• Michael Werenberg Jensen
  • Michael Werenberg Jensen
I en tid, hvor adgangsbarrierer brydes ned i det, der engang var oligopolistiske højborge, og hvor hundrede år gamle forretningsmodeller bliver gjort irrelevante henover natten, befinder mediebranchen sig midt i branchens største transformation nogensinde.
Det handler om overgangen fra print til digital og ikke mindst, hvordan mediehusene får opbygget forretningsmodeller, der gør det muligt at tjene penge på de digitale værditilbud og udforske nye potentielle indtægtskilder.
Denne hovedopgave tager udgangspunkt i Nordjyske Medier og virksomhedens digitale værditilbud – Nordjyske Stiftstidendes e-avis. Således vurderer jeg via analyse og diskussion både e-avisen som produkt og forretningsmodel samt markedsføringsstrategien og markedets parathed med henblik på udbredelse af produktet. Opgaven indeholder både en analyse af det nuværende ”as is” billede samt en diskussion af mulige ”could be” og ”what if” scenarier.
I opgavens førstedel bringes Alexander Osterwalders forretningsmodellærred i spil for at give et nuanceret billede af forretningsmodellen for Nordjyske Stiftstidendes e-avis og samtidig illustrere vigtigheden af at arbejde med forretningsmodeller.
I anden del er det tankegangen omkring røde og blå oceaner, der er omdrejningspunktet, ligesom Gary Hamels tanker om radikal innovation og forretningsmodellers holdbarhed samt Michael E. Porters ditto omkring eksisterende konkurrencefordele kommer på banen i en diskussion omkring, hvorvidt e-avisen er en holdbar forretningsmodel på sigt.
I den sammenhæng præsenteres EPIC 2014, en særdeles interessant video udarbejdet af Robin Sloan og Matt Thompson fra Poynter Institute i USA, hvori mediehusenes og journalisternes rolle i fremtiden udfordres. I videoen anskueliggøres en brancheglidning, hvor verdensomspændende firmaer som blandt andet Google og Microsoft træder ind i arenaen og i høj grad udgør en trussel for mediehusene, som vi kender dem i dag. Mit ærinde er i denne sammenhæng at bringe håb i en branche, der i de kommende år står overfor enorme udfordringer. Men det er værd at huske på, at med udfordringer kommer der også nye muligheder.
Slutteligt, i perspektiveringen, kommer jeg med mit bud på, hvordan fremtidens mediehus kunne komme til at se ud.
LanguageDanish
Publication date14 May 2014
Number of pages75
External collaboratorNordjyske Medier A/S
Marketingdirektør Kim Harboe kim.harboe@nordjyske.dk
Other
ID: 197632120