National kortlægning er foregået langs fronten af en hastig teknologisk udvikling, der især i den digitale alder har kaldt på tilsvarende hyppige udgivelser af specifikationer.

Projektet sporer tendenser til traditionalisme og totalkortlægning i denne udvikling, og problemformuleringen lægger op til en undersøgelse af, i hvilken grad den nyere FOT-tradition, for at specificere krav til geodataregistreringen, svarer til virkelighedens forvaltningsbehov.

Ved hjælp af tilfældestudier konkluderes det, at kravene inden for den meget væsentlige objekttype Bygning og den mere perifere objekttype Nedløbsrist med stor, henholdsvis større sandsynlighed overstiger offentlige forvalteres behov.