Dette speciale tager udgangspunkt i at forstå, hvorfor de Forende Nationers (FN) reformer ofte mislykkedes eller bliver slået ud af sin oprindelige kurs. Gennem tiden har FN været yderst eksponeret overfor massiv kritik og betragtes i dag som en handlingslammet og ineffektiv organisation. Det findes der adskillige årsager til, hvoraf medlemslandenes modstridende interesser bærer en stor del af skylden og konsensus om reformindhold og fremgangsmåde er derfor vanskelig at opnå. En stor del af kritikken af FN er ligeledes centreret omkring den interne struktur, hvor de forskellige organisationer og programmer overlapper hinandens funktioner og mangler sammenhængskraft, hvilket ofte resulterer i utilfredsstillende udnyttelse af ressourcer og legitimitet. Det har fremskyndet en bred enighed blandt medlemslandene og observatører verden over, om at reformer i FN er yderst påkrævet. På trods af dette, har talrige reformforslag været på dagsordenen siden organisationens begyndelse, hvor forskellige medlemslande, grupperinger og Generalsekretærer har offentliggjort en lang række forslag, der har haft afsæt i alt fra ledelsesstruktur til inddragelse af civilsamfundet i organisationens virke. Den seneste reformbølge, initieret af Kofi Annan, blev offentliggjort i november 2006 og tager afsæt i at skabe et mere sammenhængende og strømlinet FN på globalt, regionalt og nationalt niveau. Her er ordlyden ’Et FN – Levér som Én’. Det betyder, at FN organerne i udviklingslandende skal koordinere deres forskelligartede programmer og strategier til én plan, arbejde med ét budget under én leder, have én organisationsstruktur og have fælles lokalitet i én FN-bygning. Denne reform er specialets fokus hvoraf Vietnam, der er blandt de otte udpegede pilotlande, er blevet valgt som specialets case til at beskrive og forstå, hvordan FN’s udviklingsorganisationer beslutter og implementerer Ét FN reformen. FN i Vietnam er udvalgt, da landeholdet bestående af FN organisationer er den fremmeligste hvad angår Ét FN reformen, samt en lang række andre tiltag, der skal harmonisere FN organisationers daglige virke og desuden har den Vietnamesiske Regering og donorerne en klar opbakning til Ét FN reformen. Med udgangspunkt i udvalgte hypoteser indenfor organisationsteori omkring ledelse, opbakning, identitet og kommunikation danner de grundlaget for undersøgelsen af de interne forhold i FN’s organisationer. Derudover er medlemslandenes betydning for, hvordan reformer i FN besluttes og implementeres analyseret i forhold til valgte hypoteser fra teori om internationale relationer, hvor fokus er på begreber som magt og interesser imellem de forskellige medlemslande. Empirisk underbygges denne analytiske tilgang gennem kvalitative interviews med ledende personer fra FN landeholdet i Vietnam samt vestlige donorer. Specialets konklusion er, at hvis Ét FN reformen skal udmønte sig i konkrete resultater kræver det større konsensus og vilje til forandring både blandt de ofte polariserede medlemslande og de forskellige FN organisationer i udviklingslandene, der ofte er præget af interessekonflikter og kampe over ressourcer. Derudover så er distancen fra hovedkvarterne i FN til landeniveau for stor, hvilket medfører at succesfuld gennemførelse af reformer ofte er personafhængigt, som tilfældet er med FN i Vietnam. FN i Vietnam som case belyser også, at velvilje fra toppen af FN ikke er den altafgørende faktorer for gennemførelse af reformen, men en dobbeltsidet vinkel er påkrævet, hvor landeniveauet får øgede beføjelser på bekostning af FN hovedkvartererne såfremt ønsket om et harmoniseret, stærkt og relevant FN skal realiseres.