Tidligere undersøgelser (Ruth, 2017) har vist, at under overfladen på agile projektmetoder eksisterer der en række succesfremmende mekanismer, og at disse mekanismer højner projekternes ellers lave succesrate. Formålet med denne undersøgelse er at forstå hvorfor disse mekanismer skaber succes for derved at kunne designe og evaluere effektive pro-jektmetoder og derved øge projekters succesrate. Undersøgelsens andet formål er at ud-fordre de klassiske rationelle projektmetoder og præsentere et adfærdsteoretisk perspektiv på projektmetodernes effekt. Undersøgelsen tog udgangspunkt i to problemformuleringer:

PF1: Hvad kendetegner de enkelte succesfremmende mekanismer?
PF2: Hvorfor skaber de succesfremmende mekanismer effektive arbejdsprocesser i midlertidige organisationer?

Problemformuleringerne blev besvaret ved at indsamle, transskribere, kode og analysere kvalitativ data fra 12 semistrukturerede og ustrukturerede interviews med erfarne ledelses-konsulenter samt projektledere fra store organisationer. Dataanalysen udmundede i ni te-maer der blev anvendt som søgeord i et litteraturstudie. Litteraturstudiet resulterede i 31 videnskabelige artikler der forklarede en eller flere af de succesfremmende mekanismernes effekt. I særdeleshed fandtes der forklaringsevne i en række motivations- og organisations-teorier.
PF1 blev besvaret ved at gennemføre en deskriptiv analyse af de otte succesfremmende mekanismer. Analysen viste at mekanismerne kan opdeles i to kategorier: Type 1 og Type 2 mekanismer. Type 1 mekanismer omhandler mentale processer der får aktører til at væl-ge at handle effektivt imens Type 2 mekanismer omhandler observerbare processer der påvirke aktørernes konkrete effektive adfærd. Analysen identificerede fem Type 1 meka-nismer og tre Type 2 mekanismer og alle otte mekanismer blev defineret.

PF2 blev besvaret ved at anvende motivations- og organisationsteorierne på den kvalitative data og teste teoriernes forklaringsevne. De udvalgte Type 1 mekanismer kunne til dels forklares som iboende og udefrakommende motivationsmekanismer, men disse motivati-onsteorierne kunne ikke forklare den udvalgte Type 2 mekanisme. De succesfremmende mekanismer skabte effektive arbejdsprocesser fordi aktørerne var motiverede til at handle effektivt. Yderligere viste analysen at både Type 1 og 2 mekanismerne skabte effektive arbejdsprocesser fordi aktørerne prioriterede projektets kollektive samarbejdende målstruk-turer fremfor asociale og ineffektive individuelle målstrukturer. Mekanismerne var særligt effektive når aktørerne var i samme rum, anvendte co-creation og visuelle hjælpemidler