Denne afhandling omhandler lige muligheder inden for intergenerationel mobilitet i en dansk kontekst. Afhandlingen forholder sig til spørgsmålet, ``Er lighed i muligheder påvirket af lokalområder i Danmark?''. Jeg besvarer forskningsspørgsmålet ved at undersøge tre underspørgsmål: (1) ``Hvad karakteriserer den geografiske fordeling af muligheder i Danmark?”, (2) ``Hvorfor kunne bestemte grupper, defineret ved geografi, forventes at opleve højere eller lavere mobilitet? Hvilken rolle spiller lokalområde karakteristika som forklarende variabel i forhold til lige muligheder?'', og (3) ``Hvad er effekten af at flytte fra ét lokal område til et andet for lige muligheder for flyttende familier?``. Først opstiller jeg et teoretisk grundlag for at kunne diskutere lighed i muligheder, som filosofisk begreb, i relation til gængse mål for lighed i muligheder: intergenerationel mobilitet. Jeg påviser, at det ikke er muligt at vurdere, hvorvidt lighed i muligheder påvirkes ud fra nogen af de tre teorier ved alene at undersøge mobilitetsmål. For at besvare forskningsspørgsmålet kræves der information om, hvordan lokalområder kausalt påvirker intergenerationel mobilitet.

For at besvare første underspørgsmål beskriver jeg grundlæggende træk i litteraturen om intergenerational mobilitet, samt den metodiske literatur om intergenerationel mobilitetsmål. Datagrundlaget for besvarelsen er dansk registerdata for perioden 1980-2012, som tillader kobling af børn og forældre, samt måling af samlet indkomst før skat. Ved at allokere børn født mellem 1973-1975 til de kommuner, som primært vokser op i, fra de er 7-15 viser jeg, at der er substantiel variation i intergenerationel mobilitet på tværs af danske kommuner. Med udgangspunkt i diskussionen af teorierne om lighed i muligheder, er det ikke muligt at vurdere om lighed i mulighed faktisk varierer fra kommune til kommune. Resultatet kan alene indikerer, at det kan være er tilfældet. Herefter introducerer jeg ``Neighborhood Effects'' litteraturen, der omfatter en række teoretiske bud på, hvorfor variation i karakteristika for lokalområder skulle påvirke lighed i muligheder. Med udgangspunkt i teorierne opstiller jeg 9 forskellige variable som indikatorer for lokalområde literaturen; andelen af arbejdsløse til befolkningen i alderen 15-64, andelen af individer, som tilhører den national tiende indkomst decil, andelen af individer, som tilhører den nationale nederste indkomst decil, andelen af teenagemødre til befolkningen over 15, andelen af teenagefødsler, andelen af første og andengenerations ikke-vestlige immigranter, andelen af højtuddannede, gini koefficienten som mål for økonomisk ulighed, og antallet af rapporterede kriminelle handlinger relativt til befolkningsstørrelsen. Jeg finder, at målene ikke ko-varierer med mål for relativ mobilitet, men at de ko-varierermed absolut mobilitet, den forventede indkomstrang for et barn født af forældre ved den 25. indkomst percentil i forældrenes indkomst fordeling. Fundet indikerer altså, at mobilitet er relateret til karakteristika for kommuner og deres indbyggere. Dog kan resultatet ikke afgøre, hvorvidt der faktisk er substantielle forskelle i lige muligheder mellem kommuner. Den observerede ko-variation kan være drevet af selv-selektering. Tredje underspørgsmål besvares med henblik på at vurdere, om der er kausale effekter på intergenerational mobilitet af lokalområder, approksimeret af kommuner. Her opstiller jeg et kausal estimations framework, som undersøger tilpasningen i forventet indkomstrang for to sæt af børn, som flytter mellem kommuner. Den første stikprøve består af børn, som flytter én gang i alderen 8-15, den anden af børn, der flytter én gang i alderen 8-20. På baggrund af parametriske og semi-parametriske tests afviser jeg, at lokalområder har en kausal effekt på intergenerational mobilitet på kommunalt niveau.

Konklusionen på afhandlingen er, at der ikke er tegn på at lighed i muligheder er påvirket af lokalområder i Danmark, når lokalområder er opgjort som kommuner.