Den 4. juli 1187 mødtes to enorme hære ved Hattin i det Hellige Land. Den store kristne korsfarerhær under ledelse af Guy af Lusignan, konge af Jerusalem, mod en endnu større muslimsk hær under ledelse af Saladin, sultan af Egypten og Syrien. Den kristne hær led et massivt nederlag, der resulterede i tilfangetagelsen af de fleste kristne ledere og saracenernes erobring af det Hellige Kors. Tre måneder senere, den 2. oktober 1187, faldt Jerusalem til den muslimske hær. Slaget ved Hattin og Jerusalems fald markerer et lavpunkt i historien om de kristne Korsfarerstater. Jerusalem, der havde været målet for det Første Korstog i 1099, var nu tabt efter 88 år under kristent herredømme, og nyheden om tabet nåede hurtigt til Vesteuropa, hvor informationen spredtes og med tiden udviklede sig til en litterær tradition.
Dette speciale undersøger hvordan denne litterære tradition blev grundlagt og udviklede sig efterhånden som beretningen om slaget ved Hattin og Jerusalems fald blev spredt fra de første breve sendt fra det Hellige Land til krøniker skrevet mere end tre årtier senere. I det Tysk-Romerske Rige blev to krøniker skrevet omkring 1210, den ene af den nordtyske Arnold af Lybæk, den anden af Otto af Skt. Blasien fra Schwarzwald i det sydlige Tyskland. Begge krøniker omhandler kejserrigets historie fra midten af 1100-tallet til omkring 1210 og begge inkluderer detaljerede beskrivelser af slaget ved Hattin og Jerusalems fald. Fælles for disse to krøniker er også at de ikke har været skænket megen opmærksomhed i forskningslitteraturen. Arnold af Lybæk er ganske vist de seneste årtier blevet studeret grundigt af tyske forskere, men mest med fokus på hans beskrivelser af lokale forhold og kristen ekspansion i de baltiske områder, mens Otto af Skt. Blasien stort set har undgået historikeres opmærksomhed.
Mens selve begivenhederne i 1187 er grundigt beskrevet i forskningslitteraturen, er informationsspredningen i kølvandet på nederlaget underbelyst. Dette speciale kaster derfor nyt lys på både informationsspredningen efter slaget ved Hattin og Jerusalems fald og på Arnold af Lybæk og Otto af Skt. Blasiens beskrivelser af disse begivenheder.
Dette undersøges ved dels at afdække hvilke kilder der spredte nyhederne om nederlaget, dels at nærlæse og sammenligne disse kilder for at spore udviklingen i beskrivelsen af nederlaget.
Det er muligt at spore informationen fra det Hellige Land til forskellige modtagergrupper i Vesten. I oktober 1187 nåede nyheden Pave Urban III, der angiveligt døde af chok. Hans efterfølger, Gregor VIII, skrev sin berømte Audita Tremendi, hvori han udråbte et nyt korstog. Paven sendte også udsendinge rundt i Europa for at udbrede sit budskab. En af disse var Henry af Albano, der rejste i Tyskland og blandt andet skrev et brev til de tyske gejstlige og verdslige ledere. En krønike skrevet hen mod slutningen af det 12. århundrede i grænseområdet mellem Bayern og Østrig, den såkaldte Historia de Expeditione Friderici Imperatoris, kopierer både Audita Tremendi, Henry af Albanos brev og breve fra Hellige Land, hvilket viser at beskrivelsen af nederlaget var nået til Sydtyskland. Informationsspredningen kan dog ikke spores hele vejen til Arnold og Ottos krøniker, da vi ikke kender deres kildemateriale, og de er også væsentligt mere detaljerede end de hidtil nævnte kilder, hvilket indikerer at de må have haft andre kilder til rådighed, det være sig skriftlige eller mundtlige.
Der sker en tydelig udvikling i kildernes beskrivelse af nederlaget, fra de tidlige forskrækkede og jamrende beskrivelser af utællelige, blodtørstige umennesker, til senere nuancerede beretninger, der også tager stilling til begivenhedernes historiske kontekst; fra en opfattelse af begivenhederne som Guds straf over de syndige kristne, til senere overvejelser om de politiske forhold i Korsfarerstaterne kan have spillet en rolle i begivenhedernes gang. Disse ændringer må til dels forklares med kildernes causa scribendi. Mens de tidligste breve fra det Hellige Land skrev med det formål for øje at bede Vesten om assistance hurtigst muligt, var det Gregor VIII og Henry af Albano’s intention at samle Kristenheden om et nyt korstog. Den anonyme Historia de Expedione skrev sandsynligvis om begivenhederne i 1187 for at skabe en kontekst til og legitimering af Frederik Barbarossas korstog. Arnold og Ottos causae scribendi er sværere at udpege. Det er en mulighed at de skrev for at støtte Kejser Otto IV’s planlagte korstog. Måske skrev de også for at bearbejde den kollektive kristne sorg over tabet af Jerusalem. Måske skrev de om nederlaget fordi de var påvirkede af tidens litterære tendenser, eller blot fordi deres krøniker om kejserriget inkluderede de Tysk-Romerske kejseres ekspeditioner østpå.