Denne afhandling omhandler en undersøgelse af, hvordan de studerende på bygningskonstruktøruddannelsen opfatter ”den gode læreproces” og sætte den overfor skolens praksis og de intentioner, der ligger i kvalifikationsrammen for videregående uddannelser. Formålet med afhandlingen er at undersøge de studerendes forståelse for ”den gode læreproces” og at identificere, hvad de mener, fremmer og hæmmer læring. Jeg ønsker gennem specialet at argumentere for et stigende fokus på problembaserede og projektorienterede forløb, hvor de studerende har mulighed for at fordybe sig i netop de fagområder, der har størst relevans for den enkelte og samtidig giver den studerende værktøjer til på egen hånd at kunne sætte sig ind i nyt stof og til at være kreative og innovative. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i følgende problemformulering: Hvordan opfatter de studerende på bygningskonstruktøruddannelsen ”den gode læreproces” og hvordan hænger det sammen med skolens nuværende praksis og de rammer den fremtidige kvalifikationsramme for videregående uddannelser sætter for en professionsbachelor? Metode The thesis’s theoretical starting point is Schön’s theory about ”The Reflekctive Practitioner”, Wenger’s thery about ” Communities off Practice” and Illeris thery about adult learning og his didactic understanding. Dataindsamlingen foregår ved en kvantitativ undersøgelse af uddannelsens 7. semester, hvor holdningen til forskellige undervisningsmetoder, de studerendes forståelse af hvad der fremmer og hæmmer læring og betydningen af praksisfællesskaber klarlægges. Denne undersøgelse ligger til grund for en kvalitativ undersøgelse med fokus på følgende 5 punkter: læring, selvstændighed, ansvarlighed, kritisk stillingtagen og socialitet/samarbejde. Undersøgelsen viser Undersøgelsen viser, at de studerende på bygningskonstruktøruddannelsen føler sig bundet af den praksis, der er på skolen i dag. De føler klemt mellem to modsatrettede tendenser på afdelingen, nemlig ønsket om, at de er selvstændige og kreative og samtidig en stram styring af deres projektarbejde. Hverdagen på uddannelsen er gennemsyret af denne dobbelthed og de studerende er fastholdt i uhensigtsmæssige arbejdsmønstre. Undersøgelsen viser også, at de studerende ønsker mere frihed til at kunne forfølge personlige læringsmål. Konklusion Konklusionen i denne afhandling er, at der er overensstemmelse mellem de studerendes forståelse for den gode læringsproces, studieordningens intentioner og kvalifikationsrammens rammer, men praksis på bygningskonstruktøruddannelsen lever ikke helt op til dette. Hverdagen på uddannelsen tager udgangspunkt i industrisamfundets værdier og fokus er på produkt frem for proces og produkt. Jeg har dog ikke kunnet konkludere, at de studerende er parate til udelukkende at arbejde deltagerstyret og problemorienteret, men at disse aspekter både kan og skal højnes i betragteligt omfang.