Europakommissionen har igennem længere tid plæderet for, at en større del af godstransporten skal foregå på skinner. I dens Hvidbog fra 2011 lægges der vægt på, at lastbiltrafikken har for høje emissioner, og at det europæiske vejnet er under stadigt større pres. At føre en større del af godstransporten over på skinner og ad søvejen vil afhjælpe begge disse problemer. Ingen af disse modes har imidlertid fleksibiliteten, som findes ved vejtransport og muligheden for at levere godset til døren. Målet er derfor, at 50% af al gods, der rejser længere end 300 km, skal flyttes multimodalt inden 2050. I Danmark er det næsten kun transitgods, som kører igennem Danmark fra Tyskland for at nå Sverige og omvendt, der transporteres på skinner. Især i Region Nordjylland har jernbanegods haft en særdeles lille markedsandel. Så sent som i 2016 viste en rapport ved navn ”Fremme af Gods på Banen” fra Trafikstyrelsen, at gods sjældent blev transporteret på jernbanen, fordi omlæsning er dyrt, det er tidskrævende og meget få firmaer har et transportbehov, der er så stort, at de med jævne mellemrum kan fylde et godstog.
I Nordjylland er der i mellemtiden kommet en løsning, der kan inkludere mindre virksomheder i brugen af godstog. DB Cargo Scandinavia og Aalborg Havn har lavet aftale om at oprette en shuttletog-service, hvor firmaer kan bestille godstransporter til forsendelser á ned til 25 ton. I nærværende rapport undersøges potentialet af dette ved brug af købs- og salgsdata fra Danmarks Statistik samt en interessentanalyse af de nordjyske havne, der har havnespor, DB Cargo Scandinavia og Banedanmark.
Det anskaffede data har vist sig at være mangelfuldt ved national handel. Den nationale data indeholder købs- og salgsinformationer og firmaers lokation på postnummerniveau. Dette kunne være et godt belæg for at finde det nationale potentiale for jernbanegods i Nordjylland med en trafikmodel. Mængderne er imidlertid sjældent angivet, hvorfor der udelukkende findes et potentiale i international fragt. Potentialet findes ved at udskille fragtdata for Nordjylland. Import- og eksportmængderne er aggregeret på årsbasis for hver vare og hver destination, så en forudsætning er antaget om, at varer sendes i lige store forsendelser. Potentialet er så fundet ved at dividere forsendelsesmængderne med 12 for at se, hvor mange firmaer der kan benytte jernbanetransport, hvis de konsoliderer deres varer over en måned. Det samme er desuden gjort på ugebasis ved at dividere de angivne mængder med 52. Det antages i øvrigt, at der kun er basis for jernbanetransport for varer, der sendes til import- og eksportlande, der kan nås med jernbane, og som er langt nok væk fra Nordjylland til rentabel jernbanetransport.
Varetypen har også indvirkning på, om der tilvælges jernbanetransport. Af denne grund er frisk fisk sorteret fra eksportdata, men der er ikke fundet basis for at udskille andre varetyper. I stedet kan læseren vurdere potentialet ud fra branchegrupperne, de egnede firmaer indgår i.
Analysen af godsforsendelserne viser, at der umiddelbart er et stort potentiale i at flytte gods med tog til og fra Nordjylland. Interessentanalysen viser imidlertid, at der er problemer for jernbanegods i regionen såvel som hele Danmark. I Vendsyssel skal togtrafikken fra efteråret 2018 styres af det nye ERTMS-signalsystem, og det står stadig hen i det uvisse, om godsoperatørerne har eller kan skaffe rullende materiel, der kan køre med systemet. Ydermere er der tvivl om, hvorvidt Vendsyssel nogensinde bliver elektrificeret, og om der i så fald vil blive kørt godstog til området. Hvis området blev afskåret fra godstogsoperatørerne, ville Aalborg Havn blive den eneste jernbaneterminal i regionen. Hverken Aalborg Havn, DB Cargo Scandinavia eller de resterende havne er interesseret i dette, da alle parter gerne ser et samspil omkring jernbanegodset imellem havnene og om muligt at samme godstog kan betjene flere af de nordjyske terminaler.
Hele regionen er, ligesom resten af Danmark, påvirket af afbrydelser i skinnenettet. Både operatører og terminalbestyrere er enige i, at afbrydelser, som afskærer terminaler fra det internationale skinnenet, ødelægger kundegrundlaget. De umiddelbare løsninger på problemet er at sikre mulig gennemkørsel ved sporarbejde eller at udbygge skinnenetværket, så der imellem flere lokationer findes alternative ruter.