Børn af i dag danner fællesskaber, hvor kommunikation praktiseres som aldrig før. I en konvergerende blanding af mobiltelefoner, computere og anden hardware skaber de relationer og opbygger deres identitet gennem email, chat, SMS, hjemmesider, nyhedsgrupper, blogs med mere. De IT- og mediekompetente børn, frontløberne, placerer sig derved i en historisk situation som kompetente brugere af medier, deres forældre og lærere kæmper for at internalisere. Konklusioner: Børn og unges IT- og mediekompetencer kan inddrages som ressource i læring med IT i folkeskolen gennem skolens værdisætning af de uformelle kompetencer sammen med etableringen af rammer som fremmer læring i praksis. Frontløberne har nogle IT- og mediekompetencer, som kan bruges i skolen, men de mangler sociale og især refleksive kompetencer. En måde man kan sikre udnyttelsen af de ressourcer kompetencerne repræsenterer, er gennem en målrettet satsning på læring i praksisfællesskaber. Et system med elevsuperbrugere kan være med til at sikre udnyttelsen og kan være foreneligt med læring i praksis. Et sådant system kræver dog stor omtanke i forbindelse med både etablering og vedligeholdelse. I specialet er frontløbernes såkaldte uformelle kompetencer blevet analyseret med henblik på at undersøge muligheden for at inddrage dem som ressourcer i formelle læreprocesser og uddannelsesaktiviteter i skolen. En forståelse af de formelle krav er opnået gennem en analyse af folkeskolens Fælles Mål vedrørende IT og mediekompetencer, der er beskrevet i Junior PC-kørekortet. De uformelle og formelle kompetencer er blevet sammenlignet og analyseret med udgangspunkt i Etienne Wengers sociale teori om læring. Mulighederne for at få frontløberne til at dele viden med andre elever i skolen gennem læring i praksis er undersøgt, og med henblik på at undersøge specielt brugen af elevsuperbrugere er der gennemført deltagerobservation og interviews i en københavnsk ENIS-skole (Europæisk Netværk af IT-innovative Skoler).