Denne rapport afspejler et masterprojekt udarbejdet i forbindelse med masterstudiet ”IKT og læring (MIL)” ved universiteterne AAU, AU, RUC, DPU og CBS). Projektet er teoretisk/ analytisk og omhandler brugen af den interaktive tavle: SMART Board på en stor, kommunal folkeskole og udspringer af, at skolen er i gang med et stort udviklingsprojekt, hvor tavlerne skal implementeres som en del af den daglige undervisning i alle klasser. I projektet fokuseres der på SMART Boardets potentialer i forhold til læring og facilitering af fagligt stof samt hvilken betydning brugen af tavlen har for lærernes planlægning og gennemførelse af undervisning. Der opstilles på denne baggrund følgende problemfelt: Hvilke principielle potentialer rummer den interaktive tavle ”SMART Board” i forhold til læring og faglig facilitering og hvilke krav stiller brugen af SMART Boards til underviserens planlægning og gennemførelse af undervisningen? Forskningsmetode er inspireret af aktionsforskningen, hvor der har været et tæt samarbejde med medarbejderne i en organisation. Projektet er tilrettelagt således, at der på skolen har været gennemført to mindre projekter, hvor to undervisere, har deltaget i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af to undervisningsforløb, hvor SMART Boardet har været inddraget som facilitator for det faglige indhold. Lærerne har på baggrund af begrebet didaktisk design, skabt to undervisningsdesign, der havde fokus på at udnytte SMART Boardets læringspotentialer i henholdsvis biologi- og engelskundervisningen på 8. årgang. De to undervisningsforløb er blevet observeret og lærerne er siden blevet interviewet med henblik på evaluering af forløbet og generelle erfaringer i brugen af interaktive tavler. Ud over de to projekter er der på skolen gennemført tre yderligere observationer af undervisningssituationer. Der er her tale om to forløb på 1. årgang i henholdsvis kristendomsundervisning og dansk samt en undervisningssituation i 7. Klasse i en geografitime. Som yderligere empiri er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse bland SMART Board-brugerne på skolen. Empirien er blevet analyseret gennem inddragelse af forskellige teoretiske perspektiver på læring, didaktik og didaktisk design, der relateres til SMART Boardet som en del af den samlede læringsarkitektur. I det læringsteoretiske felt inddrages og diskuteres teorier omkring individuel og social læring, hvor bl.a. individets videnstilegnelse, brugen af artefakter og skabelsen af læringsfællesskaber ses som grundlæggende elementer i folkeskolens undervisningsform. Dernæst inddrages teorier omkring didaktik og didaktisk design, der fokuserer på læreren som designeren af undervisningsindhold, der rummer overvejelser over teknologiers læringspotentialer og hvilke perspektiver og faremomenter der bør anskues, når disse teknologier inddrages i undervisningen. Analysen af datamaterialet afslører at lærerne bruger de interaktive tavler på forskellige måder. Lærerne er positive over SMART Boardet og ser det som brugbart i forhold skabelsen af fleksibel, dynamisk motiverende og aktiverende læringsaktiviteter. Masterprojektet konkluderer, at SMART Boardet rummer mange potentialer i forhold til læring og facilitering af fagligt indhold. Gennem bl.a. motivation hos eleven, en mere fleksibel tilgang til læring og visuel understøttelse skaber tavlerne en øget faglighed og læring hos flere elever end tidligere. SMART Boardet evne til at skabe en mere levende og dynamisk undervisning, tilgodeser elevernes måder at lærer på og skaber større sammenhæng mellem elevernes behov og den kontekst læringen sættes i. Der konkluderes også, at brugen af SMART Boards stiller nye krav til underviseren. Der skal skabes nye tilgange til undervisningen, hvor medier og it i højere grad bliver en bestanddel. Dette kræver udvikling af nye kompetencer hos læreren genne efter- og videreuddannelse sådan at SMART Boardets potentialer kan udnyttes. Derfor foreslår masterprojektet i sin perspektivering en model for, hvordan man i organisationen, Sct. Severin Skole, kan arbejde udviklingsorienteret med implementeringen af de interaktive tavler, og at i udviklingsarbejdet bør indtænkes en eller flere personer, der udfylder en særlig funktion kaldet teknologisk innovator.