The Role of Fear and Anxiety in the Subjective Pain Experience

Student thesis: Master thesis (including HD thesis)

  • Jesper Rishøj Thomsen
4. term, Psychology, Master (Master Programme)
Dette er et kandidatspeciale som forsøger at undersøge hvordan angst og frygt kan ændre den subjective oplevelse af smerte, og problemformuleringen lyder ”Kan angst eller frygt for et elektrisk stød sænke den oplevede intensitet af ”the thermal grill illusion”?” Udforskningen af dette gøres gennem en ”teori og baggrunds” sektion, hvor de vigtigste teorier omkring smerteperception, Gate control theory of pain og neuromatrix theory of pain bliver presenteret. Disse argumenterer i stigende grad for at smerte ikke skal forstås som en 1:1 relation mellem nerveinput og oplevelse af smerte. Smerte er en subjektiv oplevelse som bliver skabt af, og reguleret igennem, det centrale nervesystem.
Disse to teorier har fostret meget research, bland andet fordi forskere har set dem for argument for at følelser måske kan være i stand til at ændre hvordan smerte perciperes, og efter disse er præsenteret, præsenteres noget af den research som er gjort som har vist at både tristhed og angst kan ændre hvor intenst smerte opleves. Derefter præsenteres to modeller som forskere har brugt til at forklare resultaterne fra sådanne studier. Disse er ”the attentional model of pain perception” og ”the motivational model of pain perception”. På basis af disse modeller laves en hypotese som lyder “Induceret frygt eller angst for et elektrisk stød vil højne smertetærsklen på en thermal grill opgave”.
Hypotesen bliver eksperimentelt testet i et eksperiment hvor deltagere deles op i tre grupper. En kontrol gruppe, en angst gruppe og en frygt gruppe. For at inducere angst eller frygt får deltagere en elektrode på pegefingeren. I angstgruppen får de at vide at de måske kan få et smertefuldt stød af elektroden, men bliver ikke tildelt et stød på noget tidspunkt under forsøget. Frygt gruppen får samme instruktion, men får et smertefuldt stød inden de placerer hånden på the thermal grill. Deltagere bliver spurgt om hvor intenst thermal grill stimulansen opleves seks gange under forsøget, og får at vide at en intensitet på ti svarer til deres smertetærskel, som er målt inden forsøgets start.
Efter en præsentation af eksperimentet og resultaterne, diskuteres resultaterne af forsøget. Dette fører videre til en general diskussion af de to modeller som forsøger at forklare emotioners indflydelse på som er præsenteret. Til sidst i diskussionen foreslås at en ny model bør indeholde elementer fra begge modeller, da de ikke alene kan forklare resultater fra alle forsøg som er lavet indenfor feltet.
Baseret på dette er der lavet en konklusion som inddrager begge modeller. Konklusionen er at angst eller frygt for et elektrisk stød godt kan sænke den oplevede smerteperception, men at det kommer an på flere faktorer. Disse faktorer emotionel valens og rettethed af individets opmærksomhed.
LanguageEnglish
Publication date31 May 2016
Number of pages63
ID: 234464412