflgeligt element i de fleste organisatoriske processer, herunder videndeling. Dette er, til trods for den historiske kontekst, ikke ndvendigvis en forforstelse vi deler med alle vore samtidige i det felt, vi beskftiger os med. Fx er sygeplejekulturen overvejende en snakke-kultur, forstet som en kultur med tradition for mundtlig overlevering.
Et af principperne om hermeneutisk meningsfortolkning af tekster vedrrer viden om tekstens emne (Kvale 2001:58). Gennem vores teoretiske afdkning af begreberne viden og videndeling dannes vores forforstelse og forudstninger for gennemfrelsen af tekstfortolkning og interviewanalyser. Dette forhold beskrives af Radnitzky (Kvale 2001:59) som det sjette princip for hermeneutisk fortolkning, nemlig at fortolkningen af en tekst ikke er forudstningsls. Vi m derfor vre bevidste om vores egne forudstninger (forforstelser) og tage hensyn til disse i fortolkningen.
1.3.3 Empiri
For at kunne iagttage konkrete og formulerede forventninger til intranetmedieret videndeling vil vi som tidligere nvnt anvende Bispebjerg Hospital som casestudie.
Vi har indsamlet kvalitative informationer ved udvlgelse af relevant kildemateriale (fx projektbeskrivelser) og interviews med ledelsesreprsentanter. Med afst i kernebegreberne viden, videndeling, information og kommunikation har vi formuleret nogle sprgsml, som har en sdan karakter, at de fra forskellige vinkler sger at belyse samme grundlggende sprgsml om begrebernes betydning i den kontekst og forstelsesramme, de indgr.
Vi er opmrksomme p validitetssprgsmlet, men har haft vanskeligheder ved at operationalisere begreberne viden og videndeling. Derfor gr vi meget ud af at begrunde og diskutere vores definitioner af de centrale begreber i projektet.
Vi har indsamlet kvalitative informationer, der hverken mles, tlles eller vejes. Som det fremgr af indledningen, er begrebsanvendelsen uklar, hvilket har konsekvenser for de interviews, vi har gennemfrt. Med et andet teoretisk udgangspunkt eller perspektiv, andre interviewere og andre deltagere i fortolkningen ville det empiriske materiale og konklusionerne givetvis blive anderledes.
Vi har lbende overvejet og justeret vores sprgeramme og sprgsmlenes udformning, i et forsg p at bygge oven p allerede indsamlet information. Derved er indsamling af empiri forlbet som en iterativ proces, hvilket ger kvaliteten, men begrnser reliabiliteten.
Vi forsger p ingen mde at gre dette casestudie til et generelt svar p intranettets potentiale i forhold til videndeling. Dette er udfra en systemteoretisk synsvinkel heller ikke muligt. Bispebjerg Hospital har valgt n lsning, og da intranetkonceptet og de teknologiske muligheder er i stadig udvikling, vil forventningerne med al sandsynlighed variere fra arbejdsplads til arbejdsplads.
Desuden er det perspektiv, som vi anlgger p svel problemformulering og besvarelse af hypoteser, en vigtig del af forstelsen af vore konklusioner. Vi sidder alle i ledelses- eller konsulentstillinger, og vi forventer at beskftige os med de berrte problemstillinger i vores fremtidige praksis. De sprgsml vi har stillet, og de konklusioner vi er net frem til, ville muligvis ja, endda sandsynligvis have set ganske anderledes ud, hvis vi havde betragtet problemstillingen fra et rent bottom-up perspektiv.
1.4 Lsevejledning
Kapitlerne i dette speciale er tematiserede og delt op i 3 dele. Hver del har et srligt fokus:
I Del 1 indkredser vi vores problemstilling og argumenterer for emnet og projektets design.
Kapitel 1 er indledningen, som afsluttes med denne lsevejledning. Lseren er blevet prsenteret for baggrunden for vores interesse i specialets emne, intranetmedieret videndeling, og de forventninger, der knytter sig hertil. Problemformulering, hypoteser og afgrnsning blev beskrevet sammen med en redegrelse for specialets metodiske design.
I Del 2 belyser vi vores kernebegreber ud fra forskellige teoretiske diskurser.
I kapitel 2 undersger vi videnbegrebet med afst i de fremherskende epistemologier og etablerer en skelnen mellem Data, Information og Viden for at kunne afgrnse viden fra ikke-viden.
Kapitel 3 beskriver vores tilslutning til den konstruktivistiske, lringsteoretiske diskurs som grundlag for erkendelse.
I kapitel 4 fokuserer vi p videndelingens sammenhng med kommunikation. Vi undersger, hvorfor kommunikationsbegrebet er s tt knyttet til overfrselsmetaforen. Med udgangspunkt i en systemteoretisk opfattelse af kommunikation beskriver vi et opgr med den klassiske kommunikationsmodel.
I kapitel 5 beskriver vi Intranettet i samspil med videndeling.
Del 2 afsluttes i kapitel 6 med en diskussion af forskellige teoretisk bundne temaer, som giver anledning til reformulering af vore hypoteser, samt fremsttelse af en tredje hypotese.
I Del 3 konkretiseres teorien gennem vores casestudie og empiri.
Kapitel 7 belyser betydningen af viden i organisationsformernes udvikling. Derefter flger en introduktion til Bispebjerg Hospital, som vi vil bruge til at illustrere forventningerne til intranetmedieret videndeling.
I kapitel 8 analyserer og diskuterer vi vores empiri med afst i problemformulering og hypoteser.
I Del 4 diskuterer, konkluderer og perspektiverer vi.
Kapitel 9 indeholder en afsluttende diskussion af den empiriske analyse og vores argumentation for den efterflgende konklusion.
Kapitel 10 indeholder konklusionen.
Kapitel 11 afslutter projektet med en perspektivering.
God lselyst.
Del 2 Teoretisk udredning
Da sproget i relation til videndeling manifesterer sig gennem valg af metaforer fra kommunikative overfrselsmodeller eller ud fra en bestemt forstelse af lring, har vi valgt at belyse begrebet videndeling med afst i de teorier, der knytter an hertil.
Figur 1: Gruppens teoretiske afst for videndelingsbegrebet
Vores forforstelse af viden baserer sig p konstruktivistiske teorier, og vi vil stte vores teoretiske fokus herp, bde hvad angr viden, lring og kommunikation. Vi vil beskrive en konstruktivistisk opfattelse af kommunikation med afst i anvendelse af Luhmanns kommunikationsteori.
Forstelse af begreberne viden, lring og kommunikation mener vi er ndvendig for at kunne belyse de forventninger, der kan eksistere til videndeling medieret af et intranet. At der overhovedet opstr forventninger til netop intranet som medie for videndeling, kan have sit udspring i det kommunikative og lringsmssige potentiale, der kommer til udtryk i elektroniske konferencer eller undervisningsformer, fx benvnt som webbaseret lring, Computer-Based Training eller E-Learning. Derfor vil vi belyse forventningerne til intranettets rolle i en organisation, hvor kontinuerlig efteruddannelse, informationsspredning og videndeling tillgges vrdi.
2 Videnbegrebet
2.1 Data Information Viden
Indledningsvist er det ndvendigt for os at undersge videnbegrebet. Nr vi diskuterer videndeling medieret af intranet, forudstter vi som udgangspunkt, at der findes viden. De forestillinger vi har om, hvad viden er, er afgrende for, hvordan viden kan tnkes delt i organisationen. Vi er blevet klar over, at vi for at afgrnse videnbegrebets betydningsindhold m stte det i forhold til noget andet, som viden er forskellig fra. Vi m, for at bruge et systemteoretisk udtryk, etablere en skelnen mellem viden, og det der er forskelligt fra viden.
Man kan tale om at der overordnet set er to epistemologiske traditioner, som p forskellig vis definerer videnbegrebet. For det frste er der den klassiske epistemologi og for det andet en pragmatisk epistemologi. Vi vil begynde med en kort redegrelse for videnbegrebets traditionelle positive definition, derefter afgrnse begrebet og finde en skelnen mellem viden og det, der ikke er viden.
2.2 Klassisk og artefaktorienteret epistemologi
Den klassiske definition p viden er justified true beliefs eller velbegrundet, sand overbevisning. Denne definition rkker helt tilbage til Platon ADDIN EN.CITE Bordum20007:877Anders Bordum2000Platon og definitionerne af videnPeter Holdt ChristensenViden om - ledelse, viden og virksomhedenKøbehavnSamfundslitteratur85-110(Bordum 2000:87). Det er en vanskelig definition, men vi vil nedenfor forsge at uddybe, hvad der menes med den klassiske definition.
Overbevisning er viden iboende, fordi det ikke er logisk muligt at forestille sig, at man kan opfatte noget som viden, med mindre man har den overbevisning, at det er viden. Derimod kan bde definitionens sandhedsbegreb og begrundelsesform diskuteres og er blevet det i hele filosofiens historie.
At der er tale om velbegrundet overbevisning etablerer en skelnen i forhold til tilfldigt sande overbevisninger. Bordum bruger et eksempel vedrrende det at vise vej. Den, der viser vej, kan angive en bestemt retning ud fra en viden om hvor destinationen er, i modstning til at angive en retning, der tilfldigvis er rigtig (Bordum 2000).
At der er tale om sand overbevisning etablerer en skelnen i forhold til en falsk overbevisning og forudstter alts et sandhedsbegreb. At tale om viden som objektiv sand indebrer at perceptioner er direkte projiceringer af et objekt der erkendes, og der tales ikke om pvirkninger der kan skabe forstyrrelser i denne projicering, hvilket er i modstning til Deweys (1977:143) betragtninger om mentale vinduer der kan vre beskidte og alts pvirke det vi sger at erkende ADDIN EN.CITE Christensen20024:36, PHC's reference1Christensen, Peter Holdt2002Om vidensledelse - perspektiver til refleksionKøbenhavnSamfundslitteratur1. udgave87-593-0991-1(Christensen 2002:36, PHC's reference). Hertil kunne vi tilfje: og i modstrid med mange andre filosoffer og videnskabsteoretikere. Fokus i den klassiske epistemologi er alts erkendelse, i modstning til erfaring.
Platon var optaget af ideer, og ideernes anvendelighed var ikke et relevanskriterium i den sammenhng. Vore dages interesse for viden, videndeling og endda vidensamfund er derimod forbundet med relevanskriterier. Nr virksomhedsledere nsker, at der i virksomheden er en videndelende virksomhedskultur, er det nppe velbegrundet sand overbevisning, forstet som viden om eviggyldige objektive sandheder, de frst og fremmest tnker p. Viden skal i denne sammenhng vre anvendelig og helst vrdiskabende, dvs. relevant. Den klassiske opfattelse af videnbegrebet mener vi derfor ikke er tilstrkkelig til at udtrykke og omfatte det, der menes med viden og videndeling.
I forlngelse af den klassiske tradition, men med vgt p anvendelsesperspektivet, finder vi det som Buch & Christensen benvner den artefaktorienterede epistemologi (Buch & Christensen, 2003). Som det ligger i begrebet er der tale om viden som produkt, og denne viden kan ekspliciteres og opbevares, fx i dokumenter, rapporter og andre artefakter, med det forml at identificere, opfange, behandle, gemme og genbruge. Og p netop dette punkt adskiller det artefaktorienterede vidensyn sig fra den klassiske epistemologi, som ikke har samme produktorientering.
Det er implicit i den artefaktorienterede opfattelse, at viden betragtes som noget man kan udveksle. Vi mener, at udspringet for mange videndelingstiltag kan findes inden for denne forstelse.
I den artefaktorienterede epistemologi er der i lighed med den klassiske epistemologi tale om viden forstet som objektiv sandhed, hvilket betyder, at den artefaktorienterede epistemologi hovedsagligt arbejder med eksplicit viden, og at der ikke skelnes mellem data, information og viden. Derved antages det implicit, at viden og information er neutrale produkter, der er uafhngige af situationen, konteksten, organisationen og individet ADDIN EN.CITE Bukh20038:717Christensen, Karina SkovvangBukh, Per Nikolaj2003Videndelelse - to perspektiverPer Nikolaj Bukh, Karina Skovvang Christensen & Jan MouritsenVidenledelse - et praksisfelt under etableringKøbenhavnJurist- og Økonomforbundets Forlag65-85(Christensen and Bukh 2003:71). Vi fr her introduceret den skelnen der ligger i data, information og viden, ganske vist som en ikke-skelnen, hvilket er illustreret nedenfor ved at data, information og viden er i en og samme kasse. Nr der ikke skelnes mellem data, information og viden, skyldes det antagelsen om, at der findes en objektiv sand verden, og at den kan erkendes og ekspliciteres p en mde, s der ikke er forskel p verden og viden om verden.
SHAPE \* MERGEFORMAT
Figur 2: Det artefaktorienterede vidensyn (Christensen & Bukh 2003:68)
Det artefaktorienterede vidensyn er et meget tydeligt eksempel p det, vi indledte Del 1 med, nemlig den sproglige tingsliggrelse af det immaterielle. Det er en videnopfattelse, vi vil forvente at finde i forbindelse med forestillinger om det, vi i vores problemformulering har kaldt intranetmedieret videndeling.
Hvis vi antog denne epistemologi, ville det vre relevant for os at koncentrere os om eksplicitering og kodificering eller produktion - af viden, som efterflgende kan deles p intranettet. En relevant teoretisk indgangsvinkel p dette kunne vre Ikujiro Nonakas teori om knowledge creation, som bl.a. behandler problemstillinger omkring eksplicitering af fx tavs viden ADDIN EN.CITE Nonaka199337Nonaka, Ikujiro1993The Knowledge Creating CompanyHoward, Robert & Haas, Robert D.The Learning Imperative - managing people for Continous InnovationHarvard Business School Publishing Corporation41-56(Nonaka 1993), dog uden at tilslutte sig ovenstende ikke-skelnen mellem viden, information og data.
Med udgangspunkt i en artefaktorienteret epistemologi kunne det ogs vre relevant at beskftige sig med, hvordan den delte viden, artefakterne, anvendes overfres - i organisationen. Da vi imidlertid mener, at udgangspunktet - at viden er et produkt - ikke er i overensstemmelse med vores antagelse om, at viden er konstruktion, vil vi undersge andre forstelser af videnbegrebet.
Vores interesse er at undersge forholdet mellem ledelsens forventning om videndeling, og den videndeling, vi ud fra et teoretisk perspektiv mener, at et intranet kan mediere. Vi mener, at ogs den artefaktorienterede epistemologi er utilstrkkelig, hvis vi skal inddrage viden, som ikke gr krav p at vre eviggyldig objektiv sandhed. Der er imidlertid ikke tvivl om, at ekspliciteret viden viden som produkt spiller en stor rolle i en almenopfattelse af videndeling via intranet. Vi mener imidlertid, at der med det artefaktorienterede vidensyn ikke tages hensyn til, at viden er kontekstafhngig. Denne kontekstafhngighed beskriver vi i nste afsnit.
2.3 Pragmatisk og procesorienteret epistemologi
Vi vil argumentere for en udbygning af videnbegrebet med en mere pragmatisk tilgang til viden, hvori der er tages hjde for de antagelser, vrdier, erfaringer, dialoger etc., der danner konteksten og baggrunden for den viden, det drejer sig om. Den pragmatiske epistemologi fokuserer p handlingen som central for udvikling og afprvning af viden. John Dewey er en af hovedkrfterne bag pragmatismen, der kritiserer den klassiske epistemologi for, at den for det frste antager et passivt forhold mellem den erkendende og det, der erkendes, og for det andet, at den forudstter en allerede eksisterende sandhed, der skal erkendes.
Udfra et pragmatisk epistemologi udgangspunkt er viden en kausalitet mellem det der forventes ved handlingen og det resultat der opns gennem handlingen. Viden opns sledes ved en bekrftelse eller en afkrftelse af de arbejdshypoteser der afprves.
Dewey taler om to centrale processer:
Refleksion, der problematiserer allerede eksisterende overbevisninger
Afprvning gennem observation eller eksperimenter
Refleksiviteten, der bidrager med nye ideer, beskriver Dewey i fem trin:
Oplevelsen af et problem: Et dilemma, der er prget af flertydighed og af at der eksisterer flere alternative lsninger. Motivationen til refleksion er en strben efter at lse forvirringen. Refleksion starter ikke med at der er et problem, men gennem kombinationen mellem det at problemet er der og at problemet angribes.
Identifikation og definition af problemet: Problemer der kommer som en overraskelse, kan opst som en flge af f.eks. et misforhold mellem det en kunde forventer, de forventninger virksomheden har givet kunden og de muligheder virksomheden har for at indfri kundens forventninger.
Lsningsforslag til problemet: Den refleksive proces skal bidrage med forslag til lsninger eller ider.
Udvikling af lsningsforslagene, sledes at n ide opns: Ovenstende ider skal sge at opn en sammenhng mellem den situation der eksisterer, den situation der nskes opnet og de forhold der bidrager til at mlet opns.
Be- eller afkrftelse af iden: Gennem eksperimenter og observationer.
Ider er, iflge Dewey, en slags arbejdshypoteser, der skal udstikke retningen for den efterflgende afprvning. Det er gennem rsonnementer, at iderne indsnvres til en id, der efterflgende afprves. Den refleksive proces kendetegnes sledes ved, at der foregr et rsonnement, der kan begrunde hvilken id, frem for andre ider, der kan bidrage til lsningen af problemet.
Efterhnden som individet har arbejdet med bestemte opgaver gennem lngere tid, kan iderne institutionaliseres til rutiner. Positive rutiner kan vre intuition, hvor intuition er en opsamling af erfaring, der bidrager til at kunne foretage en umiddelbar vurdering af et problemlsningsforslag. I dette tilflde vil den refleksive proces have fundet sted i forbindelse med den tidligere erfaring. Rutiner kan vre negative, nr de udelukker enhver form for refleksion; som f.eks. at benytte den samme fremgangsmde til at lse nye problemer.
Den pragmatiske proces, fra problem til viden, rummer sledes en rkke antagelser om videnbegrebet. Disse antagelser er ikke blot centrale for processen fra problem til viden, men ogs for den pragmatiske epistemologi (Dewey 1977: 150ff)
Al viden er eksperimentel
Viden er et resultat af eksperimenter, og viden eksisterer ikke forud for den proces, der skaber viden
Afprvning af ider er fysisk og medfrer forandringer
Viden er lsningen af tvivl - noget usammenhngende der er blevet sammenhngende
I det pragmatiske perspektiv er kriterierne for, at noget kan karakteriseres som viden, at der ved handlingen opns sammenhng mellem forventede og opnede resultater. Indflydelsen fra konstruktivismen er tydelig, og viden bliver i Deweys definition udelukkende individuel erkendelse. Dermed opstr en rkke sprgsml:
Er viden alene noget kognitivt? Dette vil udelukke muligheder for flles viden. Hvordan skelnes viden fra ikke-viden med et pragmatisk epistemologisk perspektiv? Per Fibk Laursen har formuleret det sledes
For konstruktivismen som erkendelsesteori er det i dens radikale udgave et problem, at den mangler et sandhedskriterium. Hvis opfattelsen af omverdenen er noget, som skabes i den enkeltes hoved, hvordan kan man s skelne mellem sand viden og fejloptagelser ADDIN EN.CITE Laursen199824:4900Per Fibæk Laursen1998Didaktikkens kognistionsbegrebPsyke & Logos19484-501(Laursen 1998:490).
Dermed kan man sige, at ringen er sluttet, og vi er tilbage ved den klassiske opfattelse af justified true beliefs. For dog ikke at falde fuldstndig i det epistemologiske sorte hul, vil vi tilslutte os Peter Holdt Christensen, som argumenterer for en pluralistisk epistemologi, som ikke udelukker hverken erkendelsesbaseret eller erfaringsbaseret viden. Flles for de to epistemologiske perspektiver er imidlertid, at viden er bevidstgjort, enten ved erkendelse eller ved refleksion over erfaring. Vi vil i det flgende kort beskftige os med videnopfattelser, der rkker ud over den bevidste viden, som findes enten som erfaring hos den enkelte eller ekspliciteret i form af artefakter.
2.4 Skelnen mellem data, information og viden
Da viden, som der er argumenteret for i ovenstende, kan antage mange former, vil vi i det flgende anvende begrebet viden om mere end det, der er bevidstgjort og vished omkring i klassisk forstand, eller som kan anvendes instrumentelt til at lse problemer. Viden er ikke bare et hvad, men i liges hj grad et sprgsml om for hvem og i hvilken form og i hvilken sammenhng. Vi kan imidlertid stadig ikke skelne viden fra det der ikke er viden, og vi vil derfor uddybe den tidligere indfrte skelnen mellem data, information og viden.
SHAPE \* MERGEFORMAT
Figur 3: Det procesorienterede vidensyn (Christensen & Bukh 2003:69)
Data er enkeltstende fakta og har i sig selv ikke nogen relevans eller forml, men udgr grundlaget for information. I modstning til viden og information er data er kontekstuafhngig, hvilket betyder at data uden tab af validitet kan overfres fra en sammenhng til en anden. Data kan ogs betegnes som verdensreferencen i information og viden. Nr data betragtes som verdensreference, dvs. henvisning til verden implicerer dette ikke en antagelse om en direkte tilgang til verden eller en objektiv sandhed. Det indebrer en antagelse om, at der findes en verden uafhngigt af vores iagttagelse, men at enhver iagttagelse er en iagttagelse over en forskel og ikke en anden. Iagttagelse kan derfor defineres som information, men med reference til en verden uafhngig af iagttagelse
Information er strukturerede data. Dermed bliver information kontekstafhngig, da der er sket en selektion/udvlgelse af data styret af forforstelser og kontekst. Christensen & Bukh skriver, at dataene bliver til information nr de struktureres og bringes ind i en bestemt kontekst, og videreudvikles til viden nr de fortolkes ADDIN EN.CITE Christensen20038:697Christensen, Karina SkovvangBukh, Per Nikolaj2003Videndelelse - to perspektiverPer Nikolaj Bukh, Karina Skovvang Christensen & Jan MouritsenVidenledelse - et praksisfelt under etableringKøbenhavnJurist- og Økonomforbundets Forlag65-85(Christensen and Bukh 2003:69).
Man kan argumentere for, at strukturering i sig selv er en fortolkning, hvorfor det i forhold til ovenstende bliver vanskeligt at skelne information fra viden. Vi vil derfor udbygge definitionen med det synspunkt, at information er det, som kan meddeles. Vi betragter sledes information som strukturerede og dermed fortolkede data, som kan meddeles. Ud af det uendelige antal forskelle i omverdenen vlges nogle, som bliver til information for subjektet, hvilket igen frer til Batesons mske mest kendte formulering: Information er en forskel som gr en forskel (Rasmussen 1997:106). Bde information og viden er kontekstspecifikke begreber bundet til situationer og personer.
I forhold til ovenstende er viden da fortolkede informationer. Dette betyder at viden er en dynamisk strrelse og ikke en statisk, eftersom viden bliver til gennem fortolkningen og den kontekst, hvori fortolkningen foregr. Hvad s med ekspliciteret viden? Er det information eller viden? Jens Rasmussen skriver at Nr viden betragtes en ting eller som substans lgges der alt for megen vgt p den vidensmssige genstand og dermed alt for lidt p de perspektiver, formodninger og referencerammer som iagttageren iagttager ud fra. Udfordringen i dag bestr i at vedkende sig, det vil sige erkende og anerkende, at viden er et produkt af fortolkningsmssige processer ADDIN EN.CITE Rasmussen19979:1001Jens Rasmussen1997Socialisering og læring i det refleksivt moderneKøbenhavnUnge Pædagoger87-87400-96-0(Rasmussen 1997:100) eller sagt p en anden mde: Viden er konstruktion. Vi mener, at hvis viden er fortolket information, vil ekspliciteret viden vre information for alle andre end den, der ekspliciterer den, hvilket leder os over i afklaringen af videndeling.
Vi betragter herefter viden som et kognitivt element af erkendelse og erfaring hos den enkelte og skelner dermed viden fra information og data.
Vi m i forlngelse heraf konstatere, at den videndeling, der har vores interesse, og som vi nsker at undersge forventningen om, slet ikke er meningsfuld forstet som videndeling, men snarere som informationsdeling. Vi vil derfor i det flgende tale om informationsdeling.
3 Videndeling som informationsdeling
Det er vores antagelse, at der i sproglige udtryk ligger en forstelse af informationsdeling som en dybt forankret som overfrselsforstelse af de kommunikative processer. Eksempelvis beskriver Danmarks Tekniske Universitet forventningerne til videnoverfrsel i sin forskningsstrategi sledes: DTU har som et universitet det centrale forml at skabe og overfre viden til det omgivende samfund. Den vsentligste videnoverfrsel sker via de kandidater, vi uddanner, og resultaterne af den forskning, vi udfrer (DTUs Forskningsstrategi 2002). Forskningsstrategiens formuleringer kan tolkes som en forstelse af, at viden overfres fra kandidaten til arbejdspladsen eller samfundet. Alternativt kan det forsts som en beskrivelse af, at de nyuddannede kandidater gr ud i samfundet med deres viden, uden at det skal forsts som en opfattelse af informationsdeling mellem individer.
Hvis frstnvnte tolkning af udsagnet er rigtig, kendetegnes begrebet videnoverfrsel ved en metafor, som vi antager er meget udbredt for den grundlggende opfattelse af videndeling. Vi har argumenteret for, at det er en gngs opfattelse, at der med videns- eller informationsdeling forsts, at der overfres viden eller information fra A til B uden at denne ndrer form i processen. Vi vil i det flgende undersge baggrunden for denne forstelse af delingsprocessen, set som en kommunikationsproces, og vil undersge alternative forstelser af kommunikationsprocessen, som kan perspektivere overfrselsmodellen.
3.1 Shannon og Weavers kommunikationsmodel
At netop DTU taler om videnoverfrsel er egentlig ikke overraskende, udfra den betragtning, at den traditionelle kommunikationsmodel har et naturvidenskabeligt-teknisk udspring i vrket A Mathematical Theory of Communication (Shannon & Weaver 1949). Vrket og den heri skitserede model fik stor betydning for informations- og kommunikationsteoriernes senere udvikling. Modellen, gengivet i figur 4, anvendes til at analysere, hvorledes kommunikationskanaler som telefonkabler og radioblger kunne udnyttes njagtigt og effektivt.
Figur 4: Shannons kommunikationsmodel (Shannon & Weaver 1949)
Elementerne i kommunikationsforlbet er beskrevet sledes (Shannon & Weaver 1949):
Informationskilden producerer et budskab som skal sendes til modtageren
Senderen producerer et signal, som er tilpasset den kanal, signalet skal overfres gennem
Kanalen er det medie, som skal overfre signalet
Modtageren genskaber signalet fra senderen
Destinationen er de eller de personer, som budskabet er rettet mod
Budskabet kan undervejs blive forstyrret eller forvrnget af en stjkilde
Shannon & Weaver hvder, at modellen kan generaliseres til at symbolisere hele sprgsmlet om menneskelig kommunikation: In oral speech the information source is the brain, the transmitter is the voice mechanisms producing the varying sound pressure (the signal) which is transmitted through the air (the channel) When I talk to you my brain is the information source, yours the destination; my vocal systems is the transmitter and your ear and associated nerve is the receiver (Shannon & Weaver 1949:7).
