Crisis Communication on Social Media

Student thesis: Master thesis (including HD thesis)

  • Kristian Skriver Jensen
I takt med de sociale mediers fremherskende indflydelse, er flere og flere organisationer tilstede på et eller flere sociale netværk på internettet. Informationer og nyheder spredes med lynets hast på de sociale medier, og det gør, at organisationer har nye muligheder, men også udfordringer, når de skal kommunikere med deres interessenter – især i krisetider. Sociale medier er blevet en vigtig krisekommunikationskanal, og dette speciale,”Crisis Communication on Social Media”, undersøger i hvilken grad konventionelle krisekommunikationsmodeller er relevante i forbindelse med kriser på sociale medier. I den forbindelse fokuseres der i specialet på to cases, hvor henholdsvis Starbucks og Applebee’s var involveret. Ved at bruge de to cases, laves der en komparativ analyse for at kunne drage konklusioner ud fra hvad udfaldene af de to cases antyder om krisekommunikation på de sociale medier.
Ud fra specialets analyse af de to organisationers krisehåndtering, argumenteres der for, at Starbucks håndterede deres krise bedre end Applebee’s håndterede deres. Starbucks kommunikerede, at de tog beskyldningerne imod dem seriøst samtidig med, at de brugte deres image og tidligere handlinger til proaktivt at kommunikere om deres holdning til homofobi og mangfoldighed. Applebee’s derimod fejlfortolkede deres krise og forstod ikke interessenternes fortolkning af krisen samt deres muligheder på de sociale medier.
Resultaterne af specialet og analysen af de to cases indikerer, at det ikke er tilstrækkeligt for en organisation i krise at vælge en normativ krisekommunikationsstrategi ud fra, hvad der passer ind i en model med typiske krisetyper. Konventionelle krisekommunikationsmodeller er for statiske til at fungere optimalt på sociale medier, da dette medie indbyder til tovejskommunikation, som er mere dynamisk og komplekst end den mere afsenderorienterede kommunikation, som konventionel krisekommunikation er konstrueret til. Brugere af sociale medier forventer, at organisationer går i dialog, kommunikerer i øjenhøjde, viser engagement, ydmyghed, åbenhed og spontanitet på de sociale medier, og det virker vanskeligt at opfylde disse forventninger, hvis man følger nogle statiske modeller.
Specialet er baseret på den hermeneutiske og den fortolkende tilgang til forskning, hvor adfærd og verdensopfattelse forstås ved at tolke på ord og handlinger. Specialets metodiske ramme er med andre ord at forstå Starbucks’ og Applebee’s’ handlinger i forbindelse med krisekommunikation på sociale medier, for dermed at kunne tolke på, hvordan man kommunikerer på sociale medier under kriser, og hvordan konventionelle modeller virker på et nyt medie. Undersøgelsen er case-baseret med fokus på de to nævnte cases, som er valgt ud fra kontekstuelle ligheder mellem de to organisationer og de omstændigheder, der førte til potentielle kriser. Undersøgelsens væsentligste data kommer fra diverse udtalelser på sociale medier, erklæringer henvendt til offentligheden via traditionelle medier, informationer på hhv. Starbucks’ og Applebee’s’ hjemmesider samt spørgeskemaer til nogle af de to cases hovedpersonerne.
Formålet ved dette speciale, udover at besvare problemstilling og forskningsspørgsmål, er altså at give organisationer en bedre forståelse for, hvordan kriser håndteres på et medie, der på mange måder adskiller sig fra traditionelle medier.
Den teoretiske ramme for specialet tager udgangspunkt i konventionelle krisekommunikationsteorier og nyere teori inden for sociale medier. Starbucks’ og Applebee’s’ kommunikative handlinger er hver især analyseret ved hjælp af William Benoits Image restoration teori og Timothy Coombs’ Situational crisis communication teori, som begge er anerkendte teorier inden for konventionel krisekommunikation. Winni Johansen og Finn Frandsens Retoriske arena er brugt som analysemodel til at strukturere analysen. Teorier inden for sociale medier supplerer krisekommunikationsteorierne i deres mangler og bidrager bl.a. til, at analysen kommer omkring væsentlige punkter, som måske ikke var i Starbucks’ eller Applebee’s’ fokus.
Specialets resultater peger altså i retning af, at konventionelle krisekommunikationsmodeller kun kan bruges i begrænset omfang på sociale medier, da den normative og statiske tankegang har sine begrænsninger på de sociale medier. Begrænsede ressourcer og tid har ikke gjort det muligt at undersøge flere cases for på den måde at kunne få flere vinkler på og drage flere og måske nye konklusioner i forhold til konventionelle krisekommunikationsmodeller på sociale medier. Yderligere undersøgelse vil sandsynligvis kunne bidrage med mere generaliserende konklusioner om konventionelle krisekommunikationsmodellers anvendelighed på de sociale medier.
LanguageEnglish
Publication date28 Nov 2014
ID: 206515911