Projektet undersøger Heinrich Heines Goethe-kritik i sammenhæng med hans kritik af den såkaldte kunstperiode. Heine beskæftigede sig med begrebet om kunstperiodens afslutning i syv tekster, og disse undersøges i kronologisk tækkefølge. Derved dokumenteres det, at Heine ved kunstperioden forstår det hof af Goethe-beundrere, der samledes omkring digteren i Weimar. Med årene ændrede Heine dog holdning til Goethe. Mens han i årene før Goethes død 1832 satte lighedstegn mellem Goethe og hans kreds af disciple, skelner han i årene efter Goethe død i stigende grad mellem Goethe selv på den ene side og goetheheden på den anden. Undersøgelsen dokumenterer, at dette især skyldes, at Heine i stigende grad ser Goethe som en allieret i kampen mod det såkaldte hegelske venstre.