Desuden hvder de at: This is a theory so general that one does not need to say what kind of symbols are being considered whether written letters or words, or musical notes, or spoken words, or symphonic music, or pictures. The theory is deep enough so that the relationships it reveals indiscriminately apply to all these and to other forms of communication (Shannon & Weaver 1949:25).
Citatet med generaliseringen af modellen skal tilskrives Weavers bidrag til den flles bogudgivelse. Shannon forsgte ikke p samme mde at drage paralleller mellem modellen og den menneskelige kommunikation. I betragtning af, at bogen er udgivet midt i det 20. rhundrede kan det undre, at konstruktivistiske forskningsresultater fra s betydende personer som Jean Piaget eller John Dewey tilsyneladende helt har undget deres opmrksomhed. Selvom Shannon & Weaver fokuserede p lsningen af de tekniske problemer, var svel semantik som effektivitet inkluderet i deres mlestok for et vellykket kommunikationsforlb.
Shannon & Weaver opstillede 3 problemer i kommunikationsprocessen:
Niveau A (et teknisk problem):Hvor prcist kan kommunikationssymbolerne overfres?Niveau B (et semanisk problem):Hvor njagtigt udtrykker de overfrte symboler den nskede betydning?Niveau C (et effektivitetsproblem):Hvor effektivt pvirker den modtagne betydning adfrden p den nskede mde? ADDIN EN.CITE Fiske199815:181John Fiske1998KommunikationsteoriBoråsWahlström & WidstrandLennart Olofsson91-46-17047-2(Fiske 1998:18)
Iflge Shannon & Weaver sker en forbedring af kommunikationsprocessen som de definerer ved strre njagtighed og effektivitet ved en justering p et eller flere af de tre ovennvnte niveauer. Stjproblemet havde Shannon & Weavers strste interesse. Stj beskrives som det, der tilfjes signalet, som gr ud over afsenderens hensigt, f.eks. lydforvrngning i telefonforbindelsen eller forstyrrelser af fjernsynsbilledet. Opfattelsen af stj er imidlertid blevet udvidet til at omfatte alle de signaler, der ikke er udget fra afsenderen, eller den stj, der gr afkodningen af signalet vanskelig.
Hvis kommunikationsprocessen ikke opnr den forventede effekt, anser Shannon & Weaver problemet for at vre begrundet i tekniske, semantiske eller effektivitetsmssige problemer. Kommunikationsprocessen opfattes som mekanisk. Afsenderens budskab kan blive forstyrret af stj undervejs til modtageren. Ved at effektivisere de mellemliggende processer fra afsender til modtager, er der strre chance for at budskabet bliver modtaget i den form og med det indhold, som afsenderen havde intentioner om. Kommunikationens effektivitet bestr i, at modtageren reagerer p budskabets betydning som nsket af afsenderen. The effectiveness problems are concerned with the success with which the meaning conveyed to the receiver leads to the desired conduct on his part (Shannon & Weaver 1949:5).
Shannon & Weavers model beskriver et linert kommunikationsforhold mellem afsender A og modtager B. Som transmission af musik eller TV-billeder kan forestillinger om overfrsel af viden fra A til B vre opstet. Der kan vre stj p linien, men det er utilsigtet og uhensigtsmssigt. Det er denne idealiserede forestilling om hensigtsmssig overfrsel af information fra A til B, der genfindes i udsagn om videndeling og undervisningsmodeller baseret p tankpasser-pdagogik, som vi vender tilbage til i kapitlet om lring.
P trods af at Shannon & Weavers kommunikationsmodel havde et teknisk forml, har isr Weavers generaliseringer af modellens anvendelse til beskrivelse af mellemmenneskelig kommunikation fet stor gennemslagskraft, hvilket mske kan begrundes med, at mange opfatter den som intuitiv rigtig. Dermed mener vi, at en meddelelse afsendt af A, og som A tolker som rigtigt modtaget (eller forstet) af B, opfattes som et parameter for succesfuld kommunikation. Deraf flger de mske ureflekterede forestillinger om videndeling, som kom til udtryk hos de to kolleger, der mdtes p trappen p deres arbejdsplads, og blev enige om at videndele.
Fastholder vi Shannon & Weavers teoretiske model og overfrer den til en semantisk kommunikationsproces, vil vi opfatte kommunikationsproblemer mellem afsender og modtager som begrundet i stj. Stjen kan vre af teknisk karakter, som f.eks. flimmer p skrmen (niveau A) eller have semantisk karakter, som f.eks. grammatisk ukorrekte formuleringer (niveau B), der virker meningsforstyrrende. Afsenderens hensigt giver sig derfor ikke i tilstrkkelig grad udtryk i modtagerens adfrd (niveau C). Konsekvensen heraf vil iflge Shannon & Weavers model vre, at der skal ske reguleringer p niveau A, B eller C for at kommunikationsprocessen kan anses for at vre vellykket.
Hvis vi skulle anvende Shannon & Weawers model i forhold til videndeling medieret af intranet p Bispebjerg Hospital, ville vi interessere os for intranettet som transmitter og modtager, og i srlig grad for de stjkilder, der kan pvirke transmissionen fra afsender til destination, dvs. de tekniske muligheder og begrnsninger, der ligger i Bispebjerg Hospitals intranet: Er visningen den samme p modtagerskrmen som hos afsenderen? Er transmissionstiden et problem? Eller vi kunne fokusere p de semantiske problemstillinger, svarende til modellens niveau B: Hvordan er indholdsleverandrer til intranettet i stand til at udtrykke sig prcist? Kan der transmitteres lyd og billeder? Eller vi kunne forholde os til eventuelle effektivitetsproblemer: Er der den nskede adfrdsndring? Der er ikke umiddelbart hos Shannon & Weawer noget bud p, hvordan effektivitetsproblemer skal fortolkes. Vi mener, at modellen er udtryk for en forholdsvis naiv forestilling om kommunikative processer. Modellen er relevant som illustration af en intuitiv hverdagsforestilling om kommunikative processer. Udfra et kritisk perspektiv kan den bruges til at belyse, hvad der i hvert fald ikke sker i forbindelse med informationsdeling.
3.2 Videreudviklinger af den linere kommunikationsmodel
En videreudvikling af modellen genfindes hos Laswell. Laswells model fokuserer p kommunikationens effekt. Udfra denne model ville et studie af videndeling medieret af BBH:Inet sge at besvare sprgsmlene hvem siger hvad, gennem hvilken kanal til hvem og med hvilken effekt? (Fiske 1998:48). Denne analysemetode er blevet brugt i nogle gymnasieskolers danskundervisning om massekommunikation, medier og reklamer. Nogle af os er igennem et langt skoleliv vnnet til at forestille sig, at der eksisterer et relativt linert kommunikationsforhold mellem A og B. Deraf har vi sluttet, at viden i samme omfang som musik eller TV-billeder er genstand for en direkte overfrsel fra A til B. Der kan vre stj p linien, men det er utilsigtet og uhensigtsmssigt.
I efterflgende flertrins-udviklinger af den linere model udbygges modellen med eventuelle mellemled mellem afsender og modtager, dvs. forskellige former for gatekeepers, serviceinstanser, journalister, godkendelsesprocedurer mv., der alle udgr trin i kommunikationsprocessen. Et studie i denne tradition ville fokusere p retningslinier for indhold p intranetttet, redaktrrettigheder og grnser for disse, eventuel adgangskontrol ift. redaktrerne osv.
I udviklingen af kommunikationsteorien sker med uses and gratifications-modellen et perspektivskifte fra afsender til modtager ADDIN EN.CITE Qvortrup200214:1441Lars Qvortrup2002Det hyperkomplekse samfundKøbehavnGyldendal3522(Qvortrup 2002:144). Modellen fokuserer p, hvordan budskabet afkodes og fortolkes hos modtageren, og her er indflydelsen fra det konstruktivistiske diskurs tydeligt. Modtageren konstruerer sin fortolkning udfra eksisterende kognitive skemaer. Vi kunne udfra denne model have valgt at undersge, hvordan budskaber p intranettet modtages og fortolkes i organisationen, eventuelt med henblik p feedback til indholdsleverandrer, der gerne vil prge modtagerens fortolkning.
Perspektivskiftet bliver endnu tydeligere i det, som Qvortrup kalder receptionsmodellen, hvor modtagerens receptionsforhold (gres) til hovedanliggende ADDIN EN.CITE Qvortrup200214:1461Lars Qvortrup2002Det hyperkomplekse samfundKøbehavnGyldendal3522(Qvortrup 2002:146). Til receptionsforhold hrer fx organisationskultur, samspil med andre medier og andre mennesker.
Et studie med denne tilgang kunne fokusere p den lringskultur, der er p Bispebjerg Hospital og samspillet mellem lringskultur og intranet: Er det fx velset i kollega-gruppen at stte sig til at sge p intranettet efter information, mens kollegaerne passer patienter? Hvordan fortolkes den information der findes p nettet i kollega-gruppen. Har udbredelsen af hygiejnehndbogen p intranettet medfrt afskaffelse af de tidligere ringbind i afdelingerne, og hvis ikke, hvad er s afgrende for hvad der bruges? Alt sammen meget interessante undersgelser der kunne vre relevante nok.
Flles for de linere modeller, som alle har afst i Shannon & Weavers kommunikationsmodel er, at der tilsigtes en flles forstelse af informationsindholdets betydning, dvs. at As oplevelse og forstelse af omverdenen vil vre identisk med Bs forstelse, hvis kommunikationen er vellykket. Konsekvensen heraf er en opfattelse af, at person As videnX ideelt set kan overfres direkte til person B og bevare sit indhold som videnX. Det er i denne ideelle betydning, at der tales om videns- og informationsdeling. De linre modeller har isr haft betydning i forbindelse med den strkt stigende udbredelse af massemedier, fx i journalistuddannelsen.
Vi har imidlertid valgt at interessere os for forventninger knyttet til videndeling med henblik p at forst begrebsindholdet og har i den forbindelse fundet, at Luhmanns kommunikationsteori er et godt udgangspunkt. Den bidrager isr med at rette vores opmrksomhed imod det forhold, at kommunikationsprocessen bestr af selektioner og i vrigt bidrager med at rette opmrksomheden imod, at vores undersgelse er en iagttagelse af en iagttagelse.
3.3 Systemteoretisk kommunikationsmodel
Forstelsen af kommunikation som involverer afsender og modtager er problematisk: Hvis man tager den som det, den er fdt som, nemlig en teknisk analytisk model, s vil vi ikke afvise den. Problemet opstr, nr Weaver generaliserer den som et udtryk for mellemmenneskelig kommunikation. S betragtes kommunikationen af Weaver som overfrsel, selvom afsenderen ikke giver noget fra sig og derfor ikke mister noget i kommunikationen.
En radikalt anderledes og ikke-liner mde at betragte kommunikation p, finder vi hos Luhmann. Luhmann mener, at kommunikation altid er en selektionsproces:
I den til enhver tid gldende henvisningshorisont, som kommunikationen frst selv konstituerer, griber den ud efter noget og lader andet ligge. Kommunikation er en processeren af selektion. Den udvlger ganske vist ikke p samme mde, som nr man fremdrager det ene eller det andet fra et forrd. En sdan opfattelse ville fre os tilbage til substansteorien og overfrselsmetaforikken. Den selektion, som aktualiseres i kommunikationen, konstituerer sin egen horisont; den konstituerer allerede det, som den vlger, som selektion, nemlig som information. Det som den meddeler, bliver ikke blot udvalgt, det er allerede selv et udvalg, og det bliver derfor meddelt. Kommunikation skal derfor ikke ses som en todelt selektionsproces, men som en tredelt selektionsproces. (Luhmann 2000:181)
De to selektioner foretages af den ene part (A) i kommunikationen, mens den tredje selektion foretages af den anden part (B). Selektionerne kan efterflgende give anledning til en eller anden form for handling.
Figur 4: Selektionerne (Qvortrup 2002:166)
Den frste selektion er information. Informationen vlges blandt mange muligheder man vlger at kommunikere t udvalg af information og ikke et andet ud af et uendeligt antal mulige valg.
Den anden selektion er valget af meddelelse eller meddelelsesform der vlges en mde at meddele den selekterede information p. Her kan der igen vlges blandt mange muligheder: Skriftligt eller mundtligt, som fortlling, hviskende, rbende osv.
Opdelingen af kommunikation i meddelelsesindhold og meddelelsesform adskiller sig ikke voldsomt fra de teorier vi allerede har beskftiget os med. Opmrksomheden omkring selektionen af information og meddelelse er imidlertid ikke en eksplicit del af tidligere modeller.
Der, hvor Luhmanns kommunikationsforstelse adskiller sig radikalt, er i forhold til den tredje selektion: Selektionen af forstelse hos den anden part. Den anden part kan vlge at forst bde information og meddelelse p enten den ene eller anden mde, eller slet ikke at forst. Forstelsen er herved gjort til en del af den kommunikative hndelse og ikke kun noget, der foregr i bevidstheden: De psykiske systemers tanker er stadig usynlige for hinanden, det eneste der kan iagttages er de valg af information og meddelelse, som kommunikationsparterne skiftevis foretager p grundlag af egne forforstelser. Dermed er det tydeligt, at Luhmanns kommunikationsteori har et konstruktivistisk udgangspunkt, hvor psykiske systemer konstruerer sin forstelse udfra iagttagelse og selviagttagelse.
Kommunikationen bestr sledes af iagttagelse af information og meddelelse som grundlag for forstelse. For det frste kan man i kommunikationsprocessen vlge at fokusere p informationsdelen, vlge at flge eller afvise denne, eller, for det andet kan man fokusere p, hvordan informationerne er blevet meddelt og vlge at flge eller afvise udsagnet p grundlag af meddelelsesformen. Lseren af dette projekt kan vlge/selektere sin forstelse i forhold til det informative indhold: begrebsundersgelse - eller til meddelelsens form: en traditionel akademisk fremstilling. En flge af, at der er disse to aspekter (information og meddelelse) ved kommunikation er, at der ogs er den dobbelte mulighed for tilkobling eller ikke tilkobling. Derfor br man vre opmrksom p ikke kun at fokusere p kommunikationens informationsdel.
Kommunikation er p denne mde en selvreferentiel proces, hvor parterne hele tiden m medprve, om deres valg er blevet forstet gennem iagttagelse af tilslutningsadfrden hos den der tales til, og dermed giver anledning til handling. Man kan - for at ge forstelse benytte sig af redundans, ved at vlge andre eksempler p informationer ssom analogier, metaforer eller lignende. Det kan dog give det andet problem at de nye eksempler frigr sig fra den oprindelige kontekst og opstr som selvstndige historier, hvorved der blot rejses nye forstelsesproblemer i den fortsatte kommunikation.
Ovenstende er at betragte som en 1. ordens iagttagelse. Der findes yderligere et niveau eller perspektiv: Enhver kommunikation er ikke bare en kommunikation, men ogs kommunikation om kommunikationen (Qvortrup 2002:166). Den kan formuleres sledes, at As information og meddelelse ikke er det eneste B iagttager. B forsger samtidig at iagttage de selektionskriterier A bruger ved meddelelsen af sine informationer. Vi m derfor skelne mellem 1. ordens og 2. ordens iagttagelse, fordi 2. ordens iagttagelser har betydning for alle selektioner i kommunikationsprocessen.
Figur 5: 1. og 2. ordens iagttagelse (Qvortrup 2002:167)
Det, som B forsger, er at iagttage As intentionalitet: B tillgger A intentioner/motiver for selektionen af information og meddelelse.
Et eksempel p iagttagelser og selektioner i kommunikationsprocessen kan findes hos Tolkien i det indledende kapitel til Hobitten:
Godmorgen! sagde Bilbo, og det mente han. Solen skinnede og grsset var meget grnt. Men Gandalf sendte ham et blik fra jnene under de buskede bryn, der stak lngere ud end skyggen p hans sorte hat.
Hvad mener du? spurgte han, nsker du mig en god morgen, eller mener du, at det er en god morgen, eller at det er en morgen, som er god at vre god i
Det alt sammen p n gang, sagde Bilbo.
Bilbo og Gandalf har herefter en kort samtale, hvori Gandalf efterlyser en deltager til sit eventyr og Hobitten afviser at vre denne deltager.
Han (Bilbo) havde vedtaget at han (Gandalf) nok ikke helt var hans nummer og nskede bare at han ville g. Men den gamle flyttede sig ikke af stedet, han stod og lnede sig til sin stok og stirrede p hobitten uden at sige noget, s Bilbo blev helt utilpas og lidt sur.
God morgen sagde han til sidst. Nej tak! Vi skal ikke have nogen eventyr her. De kan jo prve p den anden side af Hjen eller den anden side af Vandet og dermed ans han samtalen for afsluttet.
Sikke mange mder du bruger god morgen p sagde Gandalf. Nu mener du, at du helst vil vre fri for mig og at morgenen ikke bliver god, fr jeg gr min vej
(Tolkien 1984:9)
Citatet illustrerer, at Bilbos valg af meddelelsesform har betydning for Gandalfs iagttagelse af Bilbos motiver til at sige Godmorgen. Gandalf foretager en 2. ordens iagttagelse af Bilbos motiver, eller personlige selektionskriterier, for at sige God morgen. Denne ganske lille kommunikative handling kan forsts p mange mder, afhngigt af Gandalfs 2. ordens iagttagelse af Bilbos kommunikative handling og afhngigt af Gandalfs egne personlige selektionskriterier.
2. ordens iagttagelse implicerer ogs selviagttagelse, med henblik p at forst og eventuelt regulere sine egne forstelseskriterier. Denne 2. ordens iagttagelse kan gentages i det uendelige: A iagttager Bs kriterier for forstelses- og handlingsselektioner. Men A iagttager sandsynligvis ogs Bs kriterier for at iagttage As selektionskriterier. A ved sledes udmrket, at B ikke kun baserer sine handlinger p egne iboende kriterier, men ogs p Bs forsg p at iagttage/konstruere As selektionskriterier. Sagt med en anden metafor prver man at gennemskue hinanden, men psykiske systemer er iflge Luhmann lukkede systemer og derfor netop ikke gennemsigtige, dvs. de kan ikke gennemskues, hvorfor information om selektionskriterier heller ikke kan deles mellem psykiske systemer. Vi kan ikke give lseren fuld indsigt i begrundelsen for vores selektion af information eller i vores valg af fremstillingsform, ligesom vi ikke kan f indsigt i den forstelsesselektion, lseren foretager. Vi kan kun iagttage eventuelle tilkoblinger til kommunikationen.
Vi har i ovenstende argumenteret for, at viden- eller informationsdeling ikke kan betragtes som faktisk eller ideel overfrsel af information fra A til B. Det er derfor heller ikke meningsfuldt for os at diskutere informationsdeling, som vi konkluderede i foregende kapitel. Vi vil derfor foresl en anden terminologi om det forhold, som vi indledningsvis benvnte videndeling og efter frste begrebsundersgelse foreslog benvnelsen informationsdeling for. Vi vil i det flgende forst videndeling som meddelelse af information, bortset fra diskussioner af forventninger til videndeling, hvor det netop er forstelsen af videndelingsbegrebet, vi forholder os til.
4 Fra information til viden en lreproces
Vi har argumenteret for at skelne mellem data, information og viden hvor data er verdensreferencen, information er det, vi kan kommunikere om, og viden er en kognitiv konstruktion, baseret p erkendelse eller erfaring. Vi har ogs konstateret, at vi ikke kan tale om videndeling eller informationsdeling, men m begrnse os til at tale om meddelelse af information. Vi vil derfor i dette afsnit diskutere den problemstilling, der vedrrer de processer, som gr at information bliver til viden, dvs. den tolkning eller selektion af forstelse - som indgr i konstruktion af mening. Vi anlgger det perspektiv, at nr information bliver til viden, kan det betragtes som en lreproces hos den enkelte. Vi mener derfor, at vi kan lade os inspirere af den lringsteoretiske diskurs, nr vi efterflgende vil diskutere de kommunikative processer, som indgr i meddelelse af information.
I den lringsteoretiske diskurs er to problemstillinger, som er interessante i forhold til en undersgelse af videndeling medieret af intranet, eller rettere meddelelse af information i mediet intranet: en erkendelsesteoretisk problemstilling om, hvordan verden konstitueres i erkendelsen hos den enkelte, samt en pdagogisk problemstilling om hvordan information meddeles p en mde, som understtter forstelse og mske endda en bestemt forstelse. Vi vil frst, i forlngelse af diskussionen i kapitel 2 diskutere den erkendelsesteoretiske problemstilling og derefter diskutere perspektiver for intenderet lring.
4.1 Begrebet lring
Lringsteoretiske diskussioner kan, ligesom den epistemologiske diskussion, fres helt tilbage til antikken. Disse to diskussioner kan i nogen udstrkning siges at vre parallelle perspektiver inden for samme paradigme. En tidlig romersk teoretiker Quintillian, der s eleverne som krukker, lreren som en person, som hlder vske p krukkerne, og dermed lringens genstand som en vske. Det er naturligvis samme grundopfattelse vi trffer i den moderne tankpassermetafor (Laursen 1998:486).
Antagelsen om overfrsel, som vi kender fra Shannon & Weaver, genfindes i den undervisningsform, som den danske lringsforsker Steen Larsen har beskrevet som tankpasser-pdagogik. Dette undervisningsbegreb dkker over, at viden overfres fra lreren, bger, databaser eller andre videnskonserveringsmedier (Larsen, 1995) til eleven. Larsen definerer formen som det modtagende emne (eleven) og indholdet, som det stof der skal overfres. Han fremhver svagheden i at betragte stoffet og eleven som helt uafhngige fnomener, hvor indholdet overfres uden at det frer til ndringer af formen.
Voksenpdagogik-forskerne Merriam & Caffarella skriver, at en flles betegnelse for lring blandt psykologer specielt dem, der undersgte fnomenet i 1950erne er, at lring er en forandring i adfrd. Denne definition har iflge Merriam og Caffarella den mangel, at den ikke indfanger de forskelligheder, der er involveret i lring. Lring kan ogs forsts som en proces. Og s handler det mere om at finde ud af, hvad der sker, nr der finder lring sted (Merriam & Caffarella 1991:125).
Mads Hermansen anser ligeledes lring for at vre en proces, som resulterer i adfrds-, holdnings-, vrdindringer m.v. Han fastslr, at lring som begreb dkker over det, der sker inden i personen. Det kan alts vre et resultat af bde undervisning, trning, egenaktiviteter eller tilfldigheder. Hermansen mener yderligere, at forskellen skal kunne identificeres. Videre i sin definition af lring skriver han: Det er lring, hvis man kan identificere en forskel ved tilegnelse af frdigheder og kundskaber, erhvervelse af motoriske frdigheder, adfrdsndringer, holdningsndringer og flelsesreaktioner i tilknytning til visse foreteelser (Hermansen 2001:14).
Definitionen viser, at selv om der fokuseres p de indre processer i lringen, s kan begrebet ikke adskilles fra de reaktioner eller ndringer, som viser, at der har fundet lring sted.
4.2 Konstruktivistisk tilgang til lring
Konstruktivisme er en teori om erkendelse og sledes en teori om, hvordan mennesket erkender sin omverden, hvordan det lrer. Konstruktivismen har den grundantagelse, at den enkelte selv konstruerer sin mde at forst sig selv og sin omverden p, ud fra allerede opbyggede konstruktioner i form af begreber eller billeder af den verden, han eller hun lever i. Det sker via begrebsdifferentiering, ved at personen til stadighed afprver egen opfattelse i forhold til omverdenen.
Det centrale tema i konstruktivismen er sprgsmlet om sammenhngen mellem perception, erkendelse og virkelighed. Den traditionelle forstelse er, at verden eksisterer udenfor mennesket, uafhngigt af erkendelse. At erkendelse via undervisning kan overfres til den enkelte, bliver efter 1. Verdenskrig anfgtet af flere videnskabsfolk.
Den kendteste eksponent for konstruktivismen er Jean Piaget. Hans grundantagelse er, at iagttagelse af verden det vre sig ting, hndelser, tekst i en bog osv. ikke er mulig, med mindre vi antager, at den, der iagttager, allerede har dannet sig nogle strukturer, som det nye kan forbindes med. Gennem assimilationen indpasses og indoptages sanseindtryk fra omgivelserne sledes som tilfjelser og udbygninger af de allerede opbyggede kognitive skemaer eller erkendelsesstrukturer . og senereTilpasninger af individet til omgivelserne foregr ved akkommodation, dvs. en ndring af de allerede udviklede strukturer i relation til nye forhold i omgivelserne.. (Illeris 2000:27).
Nr pvirkninger fra omgivelserne ikke kan indpasses i de eksisterende skemaer, sker der sledes en akkomodation: Akkommodationen bestr i en nedbrydning eller omstrukturering af eksisterende strukturer, hvorved skemaerne ndres, s pvirkninger kan optages.
Piaget understreger, at vi med psykologisk ligevgt ikke mener hviletilstand. Vi anser ligevgt for at vre et resultat af individets udlignende aktiviteter overfor forstyrrelser ADDIN EN.CITE Piaget1971, 200025:277Jean Piaget1971, 2000Ligevægtsbegrebets rolle i psykologienKnud IllerisTekster om læringRoskildeRoskilde Universitetsforlag26-361964(Piaget 1971, 2000:27). Det er dermed tydeligt, for det frste, at Piaget tilskriver individet et aktivt forhold til egen lreproces og for det andet, at Piagets teori flytter fokus fra en objektiv verden til den verden, som vi som mennesker erfarer. Dermed er der et definitivt brud med de lrende som tomme krukker og med tankpasserpdagogikken, der som udgangspunkt har den lrende som vrende passivt modtagende af objektiv viden.
Motivationen for lring er iflge Piaget individets nske om at opn ligevgt i sit samspil med omgivelserne. Ligevgtsprocesserne kaldes adaptation, dvs. aktive tilpasningsprocesser, hvorved individet tilpasser sig omgivelserne samtidig med, at det sger at tilpasse omgivelserne til sine behov. Det er i den forbindelse afgrende vigtigt at notere sig (1) at en kognitiv ligevgtstilstand altid er bevgelig (hvilket ikke udelukker at den eventuelt kan vre stabil - (2) at en kognitiv ligevgtstilstand altid bestr af et system af aktiviteter fra individets side med udlignende virkning p resultatet af de ydre forstyrrelser ADDIN EN.CITE Piaget1971, 200025:337Jean Piaget1971, 2000Ligevægtsbegrebets rolle i psykologienKnud IllerisTekster om læringRoskildeRoskilde Universitetsforlag26-361964(Piaget 1971, 2000:33), idet det har betydning for, hvilke forestillinger man kan gre sig om, hvordan individet lrer. Lrer man ved udligning af forstyrrelse, dvs. med begrundelse i omverdenen eller lrer man med begrundelse i sig selv som Luhmann argumenterer for. Dette vender vi tilbage til.
