Baseret på hans egne erfaringer skrev den velkendte jødiske advokat Raphael Lemkin i 1944 en bog, hvori han udtænkte et nyt begreb; ”Genocide”, eller massemord som det hyppigt kaldes i det danske sprog. Lemkins originale intention ved at opfinde dette nye begreb, var at skabe en ny måde at klassificere overgreb påført af besættende magter, hvilket blev eksempelgjort af de tyske Nazister i Anden Verdenskrig. ”Genocide” var originalt ment som et overskyggende begreb der bestod af flere former for skade, hvoraf en af disse var den kulturelle effekt. Lemkin lagde så stor vægt på det kulturelle massemord, ”Cultural Genocide”, at det var en af de endelige tre former for ”Genocide” præsenteret ved Folkedrabskonventionen i 1948. Desværre fandt flere ”Cultural Genocide” forvirrende og kritiserede begrebet, et fænomen der forsatte i årene efter og kan observeres i 1970’erne og frem. Eftersom de juridiske debatter omhandlende ”Cultural Genocide” begyndte at dø ud, var der dog et andet videnskabeligt område der genoptog begrebet. Efter årtusindeskiftet begyndte sociologer at interessere sig for begrebet, som de påførte historiske hændelser uden for Anden Verdenskrig, deriblandt med et Australsk fokus. Ved at påføre ”Begrebsteori” til begrebet ”Cultural Genocide” skabes der en kronologisk undersøgelse af begrebets betydning og definition gennem årene, mens en diskussion af begrebets fremtidige brug også muliggøres. Specialets mål er derfor at opnå en større forståelse for begrebet ”Cultural Genocide”.