• Hanne Lund Steffensen
Miljøministeriet anbefaler, at kommunerne anvender landskabskaraktermetoden, når de regionale udpegninger af de værdifulde landskaber skal opdateres og tilpasses den kommunale skala. Flere kommuner er nu i gang med at anvende metoden, og med ministeriets anbefaling vil den sandsynligvis blive en udbredt metode blandt kommunerne. Det er derfor relevant at se nærmere på metoden og de rationaler, der ligger bag, for at kunne vurdere, hvilken indflydelse den vil have på landskabets planlægning. I denne rapport fokuseres på landskabskaraktermetodens egenskaber som
planlægningsredskab i kommunerne - herunder som en metode til at vurdere landskabets værdi. Dette gøres blandt andet ved at analysere vejledningen til metoden samt tre kommuners anvendelse af denne vejledning.
Analysen viser, at kommunernes anvendelse af landskabskaraktermetoden er en klar forbedring af det udpegningsgrundlag, som lå til grund for de regionale udpegninger af de værdifulde landskaber. Blandt andet fordi metoden inkluderer alle landskaber og ikke kun udvalgte hotspots, og fordi den beskæftiger sig med stort set alle faser af landskabsplanlægningen fra de konkrete analyser til implementeringen af mål og strategier i kommuneplanen.
En svaghed ved metoden er dog, at den ikke inddrager værdisætningen af landskabet ud fra et lokalt perspektiv, og at den endelige udpegning af de værdifulde landskaber kun baseres på ekspertens analyser og vurderinger.
I Den Europæiske Landskabskonvention, som Danmark har underskrevet og ratificeret, er der netop lagt vægt på, at borgernes opfattelse af landskab samt deres ønsker og behov til landskabets udvikling inddrages i landskabsplanlægningen.
En stor del af den nyere litteratur indenfor landskabsplanlægning argumenterer også for en øget brug af borgerinddragelse, fordi det kan medvirke
ti l at legitimere og kvalificere beslutningsgrundlaget, blandt andet ved at nuancere og bidrage ti l ny viden om landskabets identitet, den rekreative brug af landskabet og menneskers tilknytning til landskabet.
For at forbedre landskabskaraktermetoden som planlægningsredskab foreslås derfor en inddragelse af borgere som en del af metoden. Rapporten giver afslutningsvis en række konkrete anbefalinger til kommunerne, om hvordan en borgerinddragelsesproces kan kombineres med landskabskaraktermetoden samt anbefalinger til, hvordan Miljøministeriet kan inspirere til en mere helhedsorienteret og bæredygtig landskabsplanlægning i kommunerne.
LanguageDanish
Publication date9 Jun 2010
Number of pages96
Publishing institutionAalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning
ID: 32692241