I takt med, at der bliver flere ældre og færre der kan varetage arbejdet i fremtiden står Danmark med en udfordring om at finde midler, der kan assistere i at varetage nogle af de opgaver som den ældre befolkning har brug for til dagligt. En af de måder man prøver at løse denne udfordring på er ved hjælp af velfærdsteknologi. Tre parametre er lagt af Københavns Kommune når man taler om at implementere velfærdsteknologi: Man vil øge livskvaliteten for de ældre, man vil forbedre arbejdsmiljø for personalet og man vil gerne optimere de ressourcer, der er til rådighed.
Igennem politikske foretag har man lavet en 2025 plan, der skal sikre investeringer i velfærdsteknologier. Københavns Kommune, Sund vækst, Teknologisk institut og forskellige rehabiliterings centre rundt i landet har indgået et samarbejde omkring at teste, udvikle, investere og implementere velfærdsteknologier i Danmark. Igennem en Velfærds Teknologisk Vurdering model (VTV) der er udviklet i 2008 af Teknologisk Institut forsøger man at vurdere velfærdsteknologierne. Modellen har fire overordnede temaer inden for økonomi, organisation, borger og teknologi.
Rapporten er en Tekno-Antropologisk analyse af, hvordan medarbejdere/konsulenter vurderer og implementerer velfærdsteknologier i Sund vækst. Dataindsamlingen har været igennem observationer, interviews, deltagelse i et VTV kursus og litteratur research inden for feltet. Situational maps (Clarke, 2003) er blevet brugt til at få et overblik over situationen. Actor Network Theory (Latour, 1986), (Cressman, 2004), (Lauritsen and Olesen, 2012), er blevet brugt til at se på de forskellige aktører der har en påvirkning på teknologien og hvordan teknologien påvirker den anden vej rundt. I min forskning har jeg også udført et mindre VTV studie der har ført til at jeg har lavet nogle anbefalinger til brug af teknologien og ved eventuel fremtidig køb til de rette vedkommende.
Denne forskning har konkluderet at VTVen er et redskab der kan være med til at systematisere velfærdteknologiske vurderinger, der er dog nogle mangler i den såsom at vurderingen ikke er så repræsentativ for den danske befolkning. Andre parametre som hvor mange deltagere der er med i tests og hvor tilfældigt de er udvalgt skal systematiseres så man får nogle klarere retningslinjer. Yderligere kan VTVen bruges som et stærkt redskab til at til at tale for eller imod teknologien. Igennem mit arbejde med VTV modelen er jeg kommet frem til nogle anbefalinger omkring velfærdsteknologien i forhold til brug, design og fremtid køb (Alter G). Denne rapport kan være med til at give et overblik over hvordan man implementere velfærdsteknologier i Danmark.