Piaget kritiseres i dag for at mangle den sociale dimension, men set med samtidige jne var Piagets teori revolutionerende, idet den netop betonede det enkelte menneskes unikke betydning i dannelsen af kognitive lreprocesser.
Den sociale dimension i lreprocesserne kommer bl.a. til udtryk i teorier om kollaborativ lring. Selve ordet kollaborativ kommer af latin (colabore) og betyder at samarbejde. Kollaboration adskiller sig fra kooperation. Ved kooperation har gruppemedlemmerne foretaget en arbejdsdeling og lser selvstndigt nogle delopgaver, hvorefter dellsningerne samles til et hele. Der er alts tale om at koordinere sit arbejde. Derimod er iden bag kollaboration, at helheden er mere end summen af de enkelte dele. Det forklares med, at man, udover at lse selve opgaven, ogs interagerer med andre gruppemedlemmer i processen. Dette kan - forudsat at den kollaborative proces er vellykket - medfre, at den kognitive proces opfattes som delt eller distribueret. Vi har i arbejdet med dette projekt arbejdet kollaborativt med fokus p proces, men har i enkelte faser valgt at arbejde kooperativt med fokus p resultat.
Der er forskellige tilgange til kollaborativ lring, spndende fra den social-konstruktivistiske, (hvor interaktion med andre spiller en mindre rolle) over den sociokulturelle (hvor der lgges strre vgt p interaktionens rolle i lring) til den "flles kognition" (hvor interaktionen samler forskellige synsvinkler til et hele og sledes konstruerer en flles opfattelse af et problem).
Flles for tilgangene er, at kommunikation er et vigtigt element i kollaborativ lring. Den interaktion der finder sted, kan fx vre en diskussion i en gruppe, som frer til en refleksion, afklaring eller forstelse, som ikke var opstet, hvis man havde arbejdet isoleret. Nr man skal evaluere et kooperativt arbejde, vil der normalt udelukkende vre fokus p resultatet. Derimod vil man i kollaborativt arbejde ogs fokusere p processen, og selve produktet kan i nogle tilflde vre mindre vigtigt.
Kollaborativ lring er alts en lringsform, der bygger p, at tilegnelse af viden sker som sociale processer. Man kan sige, at kollaborativ lring er enhver lring, der finder sted som resultat af, at mennesker arbejder sammen, uanset om lringen er det primre officielle ml med samarbejdet, eller om det er et sekundrt, tilfldigt resultat. Det er i dette projekt isr interessant at se p teorier, der beskftiger sig med kollaborativ lring i arbejdspladssammenhng.
Vi vil i det flgende koncentrere os om den operative konstruktivismeteori, fordi den betoner kommunikationens betydning og dermed er relevant for en undersgelse af videndeling medieret af intranet eller meddelelse af information via mediet intranet. Den operative konstruktivisme har fet navn efter, at erkendelsen betragtes som en operation; nemlig den operation at markere en forskel en forskel mellem det, man nsker at rette opmrksomheden mod og mod alt andet. Nr et system skal lre noget, er det sledes ndt til at vre i et omverdensforhold. Den operative konstruktivisme er udviklet af sociologen Niklas Luhmann, som i dag spiller en stor rolle i den systemteoretiske diskussion.
4.3 System og omverden
Luhmann kombinerer synspunktet om, at der er en reel ydre verden alts en verden, der er uafhngig af, om mennesket erfarer den, og om at den enkelte har en aktiv bevidsthedsdannelse. Iflge Luhmann er det ikke interessant, at der skelnes mellem mennesket og omgivelserne, men mere interessant, at der er en difference mellem system og omverden. Han tager afstand fra det klassiske subjekt-objekt forhold og taler om et system-omverden forhold i stedet.
Systemer, bde psykiske systemer og sociale systemer, er karakteriseret ved at vre lukkede, selvreferentielle og autopoietiske:
At de er lukkede vil sige, at der ikke er noget umiddelbart forhold mellem system og omverden.
At et system er selvreferentielt vil sige, at det henter sine begrundelser fra sig selv.
At et system er autopoietisk vil sige, at det skaber sig selv. Det er ikke omgivelserne der skaber systemet, men systemet selv (Rasmussen 1997:134)
Det vil sige, at systemet finder begrundelser for sine handlinger og forstelser i sin egen skabelse. Systemer er iflge Luhmann en betegnelse for omrder i samfundet, ssom det politiske system, markedssystemet, uddannelsessystemet, sundhedssystemet osv., men betegnelsen dkker ogs over organisationer, sociale grupper og psykiske systemer forstet som bevidsthed.
Operationerne i systemet er afhngig af omverdenen, da omverdenens virkninger i form af irritationer eller forstyrrelser p systemet optrder i systemet som information for dets egne operationer i form af tnkning, hvis det er et psykisk system, eller i form af kommunikation, hvis det er et socialt system. Men de resultater, som systemets operationer resulterer i, er systemets egne og ikke omverdenens, for systemet kan kun udfre operationer indenfor dets egne grnser(Rasmussen 1997:136f).
4.4 Lring som operation
Set p den ovenfor beskrevne systemteoretiske baggrund vil det vre uden mening at bruge transfermodellens betragtning af lring som overfrsel af viden. Lring m forsts som en proces, hvori de psykiske systemer selv konstruerer deres viden.
I modstning til Piaget, som s lring som et sprgsml om adaptation, s ser Luhmann lring som et sprgsml om at trffe valg. Luhmann skriver i en fodnote Learning should be understood as an aspect of autopoiesis, i.e. as a change of structure within a closed system (and not: as adaption to a changing environment) (Luhmann 1990:18), hvor parantesen muligvis er en lille kritisk henvisning til Piaget: Nr et system lrer noget, sker det ikke som en aktivitet for at genoprette ligevgten i systemet eller overfor omverdenen, det ndrer sig p sine egne prmisser. Det er systemets egen fortolkning af utilpassethed, der ligger til grund for de strukturer, som det finder relevant at ndre. Dette sker i et forsg p at mestre omverdenens kompleksitet dvs. at opbygge tilstrkkelig intern kompleksitet til at kunne hndtere omverdenens kompleksitet.
Luhmann betragter erkendelse som en operation; nemlig den operation at gre en forskel. Erkendelse svarer sledes til at kunne foretage en skelnen, for derved at kunne beskrive et og ikke noget andet. Denne skelnen bliver til henover en grnse, der adskiller noget fra sig selv, hvorved denne skelnen (at definere grnsen), er et udtryk for det erkendende systems indre kompleksitet.
Iflge Luhmann kan kun kompleksitet reducere kompleksitet, hvilket vil sige, at systemet m have visse forudstninger en vis viden for at kunne komme videre. Selektionen er ndvendig af hensyn til systemets mulighed for at bearbejde og forholde sig til informationerne. Informationerne selekteres og bearbejdes gennem forforstelsens filter, og informationerne er noget andet. Grnsen defineres af det erkendende system selv, med reference til tilgngelighed for kommunikation.
Vi betragter herefter lring som konstruktion af mening, dvs. tilkobling til og selektion af forstelse i en kommunikativ proces. Vi mener, at vi udover Luhmanns systemteoretiske kommunikationsteori, kan hente inspiration i kollaborativ lringsteori, nr vi vil finde bud p, hvad der betinger selektion af forstelse. Der er iflge Luhmann det psykiske system, der med begrundelse i sig selv selekterer sin forstelse. Vi er af den opfattelse, at det psykiske systems begrundelser ikke er uafhngig af omverdenen og det psykiske systems tidligere erkendelse og erfaring.
4.5 Fra undervisning til intenderet lring
Vi mener, at meddelelse af information p intranet kan forsts som en lringssituation, hvor forstelsesselektionen er afgrende for, hvilken lring der er tale om. Nr det overhovedet er aktuelt, skyldes det bl.a., at der i bde undervisningsinstitutioner (som dog stadig kaldes undervisnings- og ikke lringsinstitutioner) og virksomheder er sket et skifte i retorikken og forstelsen af rollefordelingen i relation til lring. Dette sledes, at vgten fra at vre p undervisning er skiftet til at vre p lring. Dette markerer et ansvarsskifte, fra undervisningsinstitutionens/ arbejdspladsens ansvar for at alle ved det de skal vide til den studerendes/medarbejderens ansvar for at have tilstrkkelig og adkvat viden til at lse sin opgave. Dette skifte i forstelse er bannerfrt under mottoet Ansvar for egen lring (AFEL). En forklaring p dette skifte kan vre, at undervisning er ikke mulig som eneste lsning p behov for intenderet lring pga. kompleksitet i omverdenen og i opgavelsningen. Der er ganske enkelt ikke ressourcer til at undervise alle i alt. En anden forklaring kunne vre, at erkendelsen af det psykiske systems egenkontrol over forstelsesselektionen, sprnger illusionen om, at lringsbehov kan defineres af andre end det psykiske system selv.
Det er i dette skifte, at intranettet skriver sig ind som en understttende teknologi, der stiller information og lringsressourcer til rdighed for de lrende mske uden at institutionen gre sig ndvendige epistemologiske og pdagogiske overvejelser!
Nr lring tnkes som led i intenderet lring i sociale lringssystemer, er det ndvendigt ogs at tnke kommunikation, da lring ofte er en social aktivitet i et socialt system. De enkelte deltagere i det sociale lringssystem er at betragte som psykiske systemer, hvis bevidsthed ikke er tilgngelig for de andre deltagere. Det eneste synlige i det sociale lringssystem er derfor kommunikationen.
Rasmussen udtrykker det sledes: Kommunikationen er den mest elementre enhed i et socialt lringssystem. Nogen ville mske mene, at det mest grundlggende mtte vre handlinger, og at et lringssystem snarere skulle best af handlinger end af kommunikation; men sdan forholder det sig ikke (Rasmussen, 1997:149). Handlinger forudstter kommunikation, da en handlings betydning og den handlendes intentioner kun kan forsts gennem kommunikation.
Grundlaget for de processer, der skal finde sted i undervisningen, skal fastlgges i det sociale lringsmilj, hvilket kun kan ske gennem kommunikation. Kommunikationen er det eneste, der er synligt i det sociale lringssystem og er der, hvor den flles opmrksomhed kan samles. Undervisning kan derfor defineres som den srlige og specialiserede form for kommunikation, der nsker at forandre personer (Rasmussen 1997:150).
5 Teknologiforstelse
I udgivelsen If Only We Knew What We Know fra 1998 om videnledelse indledes med en historie om minearbejdere, der frs ihjel i minegangene uden at opdage, at de l direkte p en kulre, som kunne have varmet dem. Kullet var lige under dem, og de kunne ikke se det. Denne historie fortller iflge ODell & Grayson at hvad du ikke ved, kan og vil skade dig. I dag er der iflge ODell & Grayson blot tale om rer af knowledge (viden), der ligger hen untapped and unmined. Lsningen p dette kan vre et IT-vrktj til videnledelse, organisationen kan bruge:
Theyre learning how to mine knowledge with machinery called knowledge management. Theyre tapping into this hidden asset, capturing it, organizing it, transferring it, and using it to create customer value, operational excellence, and product innovation (ODell & Grayson 1998:ix).
Der udfoldes i dette eksempel en analogi, hvor viden med al mulig tydelighed betragtes som en fysisk entitet, som kan flyttes og hvis metaforen foldes ud anvendes som brndstof for kvalitets- og produktudvikling. Analogien giver anledning til flere overvejelser og koblingen mellem informationsteknologi og begrebet maskiner har konsekvenser for teknologiforstelsen, en teknologiforstelse der har rdder i tilbage i industrisamfundets teknologiopfattelse. Qvortrup peger p tre relaterede problemstillinger, hvoraf vi allerede har vret inde p de to ADDIN EN.CITE Qvortrup2002141Lars Qvortrup2002Det hyperkomplekse samfundKøbehavnGyldendal3522(Qvortrup 2002:195)
For det frste er er det kendetegnende, at teknologien betegnes som en maskine, der er menneskets lydige redskab, dvs. man associerer til traditionelle redskaber ssom trykluftbor, motorsav og andre maskiner. Denne anvendelse af maskin-metaforen giver et problem i forstelsen af informationsteknologien, idet maskinmetaforen kan rumme uhensigtsmssige betydninger. Frem for at forst informationsteknologi som maskine, er der mere perspektiv i at forst informationsteknologi som et udbredelsesmedie.
For det andet er en afledt problemstilling at information betragtes som en substans en slags rstof for informationsmaskinen. Er det muligt at sige, at p samme mde som en boreplatform flytter olien op af undergrunden og et olieraffinaderi bearbejder olie, sledes flytter og bearbejder informationsteknologien information? Teknologi betragtes som maskinen, der bearbejder informationen, og information analyseres som en fysisk substans, frem for som en forskel, der gr en forskel.
Den tredje problemstilling er forholdet mellem bruger og teknologi. Informationsteknologien kritiseres for at vre fremmedgrende. Der tilstrbes et ideal, hvor informationsteknologien er menneskets lydige redskab, frem for at den analyseres som menneskets ligestillede medaktr. Men medie er ikke en passiv strrelse i hnderne p en omnipotent bruger. Computeren for ikke at tale om det digitale net gr som medie noget ved brugeren og brugeren-med-computer er p mange mder anderledes en brugeren-uden-computer ADDIN EN.CITE Qvortrup200214:228ff1Lars Qvortrup2002Det hyperkomplekse samfundKøbehavnGyldendal3522(Qvortrup 2002:230).
For at kunne lede en stor organisation, administrere et moderne sundhedsvsen, kan det vre hensigtsmssigt at benytte sig af en teknologi, hvis ml er at forge medarbejderes kompetencer. Informationsteknologien herunder f.eks. intranet er sledes ikke en maskine, hvis ml er at transportere information. Mlet er at mestre en hyperkompleks verden gennem at kunne reducere kompleksitet. Nr medarbejdere fr mulighed for at forge deres kompleksitetsniveau, kan de ge kapaciteten til at reducere omverdenens kompleksitet idet informationsteknologien giver mulighed for, forstet som udbredelsesmedie, at tilkoble sig mere kommunikation end nogensinde fr.
Der er i denne forstelse tale om, at intranettet som medie gr noget ved medarbejderen; medarbejderen-uden-intranet er p mange mder anderledes end medarbejderen-med-intranet. Medarbejderen-med-intranet kan opleve delegering af motiver fra den ene til den anden situation: medarbejderen-uden-intranet udver fagligt skn udfra kvalifikationer og erfaring og en begrnset mngde retningslinier. Motivet er god pleje og behandling med fokus p patienten. Medarbejderen-med-intranet kan i nogen udstrkning henholde sig til en principielt ubegrnset mngde retningslinier for udvelse af praksis. Motivet er i den situation overholdelse af retningslinier. Man kunne imidlertid ogs forestille sig, at medarbejderen-med-intranet kan udvikle sit faglige skn eller bidrage til udvikling fagligt skn ved at tilkoble sig kommunikation om det faglige skn.
For at kunne belyse hvorledes intranettet indgr i omverdenen hos intranettets beslutningstagere og brugere, vil vi i det flgende se p baggrunden for intranettets implementering og organisation.
5.1 Et teknologisk udbredelsesmedie
I den traditionelle teknologiopfattelse, med rdder i industrisamfundet og Shannon & Weawers kommunikationsteori, betragtes informationsteknologi, p linie med al anden teknologi, som redskab, hvilket fx kommer til udtryk i metaforen kommunikationskanal. Redskaber er kendetegnet ved at vre passive og har ikke i sig selv betydning for den substans, de anvendes i forhold til. Alternativt kan informationsteknologi opfattes som et udbredelsesmedie. Et udbredelsesmedie kendetegnes af:
Udbredelsesmedierne foretager selektioner ved hjlp af deres egen teknik, de danner deres egen opretholdelses-, sammenlignings- og forbedringsmuligheder, som dog kun kan benyttes p grundlag af standardiseringer. Den kommunikation der kan tjene som grundlag for yderligere kommunikation, bliver, sammenlignet med interaktions- og erindringsbunden mundtlig overlevering, udvidet umdeligt og samtidig indskrnket. Med alle disse udviklinger af sprog- og udbredelsesteknik bliver det frst for alvor tvivlsomt, hvilken kommunikation der overhovedet har succes, dvs. kan motivere til bekrftelse. (Luhmann 2000:202, vores kursivering).
Med dette citat nsker vi at illustrere, at succeskriteriet for kommunikation er bekrftelse. Hvis der mangler mulighed for bekrftelse i mediet, vanskeliggres kommunikationsdeltagernes gensidige iagttagelse af forstelse og videre kommunikation. Derved besvrliggres vurderingen af, om kommunikationen er succesfuld.
Der er iflge Luhmann et kulturelt bestemt forrd af mulige temaer, der kan bruges i kommunikationen og dermed ogs i udbredelsesmediet. Disse str til rdighed for hurtig brug i konkrete kommunikative processer. Gennem tematisering styrer sociale systemer kommunikationsprocessen. Tematiseringen bidrager til koordination mellem system og omverden, ved at bde reduktion og opbygning af kompleksitet foregr p en og samme tid. Temaer har en sagsdimension, en tidsdimension og en socialdimension (Luhmann 2000):
I sagsdimensionen er det afgrnsningen af information der afgres.
I tidsdimensionen afgres det, hvornr en given information skal behandles.
I socialdimensionen prsenteres og reprsenteres kommunikationens deltagere.
Sledes kan man sige, at intranettet er det udbredelsesmedie, der gennem muligheder og begrnsninger, sin semantik og meddelelsesform, fungerer som kommunikativ omverden for brugeren (det psykiske system) af intranettet . Det psykiske system afgr selv, i sin reduktion af kompleksiteten i det sociale systems kommunikation, hvilke former for information, der bider p erkendelsen.
5.2 Intranet som udbredelsesmedie
Intranettet kan p mange mder kaldes for organisationens internet. Med udsigt til at kunne opn internettets fordele som information udvekslings- og sgevrktj internt i organisationen, har det medfrt en stor interesse for at implementere intranet i organisationer, som aflser for traditionelle udbredelsesmedier som fx personalehndbger, opslagstavler og lignende.
En definition p intranet blandt mange nogenlunde enslydende i den tekniske litteratur, er: A private network in which acces is limited to authorized users and a security meausure known as a firewall is employed to prevent unauthorized users from gaining access (Greenlaw & Hepp 1999:520).
Intranettets tidsdimension: I lighed med andre udbredelsesmedier som de ovenstende er der overvejende tale om tekst, men intranettet bner for multimedie-muligheder som ikke findes i fx trykte medier. Intranettet har desuden en strre tilgngelighed end papirbrne udbredelsesmedier. Intranettet bliver ikke vk (bortset fra at serveren gr ned)! Derudover er det en afgrende forskel at information p intranettet kan opdateres og dermed ikke har samme bestandige form som personalehndbger, personalebladet o.lign. Information p intranettet, som var der i gr, kan vre vk i morgen, sfremt det af redaktren vurderes som irrelevant. Til gengld er det altid den sidste (og gldende) information/version, man fr adgang til. Samtidig har intranettet strre bestandighed og udbredelse end mundtlig udbredelse. Intranettets tidsdimension er alts mere udstrakt i tid end mundtlig udbredelse og mere begrnset i tid end papirbren udbredelse.
Intranettets sagsdimension: Intranettet er sledes en samling af internetteknologi i en organisation, hvorunder de samme teknologier anvendes som ved Internettet her menes der internetbrowsere, web-servere m.m. Principperne er de samme som for world wide web, at det med brug af hypertekst er muligt at linke imellem dokumenter. Dette giver srlige muligheder for koblinger af information, som ikke i samme udstrkning findes i trykte medier, hvor man kun kan henvise til andre dokumenter. Linking mellem dokumenter giver brugeren mulighed for at forflge forskellige interesser igennem den tilgngelige information eller med en fysisk metafor at flge forskellige stier. I det omfang, det er muligt for brugeren at redigere i intranettets indhold, vil man ogs kunne tilfje nye koblinger mellem dokumenter, eller alternativt foresl dette for redaktren. Intranet kan variere bde i indhold. Den type information, der typisk spredes via intranettet, er dokumenter indeholdende tekster og grafik, og sagsdimensionen kan styrkes ved implementering af eksempelvis sgemuligheder. Som det er tilfldet med trykte udbredelsesmedier er der srlige problemstillinger, der vedrrer adgang til at definere sagsdimensionen: gatekeepers og barrierer i form af redaktrer, styregruppe og deres definition af legitime temaer og bidrag.
Intranettets socialdimension: I modstning til Internettet er intranettet et privat, afgrnset netvrk, der tilhrer en organisation. Normalt har alle medarbejdere i en organisation adgang til intranettet, men i nogle tilflde er enkelte omrder reserveret eksempelvis ledelsen. I modstning til papirbrne udbredelsesmedier kan intranettet ikke umiddelbart bres med og kan kun i begrnset omfang gives et personligt prg. Til understttelse af socialdimensionen det muligt at implementere tekniske applikationer som chatfunktioner og diskussionsgrupper.
6 Diskussionstemaer
Vi vil i det flgende afsnit diskutere teoretiske temaer i relation til vores problemformulering. Temaerne har ikke vret defineret p forhnd, men er udsprunget af vores arbejde med teorien og de diskussioner, vi har haft i gruppen. Temaerne relaterer sig alts alene til teorien, men selvsagt med blik for, hvilke temaer der er relevante at diskutere i forhold til vores empiri. Vi vil derfor vende tilbage til temaerne i vores afsluttende diskussion.
Diskussionen vil omhandle tre hovedtemaer: Viden, kommunikation og lring, samt et tema, der forholder sig til det metateoretiske niveau i projektet. Til hvert tema knytter sig et antal bidrag, som fra forskelligt perspektiv iagttager temaet i forhold til problemformuleringen. Bidragenes relevans for vore hypoteser diskuteres og hypoteserne reformuleres, s de er konsistente med resultaterne af vore teoretiske undersgelser.
Fremstillingsformen, med temaer og bidrag, kan synes usammenhngende, men vi mener at det er i overensstemmelse med vores teoretiske fundament at (ordne) kommunikationssammenhnge gennem temaer, som bidrag til temaet kan relatere sig til (Luhmann 2000:196).
Vi kan med en fysisk metafor sige, at der er tale om brikker fra samme puslespil, men at det ikke er hele puslespillet. Hvert bidrag kan betragtes som en iagttagelse over en forskel og dermed ikke over en anden forskel. Vi kunne have valgt andre forskelle som iagttagelsesoptik og ville s have set noget andet, men ikke dette. Disse bidrag reprsenterer imidlertid de forskelle, de perspektiver, som vi har fundet det interessant at diskutere.
Tema 1: Viden ja men hvilken viden?
Bidrag 1 Et sprgsml om sandhed og flles viden?
Vi har i kapitel 2 diskuteret begrebet viden, ud fra p den ene side den klassiske og artefaktorienteret epistemologi og p den anden side den pragmatiske og procesorienterede epistemologi, som har afst i en konstruktivistisk lringsopfattelse. Vi har herudfra etableret en skelnen mellem data, forstet som verdensreference, information, forstet som strukturerede og dermed fortolkede data, som kan meddeles og viden, forstet som et kognitivt element af erkendelse og erfaring hos den enkelte. Med dette pluralistiske epistemologiske udgangspunkt str vi imidlertid med det problem, at vi ikke har et sandhedskriterium. Hvis viden defineres som et kognitivt element af erkendelse og erfaring hos den enkelte, udelukkes mulighed for flles viden og dermed mulighed for at skelne sand viden fra ikke sand viden. Hvordan skelnes viden fra ikke-viden med et pragmatisk epistemologisk perspektiv?
Ved at stille sprgsmlet antager vi, at det er relevant at tale om sand viden, men hvis ikke, str vi i det relativistiske dilemma, at alt er lige gyldigt. Per Fibk Laursen beskriver dilemmaet p denne mde:
For konstruktivismen som erkendelsesteori er det i den radikale udgave et problem at den mangler et sandhedskriterium. Hvis opfattelsen af omverdenen er noget, som skabes i den enkeltes hoved, hvordan kan man s skelne mellem sand viden og fejlopfattelser?Det behver imidlertid ikke vre noget problem for den didaktiske konstruktivisme. Man kan betragte den lrendes konstruktionsarbejde som led i en arbejdsproces frem mod et bygningsvrk, der skal leve op til en rkke standardkrav. Eller med andre ord: frem mod en erkendelse af verden, som er i overensstemmelse med den eksisterende faglige og videnskabelige viden (eller information, red.) (Laursen 1998:491, vores kursivering).
Laursen lser alts dilemmaet ved at sige, at den mere gyldige viden er den, der er i overensstemmelse med etableret faglig og videnskabelig viden. Dermed er vi nsten ved en cirkelslutning: vi afviser den objektive sandhed (justified true belief), fordi vi med et konstruktivistisk udgangspunkt ikke kan tale om n sandhed og antager derfor en pragmatisk epistemologi, som s ender i ren relativisme. Derfor vlger vi en pluralistisk epistemologi, som forholder sig til eksisterende faglig og videnskabelig viden.
Forskningen bliver dermed den eneste legitime vej mod en ny relativ sandhed. Hvis viden udfra den pluralistiske epistemologi ikke skal vre en statisk strrelse, placeres her et umdeligt stort ansvar p forskningens rolle i samfundet som ophav til udvikling i den videnskabelige viden, samt, ikke mindst, et stort ansvar for kommunikation om videnskabelig viden og et ikke mindre ansvar p praktikernes rolle i omstningen af ny, videnskabelig viden til praksis. Det er imidlertid mindre benlyst, hvordan den eksisterende faglige viden udvikles, og hvem der har ansvar for kommunikation om udvikling i eksisterende faglig viden. Det er netop i dette problemfelt, at den aktuelle interesse for videndeling skriver sig ind.
Hvis vi antager Laursens standpunkt skal den enkeltes videnskonstruktion sledes mle sig op mod etableret faglig og videnskabelig viden. For at kunne dette skal den enkelte have adgang til etableret faglig og videnskabelig viden og det er sandsynligt, at intranettet p Bispebjerg Hospital netop er denne adgang til etableret faglig og videnskabelig viden, som hospitalet medarbejdere kan forholde deres videnskonstruktion til.
Vi indledte projektet med hypotesen H1: Intranettet p Bispebjerg Hospital bruges overvejende til spredning af information, f.eks. i form af retningslinier.
Vi vil p baggrund af ovenstende reformulere hypotesen til H1: Intranettet p Bispebjerg Hospital meddeler overvejende information om etableret faglig og videnskabelig viden til brug for medarbejdernes videnskonstruktion.
