Dette speciale tager sit udgangspunkt i den voksende interesse i integrationen af læring og arbejde. Af særlig interesse, er perspektivet på arbejdslæring som et samspil mellem tavs og eksplicit vidensproduktion i voksnes uformelle læringsmiljøer. Denne interesse knytter sig Descartes’ berømte sætning ”Jeg tænker, altså er jeg” (”cogito, ergo sum”) ud fra en stillingtagen om at krop-hoved dualismen til stadighed danner grundlag for vores læringsforståelser. Med dette menes, at den basale forståelse af hovedet som hævet over kroppen begrænser vores forståelser og praksisformer knyttet til læring og viden i arbejdslivet. Herudfra blev forsknings målet formuleret til:

Baseret på et læringsteoretisk perspektiv, hvordan indgår potentiel tavs og eksplicit viden i medarbejdernes fortællinger om det uformelle læringsmiljø i organisationen? Og hvad er implikationerne for tilpasningsorienteret- og udviklingsorienteret læring på arbejdspladsen?

Undersøgelsen baserer sig på et læringsteoretisk grundlag, hvor Per-Erik Ellströms teori om ’Læring i spændingsfeltet mellem produktionens og udviklingens logik” placerer sig som den primære analytiske forståelsesramme. Yderligere gør specialet brug af Debbie Brights konceptualisering af ‘Legemliggjort viden’, som et udvidet perspektiv og sprogligt apparat til at undersøge medarbejdernes implicitte og eksplicitte vidensproduktion.

Det empiriske grundlag tager sit udgangspunkt i fire individuelle interviews med medarbejdere fra en New Zealandsk IT-konsulent virksomhed. Den videnskabelige interesse tillod et kritisk blik på arbejdspladsen læringsmiljø og de dominerende forhold, processer og logikker der gør sig særligt gældende i denne kontekst. Gennem undersøgelsen af medarbejdernes historier fremkom en række paradokser i feltet af hverdagslæring og brugen af forskellige vidensformer. Disse paradokser relaterer sig til hvordan læringsmiljøet på hver side af et kontinuum hæmmer og fremmer medarbejdernes læring på arbejdet.