På baggrund af adskillige skelsættende begivenheder (Paris aftalen, IPCC-rapporten, Europaparlamentsvalg samt Danmarks folketingsvalg) med fokus på klimaet og bæredygtig omstilling, er opmærksomheden på især energiplanlægning i de danske kommunerne blevet intensiveret. I Københavns Kommune (KK) blev det i 2012 vedtaget af Borgerrepræsentationen, at KK skulle være verdens første hovedstad til at blive CO2 neutral i 2025. Dette har sat pres på bæredygtige tiltag i energiproduktionssektoren, hvortil KK med omfattende initiativer blandt andet ønsker at forøge den eksisterende solcellekapacitet, ikke kun på marker, men også på hustage inde i byen. ’Solar Distrikt NV’ er ét af disse tiltag, som forsøger at udbrede bygningsintegreret solcelleløsninger i det private boligsegment i Københavns Nordvestkvarter. Projektet består af et samarbejde på tværs af offentlige og private aktører, som udgør KK, beboerne i Nordvest samt diverse solcelleproducenter- og eksperter. Dette samarbejde ønsker at sætte fokus på solcelleløsninger på bygninger i København, som ikke går på kompromis med hverken de arkitektoniske eller bevaringsværdige værdier, og som overholder de lovgivningsmæssige rammevilkår for solceller. Dog har det vist sig, at dybdegående rammevilkår for solceller forringer muligheden for at opnå målet som KK har sat, samtidig med at interne barrierer, konflikter og endda styringsparadokser i samarbejdet understreger kompleksiteten ved solcelleplanlægning i Kommunens private boligsegment.