Bidrag 2 Viden i en kontekst
Vi har ogs i afsnit 2.1, med afst i konstruktivismen, defineret bde information og viden som kontekstafhngig. Kontekst er i denne forbindelse bde situation og person. At information og viden er kontekstafhngig, har den konsekvens, at den ikke umiddelbart kan overfres fra en kontekst til en anden. P den baggrund har vi afvist forestillingen om overfrsel af viden og begrebet videndeling. Vi har i stedet foreslet meddelelse af information, hvilket vi vender tilbage til i tema 2.
Vi har i bidrag 1 antaget en pluralistisk epistemologi, der forholder sig til eksisterende faglig og videnskabelig viden og placerer ansvar for udvikling i den videnskabelige viden, samt meddelelse af information herom, p forskningen. Hvis vi betragter viden og information som kontekstafhngig, rejser det det meget vanskelige sprgsml om, hvordan forskningsresultater, som er skabt i en bestemt kontekst, s kan blive til viden i andre sammenhnge? Traditionelt, i en klassisk epistemologisk ramme, er dette problem sgt lst ved abstraktion og generalisering, hvilket kan betragtes som mder at reducere kompleksitet p. Max Boisot, skriver
At an intuitive level we perceive complexity and abstraction to be antithetical to each other: the more you have of the one, the less you will have of the other.. For our purpose, abstraction can be considered an act of cognitive simplification which spare us the need to deal with the complexities that surround us (Boisot 1999:6).
Abstraktion er ensbetydende med at reducere antallet af mulige kategorier, der kan trkkes p, eller med en anden terminologi, at reducere antallet af forskelle og dermed minimere kontingensproblemet, dvs. de mulige og ikke ndvendige kategorier. Generalisering er ensbetydende med at lade det, der glder for noget, ogs glde for noget andet, under hensyntagen til fx et statistisk signifikansniveau. Med abstraktion og generalisering sker der en dekobling af information og viden fra dens kontekst, hvilket vi mener begrnser iagttagerens mulighed for iagttagelse. Forskningen har traditionelt forholdt sig dette sprgsml gennem krav til forskningens validitet, realiabilitet og generaliserbarhed, som garanter for forskningsresultaternes kvalitet.
En anden tilgang til hndteringen af kontingensproblemet kunne vre at styrke grundlaget for iagttagelse. Udfra Luhmanns systemteoretiske udgangspunkt ger det iagttagende system sin egenkompleksitet for at hndtere omverdenens kompleksitet. Omverdenen kunne i denne forbindelse vre forskningens meddelelse af information om udvikling i videnskabelig viden. Hvis den iagttagende alene kan iagttage abstraktion og generalisering, m informationen tages for plydende eller afvises. Sandsynligheden for afvisning stiger med abstraktionsniveauet, fordi konteksten er fravrende, og der er god grund til i videst mulig omfang at lade kontekst vre synlig for iagttageren. Vi kender alle til situationer, hvor vi selv, eller dem vi henvender os til, sprger uddybende kan du komme med et eksempel. Der sprges her til en kontekst, hvilket vi tolker som udtryk for, at et hjt abstraktionsniveau vanskeliggr forstelsesselektionen. Dette kommer ogs til udtryk i Hanne Fredslunds formulering af tre hermeneutisk baserede videnskabsteoretiske kvalitetskriterier:
At forskeren ekspliciterer sin forforstelse og dermed synliggr det subjekt forskeren er.At der i fremstilling af forskningsprocessen redegres og argumenteres for hvert skridt i forskningsprocessen og At fortolkningens omsttelighed til andre situationer diskuteres (Fredslund 1999:87ff)
Hvis disse kvalitetskriterier for kommunikation om videnskabelig viden efterkommes, bliver grundlaget for iagttagelse styrket og kompleksiteten strre. Vi vil nu foretage en generalisering og foresl, at det samme gr sig gldende for kommunikation om faglig viden.
Dette frer os over i det tredje bidrag om viden, som ogs vedrrer hndtering af kompleksitet, men i forhold til intranet. Inden vi gr dertil, tager vi endnu et kig p vores reformulerede hypotese H1: Intranettet p Bispebjerg Hospital meddeler information om etableret faglig og videnskabelig viden til brug for medarbejdernes videnskonstruktion. I forhold til ovenstende vil vi endnu engang reformulere hypotese H1:
H1: Intranettet p Bispebjerg Hospital meddeler overvejende information om etableret faglig og videnskabelig viden til brug for medarbejdernes videnskonstruktion. Information meddeles overvejende i abstrakt og generaliseret form, med fravr af synlig kontekst og selektionskriterier.
Bidrag 3 Informationsoverskud p intranettet
Vi har i bidrag 2 antaget, at viden og information er kontekstafhngige strrelser og argumenteret for, at kontekst og selektionskriterier i videst muligt omfang gres transparente for iagttageren, hvilket i denne sammenhng vil sige brugerne af intranettet. Dette kan fx gres ved eksplicitering af den forforstelse og proces, der ligger til grund for selektion af information, samt diskussion af omsttelighed (generaliserbarhed). Dette giver imidlertid anledning til en anden problemstilling, nemlig det, der kan benvnes informationsoverskud eller kontingens. Ole Thyssen har beskrevet det sledes:
Det er umuligt at flge med. Ethvert pensum eksploderer. Det bliver irrationelt at basere en beslutning p den relevante information, fordi der er for meget. Og det bliver umuligt at stte sig ind i den relevante litteratur fr man skriver, fordi der er for mange titler. Aktrer drukner i information, som ikke er til at skelne fra forurening vidensforurening (Thyssen 1999:19).
Denne problemstilling er med internettets hastige vkst blevet endnu mere aktuel, s det fx for os har vret relevant at opgre antallet af hits p begreber som videndeling og videnoverfrsel frem for at undersge, hvilken information der rent faktisk gemmer sig i de sgte websites.
Organisationers intranet kan i sig selv betragtes som udtryk for en kompleksitetsreduktion: Det relevante omrde at sge information i, er p forhnd afgrnset og organisationen ptager sig p den mde ansvaret for at definere relevanskriterier for medarbejdernes informationsbehov. P trods heraf, kan intranet vre ganske omfangsrige og kommunikere store mngder af information, som det kan vre vanskeligt for brugerne at selektere. Hvis den forforstelse og proces, der ligger til grund for selektion af information, s ydermere skal ekspliciteres i forhold til alle kommunikative ytringer p intranettet, dvs. eksplicitte 2. ordens iagttagelser om kommunikationen, og informationens omsttelighed skal diskuteres, bliver den samlede informationsmngde enorm. Brugeren efterlades med en stor opgave at selektere information, med risiko for at brugeren alene iagttager mngden af information, p samme mde som vi alene forholdt os til antallet af hits p videndeling og ikke til informationen i hvert enkelt hit.
Vi str dermed med et dilemma som Lars Qvortrup beskriver p flgende mde:
Der har altid eksisteret et dilemma mellem p den ene side at have flest mulige tilkoblinger til sin omverden (vre s godt informeret som muligt) og p den anden side at mtte skre strstedelen af disse tilkoblinger fra (indbygge filtre, gatekeepers osv.) for overhovedet at kunne vre beslutningsdygtige (Qvortrup 2002:25).
Vi vil ikke afvise, at der er behov for abstraktion og generalisering, blot notere os, at det begrnser den enkeltes mulighed for videnskonstruktion. Eller sagt p en anden mde: Muligheden for at informationen gr en forskel er mindre, nr informationen er abstrakt og generaliseret.
Meddelelse af information p intranet kan sledes have stratificerende konsekvenser for brugerne af intranet, idet informationen bliver svrt tilgngelig: Brugeren skal for det frste have adgang til intranettet; for det andet have en tilstrkkelig fortrolighed med brug af den browserbaserede grnseflade og endelig have tilstrkkelig intellektuel kapital til at hndtere store mngder af abstrakt og generaliseret information. Intranet kan derfor iagttages som en social skv teknologi eller alternativt, som vi gr det, som et udbredelsesmedie, som gr en begrnset forskel.
En anden mde at hndtere omverdenskompleksitet p er, at systemet ger sin egenkompleksitet, dvs. antallet af forskelle/koder, som systemet kan iagttage omverdenen med. Koder er binre valg over en forskel, som psykiske systemer i et hyperkomplekst samfund iagttager udfra. Et hyperkomplekst samfund kan ikke overskues fra noget enkelt observationspunkt (det vre sig eksternt eller internt), men m iagttages fra en flerhed af observationspunkter med hver deres iagttagelseskode (Qvortrup 2002:30). Brugere af intranet kan fx iagttage den medierede information over forskellen bedre/drligere faglig ydelse, dvs. kan denne information hjlpe mig til at give en bedre pleje/behandlingsydelse til patienten, eller brugeren kan iagttage overforskellen kollegialitet: vil min anvendelse af intranet gre mig til en bedre eller drligere kollega i mine kollegers jne, eller det kunne vre forskellen at (for)tjene sin ln der var iagttagelseskoden: er brugen af intranet afgrende for, om jeg (for)tjener min ln p arbejdspladsen.
Vi vil ikke i dette projekt undersge brugen af intranettet eller hvilke koder det iagttages udfra, men er interesserede i at undersge ledelsens forventning om videndeling og dens begrundelse. Dette indebrer en undersgelse af ledelsens forstelse af videndeling som proces, hvilket vi vil diskutere i det flgende, og en undersgelse af, om begrundelsen skal findes i styrings- eller udviklingsaspektet. Dette giver anledning til fremsttelse af endnu en hypotese: H3: Intranettet p Bispebjerg Hospital betragtes af ledelsen som et styringsredskab i organisationen. Styring forsts i denne forbindelse som regulering af adfrd i opgavelsningen.
Tema 2: Kommunikation
Bidrag 1 Videndeling eller ikke?
Vi har i afsnit 2.2 argumenteret for, at videndeling kan betragtes som kommunikation, idet der i metaforen ligger implicit, at minimum to personer indgr i en situation, hvor der meddeles information. Vi har diskuteret den klassiske kommunikationsteori, hvor kommunikation forsts som overfrsel og har afvist denne med den systemteoretiske begrundelse, at mennesker (bevidstheder) er lukkede systemer for hinanden og overfrsel derfor ikke er mulig. Vi har antaget en den systemteoretiske kommunikationsteori, der definerer en kommunikation p flgende mde:
Til forskel fra ren og skr perception af informative hndelser kommer kommunikation kun i stand ved, at ego kan skelne mellem to selektioner og hndhve denne difference. Det er indbygningen af denne difference, som gr kommunikation til kommunikation, til et srtilflde af informationsbearbejdning simpelthen (Luhmann 2000:183f)
Vi har efterflgende diskuteret begrebet videndeling og udfra den systemteoretiske kommunikationsmodel reformuleret begrebet videndeling til meddelelse af information i en kommunikation bestende af tre selektioner: selektion af information, selektion af meddelelsesform og selektion af forstelse. Selvom vi har valgt ikke undersge forstelsesselektion i relation til intranetmedieret kommunikation, medregner vi denne til kommunikationen og finder, at frst der, hvor der er foretaget en forstelsesselektion, er der tale om kommunikation.
Bidrag 2 Skriftsprog og andre udbredelsesmedier
Som fremhvet ovenfor, kan der skelnes mellem information og meddelelse. Meddelelsesselektionen er defineret indenfor de af intranetmediet mulige tegn, symboler, farver osv., Det har isr betydning, at der er tale om langt overvejende skriftlig meddelelsesform. Kommunikation er en hndelse som finder sted i tid og som ophrer samtidig med at den opstr..Det gr kommunikation enestende og enestende ustabil(Thyssen 2000:6). For at overkomme kommunikationens ustabile karakter og derudover problemet med udbredelse, er der udviklet mediet skrift. Skriften forvandler det talte ord til en artefakt og stabiliserer dermed kommunikationen i tid. Samtidig bemrker Luhmann at Frst med skriften fremtvinges en entydig difference mellem meddelelse og information (Luhmann 2000:204) og giver rum for en yderligere differentiering af skriften i tre meningsdimensioner: den saglige, den tidslige og den sociale dimension.
Med skriften lsrives kommunikationen fra sine sociale omstndigheder, hvad der gr det lettere at isolere den saglige dimension.Nr skriften aflastes fra samvrets pres, fristtes ressourcer til en get saglig indsats og man kan kommunikere som filosofi, alts ud fra en krlighed til selve stoffet. (Thyssen 2000:13)
Vi m alts forvente, at den saglige meningsdimension i kommunikationen fr en ganske fremherskende plads i kommunikation, der medieres af intranet, alene af den grund, at der er tale om skriftlig kommunikation. Nr kommunikation medieres af intranet, kan det desuden diskuteres om der, ud over de tre ovennvnte dimensioner, er tale om en rumlig dimension. Rum er i sig selv en fysisk baseret metafor, som forsger at indfange forhold omkring struktur og adgang til information p intranettet, hvor man fx kan tale om virtuelle projektrum.
I relation til en analyse af intranetmedieret informationsdeling betyder det forhold, at forstelsesselektionen defineres som del af kommunikationen, at der ogs m rettes opmrksomhed omkring forstelsesselektionen i anvendelsen af intranet. Nr kommunikation medieres af intranet, er tilkobling til og bekrftelse af kommunikationen mindre ligetil. Den vil i princippet kunne best af fx e-mail, diskussionsfora og chat, men ogs her er der tale om kommunikation i et skriftligt medie. Det kan betyde, at der er medarbejdere, der vlger ikke at tilkoble sig kommunikationen pga. dens skriftlige karakter, ligesom det er sandsynligt, at der er medarbejdere, der vlger ikke at tilkoble sig kommunikationen pga. barrierer i forhold til brug af computer. Hvis intranettet yderligere er et medie, der overvejende kan kommunikere den ene vej, vil forstelsesselektionen vre begrnset desto mere, idet mulighederne for at forflge en tilkobling til kommunikationen er begrnsede, nr opflgende sprgsml om enten information, meddelelsesform eller selektionskriterier ikke er mulige.
Tema 3 Lring
Bidrag 1 Kommunikation i et lringsperspektiv
Videndeling er et positivt ladet begreb, som i mange fremstillinger fremstr som et gode for bde organisation og medarbejdere. Organisationens samlede vidensressource forventes at blive get og den enkelte medarbejder at blive dygtigere ved at have adgang til flere ressourcer til sin opgavelsning.
Vi har fremsat hypotesen H2: Der er uoverensstemmelse mellem ledelsens forventning om videndeling og den viden, Bispebjerg Hospitals intranet medierer. Hypotesen er udtryk for vores formodning om, at der til ambitionen om videndeling er forbundet en forventning om lring p individ- og organisationsniveau, og at denne forventning ikke stemmer overens med det lringspotentiale, der er i Bispebjerg Hospitals intranet.
Det er i vores teoretiske udredning blevet klart, at der i den traditionelle kommunikationsteori med den overfrselsforstelse, der knytter sig hertil, ikke er nogen lringsforestilling. Information overfres til modtageren, der umiddelbart kan tage informationen i anvendelse, fordi han/hun derefter vd. Vi har afvist denne forstelse af kommunikation som en mekanisk proces og i stedet foreslet en systemisk kommunikationsmodel, ud fra hvilken vi kan tale om meddelelse af information.
Konsekvensen heraf bliver et behov for reformulering af hypotesen H2 til: Der er uoverensstemmelse mellem ledelsens forventning om videndeling og den information, Bispebjerg Hospitals intranet medierer.
Men heller ikke den systemteoretiske kommunikationsteori har umiddelbart en lringsforestilling. Luhmann fastslr, at selektion af forstelse, baseret p 1. ordens iagttagelse af information og meddelelse, samt 2. ordens iagttagelse af intentionalitet og selektionskriterier, er en del af kommunikationen, og at kommunikation ikke kan forsts uafhngigt af denne forstelsesselektion. Han kommer imidlertid ikke med noget bud p, hvad der konditionerer denne forstelsesselektion. Psykiske systemer er grundlggende lukkede systemer og kan derfor ikke gennemskues. Af samme grund er det ikke muligt at udsige noget generelt om forstelsesselektionen og dermed foregribe denne. Dermed er der ikke meget basis for (voksen)pdagogisk og didaktisk teori, idet disse discipliner i nogen grad bygger p en antagelse om generalisering af, hvordan vi lrer. Nu er det ikke vores intention at nedlgge pdagogik og didaktik som faglig discipliner, og vi vil heller ikke anvende Luhmann som et argument herfor. Luhmanns understregning af at psykiske systemer er lukkede for hinanden skal ses i lyset af hans holdning om at en teori om subjektet ndvendigvis, for at give mening og kunne 'svare' p sprgsml om subjektet, m kunne efterprves empirisk" .... og ... "At personlighed skulle vre noget ganske bestemt, som vi alle har tilflles, kan simpelthen ikke efterprves (Nsby 1998:132). Lukkede systemer er netop lukkede og kan ikke undersges: Vi kan ikke undersge, hvilke tanker disse linier giver anledning til i lserens bevidsthed, men vi kan alene f adgang til lserens valg af information og meddelelsesform, hvis lseren tilkobler sig kommunikationen.
Vi har imidlertid argumenteret for, at kommunikationsteorien kan beriges ved lringsteoretiske betragtninger. Sagt p en anden mde mener vi, at en iagttagelse af den kommunikationsteoretiske diskurs set fra et lringsteoretisk perspektiv - med dette perspektivs koder (+/- faglig og personlig udvikling, kompetenceudvikling) - vil berige kommunikationsteorien.
Og alle disse instanser (funktionelt uddifferentierede systemer, red) vil samtidig iagttage hinandens iagttagelsesoperationer p anden-ordens niveau, dvs. ppege over for hinanden, hvad det andet kodesystem ser, hhv. ikke ser, og hvorfor det ser eller ikke-ser, hvad det ser/ikke-ser (Qvortrup 2002:177).
I en lidt mindre usdvanlig formulering kunne man sige, at man kan blive inspireret ved at foretage et perspektivskifte. Vi mener i denne sammenhng, at Luhmanns kommunikationsteori kan tolkes som udtryk for et sdant perspektivskifte, hvor traditionel kommunikationsteori iagttages fra et konstruktivistisk perspektiv hentet fra bl.a. Piagets lringsteoretiske argumenter. Potentialet i dette perspektivskifte mener vi ikke er udtmt med det kommunikationsteoretiske fundament, som Luhmann argumenterer for. Isr mener vi, at teorier der beskftiger sig med lring i sociale sammenhnge, fx teorier om kollaborativ lring, lrende organisationer og praksisfllesskaber, kan berige kommunikationsteorien og omvendt.
Bidrag 2 Motivation
Det andet bidrag vedrrer motivation. Vi har i ovenstende betragtet intranetmedieret kommunikation udfra en systemteoretisk kommunikationsmodel. I Luhmanns systemteori forudsttes, at systemer ger deres egenkompleksitet for at kunne hndtere omverdenskompleksitet. Vi har diskuteret denne kompleksitetsreduktion, og den gede egenkompleksitet. Det er imidlertid ikke klart hvad der motiverer systemet til at ge egenkompleksiteten, eller formuleret anderledes, hvad motiverer medarbejderne til at lre nyt? Nr vi stiller sprgsmlet, er det fordi vi alle har oplevet medarbejdere p vores arbejdspladser som tilsyneladende ikke er interesseret i at tilegne sig ny viden, dvs. som ikke umiddelbart kan iagttages som interesserede i at ge deres egenkompleksitet. Denne ulyst til at lre mener vi ikke, at systemteorien giver fyldestgrende forklaring p.
En mulig forklaring kan findes hos Vygotsky og teorien om nrmeste udviklingszone. Med sin teori om den nrmeste udviklingszone beskriver Vygotsky det dialektiske forhold mellem lring og udvikling. Han beskriver, hvordan den voksne som den mere vidende kan lede barnet videre i lringsprocessen og definerer den nrmeste udviklingszone som
[...] afstanden mellem det aktuelle udviklingsniveau som det konstateres ved individuel problemlsning, og niveauet for den potentielle udvikling, som det kan konstateres ud fra problemlsning med vejledning fra voksne eller med dygtigere jvnaldrende. (Illeris, 1999:44).
Som det fremgr, har vi her at gre med et begreb, som er rettet mod en stadig udvikling. Udviklingen skal dog have sin oprindelse i den aktuelle udviklingszone, der er forudstningen for at man kan bevge sig videre til den nrmeste udviklingszone. Man kan alts ikke flytte sig til den nrmeste udviklingszone, hvis der ikke allerede er dannet basis for lringen.
Sledes vil vi foresl, at forudstningerne for udvikling hos det enkelte menneske skal vre tilstede (i den aktuelle udviklingszone), fr udviklingen kan finde sted (i den nrmeste udviklingszone). Kommunikation er i dette perspektiv kun interessant for den enkelte, hvis det ligger i den nrmeste udviklingszone. Det vil i dette perspektiv vre centralt at undersge om information medieret at intranettet har en karakter der placerer den i (nogle) medarbejderes nrmeste udviklingszone. Det er imidlertid uden for dette projekts rammer.
Bidrag 3 Lring i fllesskaber
Et vsentligt sprgsml er hvilke interesser medarbejderen har i at lre nyt og hvilke forestillinger har ledelsen herom? For hvem er videndeling positivt og hvorfor? Hvis intranettet udfra et medarbejderperspektiv skal vre interessant for medarbejderne, kan motivationen vre personlig eller faglig udvikling. Helms Jrgensen & Warring har flgende bud p hvad der kendetegner lring i organisatoriske sammenhnge:
Lring i arbejdsfllesskabet handler primrt om at blive dygtigere og mere effektiv i sit job, og at lave hjere kvalitet og frre fejl i overensstemmelse med flles kriterier i arbejdsfllesskabet. Den mest udbredte opfattelse af lring p arbejdspladsen opfatter det grundlggende som en tilpasning til organisatoriske og tekniske ndringer p arbejdspladsen. Man lrer at udfre de givne arbejdsopgaver, at betjene maskinerne efter forskrifterne og at opfylde de fastlagte kvalitetskrav. (Jrgensen & Warring 2002:45)
I dette perspektiv er lring en tilpasning til omverdenen og intranettet kan uden problemer betragtes som et styrings- og adfrdsregulerende vrktj. Rationalet er maksimal udnyttelse af menneskelige ressourcer, noget som afspejler sig i HRM (Human Ressource Management) tnkningen. Der er ikke tale om mennesker med ressourcer, men om menneskelige ressourcer. Lring er i denne sammenhng tilegnelse af p forhnd definerede lringsml, som fx standarder og retningslinier.
Jrgensen & Warring stter imidlertid fokus p, at det er i modstninger, at der findes lringspotentialer. Der (kan) vre modstninger mellem de forskellige fllesskaber p arbejdspladsen, f.eks. mellem to faggrupper, om arbejdsmetoder og arbejdsomrder og videre sdanne modstninger (frer) ikke i sig selv til lring, men de udgr et potentiale for lring (Jrgensen & Warring 2002:59). Det er i dette perspektiv interessant at undersge, om der p intranet er mulighed for at formulere modstninger, der kan give muligheder for at udnytte lringspotentialet i disse.
Lreprocesser, der tager udgangspunkt i modstninger, enten mellem arbejdsfllesskaber eller mellem den enkelte og det sociale system, kan fre til uforudsigelige lringsresultater i nogle tilflde ville man muligvis kalde det innovation om det s er nsket eller ej. Det er imidlertid et sprgsml, om der er nske om denne form for lring eller kreativitet og udvikling, eller om der alene er tale om tilegnelse af de af ledelsen definerede lringsml, som fx standarder og retningslinier.
Tema 4 Overvejelser p metaniveau
Vi har i dette afsnit diskuteret teoretiske temaer i projektet. Nu vil vi vende blikket fremad, p vores casestudie, der vedrrer intranettet p Bispebjerg Hospital. Inden vi begynder behandlingen af empirien, vil vi gre enkelte metateoretiske overvejelser og stte projektet som sdan ind i en systemteoretisk ramme. Vi har i ovenstende diskussion argumenteret for, at information skal ses i en kontekst og at synliggrelse af kontekst og selektionskriterier bde ger kompleksiteten og fremmer forstelsesselektionen. Vi vil i dette afsnit diskutere vores egen kontekst og selektionskriterier.
Iflge Luhmann kan vi alene gre iagttagelser af vores omverden iagttagelser der gres over en kompleksitetsreducerende forskel. Luhmann diskuterer bde 1. og 2. ordens iagttagelser og suppleres af Qvortrup der argumenterer for at der ogs, i kommunikationen, foretages 3. ordens iagttagelser (se figur xx).
Figur xx: 1., 2., 3. ordens iagttagelse
Det er udfra denne strukturering i 1., 2. og 3. ordensiagttagelser af vi, i det omfang vi kan, vil redegre for vore selektionskriterier. Selve undersgelsen kan beskrives p flgende mde:
For det frste vil vi foretage en iagttagelse af meddelelse af information p Bispebjerg Hospitals intranet en frsteordensiagttagelse af dette. Denne iagttagelse relaterer sig til den anden del af vores frste hypotese (Information meddeles overvejende i abstrakt og generaliseret form, med fravr af synlig kontekst og selektionskriterier), hvor vi vil iagttage den meddelelsesform der anvendes til meddelelse af information p Bispebjerg Hospitals intranet.
For det andet vil vi foretage en iagttagelse af ledelsens iagttagelse af feltet organisationsintern kommunikation via intranet, med srligt fokus p forstelsen af videndeling som fnomen. Denne iagttagelse relaterer sig p den ene side til vores anden hypotese (H2: Der er uoverensstemmelse mellem ledelsens forventning om videndeling og den information, Bispebjerg Hospitals intranet medierer), hvor vi vil iagttage, over hvilken forskel (overfrsel eller lreproces) ledelsen p Bispebjerg Hospital iagttager videndeling. P den anden side til den nye hypotese der blev fremsat i ovenfor i diskussionen (H3: Intranettet p Bispebjerg Hospital betragtes af ledelsen som et styringsredskab i organisationen), hvor vi vil iagttage, over hvilken forskel (styring eller udvikling) ledelsen iagttager intranettet p Bispebjerg Hospital.
Endelig vil vi foretage en 3. ordens iagttagelse af de institutionelle selektionskriterier, der er lagt til grund for Bispebjerg Hospitals intranet, svarende til sprgsmlet om Hvad er relevant og vigtig viden p Bispebjerg Hospital. Denne iagttagelse relaterer sig til den ene del af vores frste hypotese. (H1: Intranettet p Bispebjerg Hospital meddeler overvejende information om etableret faglig og videnskabelig viden til brug for medarbejdernes videnskonstruktion.), hvor vi vil iagttage over hvilken forskel (klassisk, artefaktorienteret eller pragmatisk, procesorienteret) ledelsen iagttager sprgsmlet om relevant viden.
Hvis vi vender blikket mod os selv, kan vi sge at tydeliggre den kontekst og de selektionskriterier, vi foretager vores iagttagelse udfra, dvs. eksplicitere vores selviagttagelse i det omfang det kan lade sig gre.
