Speed dispersion and traffic safety: A study of motorways and rural ways
Student thesis: Master Thesis and HD Thesis
- Katrine Terp Nielsen
4. term, Transport Engineering, Master (Master Programme)
Hastigheden på en vejstrækning er afgørende for trafikanternes rejsetid, som igen er afgørende for en god fremkommelighed på strækningen og mobiliteten generelt. Høj hastighed har dog også utilsigtede konsekvenser, særligt i forhold til støj, forurening og trafiksikkerhed. Dette projekt sætter fokus på relationen til sidstnævnte, hvor hastigheden kvantificeres i termer af hastighedsvariation. En høj hastighedsvariation ventes nemlig at betyde uforudsigelighed af trafikken forårsaget af overhalinger, vognbaneskift og trafikstop. Et litteraturstudie viser, at en høj hastighedsvariation har en negativ trafiksikkerhedsmæssig effekt på et aggregeret niveau, mens det for den enkelte trafikant alene er risikoforøgende at færdes over gennemsnitshastigheden, ikke under.
Den empiriske del af undersøgelsen betragter hastighedsdata fra motorveje (maks. 110km/t) og veje i åbent land (maks. 80km/t). Det relative niveau for hastighedsvariationen kan ikke testes forskellig for de to vejtyper, hverken i lav- eller spidsbelastningsperioden, hvorfor en høj forekomst af dødsulykker på veje i åbent land ikke kan finde en medforklarende faktor heri. I spids-belastningsperioden blev der på trængselsbelastede motorvejsstrækninger fundet en signifikant højere hastighedsvariation i det venstre overhalingsspor end i det højre, hvor det omvendte er konstateret for øvrige strækninger og for lavbelastningsperioden generelt. Variable hastighedstavler synes derfor at kunne have en gavnlig effekt på disse strækninger. For både motorveje og veje i åbent land viser modellering, at hastighedsvariationen kan minimeres, hvis gennemsnitshastigheden er lidt over (4km/t) skiltede hastighed. Dette indikerer, at et komplekst samspil mellem vejgeometri, hastighedsgrænse og trafikkomposition/-situation er afgørende for størrelsen af hastigheds-variationen. Endeligt opstilles en matematisk ulykkesmodel med hastighedsvariation og gennemsnitshastighed som forklarende variable. En pålidelig model findes dog ikke grundet svagheder ved både hastighedsdata og særligt ulykkesdata.
Den empiriske del af undersøgelsen betragter hastighedsdata fra motorveje (maks. 110km/t) og veje i åbent land (maks. 80km/t). Det relative niveau for hastighedsvariationen kan ikke testes forskellig for de to vejtyper, hverken i lav- eller spidsbelastningsperioden, hvorfor en høj forekomst af dødsulykker på veje i åbent land ikke kan finde en medforklarende faktor heri. I spids-belastningsperioden blev der på trængselsbelastede motorvejsstrækninger fundet en signifikant højere hastighedsvariation i det venstre overhalingsspor end i det højre, hvor det omvendte er konstateret for øvrige strækninger og for lavbelastningsperioden generelt. Variable hastighedstavler synes derfor at kunne have en gavnlig effekt på disse strækninger. For både motorveje og veje i åbent land viser modellering, at hastighedsvariationen kan minimeres, hvis gennemsnitshastigheden er lidt over (4km/t) skiltede hastighed. Dette indikerer, at et komplekst samspil mellem vejgeometri, hastighedsgrænse og trafikkomposition/-situation er afgørende for størrelsen af hastigheds-variationen. Endeligt opstilles en matematisk ulykkesmodel med hastighedsvariation og gennemsnitshastighed som forklarende variable. En pålidelig model findes dog ikke grundet svagheder ved både hastighedsdata og særligt ulykkesdata.
Language | Danish |
---|---|
Publication date | 10 Jun 2014 |
Number of pages | 117 |