En stor del af den viden, der findes på prostitutionsområdet, er produceret i samarbejdet mellem medarbejdere i Servicestyrelsen. I februar 2009 blev de tidligere adskilte afdelinger Kompetencecenter Prostitution (som udfører opsøgende socialt arbejde) og Pro-Tema (som udfører opsamlende viden om prostitutionsområdet) kombineret i to tværfaglige teams – Team Dansk Prostitution og Team Udenlandsk Prostitution. Selvom de to afdelinger tidligere begge havde arbejdet på prostitutionsfeltet i Servicestyrelsen foregik vidensdelingen mellem faggrupperne ikke i tilstrækkeligt omfang. Ledelsen gennemførte derfor en organisationsændring for at øge vidensdelingen imellem faggrupperne. Jeg vil i dette speciale undersøge de aktuelle vidensdelingsprocesser imellem organisationens faggrupper. Metodisk har jeg lavet deltager-observationer over en periode på et halvt år. Jeg har deltaget i tre teammøder i hvert nyt team samt på et halvårligt fællesmøde. Derigennem har jeg haft mulighed for at undersøge hvilke barrierer, der hæmmer effektivt tværfagligt samarbejde mellem socialfaglige medarbejdere og konsulenter efter Servicestyrelsens organisationsændring. Der er meget begrænset viden om vidensdeling indenfor prostitutionsfeltet. Jeg har derfor en eksplorativ tilgang til mit undersøgelsesfelt; da jeg ønsker at analysere mine data anvender jeg en abduktiv tilgang i analysen af data. Videnskabsteoretisk har jeg anlagt et kritisk realistisk blik i min undersøgelse hvilket skyldes at vidensdeling er påvirket af både strukturelle kontekster samt af de aktører som deler viden. Mit kritisk realistiske blik muliggør et dialektisk fokus på flere analytiske niveauer. Endvidere anvender jeg i specialet Thomas Brantes analytiske niveauopdeling af samfundet (primært den interindividuelle og individniveau), med Morten Ejnæs’ tilføjelse af organisationsniveauet. Jeg har benyttet organisationsteoretiske perspektiver og forskellige vidensbegreber, og jeg er opmærksom på at dette har betydning for mine fund. Undersøgelsen peger på tre årsager til barrierer for vidensdeling: strukturelle elementer, forskellige former for viden (eksplicit/tavs, praktisk/teoretisk) og de to forskellige faggruppers tilgange til feltet. På det organisatoriske niveau har analysen vist at organisationsændringen blev implementeret forskelligt i de to teams, hvilket har påvirket kulturen i de to teams. I det ene team var der en stor ansvarlighed fra lederen i introduktionen til det nye team-forum, hvilket betød at medarbejderne med det samme var klar over at de nu var et fælles team. Mens i det andet team var ledelsens manglende ansvarlighed ensbetydende med at medarbejderne fortsat føler sig som adskilte. Geografisk arbejder medarbejderne spredt; dette har også viste sig som en organisatorisk barriere ligesom organisationens politisk positionering havde tydelig indflydelse på samarbejdet. Dog var forskellene imellem vidensformer (eksplicit/tavs) og professionelle tilgange (teoretiske og praktiske) de største barrierer. Ofte var den viden konsulenterne efterspurgte (generaliseringer af feltet) ikke i overensstemmelse med den viden, praktikerne havde (som var mere case-specifik). Undersøgelsen peger på at organisationsændringen endnu ikke er blevet en succes. Dette skyldes primært at forskellene imellem vidensformerne, som bunder i de ansattes forskellige uddannelses- og professionelle erfaringer med prostitutionsfeltet, er ikke blevet kombineret komplimenterende i forhold til de forskellige vidensformers svagheder/styrker. Forskellene imellem faggrupperne blev derimod opfattet som en barriere, hvilket gav anledning til professionelle uenigheder om bl.a. definitionen af ’valid viden’ på prostitutionsområdet. Den organisatoriske kombination af en overvejende praktisk og en overvejende teoretisk tilgang forårsager dog ikke nødvendigvis professionelle uenigheder; for eksempel ved at kombinere tilgangene tværfagligt kan professionelle perspektiver udfordres og eventuelt producere mere nuanceret viden på prostitutionsområdet. Men konstruktivt tværfagligt samarbejde, som integrerer forskellige former for viden komplimenterende, kræver præcisering og beskrivelse af svaghederne/styrkerne ved hver tilgang. Dette speciale har dokumenteret at der fortsat eksisterer adskillige barrierer for et effektivt tværfagligt samarbejde imellem medarbejderne i de to teams. Servicestyrelsens ledelse burde derfor overveje etableringen af et ekstra diskussions-forum, som for eksempel fiktive vignettes, for at italesætte disse forskelle. På grund af specialets eksplorative tilgang til feltet kaster analysen lys over feltets mønstre, bl.a. forskellene imellem faggrupperne i Servicestyrelsens Fagområdet Prostitution. Men undersøgelsen peger på at der er behov for en videreafdækning af forklaringer af feltets generative mekanismer, herunder hvilke indflydelse personlige præferencer og holdninger har på faggrupperne.