Formålet med dette speciale er at besvare følgende problemformulering: 1. Hvilken opfattelse af forbrugeren og dennes behov for og bearbejdelse af risikokommunikation afspejles i mediernes risikokommunikation? 2. Og hvordan opfatter forbrugerne sig selv som forbrugere i et samfund præget af risiko? Sigtet med undersøgelsen er at sammenholde disse opfattelser af forbrugeren i en diskussion af vilkårene for primært myndighedernes – men til en vis grad også virksomhedernes – kommunikation om og håndtering af risiko i relation til forbrugeren. Problemformuleringen udspringer af en forståelse af, at forbrugerne kontinuerligt mødes af informationer om risiko ved blandt andet BSE, salmonella, mobilstråler og phthalater i legetøj via medierne. Informationerne om risiko ændrer sig løbende, og der er generelt stor uenighed om, i hvor høj grad vi skal frygte dem og dermed, hvordan vi skal forholde os til dem. På den baggrund af disse specielle omstændigheder undersøges det hvordan forbrugerne oplever at skulle forholde sig til denne kommunikation om risiko. I den forbindelse identificeres yderligere medierne som en central aktør ud fra en forståelse af, at det ofte er i medierne, at debatten om risiko udfolder sig. Risikobegrebet defineres først og fremmest på baggrund af den tyske sociolog, Ulrich Becks, teori om Risikosamfundet. Der etableres desuden en forståelse af mediernes rationale og de mekanismer, som gør sig gældende i forhold til mediernes prioriteringer samt en forståelse af forbrugeren, hvad det vil sige at forbruge, og hvordan dette relaterer sig til risiko. Med udgangspunkt i sociologen Anthony Giddens og psykologen Paul Slovics arbejder lægges der yderligere vægt på, hvordan bevidstheden om risiko transformerer sig til individets hverdag. Besvarelsen af problemformuleringen tager udgangspunkt i en case om risikoen ved phthalater i legetøj. Første del af problemformuleringen besvares via en analyse af argumentationen i en række udvalgte artikler om phthalater i legetøj fra tre landsdækkende aviser, hvorimod besvarelsen af anden del af problemformuleringen tager udgangspunkt i to fokusgruppeinterviews med forbrugere.