Nærværende afgangsprojekt omhandler ubetydelige ændringer af ejerlejlighedsstrukturer, hvor anvendelsen af en specifik attest kan sikre en smidig proces. Anvendelsen af denne attest vedr. ejerlejligheder er en meget kompleks problematik grundet ejerformen, hvor man foruden sin lejlighed ligeledes har ejendomsret til ejendommens fællesarealer efter et fordelingstal. Det er særligt dette faktum, som besværliggør anvendelsen, idet panthaver også har pant i fællesarealet. Der mangler entydige rammer og retningslinjer for anvendelsen af denne attest og forståelsen på tværs af myndighed og leverandør er derfor problematisk.
At lave relaksationspåtegninger på selv mindre arealer kan i store ejerforeninger blive så omkostningstungt, at projektet ikke vil kunne lade sig realisere rentabelt, hvorfor det skrinlægges eller ikke registreres -- det er der nemlig ikke pligt til i lovgivningen. Dette kunne medføre, at der foreligger flere uregistrerede fysiske ændringer, som skaber usikre retstilstande og forkerte ejendomsregistre og -vurderinger. Overordnet har uskadelighedsattester for ejerlejligheder manglet et særskilt regelsæt, hvilket har resulteret i svære betingelser i forbindelse med rådgivning af kunder om mulige projekter.
Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011--2015 determinerer, at alle faste ejendomme skal registreres i ét samlet register; matriklen. Det er dog ikke defineret, hvorledes uskadelighedsattester skal anvendes i fremtiden eller hvilken myndighed, der skal udstede dem. Derfor er det en oplagt mulighed for, at ændre på praksis og indføre et mere håndfast regelsæt for, hvad der kan overføres med uskadelighedsattest, hvilket netop er hvad dette afgangsprojekt har fokus på.