Dette speciale handler om krydsfeltet mellem klimaretfærdighedslitteraturen og den demokratiske teori. Mere specifikt handler det om mulige løsningsforslag på hvordan vi bedre kan håndtere klimakrisen ved at repræsentere, inkludere og indskrive forfatningsmæssige love til fordel for klimaramte borgere i de demokratiske beslutninger som påvirker dem på sådan en måde at de overtræder deres fundamentale interesser og basale rettigheder.
Idéen om at repræsentere fremtidige generationer har været diskuteret af flere omgange i den filosofiske- og demokratiteoretiske litteratur. Dog har den eksisterende litteratur overset et vigtigt spørgsmål: hvad med de personer som lige nu bliver ramt af klimaforandringernes skadelige virkninger? Hvorfor skal de mennesker som er hårdest ramt af klimaforandringerne ikke have bedre mulighed for at beskytte deres fundamentale interesser og basale rettigheder? Disse spørgsmål er i hovedsædet og som jeg vil forsøge at besvare i det indeværende speciale.
I andet kapitel af dette speciale giver jeg en grundig redegørelse for den videnskabelige baggrund af klimaforandringerne og en skitsering af den politiske baggrund for klimaforandringerne. Derefter forsøger jeg at vise, at klimaforandringerne som udelukkende et langsigtet problem er en forkert måde at gå til krisen på. Jeg drager på videnskabelige artikler og bøger for at vise, at klimakrisen i dag påvirker og berører flere millioner mennesker på skødesløse måder rundt omkring på kloden.
I tredje kapitel gennemgår jeg spørgsmålet om hvorvidt fremtidige generationer kan anses for at være klimaberørte borgere. Så vidt at de opfylder de kriterier som jeg fremstiller, så kan de godt blive anset for at være klimaberørte. Disse kriterier fordrer, at for at være berettiget som klimaberørt borger skal ens fundamentale interesser eller basale rettigheder være overtrådt eller i fare som følge af de skadelige virkninger som udspringer af i) klimaforandringerne eller ii) som resultat af klimarelaterede politikker.
Jeg går derefter videre til hovedkapitlet, kapitel fire, for at fremsætte fire forslag til hvordan de klimaberørte borgere kan blive beskyttet i den demokratiske proces. Det første forslag viser hvordan et formynderskab, hvis medlemmer vil fungere som ’trustees’, kan suspendere vedtagne politikker hvis de går imod de klimaberørte borgeres interesser. Det næste forslag fremsætter et forslag som har i sinde at inkludere og endda give en øget vægtning af stemmer til klimaberørte borgere i demokratiske beslutningstagninger som vedrører klimaforandringerne. Jeg forsøger, efterfølgende, at vise hvordan man kan etablere en model – sub-majority rule –der giver en tredjedel af lovgiverne to proceduremæssige rettigheder til at beskytte de klimarammede borgeres interesser der har beføjelse til at udsætte og suspendere ikke-bæredygtige politikker som går imod de klimaberørte borgeres basale rettigheder og fundamentale interesser. Slutligt, så er en helt anden måde hvorpå man kan beskytte og sikre de klimaberørte borgeres fundamentale interesser og basale rettigheder (rettigheden til livsfornødenheder og rettigheden til at leve i et sundt miljø) er ved at grundfæste en klima-målrettet Grundlov, der indskriver disse rettigheder i forfatningen.
Jeg vurderer, at alle disse forslag kan vise sig at beskytte de klimaberørte borgeres basale rettigheder og fundamentale interesser. Eftersom klimaretfærdighedslitteraturen på området har primært fokuseret på fremtidige generationer og debatten omkring hvem som bærer klimabyrden, har jeg forsøgt at vise, at det er vigtigt at nytænke de demokratiske processer så de bedre kan håndtere klimakrisen og beskytte de mennesker som er hårdest ramt af klimaforandringerne.