Baggrunden for denne selviagttagelse en iagttagelse af iagttagelsen af iagttagelser - er en bevidsthed om vores blinde plet i forbindelse med vores valg af en kompleksitetsreducerende forskel. Denne blinde plet er at sammenligne med jet: Der hvor synsnerven forlader jet, er der ingen lysflsomme celler, hvilket betyder at der m vre en blind plet i det billede vi ser - men vi kan s at sige ikke se det grundlag vi selv str p, medmindre vi flytter fdderne(Rasmussen 1997:144). Derfor er det ndvendigt at sprge til vore egne betingelser for at iagttage en forskel, for dermed at kunne anskueliggre, hvad vi ikke kan se. Vi kan foretage en iagttagelse af vore iagttagelser:
For det frste kan vi lave en selviagttagelse af vore personlige selektionskriterier. Disse er i nogen grad fremget i Del 1, hvor vi redegr for vores erkendelsesinteresse: At vi nsker at kvalificere diskussionen og justere forventningerne p vores arbejdspladser om generelle muligheder for videndeling og specifikt intranettets rolle i denne forbindelse. Vi har dermed, i kraft af vore positioner som hhv. ledere og konsulenter i vore respektive organisationer valgt at iagttage dette felt fra et ledelsesperspektiv, med henblik p organisering og udvikling af videndeling p vore arbejdspladser. Derudover har vi med vores baggrund i studiet IKT og Lring en interesse i at se p dette felt i en lringsoptik.
For det andet har vi en rkke institutionelle selektionskriterier at forholde os til. Disse vedrrer frst og fremmest krav til masterspecialet ved den uddannelse, som vi med dette projekt afslutter. Det drejer sig om akademisk niveau, om traditioner for fremstillingsform i specialeskrivning, om studieordningens krav. Vi har lbende i arbejdet med projektet forholdt os til disse flles institutionelle selektionskriterier, samt de institutionelle selektionskriterier vi hver isr m forholde os til p vore arbejdspladser, i form af fx forventninger til udbytte af at sende medarbejdere p videreuddannelse.
Del 3 Empirisk analyse
De forventninger, der knytter sig til intranetmedieret videndeling, skal ses i forhold til den kontekst, intranettet indgr i. P bde Danmarks Tekniske Videncenter og Ingenirhjskolen i Kbenhavn er der intranet, men ingen af disse hviler p formlsbeskrivelser eller strategiske handlingsplaner. Derfor har vi valgt Bispebjerg Hospital som casestudie, fordi bde Hovedstadens Sygehusfllesskab H:S og Bispebjerg Hospital arbejder mlrettet og strategisk med implementering af intranet p de enkelte hospitaler. Bispebjerg Hospital har som flge deraf nedsat en styregruppe med reprsentanter fra hospitalets verste ledelse.
I denne del af vores opgave vil vi indledningsvist belyse baggrunden for organisationers strukturelle udvikling og personalets kompetencer, for dermed at stte de generelle sprgsml fra Del 2 om viden og videndeling som ressource ind i en organisatorisk kontekst.
Vores empiriske analyse, som har til forml at afdkke ledelsens forventninger til videndeling p Bispebjerg Hospital, foretages udfra skriftligt baggrundsmateriale, BBH:Inet og interviews. Analyserne forholder sig til vores hypoteser, og en opsamling heraf afrunder Del 3.
7 Et casestudie
7.1 Organisationsformer og vidensorganisationer
Inden vi prsenterer Bispebjerg Hospital, vil vi frst kort belyse sammenhngen mellem organisationsform og viden, og hvilke konsekvenser udviklingen kan have p prioriteringen af videnudvikling i en organisation som Bispebjerg Hospital.
I Del 1 diskuterede vi organisationers afhngighed af viden. Med udgangspunkt i understregningen af betydningen af viden for organisationen, kan det vre interessant at undersge, hvilken viden, som prioriteres og udvikles p Bispebjerg Hospital. Blackler har opstillet en matrixmodel (Blackler 1995:1030), som er en samlet illustration af de tendenser, der findes i litteratur om knowledge work. Modellen illustrerer opfattelsen af, at der er ved at ske en forskydning i de forskellige organisationstypers udvikling, og dermed ogs hvilke former for viden, der prioriteres.
Figuren opdeler de 4 organisationstyper efter:
Expert-Dependent organizations, der vgter embodied knowledge
Knowledge-routinized organizations, der vgter embedded knowledge
Symbolic-analyst-dependent organisations, der vgter embrained knowledge
Communication-intensive organizations, der vgter encultured knowledge.
I
Figur 7: Organisationer og videnstyper (Blackler 1995:1030)
En yderligere inddeling ses ved, at Blacklers skelnen mellem organisationer, der arbejder med for organisationerne kendte problemstillinger, og organisationer, der beskftiger sig med nye, ukendte problemstillinger. Pilene i figuren illustrerer, hvordan der er tendenser til forskydninger og ndringer i organisationerne og dermed ogs i deres afhngighed af nye videnformer.
Hospitaler beskrives her som et ekspertafhngigt system, et professionelt bureaukrati. Denne organisationsform har - iflge Blackler - en forskydning i to retninger. En forskydning i retning af embrained viden i den symbolsk-analytisk afhngige organisation, og en yderligere forskydning i retning af kommunikationsintensive organisationer, med vgt p encultured viden. Vi vil undersge, om der i vores empiriske materiale kan aflses en tilsvarende forskydning i forventningerne til den ndvendige viden for Bispebjerg Hospital.
7.2 Prsentation af casestudiet, Bispebjerg Hospital
Siden 1995 har Bispebjerg Hospital vret en del af Hovedstadens Sygehusfllesskab (H:S), som udover Bispebjerg omfatter Hvidovre Hospital, Rigshospitalet, Frederiksberg Hospital, Amager Hospital og Sct. Hans Hospital. H:S verste organ er en bestyrelse. Organisationen ledes af H:S Direktionen, som er en overordnet organisatorisk enhed i sygehusfllesskabet.
Hospitalet er grundlagt i 1913, hvor hovedparten af bygningerne er fra. Der er siden udbygget i flere omgange, men bortset fra en enkelt bygning fra 60erne bestr hospitalet overvejende af relativt lavt byggeri spredt over et strre omrde.
Hospitalet har ca. 4500 medarbejdere fordelt p forskellige faggrupper, som alle er specialister inden for hvert deres felt. Lgerne, plejegruppen (sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjlpere og plejere) og lgesekretrerne er de strste faggrupper. Det sundhedsfaglige personale fordeler sig ud over de tre store grupperinger p fysioterapeuter, ergoterapeuter, ditister, psykologer, pdagoger, socialrdgivere, radiografer, bioanalytikere og portrer. Ud over det sundhedsfaglige personale er der en stab af administrativt personale og en driftsorganisation med hndvrkere, kkkenpersonale, gartnere, rengringspersonale, medikoteknikere, it-folk, systemkonsulenter mv.
Figur 8: Bispebjerg HospitalHospitalet ledes af en hospitalsdirektion, bestende af en hospitalsdirektr, en lgelig direktr og en sygeplejedirektr. Direktionen har en lederorganisering, hvor stabsafdelinger ledes af hver sin stabschef og de kliniske afdelinger af centerledelse og henholdsvis afdelingsledelser for respektive kliniske afdelinger. De verste sundhedsfaglige organer i hospitalets organisation er Kvalitetsrdet, Lgerdet og Oversygeplejerskerdet. Kvalitetsrdet er det centrale rd i organisationens arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Her godkendes alle tvrgende retningslinier for hospitalet. Alle tvrgende retningslinier p Bispebjerg Hospitals intranet er sledes godkendt af Kvalitetsrdet.
Hospitalet er opdelt i afdelinger svarende til de ca. 20 forskellige lgelige specialer, som er reprsenteret p Bispebjerg Hospital. Heraf er de seks medicinske klinikker samlet i et Medicinsk Center med egen centerledelse, mens de vrige afdelinger ledes af en afdelingsledelse bestende af en ledende overlge og en ledende oversygeplejerske. Der er tale om en specialiseret og kompleks organisation, hvor mange sundhedsfaglige medarbejdere er mere eller mindre specialiserede i de lgelige specialer, mens andre afdelinger har tvrgende specialistfunktioner, som fx rntgen- og laboratorieafdelinger. Herudover er der en rkke forskningsenheder og videncentre i hospitalet.
7.2.1 Bispebjerg Hospital som regelstyret organisation
Hovedopgaven for hospitalet er selvsagt pleje og behandling af syge mennesker, men derudover er Bispebjerg Hospital som offentligt hospital ogs et uddannelsessted og en forskningsinstitution. Derved bliver det p mange mder en modstningsfyldt organisation. P den ene side lgges der heldigvis meget stor vgt p patienternes sikkerhed og p den anden side lgges der ogs vgt p uddannelse og faglig udvikling, sagt med dette citat fra hospitalets mlstning: Forebyggelse, kvalitetsudvikling, uddannelse og forskning er udvalgte satsningsomrder, der skal indg i den daglige kliniske praksis, og viden herfra formidles internt og eksternt. Bispebjerg Hospital vil bl.a gennem udvikling og anvendelse af viden styrke aktiviteterne inden for disse udvalgte satsningsomrder med henblik p at kvalificere den samlede patientbehandling. Bispebjerg Hospital uddanner ledere og personale med henblik p at styrke ledelsesmssig og klinisk kompetence og skabe muligheder for udviklingsbaserede initiativer (Bilag 1, vores kursivering).
Organisationer med et stort behov for at minimere antallet af fejl har traditionelt tilgodeset dette behov ved opbygning af en bureaukratisk og regelstyret organisation, som kendetegner en stor del af den offentlige forvaltning og fx flytrafik-branchen. Morgan skriver, at styrken ved en mekanisk tilgang til organisationer er, at
(they) work well only under conditions where machines work well:(a) when there is a straightforward task to perform; (b) when the environment is stable enough to ensure that the products produces will be appropriate ones; (c) when one wishes to produce exactly the same product again and again; (d) when precision is at a premium; and (e) when the human machine parts are compliant and behave as they have been designed to do. (Morgan 1986:34).
I hvor hj grad disse betingelser gr sig gldende for et moderne hospitalsvsen er et sprgsml om fortolkning, men hver af disse kriterier m vurderes for sig:
Der er ikke tale om en simpel opgave, men derimod om komplekse problemstillinger.
Der er ikke stabile omgivelser, men derimod stor variation i bde patienttyper, sygdomsmnstre, medicinsk teknologi og ikke mindst betingelserne for at drive et offentligt sygehusvsen.
Om man nsker at yde samme behandling til alle patienter med samme sygdom er et politisk sprgsml og m bero p et valg. P den ene side er der en klar tendens til, at den behandling, der tilbydes patienter p t sygehus (eller i t land) ogs skal tilbydes tilsvarende patienter p andre sygehuse. P den anden side forsvarer sundhedsministeren forskelligheder med et argument om at der jo skal vre nogen der gr foran og som del af Kbenhavns Universitetshospital har Bispebjerg Hospital en srlig forpligtelse herfor. Der er imidlertid ingen tvivl om at der lgges stor vgt p ensartethed i behandling og pleje, samt p prcision og sikkerhed, hvilket afspejles i, at H:S har valgt at indg i akkreditering af hospitalerne. Til gengld kan man nok have sine forbehold over for den betingelse der siger, at humane maskindele skal vre velvillige og gre som de er beregnet til uanset hvilken organisation der er tale om.
Det fremgr som nvnt af Bispebjerg Hospitals mlstning, at der lgges stor vgt p faglig udvikling, og at der satses p evner som omstilling og kreativitet (Bilag 1). Morgan argumenterer for, at den rationalitet, der ligger bag en bureaukratisk organisation discourage initiative, encouraging people to obey orders and keep their place rather than to take an interest in, challenge ad question what they are doing (Morgan 1986:37). En styrkelse af det bureaukratiske element i organisationen vil iflge dette ikke understtte de kreative evner og den faglige udvikling som er Bispebjerg Hospitals mlstning. Det er derfor interessant for os at undersge, om de forventninger, der er til intranettet, passer ind i billedet af en organisation, der sger at understtte faglig udvikling og kreative evner hos medarbejderne.
8 Analyse af empiri i forhold til hypoteserne
For at kunne be- eller afkrfte vore hypoteser har vi indledningsvist iagttaget BBH:Inets indhold.
Desuden har vi analyseret Projektbeskrivelsen for BBH:Inet (Bilag 3) og Plan for data- og informationsstyring i H:S (Bilag 2). Dokumenterne er gennemget systematisk for at analysere, hvordan begreberne information, viden og videndeling behandles i forhold til intranettet, og hvordan forventningerne til isr videndeling er beskrevet.
Ovennvnte kilder har vret vsentlige til belysning af vores hypoteser, men vi har fundet det vigtigt at supplere materialet med nogle uddybende betragtninger fra ledelsesside. Vi bad derfor tre reprsentanter fra styregruppen for Bispebjerg Hospitals intranet om et interview, hvilket de meget imdekommende sagde ja til. Den verste hospitalsledelses synspunkter reprsenteres af hospitalsdirektr og formand for styregruppen, Sren Rohde. Ledende oversygeplejerske, Kim Bo Christensen, reprsenterer ledelsen af det udfrende niveau i organisationen. Det tredje medlem fra styregruppen, webkoordinator Frida Andreasen, reprsenterer en af stabsfunktionerne p Bispebjerg Hospital og forankringen af intranettet.
Alle interviews er optaget p bnd. Efterflgende er et referat indeholdende de citater, vi har nsket at bruge i analysen, godkendt af den interviewede.
Nedenstende afsnit relaterer sig enkeltvis til de tre hypoteser. I nedenstende afsnit indledes efter hypotesen med en analyse af vores empiriske materiale vedrrende BBH:Inet og forventningerne hertil.
8.1 Analyse af empiri i forhold til hypotese1
Hypotesen H1: Intranettet p Bispebjerg Hospital bruges overvejende til spredning af information, fx i form af retningslinier blev gjort til genstand for fornyet diskussion p baggrund af vores teoretiske analyse i Del 2. Dette resulterede i denne reformulering af vores indledende hypotese:
H1: Intranettet p Bispebjerg Hospital meddeler overvejende information om etableret faglig og videnskabelig viden til brug for medarbejdernes videnskonstruktion. Information meddeles overvejende i abstrakt og generaliseret form, med fravr af synlig kontekst og selektionskriterier.
Vores empiri vil flgelig blive analyseret i forhold til den reformulerede hypotese.
8.1.1 Analyse af BBH:Inet
I Del 2 beskrev vi intranet som udbredelsesmedie bl.a. ved at anvende Luhmanns opdeling af kommunikationsbidragenes tre tematiske aspekter: et sagligt, et tids- og et socialt aspekt (Luhmann, 2000:197). Det er denne opdeling vi genanvender i analysen af BBH:Inet.
Figur 9: BBH:Inets startside
8.1.2 BBH:Inets saglige dimension
Etableringen af BBH:Inet har udgangspunkt i Hovedstadens Sygehusfllesskabs indsats p akkrediteringsomrdet. Akkrediteringsstandarderne og tilknyttede procedurer er integreret i BBH:Inet som et link til HSs intranet, der blot kaldes I:net. Da den grafiske grnseflade i BBH:Inet er identisk med H:S intranet (I:net), bemrker kun den opmrksomme bruger, at man har forladt BBH:Inet. Kun logoet i verste, venstre hjrne viser skiftet fra det underordnede til det overordnede intranet.
Figur 10: Akkreditering p I:Net (H:S intranet)
Akkrediteringsdokumenterne er systematiseret i grupper, der er betegnet med tobogstavskoder uden yderligere oplysninger. Nste niveau udfolder hovedgruppen, denne gang med et tal tilfjet. Tredje niveau giver et valg, som krver kendskab til, hvilket organ der har godkendt standarden, fx Kvalitetsrdet eller Voksenpsykiatrisk Afdeling E. Frst p fjerde niveau finder man et link til selve dokumentet. Anvendelsen af akkrediteringsstandarder og -procedurer p I:Net krver sledes et indgende kendskab til opdelingen og klassificeringssystemet.
Figur 11: Menuen i BBH:InetMenuen til BBH:Inet (figur 11) giver umiddelbart ikke indtryk af en speciel vgtning eller prioritering af indholdet. Nyhederne udgr startsiden, og de efterflgende punkter er opstillet i alfabetisk rkkeflge.
Ved at klikke p de enkelte menupunkter kan man dog hurtigt konstatere, at den indholdsmssige prioritering er lagt p akkreditering, tvrgende retningslinier, vejledninger, patientinformation og hospitalets overordnede hndbger. Ved klik p fx menupunktet Hndbger bnes en undermenu omfattende 8 punkter: Beredskabsplan, Ernringshndbog, Hygiejnehndbog, Kultur & Religion, Medicinhndbogen, PH:S Info, Visitationsbog, og Sgning i omrdet.Et klik p Hygiejenehndbogen (figur 12) udfolder hndbogens indhold i skrmbilledets dokumentvindue. Denne hndbog indeholder 12 kapitler, som hver isr er yderligere opdelt i en rkke afsnit.
Hverken under menupunkterne Akkreditering eller Hndbger udnyttes mulighed for hypertekstuel linking mellem dokumenterne i srlig udstrakt grad. Fx beskrives i retningslinien om hndhygiejne, at der eksisterer en separat retningslinie for kirurgisk hndvask, uden at der linkes hertil.
Figur 12: Hygiejnehndbogen p BBH:Inet
Tyngden p den skriftlige udtryksform og fravret af illustrationer er markant p BBH:Inet. Ingen steder i retningslinierne har vi fundet fotos eller tegninger, endsige videoklip, der kan visualisere og understtte teksten. IT-afdelingens politik for standard-PCer omfatter ikke lydkort. Dette er der taget hensyn til i udformningen af BBH:Inet, hvor man har undladt at indlgge lydklip.
Intranettet fremtrder primrt som en digitaliseret udgave af de ringbind, der indeholder forskellige hndbger, vejledninger og retningslinier, og som stadig str p hylderne rundt omkring p afdelingerne. Vores hypotese om intranettet som udbredelsesmedie for kontekstlst, abstrakt og generaliseret information, der baserer sig p etableret, faglig og videnskabelig viden er derfor bekrftet ved denne indledende analyse af BBH:Inet ud fra en sagsdimension.
8.1.3 BBH:Inets tidsmssige dimension
Startsiden p BBH:Inet er en liste med nyheder. Hvert nyhedspunkt bestr af en titel, et kort resum af indholdet og en kategorisering af dokumentet. Dokumentets udformende instans (fx Direktionssekretariatet) samt dato for offentliggrelsen er tilfjet hver indfrsel.
En tilfldig dag i begyndelsen af marts 2003 omfattede listen over BBH:Inets nyheder bl.a. links til Personalebladet, en meddelelse om et kursus i Modul Tjenestetid, dagsordenen for nste mde i Hovedsamarbejdsudvalget, en guide til fastholdelse og rekruttering, og retningslinier for uddeling af videnskabelige forskningsstipendier. Da alle nyheder tilfjes en kategori, fr brugeren en anvisning p, hvorledes nyheden vil kunne genfindes, nr den har mistet sin aktualitet.
Hndbger og andre retningslinier har afgrende betydning for behandling og pleje, og denne type information bliver opdateret lbende.
Udvalg og rd anvender BBH:Inet til publicering og arkivering af referater og eventuelt bilagsmateriale. Information af denne slags har i modstning til nyhederne blivende karakter i det mindste s lnge, at informationen har relevans. Vurderingen af relevanskriteriet ligger principielt hos webkoordinator og styregruppen.
Med sin primre vgt p retningslinier og vejledninger fremtrder BBH:Inet som et nsten uforanderligt og dermed meget tidsbestandigt medie. Derved signalerer det, at man kan forvente f ndringer, i s fald som opdateringer af retningslinier og hndbger samt tilfjelse af nye referater. Brugeren kan have tillid til, at BBH:Inet ikke bliver vk, som vi skrev i Del 2. Til sammenligning har et website, hvor vgten lgges p aktuelle nyheder eller bredt tilgngelige diskussionsfora, en kortere tidsmssig udstrkning. Derfor har BBH:Inet, p trods af at et intranet er mere begrnset i tid end papirbren udbredelse, en relativ udstrakt tidsdimension.
8.1.4 BBH:Inets sociale dimension
BBH:Inet brer prg af at vre righoldig p information fra ledelse, udvalg og afdelinger. Fravret af umiddelbare feedback-muligheder, selv i simpel form af kontaktinformation til redaktionen, er imidlertid ijnefaldende.
Ingen links p forsiden antyder, hvilke personer man kan henvende sig til, hvis man har sprgsml eller kommentarer. Meddelelsernes forfatterskab er anonymiserede og angives i form af afdelinger eller sekretariater. Dette kan ved sin distancerende form fx tolkes som en understregning af den hierarkiske organisationsstruktur og afstanden fra ledelse til medarbejder. En anden tolkning kan vre, at meddelelserne har en sdan karakter, at der ikke er nogen grund til at stille sprgsmlstegn ved meddelelsens indhold, fordi den udtrykker forhold, der blot skal tages til efterretning og evt. efterleves.
Med undtagelse af menuen Fritid, hvor man selv kan stte meddelelser p BBH:Inets opslagstavle i kategorierne Kb/Salg/Leje etc., er medarbejderne generelt afskret fra at meddele sig til hinanden via intranettet.
Helt generelt findes der ingen diskussionsfora i tilknytning til de forskellige menuer.
Derfor fremtrder BBH:Inet som et centralt styret udbredelsesmedie for ledelsens information til medarbejderne. Den redaktionelle styring via gatekeepers (webkoordinatoren og afdelingernes intranetredaktrer) er dermed et vigtigt led p Bispebjerg Hospital for at undg den kaotiske videnspredning, som er et af baggrundsmotiverne for oprettelse af BBH:Inet.
8.1.5 Baggrunden for BBH:Inet
Vi har nsket at iagttage ledelsens forventninger til videndeling. Disse forventninger og deres begrundelse er bl.a. udtrykt i projektbeskrivelser og andre dokumenter der begrunder etableringen af BBH:Inet, hvorfor vi har set p baggrunden for denne.
Den udviklingsstrategi, som danner baggrund for etablering af BBH:Inet, er helt overordnet defineret i 1999 af Hovedstadens Sygehusfllesskab, H:S, som led i akkrediteringsarbejdet (Bilag 2:4). Der er sledes etableret et overordnet intranet, I:net; som er flles for alle hospitaler i H:S omrdet.
Formlet med H:S intranet beskrives som:
informations- /videndeling (politikker, retningslinier, referater, patientinformation)nyhedsformidlingkommunikationredskabsdeling (overheads, blanketter)transportr af informationssystemer og webificerede lsninger (datasystemer)understtte ngleprocesser som f.eks. kvalitetsudvikling og akkreditering(Bilag 2)
Begrundelsen for intranettet er et behov for samling og strukturering af information, fordi der i en stor organisation som H:S er fare for, at viden og information spredes og forges ustruktureret og kaotisk (Bilag 2).
Bispebjerg Hospital etablerede p dette grundlag sit eget intranet i 2001, BBH:Inet. I projektbeskrivelsen for BBH:Inet understreges det, at selvom intranettet er en del af det flles H:S intranet, er udvikling og etablering af intranettet et selvstndigt projekt med egen projektorganisation og projektbeskrivelse. Ligesom i H:S-planen beskrives baggrunden at vre faren for ustruktureret og kaotisk forgelse af viden og information (Bilag 3), uden at denne fare beskrives eller uddybes nrmere.
Under interviewet med ledende oversygeplejerske, Kim Bo Christensen, uddybede han denne passus ved at forklare, at hospitalerne gennem den flles grnseflade kunne informere hinanden om srlige plejeproblemer, fx af mennesker med hjerneskader. Men der er nogle hospitaler, der nsker at kre sololb. Disse lgger derfor ikke tingene ud p deres intranet.
Hospitalsdirektren Sren Rohde kaldte problemet med kaotisk og ustruktureret viden relevant. Han giver udtryk for, at der br vre struktur p intranettet, for hvis jeg skal have en viden om noget, s har jeg kun intranettet , ligesom det er vigtigt med gode sgefunktioner, ellers er det bare kaos.
Selvom vi sledes via vores interviews forsgte at f belyst, hvori faren for kaotisk videnspredning bestr, mener vi ikke, at svarene i tilstrkkelig grad uddybede teksten i projektbeskrivelsen og H:S-planen. Dermed fremstr den beskrevne fare enten som et uigennemtnkt postulat eller ogs kan den forsts som et udtryk for, at viden bde skal og kan ledes, og at ustruktureret viden kun er en ulempe for organisationen. Hensigten har muligvis vret at argumentere for vigtigheden af struktureret informationsadgang, hvilket ogs pointeres flere gange i vores interview af webkoordinatoren p Bispebjerg Hospital, Frida Andreasen, der ser det netop som sin opgave at stille al information til rdighed indenfor en ordentlig struktur.
Akkrediteringsprocessen har iflge hospitalsdirektren skabt en ndring i opfattelsen af, hvad baggrunden for intranettet var. Det startede med forestillingen om, at intranettet burde man have som et nyhedsmedie og som et kommunikationsmedie. Men efterhnden, som vi har startet det op, har det antaget helt andre dimensioner og en helt anden central betydning i og med at det er blevet vores dokumenthndteringssystem. Han tilfjer, at det er akkrediteringsprocesserne, der har bragt denne ndring.
Dermed antyder hospitalsdirektren en erkendelse af, at hans forventninger til intranettets anvendelse, som kommer til udtryk i svel H:S plan og Bispebjergs egen projektbeskrivelse, har ndret karakter undervejs i forlbet. Videndeling og kommunikation har veget pladsen for prioritering af information vedrrende tvrgende retningslinier med betydning for akkreditering.
8.1.6 Vigtig viden for Bispebjerg Hospital
Vi har vret interesserede i at f belyst, hvilken epistemologi BBH:Inet afspejler og om denne opfattelse harmonerer med de synspunkter, som kildematerialet og ledelsesreprsentanterne giver udtryk for.
Projektbeskrivelsen for BBH:Inet nvner 5 videnomrder som vigtige for medarbejderne: Viden om brugere, medarbejderkompetencer og ressourcer, arbejdsprocesser og ydelser, samfund og konkurrenter samt vision og vrdigrundlag (Bilag 3). Denne opremsning af videnomrder har en s generel og forretningsmssig karakter, at man kan vre i tvivl om, hvorvidt den er skrevet af Bispebjerg Hospitals projektgruppe med Bispebjerg Hospitals prioritering af viden for je. Baggrundsmaterialet for projektbeskrivelsen kommer fra konsulentfirmaet Convergens, som er leverandr af den tekniske platform for intranettet. I modstning hertil er H:S mere specifik i sin beskrivelse. Data og information fremstilles som strategiske ressourcer, hvor anvendelsesomrderne omfatter patientbehandling og pleje, ledelse, administration, drift og forskning (Bilag 2).
Hospitalsdirektren definerer vigtig viden for Bispebjerg som faglig viden! Og vi tnker meget i kvalitet, og han tilfjer kvalitet, patientsikkerhed, det er det, der er hjst p vores dagsorden, - og de konkrete arbejdsprocesser.
