Specialet omhandler administrationspraksis af strandbeskyttelseslinjen, og i den forbindelse også om miljøcentrene følger samme praksis som amterne gjorde. Ideen til projektet tager sit udspring af strukturreformens omlægninger.
Den 1. januar 2007 trådte strukturreformen i kraft; en reform af den offentlige sektor, som medførte nedlæggelse af amterne. Amterne havde før strukturreformen administrationen af det åbne land med undtagelse af klitfredningen, der lå ved staten. Efter strukturreformen har kommunerne overtaget administrationen af det åbne land, dog ikke strandbeskyttelsen og klitfredningen, som administreres af Naturstyrelsens miljøcentre. Miljøministeriet havde på baggrund af, at der var en udbredt mistro til kommunerne, udarbejdet et serviceeftersyn af kommunernes § 3-administration. Serviceeftersynet kom til det resultat at kommunerne fører samme praksis som amterne gjorde, med udgangspunkt i det og reguleringen af kommunerne gennem kvalitetsstyringsloven, vælges at fokusere på Naturstyrelsens miljøcentre.
Projektet kredser derfor om at undersøge hvordan administrationspraksis er for strandbeskyttelseslinjen, og endvidere om Naturstyrelsens miljøcentre følger samme praksis, som amterne gjorde det.
Administrationspraksis fastlægges gennem en diskussion af Naturklagenævnets offentliggjorte afgørelser, ”Naturklagenævnet orienterer”, omhandlende strandbeskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 15. Ved diskussionen er afgørelserne opdelt i kategorierne; Matrikulære ændringer, Bygningsmæssige ændringer, Hegning og Skiltning, Campingvogne og lignende, Terrænændringer samt Rest/diverse.
Om miljøcentrene følger samme praksis som amterne, fastlægges ved at undersøge, om miljøcentrenes afgørelser er i tråd med amternes. Resultatet sammenholdes med to rapporter, hvor der i den ene var en tydelig praksisændring, rapporterne er henholdsvis serviceeftersynet af kommunernes administration af § 3-naturen og en tidligere udarbejdet semesterraport omhandlende reklameskiltning i det åbne land.