Hvordan fremmer underviseren de studerendes samarbejde i et virtuel undervisningsmiljø? CSCL-forskning viser, at trods de bedste intentioner fra underviserne, finder de det utrolig svært at etablere interaktion og samarbejde i form af kollaboration. Wenger definerer praksisfællesskaber ved fælles virksomhed, fælles repertoire og gensidigt engagement. Fællesskabets formål er f.eks. at skabe viden. Det holdes sammen af deltagernes engagement. Virksomheden i fællesskabet, som udvikler den enkeltes identitet definerer Wenger som social læring, der involverer mening, praksis, forhandling og omverdenen. Praksisfællesskaber udvikler sig selv over tid. Kan dimensionerne fra praksisfællesskaber overføres på en formel uddannelsesmæssig kontekst? Kan underviseren varetage rollen som koordinator og fremme de studerendes samarbejde? Hvilke muligheder har underviseren for at fremme kollaboration? Vores praksisfelt er den virtuelle læreruddannelse på CVU Sønderjylland. Ved hjælp af aktionsforskningsmetoden Appreciative Inquiry har vi gennemført en undersøgelse med nogle undervisere. Empirien er blevet analyseret for at finde elementer af kooperation og kollaboration samt indflydelse på Wengers tre dimensioner i et praksisfællesskab, for at kunne udlede hvilke tiltag underviserne allerede gør. Konklusionen er, at underviseren kan fremme kollaborationen og på den måde kultivere praksisfællesskabet.