Den ledende oversygeplejerske lgger vgt p viden om retningslinier for pleje og behandling. Vores opgave, det er jo patienten Patienten er i centrum.
Webkoordinatoren mener, at Bispebjerg Hospitals primre viden vedrrer patientbehandling, og procedurer i forhold hertil, og forskning. Hun mener, at det sekundrt er viden om det at vre ansat.
Alle interviewpersonerne fremhver sledes retningslinierne i deres svar, hvilket hnger sammen med det primre fokus p akkreditering. Prioriteringen lgges p information om retningslinier og vedtagne procedurer frem for erfaringsbaseret kommunikation, og bekrfter dermed vores hypotese om, at BBH:Inet overvejende meddeler information i abstrakt og generaliseret form og uden synlig kontekst.
Den vidensforstelse, som BBH:Inet meddeler, finder vi i overensstemmelse med den klassiske epistemologi. Hospitalsdirektren siger det tydeligt i interviewet, hvor han bekrfter vores udsagn om, at den autoritative viden, som akkrediteringen er udtryk for, er sandheden p Bispebjerg Hospital. Det er lov, siger han. Denne viden skal flges og dokumenteres i afdelingerne for at udvikle kvaliteten. Den viden man kommer til at dele, det er s den, vi har produceret centralt. Dermed bekrftes vi i vores forstelse af, at centralt produceret viden skal opfattes som sandheden p Bispebjerg.
ndringer i BHH:Inets udvikling kan muligvis udvikle sig til et brud med den klassiske epistemologi og forstelsen af viden som justified true belief, afhngigt af hvilken tendens, der tegner sig. I dag findes der fx ikke forskningsinformation p BBH:Inet, selvom retninglinier i nogen grad m forventes at vre forsknignsbaserede. Forskningsinformation vil i det omfang der er tale om resultater medvirke til at understrege betydningen af faglig viden som justified true belief. I modstning hertil kunne man tnke sig en strre prioritering af en intranetmedieret kommunikation om praksiserfaringer. Dette vil medfre en drejning i retning af den pragmatiske epistemologi.
Hvad der er vigtig viden for Bispebjerg Hospital i dag, afspejles i BBH:Inets indhold. Iflge webkoordinatoren er det primrt, fordi man har valgt at plukke de lavthngende frugter frst, dvs. at lgge det p deres intranet, som ligger lige for, fx hygiejnehndbogen, beredskabsplan, kursustilbud, ansgningsblanketter, og vejledninger fra IT-afdelingen. Man kan desuden betragte justified true beliefs som et ndvendigt eller godt fundament for kommunikation om erfarings- og procesorienteret viden.
Den ledende oversygeplejerske mener ogs, at retningslinierne kun udgr et lille udpluk af den relevante viden p Bispebjerg, og at man ikke kan forvente at det stopper der. Meget vil afhnge af den teknologiske udvikling, mener han og siger samtidigt, at det er svrt at se lngere end 2 r ud i fremtiden. Hvad han prcist har tnkt p, blev ikke nrmere belyst under interviewet, men man kan vlge at forst udsagnet som en forventning om, at teknologien kommer til at f betydning for den information, som internettet udbreder, og at der dermed kan medfre indholds- og formmssige ndringer p BBH:Inet. Dette kan komme til at betyde et opgr med forstelsen af viden som alenejustified true belief i retning af en mere pragmatisk epistemologi.
8.2 Kan hypotesen bekrftes?
Den ene del af vores frste hypoteses pstand om, at BBH:Inet overvejende meddeler information til brug for medarbejdernes videnskonstruktion, er udfra ovenstende analyse af indholdet af BBH:Inet bekrftet.
Man kan argumentere for, at BBH:Inet kommunikerer ledelsens information til medarbejderne. Medarbejderne brugerne af intranettet har ikke direkte mulighed for at kommunikere deres forstelse af meddelelsens indhold.
Socialdimensionen aktualiserer sig isr ved, at kommunikationen forstet som synlig handlen i strre eller mindre grad binder deltagerne. Det vil sige, at de med deres kommunikation ogs udsiger noget om sig selv, om deres meninger, deres indstillinger, deres erfaringer, deres nsker, deres vurderinger og deres interesser. Kommunikationen tjener ogs til selvprsentation og selvindsigt (Luhmann, 2000:197).
Kommunikationsdeltagernes gensidige mulighed for selvreprsentation og selvindsigt mangler i BBH:Inets sociale dimension. Selvreprsentation og selvindsigt er alene muliggjort p ledelsesside.
Medarbejderne er med BBH:Inets aktuelle udformning afskret fra at kunne udsige noget om deres meninger, erfaringer, vurderinger og interesser. De har mulighed for at selektere deres forstelse, men de kan ikke kommunikere om den via intranettet. Muligheden for meddelelse af information er forbeholdt de f, mens muligheden for synlig tilkobling til kommunikationen i form af bekrftelse er ikke til stede.
Det er derfor ikke umiddelbart klart, hvorledes projektbeskrivelsens vision om at lade intranettet understtte kommunikation tnkes realiseret p det niveau, som det flles og tvrgende intranet reprsenterer, idet der mangler tilkoblingsmuligheder og muligheder for bekrftelse af kommunikationen. Luhmann beskriver succesfuld kommunikation som kommunikation, der motiverer til bekrftelse. Dette er ikke umiddelbart muligt via BBH:Inet.
Intranettets saglige dimension har hovedvgten p retningslinier (akkreditering) og hndbger. Den faglige og videnskabelige information er prioriteret og forsts i overensstemmelse med den klassiske epistemologi som justified true belief. Information fremlgges som nvnt nsten udelukkende i skriftlig form uden fotos eller tegninger, og videoklip anvendes heller ikke. Hvis disse meddelelsesformer havde vret anvendt, kunne de muligvis have bidraget til visualisering og til at stte informationen i kontekst. Vores frste hypoteses anden halvdel, Information meddeles overvejende i abstrakt og generaliseret form, med fravr af synlig kontekst og selektionskriterier, mener vi hermed er bekrftet.
8.3 Analyse af empiri i forhold til hypotese2
H2: Der er uoverensstemmelse mellem ledelsens forventning om videndeling og den information, Bispebjerg Hospitals intranet medierer
8.3.1 Ledelsens vision for BBH:Inet
Ledelsens forventning kan bl.a. findes i formuleringen af en projektbeskrivelse for BBH:Inet. Visionen er iflge denne, at BBH:Inet skal vre den samlende og integrerende kommunikationskanal og brugerens adgang til alle de systemer og informationer, de har brug for i deres daglige arbejde (Bilag 3). Webkoordinatoren bruger et ret identisk ordvalg til at beskrive sin vision for intranettet og kalder intranettet et informationslager. Hospitalsdirektren siger noget tilsvarende og understreger, at intranettet skal vre interessant for medarbejderne. Begge understreger hermed BBH:Inet som et informationsbrende (frem for videndelende) udbredelsesmedie.
I projektbeskrivelsens visionsafsnit str desuden, at BBH:Inet skal understtte kommunikation, videndeling, arbejdsprocesser og organisatorisk udvikling p Bispebjerg Hospital, og dermed vre et redskab der understtter at alle medarbejdere opfatter Bispebjerg Hospital som t hospital (Bilag 3). Den ledende oversygeplejerske fremhver her, at Bispebjerg via intranettet skal opfattes som n stor butik, hvor bredden spnder fra salg af kattekillinger til retningslinier.
Den ledende oversygeplejerske har yderligere en vision om at kunne skabe en brugerflade, som gjorde at man havde mulighed for at se, hvad der foregr p Bispebjerg: Hvad er det for en viden vi indeholder som organisation, og s netop ogs at kunne bruge den til noget effektivt i mine handlinger, mit arbejde. Dermed lgger han vgt p intranettets betydning for organisationskulturen, forventninger til videndeling og deraf flgende effektivitetsforbedringer i arbejdsprocesserne. Han udtalte: Man kan f adgang til en masse viden, som man ikke selv indeholder, men tilsammen s har vi en kmpe viden, og det er den vi skal have adgang til Mske handler det om at jeg kan vre blind, ikke er ben, mangler bredde p min vinkel, til at kunne se at der faktisk findes viden p mit arbejde jeg kan bruge.
I dag er der allerede adgang til en masse viden i de hndbger og retningslinier, der eksisterer i trykt form ude i klinikker og afdelinger. Dermed kan udtalelsen tolkes som en forventning om, at den information, der udbredes via intranettet, umiddelbart vil kunne operationaliseres og give sig udtryk i handlinger. Udtalelsen kan forsts som en opfattelse af, at viden kan overfres fra A til B uden at ndre betydning i kommunikationsprocessen. Man kan alternativt tolke udtalelsen som en forhbning om, at intranettet vil kunne give adgang til mere information om erfaringsbaseret viden frem for den sande viden, som udtrykkes i retningslinierne.
8.3.2 Forventninger til videndeling p Bispebjerg Hospital
H:S nsker at fremme videndeling. Gennem informationssystemer, kliniske kvalitetsdatabaser og flles intranet har H:S etableret vsentlige vrktjer til at understtte videndelingsprocessen og nsker desuden som organisatorisk proces (at) stte fokus p, at H:S medarbejdere deler deres viden. (Bilag 2). nsket om videndeling som organisatorisk proces uddybes ikke yderligere. I projektbeskrivelsen fra Bispebjerg Hospital str, at der skal skabes en flles holdning til at bidrage med information p intranettet samt til at dele viden og erfaring (Bilag 3). I vores interviews har vi villet belyse, hvilke forventninger ledelsesreprsentanterne har til videndelingsprocesserne p Bispebjerg Hospital og hvorledes de forstr begrebet viden.
For webkoordinatoren er viden i sammenhng med intranettet ikke tavs viden, men hovedsagelig den viden, der er rundt omkring p afdelingerne - og p hospitalet er det meget med retningslinier, kliniske retningslinier og procedurer. Hun beskriver videndeling i forhold til intranettet som udsprunget af muligheden for at f strre indsigt i, hvad der foregr i organisationen: S er der ogs sdan noget som referater fra alle de udvalg og rd, der er her. Det har heller ikke tidligere vret noget man har kendt til, hvad der foregr. Det har mest vret medlemmerne af rdet som har lst referater, og det har vi ogs nu fet stillet til rdighed p intranettet. Og der kan man f meget at vide, som man ellers ikke fr at vide. S det er nok der, vi startede i forhold til videndeling.
Webkoordinatoren er den af vore interviewpersoner, der forholder sig mest refleksivt til videnbegrebet, hvilket kan tilskrives, at det er hendes fagomrde. Hun mener ikke, at der er viden p intranettet som sdan, men vlger at skelne mellem information og viden. Viden bliver vel frst til viden, nr man har fet det ind i sit eget system. Hun definerer forskellen mellem information og viden sledes: Information er potentiel viden. Videndeling via intranet definerer hun som at stille al information til rdighed. Information kan afspejle viden om fx processer, siger hun.
Den ledende oversygeplejerske anvendte nsten ikke ordet information i interviewet, men karakteriserede sine forventninger til intranettets anvendelse med en udtalelse om, at BBH:Inet kan bruges som en lynhurtig opslagsbog. Hospitalsdirektren mente tilsvarende, at det er forventningen, at medarbejderne kan finde de dokumenter, de har brug for. Dette mente han isr er er et krav fra afdelingsledelserne.
Hospitalsdirektren var tvende i forhold til definitionen af videndeling og forsgte at f os til at give en definition. Sprgeren: Den centralt definerede viden? Hospitalsdirektren: Det er dn, vi har lagt ud med. Det med at afdelingerne bner sig mere for hinanden men s bevger vi os mere over i retning af e-learning og undervisning Det er vel ogs hvordan man definerer videndeling? Her kommer sprgeren ham til undstning og definerer information som potentiel viden. Tidligere i interviewet havde hospitalsdirektren dog givet et eksempel p sin opfattelse af videndeling: Videndeling vil jeg helst forst som noget jordnrt, ikke som oppefra og ned, sdan er det nu, men hvis man laver noget spndende i n afdeling, kan man via intranettet kan hre om det i andre afdelinger. Den tven, som kom frem undervejs i interviewet, har vi tolket som en forstelse af, at viden ikke kan deles, men at der skal en lringsproces til (e-learning og undervisning), og at viden p tvrs af afdelingerne skal deles ved kommunikative processer, uden at denne kommunikation opfattes som videnoverfrsel (man hrer om det i de andre afdelinger).
Af svarene fremgr det, at begreberne videndeling og tilegnelse af viden kdes sammen i svarene, selvom vi i vores interviewsprgsml havde forsgt at adskille dem. Vi sgte efter udtryk, der kunne lfte slret for den bagvedliggende opfattelse af viden som konstruktion eller viden som overfrsel og dermed ogs hvilken forventning, der knyttede sig til anvendt videndeling, forstet som praktisering af videndeling. P dt punkt var webkoordinatoren mest klar i sine svar, i og med at hun relativt konsekvent skelnede mellem viden og information.
8.3.3 Forventninger til medarbejdernes tilegnelse af ny viden
Foruden interviewpersonernes forstelse af viden og videndeling sgte vi at iagttage, hvorledes deres forstelse af videntilegnelse blev formuleret. Vores hensigt hermed var at afdkke, om der kunne iagttages divergenser mellem interviewpersonernes forstelse af videndeling/videntilegnelse og kommunikation. Formlet var at analysere om videndeling blev forstet som konstruktion og dermed mske ville adskille sig fra en kommunikationsforstelse, baseret p en overfrselsmodel, eller om begge opfattelser baserede sig p samme grundopfattelse.
Med udgangspunkt i et sprgsml om, hvordan medarbejderne forventes at anvende den information, der ligger p intranettet, svarer webkoordinatoren, at det er tnkt, som at medarbejderne selv tilegner sig den viden, der er. Hver enkelt er ansvarlig for at stte sig ind i procedurer omkring behandling det skal de. Der er ikke indtil videre tnkt i e-learning, men det vil komme. En enkelt undtagelse kommer fra hospitalets IT-afdeling, som har indlagt sm animerede sekvenser som illustration af, hvordan et bestemt program skal anvendes. Disse sekvenser gr under betegnelsen dogme e-learning.
Webkoordinatoren har en forventning til, at man selv skal g ind p intranettet og tilegne sig viden og f den viden erhvervet. Der er forventning om, at informationen bruges, men det afhnger af hvilken information. Det er den enkeltes ansvar at anvende information om procedurer, mener hun.
Kommunikation og tilegnelse af viden kdes sammen af den ledende oversygeplejerske, men kun uden for intranettets kontekst . Han mener, at tilegnelse af viden sker ved de utroligt vigtige kommunikationslinier, som ligger ud over intranettet. Der er andre systemer og muligheder for at bruge flere veje, siger han. Vi kommunikerer ud i organisationen - nu skal I hre sdan og sdan og sdan er det. Med den sidste udtalelse er der en klar forventning om, at informationerne tages til efterretning. Der udtales intet nske om at afprve, om hvorvidt informationen er forstet. Dette formodes at stte sig spor i korrekt overholdelse af fastlagte procedurer.
For hospitalsdirektren er det helt afgrende, der er at den enkelte medarbejder kan det som den medarbejder nu skal lave og kender de retningslinier, som er lige netop p det omrde. Han fortller, at man tidligere i en afdeling har fet lektier for, nr der blev udsendt nye retningslinier. Disse blev sat i ringbind til cirkulation mellem medarbejderne, som derefter kvitterede for at have lst dem. Op til nste akkreditering, kan jeg sagtens forestille mig at de samme ting kommer til at foreg p intranettet. Men hospitalsdirektren medgiver, at det ikke er s nemt at tilegne sig ny viden udfra rdokumenter: Der er det, at man kan finde et dokument (p intranettet, red.) det er jo en ndvendig forudstning men det er jo bestemt ikke tilstrkkeligt for at man s kan vre sikker p, at det sker i hverdagen [implementeringen]. Han forestiller sig, at nste skridt bliver lringssystemer som e-learning, hvor man interaktivt kan bevge sig gennem et stof - det vil gre det meget sjovere, siger han.
Omstndighederne p Bispebjerg, hvor det er s afgrende for patienternes pleje og behandling, at den enkelte selv stter sig ind i retningslinier og procedurer, kan begrunde en opfattelse af videntilegnelse som overfrsel. Imidlertid kommer bde webkoordinator og hospitalsdirektr ind p (interaktiv) e-learning, hvilket kan vre udtryk for en konstruktivistisk lringsopfattelse. Ogs den ledende sygeplejerskes understregning af, at kommunikation fremmes af information peger i den retning. Det vil derfor vre risikabelt at tage de forskellige udsagn til indtgt for en bestemt lringsopfattelse, selvom nogle af udsagnene vil kunne tolkes som udtryk for en overfrselsforstelse.
8.3.4 Intranettets betydning for kommunikationen p Bispebjerg Hospital
Anvendelse af kommunikationssystemer i hospitalsvsenet er ikke nyt. Webkoordinatoren beskrev, at kommunikation tidligere foregik primrt via Grnt System fra n til mange, ovenfra og ned. Hun mener, at BBH:inet fremover skal erstatte GS og alts stadig understtte en top-down kommunikation og med tiden udvides med kommunikation ved at give mulighed for at tilg vores e-mail fra intranettet. Hospitalsdirektren ser ligesom webkoordinatoren intranettet som aflser for Grnt System. Vi havde et system, hvor vi i ledelsen hurtigt kunne meddele os til hele huset. Med udfasningen af Grnt System skal det sikres at vi har en kommunikationskanal, der rammer alle medarbejdere.
Hospitalsdirektren opfatter mand til mand kommunikationen som mails, men ser gerne at der lgges stof ind p intranettets nyhedsside. Han fremhver, at det er en vanskelig balance at finde ud af, hvor meget man skal ptvinge folk en information, og hvor meget man selv skal sge den. Denne opfattelse af intranetmedieret kommunikation, som webkoordinatoren og hospitalsdirektren her giver udtryk for, illustrerer, at den tvrgende kommunikation med mulighed for gensidig iagttagelse af forstelsesselektion ikke umiddelbart er p vej til implementering p intranettet. Muligheden for gensidig iagttagelse af forstelsesselektion vil vre til stede, nr BBH:Inet udvikler sig i forhold til visionerne.
Den ledende oversygeplejerske har en vision om forbedret kommunikation skabt p grundlag af intranettet: Nr informationerne kommer frem, fremmer det kommunikationen. Men han understreger, at der en utrolig vigtige kommunikationslinie, som ligger ud over intranettet. Man kan forst hans udtalelser som en understregning af, at svel face2face kommunikation, e-mails, personaleblad og andre udbredelsesmedier er et centralt element i videnstilegnelsen. Det er en del af hans vision, at fx procedurer skal kunne diskuteres via intranettet. Webkoordinatoren har tilsvarende visioner p sigt. Hun forestiller sig, at der p tvrs af hospitalet og forskellige faglige interesser kan oprettes diskussionsfora hvor man inden for et projekt fx kan g p tvrs og kommunikere. Dette vurderer webkoordinatoren imidlertid ikke organisationen til at vre moden til endnu, fordi intranettet endnu ikke bruges af alle. Dette fremgr ligeledes af ovenstende udsagn, at mulighed for kommunikation af forstelsesselektion ikke indgr i de aktuelle overvejelser om kommunikation via BBH:Inet.
8.3.5 Etablering af videnkultur via BBH:Inet
Forventningerne til videndeling kommer til udtryk p flere mder i vores empiriske materiale.
I projektbeskrivelsen understreges det, at det er vigtigt at huske, at adgang til information og viden ikke er det samme som overblik og at en virksomhedsportal ikke i sig selv skaber en mlrettet og innovativ udnyttelse af viden. Portalen skal ses i forlngelse af virksomhedens samlede strategiske anvendelse og prioritering af viden. Den strste udfordring for virksomheden er at skabe en organisationskultur, der sttter en innovativ videnkultur p tvrs af virksomheden (Bilag 3). Efter at have talt med hospitalsdirektren, var det ikke vores indtryk, at skabelsen af en innovativ videnkultur stod verst p dagsordenen. For ham var det akkreditering, der var den primre begrundelse og forml med intranettet. Han sagde her, at det er helt afgrende at vi fr styr p vores dokumenter. Det er en meget snver driftsbetragtning, jeg mske anlgger, men det er faktisk det afdelingerne eftersprger. Vi beder dem om at arbejde mlrettet frem mod nste akkreditering. For at vi kan gre det, er vi ndt til at give dem en dokumentsamling de kan finde rundt i. Han efterlyste desuden en strre benhed fra afdelingerne i forhold til at offentliggre afdelingsinterne retningslinier.
Webkoordinatoren havde et konkret eksempel p, hvordan holdningen til at drage nytte af intranettets informationer kunne ndres: Hidtil har hver afdeling udarbejdet sin egen velkomstfolder til patienterne, men nr alle afdelingers foldere kommer p intranettet, forventer hun at afdelingerne opdager, at man lige s godt kan njes med at lave n flles folder. Hun kommer med andre eksempler p den spredte udarbejdelse af retningslinjer for faglige omrder eller for medarbejderne. Ved at samle retningslinjerne i et flles system kan medarbejderne dermed bedre orientere sig om hinandens arbejde, mener hun.
Den ledende oversygeplejerske gav et eksempel p, at intranettet endnu ikke er en del af medarbejdernes kommunikative bevidsthed. Nogle portrer fra sengeredningscentralen havde fet senge retur med nle og sakse i. De tog billeder af det og sendte dem rundt med mail. Disse fotos illustrerede, at der var problemer med overholdelse af retningslinierne, og det blev diskuteret meget. Vi blev enige med den ledende oversygeplejerske om, at det ville vre god anvendelse af intranettet og mere sknsomt for de overbelastede mailservere at lgge billederne p intranettet og sende et link ud i stedet for. Men pointen var, at det var noget der rykkede Der var mske 75%, der pludselig s det her p en helt anden mde, end bare lige at have lst en retningslinie, fordi den rg lige ind p lystavlen. Hans eksempel kan bruges til dels at vise, at nogle medarbejdere mangler en teknisk forstelse af, hvilke udbredelsesmedier der er det bedste valg i en given situation, men er motiverede for at kommunikere erfaringsbaseret viden. Dels kan historien vise, at der netop er en voksende forstelse og interesse for at etablere en videnkultur der udnytter teknologiens muligheder.
8.4 Kan hypotesen bekrftes?
Alle interviewpersonerne udtaler en forventning om, at medarbejderne tilegner sig de retningslinier og procedurer, som meddeles via intranettet. Det forventes tilsyneladende, at denne tilegnelse sker alene ved at lse retningslinierne. Ledelsen fraskriver sig med intranettets opbygning og struktur muligheden for at iagttage medarbejdernes selektion af forstelse, ligesom medarbejderne heller ikke har mulighed for gennem intranettet at iagttage hinandens forstelsesselektion. Dette skal stadig ske face2face ude i afdelingerne og gennem kontrol af, at retningslinier og standarder overholdes.
Hvor hospitalsdirektren primrt ser hospitalets intranet som et dokumenthndteringssystem og derfor lgger mindre vgt p videndeling (for nuvrende), ser webkoordinator og ledende oversygeplejerske intranettet som et potentiale for tvrgende dialog.
En flge af at BBH:Inet bruges som et dokumenthndteringssystem og informationslager er, at visionerne om dets anvendelse til videndeling endnu ikke er net. De tre interviewpersoner anerkender alle det oprindelige udgangspunkt for oprettelsen af BBH:Inet, hvor videndeling og kommunikation p tvrs af afdelingerne var visionen, men isr hospitalsdirektren indrmmer, at dokumenthndtering nu er den vsentligste opgave. Det er derfor ikke muligt hverken at be- eller afkrfte vores hypoteses udsagn om, at der er en uoverensstemmelse mellem ledelsens forventning til intranetmedieret videndeling p Bispebjerg Hospital og den information, intranettet medierer.
Visionen om intranettets lringsmssige potentiale berres af bde webkoordinator og hospitalsdirektr, muligvis udfra en erkendelse af, at informationerne medieret af intranettet ikke ndvendigvis bliver til viden hos den enkelte medarbejder (en konstruktivistisk lringsopfattelse). Den ledende oversygeplejerske gav udtryk for en forventning om, at man ved at f adgang til andres viden ogs derved ville kunne tilegne sig samme viden (en videnoverfrselsforstelse). Dog lagde han i andre sammenhnge vgt p kommunikationens betydning foranlediget af information. Om denne kommunikationsforstelse hos den ledende oversygeplejerske ogs baserer sig p en overfrselsmodel har vi ikke kunnet afdkke gennem vores sprgsml.
Vi mener ikke at vi er i stand til at sige noget entydigt om, hvorvidt ledelsesreprsentanternes forstelse af lreprocesser baserer sig p en konstruktivistisk opfattelse eller en overfrselsmodel, lige som vi heller ikke er i stand til at sige noget tilsvarende om deres kommunikationsforstelse. Derfor er vi ikke i stand til at afgre, om der er divergenser mellem deres lringsforstelse og deres kommunikationsforstelse.
8.5 Analyse af empiri i forhold til hypotese3
Indledningsvist havde vi kun fremsat to hypoteser, men i den afsluttende diskussion i Del 2 blev en ny hypotese3 fremsat:
H3: Intranettet p Bispebjerg Hospital betragtes af ledelsen som et styringsredskab i organisationen.
8.5.1 Anvendelsespligt af BBH:Inet
For at kunne bruge BBH:Inet som styringsredskab i organisationen er det en initial forudstning, at alle medarbejdere bruger intranettet. Vi har derfor sgt at f klarlagt, hvilken anvendelsespligt der er knyttet til intranettet p Bispebjerg Hospital.
I projektbeskrivelsen angives benyttelsen af BBH:Inet ikke at vre en pligt, men det skal vre kendt af alle medarbejdere og alle medarbejdere skal have incitament til at bruge portalen i deres daglige arbejde (Bilag 3).
P Bispebjerg stiller man krav om, at medarbejderne selv er ansvarlige for at sge information, og man stiller krav til afdelingsledelser og direktion om at orientere sine medarbejdere. Der er alts en informationspligt fra ledelsen til medarbejderne sidelbende med systemer, medarbejderne selv skal anvende. Fr var det lederens ansvar, nu er det ogs et personligt ansvar at holde sig orienteret, fortller webkoordinatoren. Personalepolitikken beskriver dette ansvar, men den er fra 1999 og fr intranettets tid, hvorfor BBH:inet ikke er nvnt som medie. Hver enkelt er ansvarlig for at stte sig ind i procedurer omkring behandling det skal de, siger webkoordinatoren.
Hospitalsdirektren bekrfter, at der ikke er direkte pligt til at bruge intranettet, men jeg vil sige, at det er de frreste medarbejdere der kan undg at bruge intranettet som led i akkrediteringsforberedelserne. Nr jeg tnker p, hvordan de har haft lektier for og det vil jo komme til at foreg igen. For at dette kan lykkes, krver det derfor at alle medarbejdere har adgang, men det er ikke tilfldet i dag.
