Resume
Dette speciale er udarbejdet på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde på Aalborg Universitet og afleveret i efteråret 2010. Titlen er: Hvad er hverdagsviden i socialt arbejde?
Der foretages en kvalitativ undersøgelse ud fra problemformuleringen: Hvad består den hverdagsviden af, der konstrueres i det praktiske sociale arbejde og hvordan rekonstrue-res denne? Undersøgelsen foretages på et socialpædagogisk bo- og beskæftigelsestilbud for voksne med en kombination af feltobservationer, lydoptagelse fra et personalemøde og to kvalitative interviews.
Vores videnskabsteoretiske antagelser bygger på en socialkonstruktivistisk tilgang og pro-blemstillingen belyses gennem de to samhandlingsteorier: Erving Goffmans microsociologi og Peter. L. Berger & Thomas Luckmanns videnssociologi.
Med udgangspunkt i Schütz’ filosofiske fænomenologi består første del af analysen, som er svar på første del af problemformuleringen af vores 1. ordens konstruktioner. Dette er en kondensering af personalets forståelse som hverdagsviden. I denne del af analysen optræder begreber og metaforer fra Goffmann som en del af vores relevansstrukturer. An-den del af analysen, som besvarer sidste del af problemformuleringen, består i en analyse af de mønstre, der er fremkommet af personalets hverdagsviden fra første del af analysen. Der reflekteres teoretisk over mønstrene ud fra Berger og Luckmanns begreber og består i vores 2. ordens konstruktioner.
Vi når i analysen frem til, at der afspejler sig to særlige samhandlingsordener, der gør sig gældende i mødet mellem brugere og personale på Bostedet – a) En uformel, personlig fleksibel og omsorgsbaseret orden, der trækker på viden fra familielivet/nære relationer, hvilket afspejler sig i roller og typifikationer), og b) En mere formel funktionel og ufleksibel arbejdsorienteret orden, der trækker på viden fra arbejdslivet og de dertil hørende relatio-ner (opgave- og arbejdsdeling). Det gør sig desuden gældende, at personalet konstant veksler og skifter mellem det formelle/uformelle i deres relation til brugerne - familierelate-ret omsorg og arbejdsrelateret udvikling, hvilket vi betragter som noget centralt i hver-dagsviden om det praktiske sociale arbejde.
Personalet legitimerer primært deres hverdagsviden i det praktiske sociale arbejde på før-ste og andet niveau af Berger og Luckmanns vidensniveauer. Der forekommer også legi-timering på tredje niveau, men dette sker via påvirkninger udefra f.eks. via supervision, undervisning af ekspert, nyt personale, som ikke er rekrutteret gennem headhunting samt gennem lovgivning. Legitimeringsniveauer kan ikke betragtes som et hierarki i lighed med evidenstænkningens rangorden, hvor viden legitimeret på første niveau har en lavere gyldighed end f.eks. viden på fjerde niveau. Vidensformerne i personalets praksis, som er baseret på vaner og traditioner har således stor betydning i det daglige sociale arbejde med brugerne. Der ses samtidig, at alle de iagttagede vidensformer har begrænsninger. Ift. viden på første og andet legitimeringsniveau ses f.eks. at overfor brugere, der ikke passer ind umiddelbart, hvor den sociale orden udfordres, slår hverdagsvidenen ikke til, og der ses begrænsinger ift. at foretage refleksioner over andre mulige tilgange. Ift. viden legitimeret på tredje niveau ses, at dette slører personalets individuelle tilgang til brugeren og den situationelle opmærksomhed. Der iagttages desuden som noget særligt, at overførsel af viden om hovedsagelig kommunikative kompetencer og relationen til brugeren og legitimering heraf også sker uden sprogliggørelse og dermed, at kompleksitet og situationel opmærksomhed ikke nødvendigvis kan sprogliggøres, men overføres ved at iagttage situationerne i selve handlingen. Vi ser mulighed for at få fokus på det individuelle via anvendelse af Bostedets nye dokumentations- og planlægningssystem samtidig med at det åbner mulighed for en systematisk vidensdeling og refleksion perso-nalet imellem og dermed også for rekonstruktion.