Dette masterprojekt omhandler mentor / mentee ordningen. Mere specifikt hvilke faktorer der har betydning for oplæringen samt integrationen i arbejdsfællesskabet således at denne mentor / mentee ordning kan fungere optimalt. Afdelingen som danner baggrund for indsamlingen af empirisk data til opgaven, har arbejdet med mentor / mentee ordningen et halvt år, og til trods for at organisationen har prioriteret ordningen, så oplever både mentorer og mentee, at det ikke fungerer optimalt. Den socialkonstruktivistiske videnskabsteoretiske tilgang, som Lave og Wenger har benyttet sig af i deres forskning, giver os indblik i hvad der er i spil i den sociale kontekst, hvor handlingerne finder sted. Derudover giver teorien omkring praksisfællesskab os viden om kulturens betydning og viden om de relationer der opbygges i arbejdsfællesskabet. Dette kan hjælpe os med at give os indsigt i, hvad der er i spil i den sociale kontekst i mødet mellem mentor og mentee og hvad der får interaktionen mellem individerne til at fungere optimalt så der skabes mening for begge parter. Derudover benyttes Wahlgren og Aarkrogs teori omkring transfer. Denne teori kan bidrage til yderligere indblik i, hvad der er spil når læring tilegnes imellem individer i en social kontekst ved hjælp af transfer. Projektet konkluderer blandt andet, at relationen mellem mentor og mentee, motivation, gensidigt engagement samt en god læringskultur i afdelingen, har en stor betydning for oplæringen samt integrationen i arbejdsfællesskabet. Ligeledes så har det betydning for oplæringen at denne individualiseres, således at mentee's kompetencer benyttes og dette bliver foranlediget ved at dette italesættes ved ansættelsens begyndelse og at denne viden integreres i det oplæringsprogram den enkelte mentee planlægges til. Det har derimod også en stor betydning for mentorerne, at de er klædt på til opgaven som mentor, at de har en viden samt redskaber der skal til for at kunne varetage opgaven.