8.5.2 BBH:Inet som styringsredskab
Sprgsmlet om BBH:Inet som styringsredskab er afledt af vores problemformulering, hvor vi nsker at belyse hvordan forventningerne til videndeling er begrundet. Vi har sledes nsket at f belyst, om ledelsesreprsentanterne anser videndeling som element i kvalitetsudvikling/kvalitetssikring, og om fokus lgges p styring eller udvikling.
BBH:Inet kan iflge hospitalsdirektren bidrage til at skabe en organisationskultur og bl.a. bringe klarhed over organisationsstrukturen. Intranettet skal bibringe de ansatte en opfattelse af at vre ansat p en ben arbejdsplads, hvor man har mulighed for at kommunikere sammen. Han nvner, at det faktisk er et problem at der er ikke er mange, der siger de er ansat i H:S. De er primrt ansat i deres afdeling, dernst p Bispebjerg og til sidst i H:S. Han fortller ogs, at der er mange der har vret ansat i 20 r, uden at kende naboafdelingen. Hospitalsdirektren sprger sidst i vores interview: Dybest set er intranettet det medie, der bringer os sammen flles kultur, er det ikke det?.
Webkoordinatoren uddyber denne holdning med at sige, at det er ogs noget i forhold til videndeling. Det kan godt vre, at man mener at informationerne kun er relevante for den afdeling, man er i. Men vi siger i styregruppen, at vi er t hospital, s vi mener at den viden, der er, er flles for alle. Ud fra disse udtalelser har vi kunnet iagttage at intentionerne med intranettet, som de udtrykkes med H:S planens fokus p at det som organisatorisk proces (skal) stte fokus p, at H:S medarbejdere deler deres viden dermed er belyst. Intranettet kommer i ledelsens jne dermed til at spille en tydelig rolle som styringsredskab for, hvordan en bestemt organisationskulturel opfattelse skal udvikles.
Denne intention fremgr tilsvarende af projektbeskrivelsen for BBH:Inet. Her omtales anarkistiske virksomhedstyper, hvor der vokser intranet-paddehatte op i virksomheden, og hvor koordinering af viden internt i en afdeling styrkes, men videndeling og opbygning af flles kultur i hele virksomheden hmmes. Den styrede portal skaber ofte et klarere organisatorisk fokus, hvor mlet er effektivisering af den eksisterende operationelle kommunikation i virksomheden. (Bilag 3). Problemet med intranet-paddehatte eksisterer stadig p Bispebjerg, hvor enkelte afdelinger har deres egne intranets, som iflge hospitalsdirektren konkurrerer med BBH:Inet om medarbejdernes interesse. De eksisterende afdelingintranet er i iflge webkoordinatoren i god vkst, men der er ikke adgang for andre p dem alle. S lnge Bispebjerg Hospital ikke kan tilbyde afdelingerne ressourcemssig bistand, accepteres afdelingernes egne intranet. Men p et tidspunkt vil der komme en melding om, at lokale intranet skal overfres og blive en del BBH:Inet for at best.
Hospitalsdirektren fastslr, at der ikke m ligge retningslinier p den enkelte afdeling, der p nogen mde er i modstrid med gldende regler fra hospitalets flles net. Nye retningslinier skal godkendes i Kvalitetsrdet. P den anden side er heller ikke sat bom for nye oplysninger, men der br vre en struktur p, hvilke typer oplysninger man kan placere p intranettet, siger han. Da mange opgaver skal lses i forhold til akkrediteringsdokumenterne, udgr intranettet iflge hospitalsdirektren dermed grundlaget for kvalitetsstyringen. Intranettet bliver helt centralt: Det er faktisk det vrktj vi anvender til dokumentstyring, til lagring af vores dokumenter og vedligeholdelse af dokumenter, siger han. Dette strke fokus p retningslinier og kvalitetsstyring fremgr ligeledes af udsagn fra den ledende oversygeplejerske. Han opfatter intranettet som anledningen til at f afdelingernes retningslinier ud i det bne rum. Men det skal styres ved en forholdsvis hrd hnd. Det er ret vigtigt, at der er en ledelsesforankring. Det kan vi se gentagne gange her i H:S. Vi (Styregruppen) skal srge for at tingene konsolideres, for hvis ikke der er ledelsesforankring s flyder tingene ud. Vi hber p, at vi i stedet for pisk kan styre med gulerod, s intranettet bliver s interessant, at det bliver en god mde at kommunikere p og arbejde med.
Et eksempel p intranettets anvendelse som springbrt for lettelse i arbejdsprocesser og anvendelse til kommunikation vedrrer lnudbetalingerne. Den ledende oversygeplejerske fortalte, at i begyndelsen af hver mned belastes Personalekontoret med en del sprgsml til lnsedlens udformning. Ved at lgge denne type information p intranettet, vil arbejdsprocesserne kunne kres den vej rundt, langt flere opgaver vil kunne lses p den mde og arbejdstiden vil kunne bruges p andre ting. Den forestende omlgning af Personalekontorets information til intranettet er et led i den prioritering af den viden, der er vigtig for Bispebjerg. Webkoordinatoren omtalte viden om det at vre ansat som vigtig viden, om end det kommer i anden rkke. Imidlertid kan denne information opfattes som s relevant, at det giver muligheden for at styre med guleroden og appellere til medarbejdernes forstelse for at anvende intranettet til udbredelse af arbejdsprocesser. Vi tolker derfor eksemplet som et udtryk for et hb fra den ledende oversygeplejerske om, at intranettet udvikler sig til andet end et styringsredskab for akkreditering.
8.6 Kan hypotesen bekrftes?
Ledelsesreprsentanternes gentagne og samstemmende understregning af retningsliniers og akkrediterings betydning for organisationen bekrfter, at BBH:Inet opfattes som et redskab for regulering af adfrd. Dette har stor betydning for akkrediteringsprocessen p Bispebjerg Hospital.
Vi kunne imidlertid ogs iagttage en forskel i den vgt, der blev lagt p intranettets sociale dimension af webkoordinatoren og den ledende oversygeplejerske i forhold til hospitalsdirektren. For hospitalsdirektren opfylder BBH:Inet primrt et behov for kvalitetsstyring, og alle tre ledelsesreprsentanter betonede, at intranettet ses som element til opbygning og understttelse af en organisationskulturel forstelse af Bispebjerg som t hospital.
Hvis vi kaster et blik tilbage p figur 7, hvor organisationstyper og vidensformer prsenteres i et skema af Blackler, mener vi at kunne konstatere, at Bispebjerg Hospital som en expert-dependent organisation, der bygger p embodied knowledge og som er afhngig af specialviden, er p vej op i matrixmodellen mod organisationsformen knowledge-routinized, der bygger p embedded knowledge. Dette begrunder vi med, at patientpleje og -behandling p hospitalet ikke lngere alene skal baseres p veludviklede individuelle kompetencer, men i lige s hj grad p fastlagte regler og procedurer. Det kan mske i yderste konsekvens betyde, at en handling udfres i henhold til en fastlagt rutine frem for at vre baseret p et fagligt og velkvalificeret skn, for at kunne dokumentere at en given retningslinie er overholdt.
Prioriteringen af retningsliniers overholdelse er en ganske anden tendens i organisationsudviklingen end den, Blackler illusterer, og hvor der er en tendens til at organisationer udvikler sig til communication-intensive organizations. Kommunikation vil der vre p Bispebjerg Hospital, ogs intranetmedieret kommunikation, men den har ikke til hensigt at stte den sande viden til diskussion. Rutinen prioriteres som flge heraf i forhold til innovation. Intranettet i dag er det udbredelsesmedie der skal sttte denne proces.
8.7 Sammenfatning af den empiriske analyse
Vi vil i dette afsnit foretage en opsamling og sammenfatning af vores konklusioner i forhold til vores 3 hypoteser.
H1: Intranettet p Bispebjerg Hospital meddeler overvejende information om etableret faglig og videnskabelig viden til brug for medarbejdernes videnskonstruktion. Information meddeles overvejende i abstrakt og generaliseret form, med fravr af synlig kontekst og selektionskriterier.
BBH:Inet udbreder primrt etableret faglig og videnskabelig viden, meddelt og udbredt i form af digitaliserede hndbger, politikker, retningslinier og procedurer
BBH:Inet er et udprget skriftligt medie med fravr af visualiseringer
BBH:Inet indeholder ingen diskussionsfora, hvorved det fremtrder som et udbredelsesmedie for ledelsens kommunikation til medarbejderne. Gate keepers har ansvar for selektion af meddelelsers form og indhold
Intranettets mulighed for hypertekstuel linking mellem dokumenterne udnyttes kun i begrnset omfang
Valget af meddelelsernes form og fravret af kontekst p BBH:Inet understreger informationens abstrakte og generaliserede indhold.
Vi mener hermed, at hypotese 1 er bekrftet ud fra argumenterne om, at informationsindholdet p BBH:Inet i hjere grad er udtryk for justified true belief og dermed sandheden i form af etableret faglig og videnskabelig viden frem for pragmatisk og procesorienteret viden. Retningslinier kommunikeres i en form, som begrnser brugerens mulighed for iagttagelse af kontekst og selektionskriterier i form af begrundelser for information og dermed brugerens grundlag for at foretage forstelsesselektion. Derved fremstr informationen abstrakt og generaliseret.
H2: Der er uoverensstemmelse mellem ledelsens forventning om videndeling og den information, Bispebjerg Hospitals intranet medierer
Ledelsesreprsentanterne har alle en vision om BBH:Inet som brugernes kommunikationskanal og adgang til information og systemer
Ledelsesreprsentanterne understreger BBH:Inets betydning som informationslager, opslagsbog og som redskab til dokumenthndtering
Ledelsesreprsentanterne forventer, at BBH:Inet kan opbygge en videnkultur ved at udbrede lokale retningslinier til gavn for alle hospitalets ansatte
BBH:Inet forventes at fremme kommunikationen p hospitalet: Nr informationerne kommer frem, fremmer det kommunikationen
Ledelsesreprsentanterne udtrykker en forventning om, at medarbejderne tilegner sig den viden, der er p BBH:Inet. Nogle udtalelser kan tolkes som en opfattelse af videndeling som overfrsel: f adgang til en masse viden, man ikke selv indeholder, mens andre udsagn peger i retning af viden som konstruktion: information er potentiel viden
Der er fra ledelsesside klare forventninger om, at medarbejderne tilegner sig viden p grundlag af BBH:Inets informationer. Imidlertid har vi ikke kunnet konkludere ntydigt om ledelsesreprsentanternes forstelse af lring og kommunikation og dermed deres forstelse af videndeling - hviler p en forestilling om konstruktion eller overfrsel. Da ledelsesreprsentanterne har understreget BBH:Inets funktion som udbredelsesmedie for information, mener vi os ikke i stand til at hverken be- eller afkrfte, om ledelsens forventninger til videndeling medieret af BBH:Inet er indfriet. Da visionerne om BBH:Inet endnu ikke er opfyldt og BBH:Inet er i stadig udvikling, kan vi heller ikke be- eller afkrfte om der er uoverensstemmelse mellem deres forventninger til intranetmedieret videndeling og BBH:Inets informationsindhold og -form i dag.
H3: Intranettet p Bispebjerg Hospital betragtes af ledelsen som et styringsredskab i organisationen.
Selvom alle medarbejdere ikke har PC-adgang og dermed heller ikke adgang til BBH:Inet, forventer ledelsen, at hver medarbejder stter sig ind i procedurer og akkrediteringsforberedelser for eget arbejdsomrde
BBH:Inet forventes at medvirke til opbygning af en organisationskulturel opfattelse af at vre t hospital frem for primrt at vre separate afdelinger
BBH:Inet skal anvendes til information om bl.a personale- og lnforhold og forventes dermed at medfre mere rationel udnyttelse af det administrative personales ressourcer
BBH:Inet forventes at have stor betydning for kvalitetsstyringen, men ledelsesreprsentanterne formulerer ikke tilsvarende forventninger til faglig og kreativ udvikling
BBH:Inet ses som et muligt redskab i forhold til at dokumentere at der er meddelt information og at adressaten er viden herom (de fr lektier for).
Udfra disse punkter kan hypotesen bekrftes, forstet p den mde at der er intentioner om at regulere medarbejdernes adfrd i opgavelsningen. Ledelsesreprsentanterne har desuden en forventning om adfrdsndringer i forhold til en mere ben videnkultur og organisationsopfattelse i retning af at opfatte Bispebjerg som t hospital. Ligeledes forventer isr hospitalsdirektren, at akkrediteringsprocesserne kan styres gennem anvendelse af BBH:Inet. Dette kan som konsekvens betyde, at der sker en forskydning i opfattelsen af, hvad der er vsentligst i Bispebjerg Hospitals mlstning: er det styrkelsen af det bureaukratiske element eller den kreative udvikling i organisationen, der skal vre i fokus?
Som det ser ud nu er BBH:Inet primrt et styringsredskab med henblik p regulering af adfrd og kultur, frem for primrt et medie for kommunikation om erfarings- og procesorienteret udvikling af faglig viden.
Del 4 Diskussion, konklusion og perspektivering
Vi vil i dette diskussionsafsnit samle op p de temaer, vi diskuterede i Del 2 og de reformuleringer af hypoteserne, som diskussionen resulterede i, og analyserne i Del 3 for at forholde temaer og hypoteser til empirien.
P samme mde som i diskussionen af Del 2 er der i dette diskussionsafsnit en rkke bidrag til den samlede mosaik. Vi vil ikke pst, at vi har tegnet et helt billede, men vi har skitseret et problemfelt.
Del 4 afrundes med vores konklusion og en perspektivering.
9 Afsluttende diskussion
Bidrag 1 Sandhed og flles viden p Bispebjerg Hospital
Vi reformulerede i diskussionen af Del 2 den frste hypotese til denne formulering: Intranettet p Bispebjerg Hospital meddeler overvejende information om etableret faglig og videnskabelig viden til brug for medarbejdernes videnskonstruktion. Information meddeles overvejende i abstrakt og generaliseret form, med fravr af synlig kontekst og selektionskriterier. Vi vil i dette bidrag diskutere hypotesens frste del.
Vi har forholdt empirien til hypotesen og har bekrftet denne. Intranettet meddeler information om etableret faglig og videnskabelig viden, dvs. den information, der er autoritativt bestemt, nemlig af Bispebjerg Hospitals Kvalitetsrd, at vre loven p Bispebjerg Hospital, som Hospitalsdirektren udtrykte det. Vi ser denne epistemologiske position som direkte udledt af den klassiske og artefaktorienterede epistemologi, hvilket er udmrket i trd med den positivistiske videnskabelige tradition, der er inden for lgevidenskaben.
Der er p Bispebjerg Hospital n sandhed om, hvad der er rigtigt, og den er af Kvalitetsrdet formuleret i tvrgende retningslinier. Nr denne sandhed tilgngeliggres ved hjlp af udbredelsesmediet intranet, forventes den i strre eller mindre grad at vre flles viden i organisationen. Det medgives af vore interviewpersoner, at der kan vre et behov for at formidle sandheden, men det understreges, at det i frste omgang har vret en stor opgave at etablere en flles sandhed, udtrykt i de tvrgende retningslinier, som glder for hele hospitalet. Bortset fra enkelte nyheder, samt referater af mder i rd og udvalg, er der ikke meget, der relaterer sig til det, der sker i organisationen. Det meste af den information der findes p intranet, vedrrer det, der br ske og har alts en meget normativt karakter.
Vi argumenterede i Del 2 for, at vi med udgangspunkt i en pluralistisk epistemologi m forholde os til eksisterende faglig og videnskabelig viden. Vi har argumenteret for, at forskning fr en central rolle i etableringen af nye relative sandheder i form af videnskabelig viden, samt ikke mindst et ansvar for kommunikation om den videnskabelige viden. Bispebjerg Hospitals status som del af Kbehavns Universitetshospital gr, at hospitalet har et srligt ansvar for udvikling af videnskabelig viden. Vi har ingen mulighed for, eller nske om, at vurdere hvordan denne opgave lses, men det kan umiddelbart undre, at forskning er relativt fravrende p hospitalets intranet. Hospitalets Forskningsudvalg har, som de vrige rd og udvalg, et menupunkt i en undermenu, hvor dagsorden og referater af udvalgets mder er tilgngelige. Kommunikation om ny videnskabelig viden synes der ikke at vre tale om, men det er tnkeligt, at denne kommunikation foregr via andre udbredelsesmedier. Specielt videnskabelige tidsskrifter har en srlig status i denne kommunikation.
Vi pegede p, at ansvar for udvikling af eksisterende faglig viden var mindre entydigt at placere, end det er tilfldet med videnskabelig viden. Vi mener her, at et organ som Bispebjerg Hospitals Kvalitetsrd netop str for at organisere udviklingen af hospitalets eksisterende faglige viden, i form af retningslinier, instrukser og procedurer. P samme mde som vi har argumenteret for, at forskningen har et srligt ansvar for kommunikation om videnskabelig viden, vil vi derfor argumentere for, at Bispebjerg Hospital Kvalitetsrd har et srligt ansvar for kommunikation om den eksisterende faglige viden p hospitalet. Dette ansvar er p Bispebjerg Hospital lftet ved, at organisationens retningslinier udbredes p intranettet og uden intranettet ville organisationen slet ikke kunne lfte denne opgave. Hospitalsdirektren fortalte, at der findes eet st originaldokumenter i papirform, og at disse fylder en hel rullevogn.
Vi finder derfor, at intranettet p Bispebjerg Hospital har vret forudstning for udbredelse af etableret faglig viden, som de mange retningslinier er udtryk for det ville uden intranettet ikke vre muligt at tilgngeliggre etableret faglig viden (information) i det omfang, som er tilfldet. Vi finder ogs, at det ansvar, der er for kommunikation om etableret faglig viden, ikke lftes ved hjlp af intranettet, som det ser ud i dag. Vi har ikke haft mulighed for at undersge, om kommunikation om etableret faglig viden foregr i andre fora og udbredelsesmedier, men har konstateret at kommunikationen p intranettet er indforstet og krver et indgende kendskab til opdelingen og klassificeringssystemet. Vi er dog vidende om, at der testes og implementeres et nyt modul til dokumentstyring af netop retningslinier, politikker og planer, med bl.a. forbedrede sgefunktioner, hvilket kan ses som udtryk for en opmrksomhed om den manglende brugervenlighed. Emnet er desuden gjort til genstand for opmrksomhed i personalebladet (se bilag 7).
Bidrag 2 Information i sin kontekst p Bispebjerg Hospital
Vi har tidligere, med afst i den pragmatiske og procesorienterede epistemologi, argumenteret for, at bde viden og information er kontekstafhngige strrelser, dvs. bundet til situationer og personer. Viden og information har dermed en kompleksitetsgrad, som gr den vanskelig at forholde sig til og vanskelig at kommunikere om. Vi har fundet, at en strategi for reduktion af kompleksitet er ved abstraktion og generalisering, dvs. delvis at frigre informationen fra sin kontekst. Vi har argumenteret for, at abstrakt og generaliseret information vanskeliggr adressatens forstelsesselektion.
En alternativ strategi er i videst muligt omfang at gre rede for konteksten i meddelelsen af information. Denne strategi fandt vi ekspliciteret i de tre hermeneutisk baserede videnskabsteoretiske kvalitetskriterier. Dette ger kompleksiteten i informationen, men understtter samtidig adressatens forstelsesselektion, hvilket vi finder kommer til udtryk i det hverdagsfnomen, at der i kommunikationen fremsttes nske om at komme med et eksempel.
Vi har ikke fundet, at information, der har afst i erfarings- og procesorienteret viden, er prioriteret i relation til udbredelsesmediet intranet. Information meddeles overvejende kontekstlst, i abstrakt og generaliseret form. Dette er isr tydeligt i de mange retningslinier udarbejdet i forbindelse med akkrediteringen.
At erfarings- og procesorienteret viden ikke ekspliciteres i udstrakt grad, svarer overens med andre undersgelser i hospitalsvsenet. Fx finder Sidsel Vinge i sit ph.d. projekt Organisering, strukturering og organisationskultur i medicinske centre i H:S at
den form for viden, der prver at fange duften af og fornemmelsen for det daglige arbejde i den nye centerstruktur er vigtig, hvis vi skal forst den praktiske arbejdssituation, som de forskellige mlinger og tal relaterer sig til. Der laves ofte sammenligninger mellem hospitalerne, centrene og akutte modtageafdelinger p basis af (sdanne) tal: P hvilke centre opholder patienterne sig kortest tid p de akutte modtageafdelinger? Hvem har flest sygeplejersker pr. seng? Hvem har flest senge? Hvem har den korteste og den lngste gennemsnitlige indlggelsestid? Hvem fr flest klager? Osv. osv.
Sammenligninger laves ikke alene af direktrer, pressen og politikere, men ofte ogs af hospitalspersonalet selv i den daglige samtale med hinanden og med mig. Disse sammenligninger af mlinger giver anledning til mange forskellige reaktioner: fra dadel til misundelse, til lettelse eller endog til indignation og vrede. Men igen: Der bliver ikke skabt meget forstelse af medicinsk organisatorisk praksis p denne mde og dette tomrum har projektet til hensigt at begynde at udfylde. (Sidsel Vinge, 2002, vores kursivering)
Der er alts ikke tradition for i hospitalsvsenet (eller mske i lgestanden) at meddele erfaringsbaseret og procesorienteret information, der ekspliciterer konteksten. Alligevel fandt vi et rigtig godt eksempel p, at medarbejdere sgte at meddele deres erfarings- og procesorienterede viden i organisationen, da den ledende oversygeplejerske berettede om, at portrerne i sengeredningscentralen havde rundsendt billeder af farlige genstande i sengene genstande, som udgjorde en fare for dem i udfrelsen af deres arbejde. Her var alts tale om erfarings- og procesorienteret information med en ekspliciteret kontekst. At billederne ikke havde fundet vej til intranettet, endsige blev koblet til relevante retningslinier, kan tolkes som udtryk for at intranettet ikke i medarbejdernes bevidsthed er et udbredelsesmedie de har mulighed for at benytte i meddelelse af erfarings- og procesorienteret information.
Det er ikke vores hensigt at argumentere for, at al meddelelse af information i videst muligt omfang skal eksplicitere den kontekst, som informationen indgr i. Pointen med en pluralistisk epistemologi er netop, at meddelelse af bde abstrakt-generaliseret kontekstfrigjort information og pragmatisk-procesorienteret kontekstbundet information har sin berettigelse. Det er derimod vores hensigt at argumentere for, for det frste, at beslutninger om hvorvidt information skal meddeles med eller uden kontekst, trffes udfra hensyn til adressatens mulighed for foretage forstelsesselektion og, for det andet, at der i organiseringen af intranettet arbejdes ud fra en pluralistisk epistemologisk tilgang.
Bidrag 3 Informationsoverskud p BBH:inet?
Vi har argumenteret for en pluralistisk epistemologi, der ikke forkaster udbredelse hverken abstrakt og generaliseret information eller pragmatisk procesorienteret information i en kontekst, udfra en erkendelse af, at der er behov for kompleksitetsreduktion, da der ellers er risiko for informationsoverskud eller for at vi lider informationsdruknedden som Qvortrup formulerer det (Qvortrup 2002:196).
En kompleksitetsreduktion er organisationen: Den relevante viden relaterer sig Bispebjerg Hospital og den praksis der udves her. Et sprgsml er s, om BBH:inet som udbredelsesmedie har karakter af kompleksitetsreduktion eller kompleksitetsforgelse. Lars Qvortrup argumenterer for at informationsteknologi generelt, og mere specifikt internet, er kompleksitetsreducerende:
Jeg vil imidlertid hvde at informationsteknologiens funktion er den modsatte: At informationsteknologi ikke er en kompleksitetsforgende, men en kompleksitetsreducerende teknologi eller rettere: at informationsteknologi er spundet ind i det dilemma, vi stilles i nr vi skal overleve i en kompleks verden: At vi skal forholde os til stadig strre mngder information, dvs. knytte an til og samtidig reducere kompleksiteten i en stadig mere kompleks omverden. (Qvortrup 2002:196).
En anden kompleksitetsreduktion kan herudfra siges at vre BBH:inet, som i princippet definerer for medarbejderen, hvad der er relevant information p Bispebjerg Hospital forudsat at informationen er tilgngelig, hvilket p BBH:inet forudstter en del forhndskendskab, men som vi har bemrket ovenfor arbejdes der med at ge tilgngeligheden.
En tredje kompleksitetsreduktion ligger i at der som vi har argumenteret for ovenfor, overvejende findes abstrakt og generaliseret information p BBH:inet, mens pragmatisk og procesorienteret og mere kompleks - information har svrt ved at finde vej til hertil. Disse kompleksitetsreduktioner foretages alle af den meddelende det vre sig Bispebjerg Hospitals Kvalitetsrd eller andre med adgang til at publicere information via BBH:inet.
Vi har i Del 2 diskuteret, at ogs addressaten eller den iagttagende fortager kompleksitetsreduktion i kraft af sin forstelsesselektion og de iagttagelseskoder, som addressaten anvender. Sprgsmlet er imidlertid hvilken sammenhng, der er imellem den meddelendes og addressatens kompleksitetsreduktion? Eller formuleret anderledes: Kan den meddelende reducere kompleksiteten s meget, at informationen netop ikke bliver en forskel der gr en forskel? Sprgsmlet kan kun besvares ved en empirisk undersgelse af, hvordan brugerne af intranettet selekterer deres forstelse eller hvordan de kommunikerer at de selekterer deres forstelse, hvilket rkker ud over dette projekt.
Bidrag 4 Videndeling i spndet mellem kontrol og udvikling
Projektets fokus er videndeling, og vi har valgt at betragte videndeling som kommunikation, med henblik p at be- eller afkrfte vores hypotese H2: Der er uoverensstemmelse mellem ledelsens forventning om videndeling og den information, BBH: inet medierer. Hypotesen har i hele projektet voldt store kvaler, uden at vi har kunnet stte fingeren p problemet. Den uklarhed som hypotese 2 rummer gav anledning til fremsttelse af endnu en hypotese i Del 2: H3: Intranettet p Bispebjerg Hospital betragtes af ledelsen som et styringsredskab i organisationen. Hensigten var at hypotese 3 skulle indfange et vsentligt aspekt, som vi mente undgik hypotese 2, nemlig den begrundelse som vi eftersprger i vores problemformulering: Hvordan forventes intranet at mediere videndeling og hvordan er det begrundet? Hvis man sammenholder de to hypoteser vil det fremg, at vi forudstter en modstning imellem p den ene side videndeling og p den anden side styring, idet vi som diskuteret i Del 2 har lagt et lringsperspektiv p videndelingsbegrebet.
Det har vret klart i vores udgangspunkt men ikke i den centrale hypotese, at lringsperspektivet p begrebet videndeling ikke ndvendigvis deles af ledelsen p Bispebjerg Hospital: Videndeling ses i nogen udstrkning som overfrsel af information fra Kvalitetsrd og andre instanser til medarbejdere p Bispebjerg Hospital. Vi har dermed bekrftet hypotesen om at BBH:inet af ledelsen betragtes som et styringsredskab og videndeling kan i den forbindelse betragtes som styret informationsoverfrsel, hvor meddelelse af bestemte typer information (retningslinier) skal autoriseres af fx Kvalitetsrdet. Vi har hverken kunnet be- eller afkrftet hypotese 2, der som udgangspunkt var den centrale hypotese i projektet. Hypotesen kan bekrftes ved at ledelsens forventning til videndeling svarer til hvordan BBH:inet anvendes som udbredelsesmedie Men bekrftelsen af hypotesen vil ikke give svar p om der er forventning om overfrsel af information eller konstruktion af viden og vi ville derfor ikke vre blevet meget klogere..
Bidrag 5 Endnu en hypotese
Vi vil derfor afslutningsvist endnu engang reformulere hypotesen, s den indfanger det, der var vores oprindelige intention. Den reformulerede hypotese lyder Bispebjerg Hospitals ledelses vision om videndeling medieret af intranet indeholder en forestilling om, at information kan overfres mekanisk til medarbejdere via BBH:inet, og at denne overfrsel kan aflses i medarbejdernes adfrd. En be- eller afkrftelse af denne hypotese ville kunne besvare vores problemformulering, men da hypotesen er formuleret p et meget sent tidspunkt, efter indsamling af empiri, kan hypotesen kun vanskeligt be- eller afkrftes. Vi vil alligevel, ud fra det allerede diskuterede empiriske materiale, sge at be- eller afkrfte hypotesen:
Nr ledelsen p Bispebjerg Hospital, reprsenteret ved skriftlige kilder og interviewpersoner, formulerer sig om videndeling, sporer vi en usikkerhed og uklarhed i formuleringerne, som ikke entydigt giver udtryk for hverken en overfrsels- eller konstruktionsopfattelse af kommunikation.
Der er p den ene side en opfattelse af, at nr politikker og retningslinier publiceres ved hjlp af udbredelsesmedierne skrift og intranet fr medarbejdere p Bispebjerg Hospital overfrt information og handler derefter. P den anden side har vi mdt den opfattelse, at udbredelsen af information via intranet ikke kan st alene, men skal suppleres og understttes af forskellige former for lringsressourcer. Denne opfattelse betragter vi som en indirekte tilkendegivelse af en konstruktivistisk erkendelsesteori, der forudstter den enkeltes konstruktion af viden som grundlag for handling.
Vi har ikke fundet, at ledelsen p Bispebjerg Hospital har formuleret en srlig opmrksomhed omkring medarbejdernes forstelsesselektion som afgrende element i kommunikationen, ligesom vi kun har fundet f tilkendegivelser af, at muligheder for synlig tilkobling til og bekrftelse af kommunikation er afgrende for dennes succes, dvs. afgrende for at informationen kan betegnes som information i betydningen en forskel, der gr en forskel.
Vi har i dette projekt, i formuleringen og gentagne reformuleringer af hypoteserne, i diskussionen af teorien og i indsamlingen af empirien og endelig i den sidste reformulering og samling af de indledende hypoteser i n prcis og dkkende hypotese, fet en erkendelse af at videndeling som metafor og begreb er en tvetydig strrelse, hvis betydningsindhold er svr at indkredse.
Bidrag 6 Videndeling som konstruktion af konsensus
Som metafor er videndeling, med sin positive ladning, en vision om individuelle og organisatoriske lreprocesser, der oplser den traditionelle modstning mellem organisationens og medarbejdernes interesser. Hvem kan for alvor vre imod videndeling og hvad er det modsatte af videndeling? Videndeling kan derfor som metafor betragtes som en konsensussgende semantisk konstruktion, der imdegr den ndring i magtforholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager, som allerede Drucker satte ord p: At produktionsmidlerne besiddes af arbejdstageren. I en organisation som Bispebjerg Hospital, som har en meget stor personaleomstning (turn-over p ca. 30% rligt) er dette en relevant iagttagelse for organisationen. I denne politiske iagttagelsesoptik over forskellen magt eller ikke-magt er videndeling et sprgsml om interesser, som man som medarbejder m gre sig klar, nr man vlger at tilkoble sig kommunikationen, dvs. det sociale system.
Traditionelt er professionerne i hospitalsvsenet autonome i deres professionsudvelse. Den faglige ydelse baseres p professionelt skn. Den professionelle har dermed magten over sit virke eller med Druckers ord, den professionelle besidder produktionsmidlerne. Med standardisering af den faglige ydelse indlejres det faglige skn i retningslinier og organisationen overtager dermed produktionsmidlerne.
Videndeling i et styringsperspektiv, forstet som regulering af adfrd i opgavelsningen eller. kvalitetssikring i form af standardisering kan derfor tolkes som et anslag mod den autonome professionsudvelse pleje og behandling og det kan vre vanskeligt at se, hvordan medarbejderne, med begrundelse i sig selv, skal engagere sig i denne proces..
Videndeling forstet som udvikling af praksis, hvor professionsudverne i kommunikationen udvikler den faglige ydelse p baggrund af erfarings og procesorienteret viden, vil kunne ses som individuel og organisatorisk lring og dermed indeholde incitamenter for den udvende til at tilkoble sig kommunikationen. Videndeling i dette perspektiv kan ses som del af det psykiske systems autopoiesis.
Den uklarhed, som er indeholdt i projektbeskrivelsens anvendelse af videndelingsmetaforen, kan tolkes som en intention om at skjule denne modstning.
Bidrag 7 Bispebjerg Hospital som autopoietisk system
Endelig mener vi, at man kan iagttage videndeling som et udtryk for nsker om kommunikation. Sociale systemer bestr iflge Luhmann alene af kommunikation ikke af mennesker, ikke af institutioner, men af intet andet en kommunikation. Dette er i hj grad vsentligt for forstelsen af videndeling og informations- og kommunikationsteknologi i sociale systemer.
Hvis sociale systemer er kommunikation, og sociale systemer er selvskabende og selvreferentielle, har det sociale system et behov for at opretholde kommunikationen for at opretholde systemet. Kommunikation behver derfor i princippet ikke at have nogen anden begrundelse end at opretholde kommunikation, og forventningen om videndeling medieret af intranet kunne i princippet vre en forventning alene om understttelse af det sociale system. Vi har isr fundet denne iagttagelse understttet i hospitalsdirektrens udtalelse om at Bispebjerg Hospital er eet hospital. Det burde vre en banalitet, men det er det ikke, fordi medarbejdere frst og fremmest identificerer sig med den afdeling, de er ansat i, og kun sekundrt med det hospital, de er ansat p.
BBH:Inet kan i denne optik betragtes som et udbredelsesmedie, der skal understtte eller skabe et social system i organisationen Bispebjerg Hospital ved at mediere kommunikation, eller i en anden terminologi ved at skabe identifikation og korpsnd i organisationen. Igen m vi imidlertid ppege, at de manglende muligheder for at tilkoble sig og bekrfte kommunikationen kan betragtes som en barriere for at opfylde den hensigt, som hospitalsdirektren giver udtryk for.
10 Konklusion
Vores konklusion i relation til problemformuleringen Hvordan forventes intranet at mediere videndeling og hvordan er det begrundet? er sledes:
BBH:Inet forventes af ledelsen overvejende at mediere videndeling ved udbredelse af etableret faglig og videnskabelig viden, autoriseret af hospitalets Kvalitetsrd. Dette er for det frste, med baggrund i kvalitetsarbejdet, begrundet i intentioner om at regulere medarbejdernes adfrd i opgavelsningen, dvs. vre et styringsredskab, og er for det andet begrundet i intentionen om, ved kommunikation, at understtte en flles kultur i organisationen, dvs. opretholde det sociale system.
11 Perspektivering
Som anfrt i indledningen ville vi gerne yde vores bidrag til at stte fokus p de misvisende forestillinger, der er konklusionen af, at metaforer hentes ud af den fysiske verden. Vi har i projektet argumenteret for, at denne metafor giver anledning til eller understtter en forstelse af kommunikation som overfrsel af information mellem individer. Nu vil vi vende perspektivet og kort diskutere, om metaforer som sdan, og videndelingsmetaforen specifikt, alligevel har deres berettigelse.
Vi betragter videndeling som en metafor for en proces. Det er forestillingen om denne proces, vi har nsket at undersge teoretisk og empirisk. Vi vil afslutningsvis opholde os ved selve metaforen som sproglig konstruktion. Metaforer er ord eller udtryk, som udover deres konkrete betydning har eller kan anvendes med en overfrt betydning, fx billedlige udtryk. Som sdan er de et vsentligt element i den tingsmetaforik, som vi, med afst i systemteorien, har argumenteret imod i relation til videndeling og -overfrsel:
Overfrselsmetaforen er ubrugelig, fordi den implicerer for meget ontologi. Den suggererer at afsender overgiver noget, som modtageren modtager. Det passer ikke, allerede af den grund at afsenderen ikke giver noget bort i den forstand at han selv mister noget. Den samlede metaforik, der angr det at besidde, at have, at give og modtage, denne samlede tingsmetaforik er uegnet til en forstelse af kommunikation (Luhmann 2000:180)
Sprgsmlet er imidlertid, hvilke alternativer der er til tingsmetaforikken, nr vi skal benvne det imaterielle, ssom flelser og processer, herunder kommunikation. Hvilken betydning har metaforer i kommunikationen, eller formuleret anderledes: Hvorfor bruger vi metaforer? Ralf Wadenstrm udtrykker det sledes:
Metaforer frsknar tal och skrift. Om metaforerna lmnas bort frn en text, kan den bli olidligt torr och prosaisk. Men metaforer har inte bara estetisk betydelse: metaforer r ofta ndvndiga fr att uttrycka fenomen som nnu saknar etablerade begrepp eller som r allt fr komplicerade eller abstrakta fr att (fr ett visst syfte eller fr en viss publik) beskrivas i bokstavliga termer. Nr metaforen frenklar ett fenomen lyfter den emellertid fram en sida eller aspekt medan den undanskymmer en annan. Metaforen hjlper betraktaren att se ett fenomen ur ett visst perspektiv p bekostnad av andra synvinklar (Wadenstrm 2000).
Metaforer, forstet som billedlige udtryk, hjlper alts iagttageren til at billedliggre det ukendte og understtter dermed forstelse. Selv konstruktivismen bygger p en konstruktionsmetafor. Her ses viden som en konstruktion (bygning) der skabes af et subjekt. Metaforen gr igen i basisuddannelse, grunduddannelse, overbygningsuddannelse og den lrende er "hndvrker, entrepenr eller arkitekt eller mske alle tre roller i samme person" (Laursen 1998:490).
Metaforer som billedlige udtryk er velkendt i sknlitteratur og poesi, men ogs inden for pdagogik og didaktik er visualisering en forstelsesfremmende teknik. Som vi har set, er metaforik ogs en del af det, man kan kalde managementsproget. Det er imidlertid vsentligt, at de metaforer man anvender i den hensigt at visualisere fx abstrakte begreber, er trffende for det, man nsker at illustrere.
Hvis videndeling betragtet som metafor er udtryk for et fnomen som nnu saknar etablerade begrepp eller som r allt fr komplicerade eller abstrakta fr att (fr ett visst syfte eller fr en viss publik) beskrivas i bokstavliga termer (Wadenstrm 2000) s kan det have sin berettigelse. Videndeling i dette perspektiv er et sprogligt fnomen som, med det forml at ge redundansen, udtrykker bestemte sider af kommunikationen, p samme mde som fx erfaringsudveksling. Vi har argumenteret for, at metaforen er uprcis eller direkte fejlagtig, fordi den er baseret p en tingsmetaforik, der implicerer for meget ontologi og kun drligt betegner lreprocesser og konstruktion af viden.
Ikke desto mindre mener vi, at metaforer som videndeling har deres berettigelse, og vi har argumenteret for, at metaforer, forstet som billeddannelser, er vsentlige for forstelsen af abstrakte begreber.
Formlet med metaforen er s at skabe konsensus om en abstrakt ide og kan dermed give retning for opgavelsning. Dermed er vi tilbage ved Nonaka & Takeuchi, som vi indledningsvist afviste som relevant i denne sammenhng. De udtrykker det sledes:
Through metaphors, people put together what they know in new ways and begin to express what they know but cannot yet say. As such, metaphor is highly effective in fostering direct commitment to the creative process in the early stages of knowledge creation (Nonaka & Takeuchi 1995:13)
Uden metaforer ville sproget vre smalt, fattigt og prcist. Fra et socialkonstruktivistisk standpunkt om, at den sociale virkelighed i sig selv er konstrueret, afhngig af sproget og tilpasset de sproglige kategorier vi har, er det med fare for at ende i George Orwells skrkscenarie om Nysprogslignende tilstande i 1984, hvor Winstons ven Syme i entusiatiske vendinger beskriver nysprog sledes:
Det er en vidunderlig beskftigelse at afskaffe ord. Naturligvis er langt de fleste overfldige ord verber og adjektiver, med der ogs hundreder af substantiver, der kan undvres, ikke blot synonymerne, men ogs antonymerne. Hvad berettigelse har et ord, som simpelthen er det modsatte af et andet ord? Et ord indeholder i sig selv det modsatte begreb. Tag for eksempel god. Hvis man har et ord som god, hvad brug er der s for et ord som drlig. Ugod er akkurat lige s godt ja det er faktisk bedre, fordi det betegner njagtigt det modsatte
Ved du, at nysprog er det eneste sprog i verden, hvis gloseforrd bliver mindre hvert r?.Kan du ikke se, at hele formlet med Nysprog er at indskrnke tankeomrdet. Til sidst vil vi bogstaveligt talt gre tankeforbrydelser umulige, fordi der ikke vil vre ord til at udtrykke dem med. Ethvert begreb, der nogen sinde vil vre brug for, vil blive udtrykt med eet eneste ord, hvis mening er strengt afgrnset, og hvis bibetydninger alle er afskaffet og glemt..Selv nu er der naturligvis ingen undskyldning for at beg tankeforbrydelser. Det er simpelthen et sprgsml om selvdisciplin og virkelighedskontrol. Men til sidst vil ikke engang det vre ndvendigt. Revolutionen vil vre gennemfrt nr sproget er fuldendt. (Orwell 1975:44)
Brugen af begrebet videndeling p Bispebjerg Hospital kan i dette perspektiv betragtes som et forsg p at lancere en metafor, med et ubestemt indhold, for at skabe forstelse for hvilke processer man fra ledelsens side gerne ser understttet en sproglig blomst i en blandet buket, der skal reflektere mangfoldigheden i en stor organisation som Bispebjerg Hospital.
Litteraturliste
Andersen, Ib: Den skinbarlige virkelighed : om valg af samfundsvidenskabelige metoder. Samfundslitteratur, Kbenhavn 1999.
Blackler, Frank: Knowledge, knowledgework and organizations: an overview and interpretation i: Organization Studies, vol.16, nr.6, 1995.
Boisot, Max H.: Information Space. London. Routledge, 1995.
Bordum, A. : Platon og definitionerne af viden. i P. Holdt Christensen: Viden om ledelse, viden og virksomheden. Kbenhavn, Samfundslitteratur 2000: 85-110.
Christensen, K. S. & Bukh, P. N.: Videnledelse to perspektiver. i Bukh, Christensen & Mouritzen: Videnledelse Et praksisfelt under etablering. Kbenhavn, Jurist- og konomforbundets Forlag 2003:65-85.
Christensen, Peter Holdt: Viden om ledelse, viden og virksomheden. Samfundslitteratur, Kbenhavn 2000.
Christensen, Peter Holdt: Om videnledelse perspektiver til refleksion. Kbenhavn, Samfundslitteratur, 2002.
Collin, Finn: Socialkonstruktivismen og dens grnser, foredrag p DPU den 31.1.2003.
Cook, S. & Brown, J. S.: Bridging epistemologies: The generative dance between organizational knowledge and organizational knowing, i: Organization Studies, vol.10, nr.4, s. 381-400, 1999.
Dewey, Robert E.: The philosophy of John Dewey. The Hague: Martinus Nijhoff, 1977.
Drucker, Peter F.: The new society of Organizations i: Howard, Robert & Haas, Robert D. (ed.): The Learning imperative managing People for Continuous Innovation. Harvard Business School Corporation, 1993:3-17.
DTUs Forskningsstrategi, 2002: HYPERLINK "http://www.adm.dtu.dk/forskning/forsk_strat_d.htm" http://www.adm.dtu.dk/forskning/forsk_strat_d.htm
Fiske, John: Kommunikationsteorier en introduktion. Wahlstrm & Widstrand, Bors, 1998.
Fredslund, Hanne: Nr vilde problemer tmmes : en filosofisk-hermeneutisk fortolkning af implementering af en forebyggelsessamtale p en afdeling p Bispebjerg Hospital. Ph.D-afhandling. Kbenhavn, 2001.
Fuchs, Peter: Iagttaget en indfring i systemteorien. Unge Pdagoger, Kbenhavn 1996.
Greenlaw, Raymond & Ellen Hepp: In-line/on-line : Fundamentals of the internet and the World Wide Web. McGraw-Hill, Boston 1999.
Hagen, Roar: Niklas Luhmann i: Andersen, Heine & Lars Bo Kaspersen (red.): Klassisk og moderne samfundsteori. Hans Reitzel, Kbenhavn 2001.
Hermansen, Mads: Lringens univers. Forlaget Klim, rhus 2001.
Human consult: G hjem mder er en god form, Internet 2003, HYPERLINK "http://www.humanconsult.dk/netreport/1.2.laesArtikel.asp?artId=101&eId=2347&rx=1024&ry=768" http://www.humanconsult.dk/netreport/1.2.laesArtikel.asp?artId=101&eId=2347&rx=1024&ry=768
Illeris, Knud: Lring aktuel lringsteori i spndingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. Roskilde Universitets Forlag, 2000.
Jacobsen, Bo m.fl.: Videnskabsteori. Gyldendal, Kbenhavn 1999
Jrgensen, Christian Helms & Niels Warring: Lring p arbejdsplasen i Illeris, Knud (red) Udspil om lring i arbejdslivet. Learning Lab Denmark, Roskilde Universitetsforlag, Kbenhavn 2002.
Kvale, Steinar: InterView. Hans Reitzel, Kbenhavn 2001.
Laursen, Per Fibk : Didaktikkens kognitionsbegreb. Psyke og Logos 19, 1998: 484-501.
Larsen, Steen: Man kan ikke lre nogen noget mod et nyt lringsbegrebs i: Christensen, A. (red): Individualisering og demokratisering af lreprocesser muligheder og betingelser. SEL, Kbenhavn 1995.
Luhmann, Niklas: Sociale systemer. Grundrids til en almen teori, Hans Reitzels Forlag, Kbenhavn 2000.
Luhmann, Niklas: Barnet som medie for opdragelsen i Cederstrm, Qvortrup og Rasmussen: Lring, samtale, organisation Luhmann og skolen, 1993
Luhmann, Niklas: Essays on self Reference, Colombia University Press, New York 1990
Merriam, S. B.& Caffarella, R. S.: Learning in adulthood, Jossey-Bass Publishers, 1991
Morgan, Gareth: Images of Organization. Sage, Bristol 1991.
Nonaka, I: The knowledge creating company. The learning imperative managing people for continous Innovation. R.H. Howard, Robert D., Harvard Business School Publishing Corporation 1993:41-56.
Nonaka, I. & H. Takeuchi: The Knowledge Creating Company, Oxford University Press, 1995.
Nsby, Torben : Niklas Luhmann det afhnger af perspektivet i: Pdagogik i et sociologisk perspektiv. Pedersen, P. M. & Olsen, S. G. Viborg, Forlaget PUC, Viborg seminariet 2000.
ODell, Carla S. & C. Jackson Grayson Jr.: If we only knew what we know the transfer of knowledge and best practice. The Free Press. New York 1998.
Piaget, Jean: Ligevgtsbegrebets rolle i psykologien i: Illeris, K.: Tekster om lring. Roskilde, Roskilde universitetsforlag 1971/2000:26-36.
Qvortrup, Lars: Det hyperkomplekse samfund: 14 fortllinger om informationssamfundet. Gyldendal, Kbenhavn 2002.
Qvortrup, Lars: Det lrende samfund. Gyldendal, Kbenhavn 2001.
Rasmussen, Jens: Socialisering og Lring i det refleksivt moderne. Unge Pdagoger, Kbenhavn 1997.
Rasmussen, Jens (red.): Luhmann anvendt. Unge Pdagoger, Kbenhavn 2002.
Schnack, Karsten og Hans Cornelius (red.): Voksenpdagogisk Opslagsbog. Christian Ejlers Forlag, 1999.
Shannon, C.E. & W. Weaver: A Mathematical Theory of Communication. University of Illinois, Urbana 1949. (5th repr., 1972).
Thyssen, Ole: Luhmann og skriften. Internet 2000. HYPERLINK "http://www.cbs.dk/departments/mpp/diverse/wp22000.PDF" http://www.cbs.dk/departments/mpp/diverse/wp22000.PDF
Thyssen, Ole: Kommunikation, kultur og etik. Handelshjskolen forlag. Kbenhavn 1999.
Tolkien, J.R.R: Hobbitten eller ud og hjem igen. Gyldendal, Kbenhavn 1984.
Undervisningsministeriet: Bilag B: Delrapport 1 Survey og frafaldsanalyse. 2001. HYPERLINK "http://pub.uvm.dk/2001/eudreform3/bil2.htm" http://pub.uvm.dk/2001/eudreform3/bil2.htm
Vinge, Sidsel: " Organisering, strukturering og organisationsstruktur i medicinske centre i H:S". PhD projekt, Handelshjskolen i Kbenhavn CBC, 2002. HYPERLINK "http://www.cbs.dk/departments/ioa/flos/phdprojekter/9_sv_organisation.html" http://www.cbs.dk/departments/ioa/flos/phdprojekter/9_sv_organisation.html
Wadenstrm, Ralf: Oskyldiga metaforer?. Internet 2000. HYPERLINK "http://www.mv.helsinki.fi/home/wandenstr/oskyld.htm" http://www.mv.helsinki.fi/home/wandenstr/oskyld.htm
Akkreditering er et amerikansk standardiseringssystem, der beskriver procedurer og standarder for behandling og pleje, samt ledelse og administration mhp. Ekstern vurdering af hospitalets samlede kvalitetsniveau. Vurderingen gennemfres af Joint Commission International, USA, ud fra et st af internationale standarder
Niklas Luhmann (1927-98) var blandt vor tids mest kreative sociologer, bde med hensyn til omfanget af og originaliteten i hans produktion. Mens Luhmann i den frste del af sit forfatterskab beskftigede sig med organisationsstudier og retssociologi, retter interessen sig fra slutningen af tresserne mod en teori om samfundet (Hagen 2001:383)
Nr Peter Holdt Christensen bringer Dewey ind i diskussionen som eksempel, er det fordi Dewey sttes i forbindelse med en pragmatisk epistemologi, som vi vil vende tilbage til
John Dewey (1859-1952) , amerikansk filosof og pdagog.
Luhmann skelner mellem en generel teori om selvrefererende autopoietiske systemer og de konkrete niveauer: Biologiske systemer, psykiske systemer og sociale systemer. Autopoiesis er sammensat af de grske ord auto og poiesis, der betyder hhv. selv og skabelse.
Redundans er overskydende information af samme slags. Denne overskydende information er med til at oversikre at informationsflowet er p rette vej.
Den schweiziske biolog, psykolog og erkendelsesteoretiker Jean Piaget (1896-1980) er et af de helt store navne indenfor lringspsykologien. Fra 1920erne og frem til sin dd i 1980 gennemfrte han et empirisk og teoretisk arbejde omkring udviklingen og karakteren af den menneskelige intelligens. Mest kendt er hans teori om barndommens stadier i den kognitive udvikling og den konstruktivistiske ligevgtsteori om, hvordan lring finder sted som en fortsat gensidig eller adaptionsproces, hvorigennem individet opbygger sine kognitive strukturer.
Dette er i overensstemmelse med den tradition der er inden for lgevidenskaben, hvilket vi vender tilbage til i den afsluttende diskussion.
Max H. Boisot er senior associate professor ved Judge University of Management Studies, Cambridge og Professor i Strategic Management ved ESADE I Barcelona. Udover et management studie p MIT, har han en Ph.D. i konomi fra Imperial Collage, London. Max Boisot har udarbejdet en teori om Informations Space et rum for social lring - som beskrives i tre dimensioner: Kodificering, Abstraktion og Diffussion af Knowledge Assets.
Grnt System (GS) er det system der i dag leverer data i H:S til planlgning, styring og afvikling af patient- og behandlingsflowet, til afregning samt til indberetning til LandsPatientRegisteret (Definition fra H:S website, HYPERLINK "http://www.hosp.dk" http://www.hosp.dk
Ralf Wadenstrm, doktor i filosofi ved universitetet i Helsinki.
PAGE
Kan vi dele viden via intranet?
EMBED MSPhotoEd.3
Side PAGE 14 af NUMPAGES 99
Iagttagelse af forventninger
til videndeling
p Bispebjerg Hospital
Kan vi dele viden via Intranet?
Masterspeciale, IKT & Lring, MIL01
udarbejdet af
Marianne Grtzmeier, Krista Naver, Knud Schulz Vemming
Vejleder: Pernille Rattleff, DPU
Aalborg Universitet, 2003
Et opslag p vidensdeling eller videndeling i Internettets mest dominerende sgemaskine Google giver ca. 11.200 hits uden tidsmssig afgrnsning. Indsnvres sgningen til kun at vise hits p de websider, der er opdateret indenfor de seneste 6 mneder, fr man ca. 8.200 hits. Dette svarer til, at knap 75% af forekomsterne optrder p aktuelle og nyligt opdaterede websites. I den danske Artikelbasen findes i alt 36 forekomster af viden(s)deling. Strsteparten af disse er publiceret efter 2002. Disse fund bekrfter os i, at ordet er et produkt af tiden og muligvis anvendes ureflekteret i daglig tale.
Et opslag p vidensoverfrsel eller videnoverfrsel i Internettets mest dominerende sgemaskine Google giver ca. 1.130 hits uden tidsmssig afgrnsning. Indsnvres sgningen til kun at vise hits p de websider, der er opdateret indenfor de seneste 6 mneder, fr man 526 hits, hvilket, at ca. 50% af forekomsterne optrder p aktuelle og nyligt opdaterede websites.
Data, information og viden
Data
Information
Viden
2 3 4 5 P Q R S ` a b { | } ~ ƾvk\kK\k\ j{ het UmH nH u j het UmH nH uhet mH nH u het 0J aJ$ mH nH u,j het >*B*UmH nH ph u het mH nH uhet 0J mH nH uj het 0J UmH nH u j het Uhet KH OJ QJ aJ mH sH het mH sH het OJ QJ *j het CJ OJ QJ UmH nH sH u het `
j
- D A
c C
.!<