Specialet er skrevet som et evalueringsprojekt. Dette bygger hovedsageligt på de kompetencer der er opbygget på kurserne og det dertilhørende pensum fra: ’Evaluering i den offentlige sektor’, ’Organisation og ledelse af den offentlige sektor’, ’Kvantitativ metode’ og ’Politik kommunikation og deltagelse i foran-dring’. Disse faglige felter udgør en stor del af den faglige profil, Politik & Administration søger at opbygge igennem undervisningen og projektarbejdet på kandidatuddannelsen (Skolen for Statskundskab, 2013: 2). I den forstand at de berører halvdelen af de temaer, der bliver undervist i på uddannelsen. Dermed skriver dette projekt sig ind i det, der begynder at ligne en tradition for krav til målinger med evaluering og planlægning rundt i danske institutioner, som en følge heraf. En tradition fordi det har fundet sted i så mange år, som det har. Herunder åbner jeg med en indføring i en dansk evalueringstrend, og hvordan denne også har betydning for, hvordan dette projekt blev til. Derudover de overvejelser der ligger forud for arbejdet. Indledningen fungerer som trinbræt til en gennemgang af projektets opbygning og de derpå følgende afsnit om teori, metode og analyse. Derfor er der i det følgende en gennemgang af specialets enkelte afsnit. En udbygning af denne ligger i ’Projektets Opbygning’ der er afsnittet herefter. Som med evalueringer i den virkelige verden ligger der bag dette projekt en ambition om at beskrive en kontekst og formulere nogle muligheder for forbedringer fremadrettet. Derfor er den røde tråd jeg løbende har forsøgt at trække også fæstnet i noget virkeligt. Det eneste der i forhold til dette problem har været for-anderligt er den nøjagtige formulering. Jeg har af hensyn til applikation i den virkelige verden ikke tilladt mig, som det i nogle studieprojekterer tilfældet, at ændre det grundlæggende problem så det passer til de resultater der er kommet til sidenhen. Erfaringen med at holde sig til et specifikt problem, til trods for metodiske og analytiske genstridigheder kommer fra et praktikforløb i en socialforvaltning. Her var det en kamp at holde akademiske standarder høje i det løbende arbejde med at fremme de resultater der pas-sede kommunen/de enkelte medarbejdere bedst. Den øvelse jeg her gør ligger således i slipstrømmen af en erfaring fra arbejdslivet med de begrænsninger der ligger metodisk, teoretisk og analytisk i en sådan. Med navngivelsen af den omdiskuterede New Public Management-diskurs er danske institutioner blevet mere målorienterede. Et af de mål, der bliver arbejdet med på Aalborg Universitet, er principperne for Problem Based Learning. AAU har med udgangspunkt i Problem Based Learning konstrueret Aalborg-modellen. Alle studier på Aalborg Universitet tager udgangspunkt i Aalborg-modellens grundprincipper for god problembaseret læring. De enkelte studieadministrationer arbejder - med afsæt i Aalborg-modellen - på at fremme læringsmiljøet og de studerendes kompetencer på Aalborg Universitet. Der sidder også en forskningsenhed og arbejder med kvalificeringen af de enkelte principper. Denne gruppe arbejder i øjeblikket på en standardisering af praksis, der skal gælde alle uddannelser. Indtil videre står uddannelsen Politik & Administration i høj grad selv med opgaven om at leve op til arbejdet med pro-blembaseret læring. Således er en del af rammerne sat for det enkelte semester. Et af Aalborg-modellens fem grundprincipper omhandler gruppearbejdet. I beskrivelsen af dette grund-princip for problembaseret læring står det skrevet, at de studerende igennem gruppeorienteret projekt-arbejde skal forbedre kollektive beslutningsprocesser, faglige diskussioner, koordinering og gensidig kri-tisk feedback (Aalborg Universitet, 2015: 5). Gruppearbejdet er altså centralt i AAU’s arbejde med pro-blembaseret læring. Gruppearbejdet er omdrejningspunktet for denne undersøgelse. Det er ikke bare det problembaserede projektarbejde, men også gruppearbejdet helt specifikt, der er vigtigt for universi-tetet. At skulle indgå i grupper er en del af studielivet i begyndelsen af de fleste semestre for de stude-rende på AAU. Dette skyldes blandt andet fokusset på Problem Based Learning, der er en hjørnesten i AAU’s læringsmodel. Det er dog relevant at understrege, at hensigten med problembaseret læring er at arbejde med udgangspunkt i et problem og så at udforske og udbygge sine faglige komptencer med ud-gangspunkt i dette problem. Fokus her er et andet. Gruppearbejdet er især væsentligt i AAU’s arbejde med at nå de mål, der er i Aalborg-udgaven af PBL-modellen. Ansatta har på AAU fortsat fokus på, hvor-ledes PBL-paradigmet implementeres bedst muligt og dermed også på, hvordan de kan højne graden af gruppedannelse. Dette foregår meget aktuelt lige nu i et forskningsprojekt med start i 2017. En forsker-gruppe kigger på de faktorer, der spiller ind på gruppedannelsesforløbet. De studerende får allerede ved deres ansøgning før optagelsen på deres uddannelse at vide, hvor meget gruppearbejde betyder på AAU. Dermed har de studerende fra start en indsigt i AAU’s fokus på at øge graden af gruppedannelse. På Politik & Administration og Samfundsfag oplever administrationen problemer i forhold til dette grund-princip i Aalborg-modellen, gruppearbejdet. Dette kommer til udtryk i en oversigt, der bliver givet til spe-cialestuderende i foråret 2016. Her fremgår det, at studieadministrationen på Politik & Administration og Samfundsfag hvert eneste semester: ” [..] oplever en andel studerende, der vælger at skrive projekt ale-ne, grupper der splitter op, fordi gruppearbejdet ikke fungerer, kritik af selve gruppearbejdsformen i eva-lueringer osv.” (Bilag 10: 3). Et af de midler administrationen på Politik & Administration benytter sig af, i arbejdet med at øge graden af gruppearbejde, er evaluering. Administrationen foretager, blandt de stu-derende, spørgeskemaundersøgelser på hvert semester, der har et bredt fokus på studieliv; dog ikke forhold af mere privat karakter, som hjemmeliv og dets lignende. Evalueringerne er almenpraksis på tværs af semestre. På Politik & Administration evaluerer administrationen gennemførte semestre. Ud-over evaluering af de studerendes trivsel og vurdering af det faglige indhold er der også fokus på, hvor-dan gruppearbejdet forløber ifølge de studerende. I denne forbindelse er det hovedsageligt samspillet i gruppen og samarbejdet med vejleder, der har fået plads. Dette kommer blandt andre steder til udtryk i en semesterevaluering fra 2015 (Bilag 3: 4). I denne henseende er der desværre problemer med lave svarprocenter. Det er dermed et begrænset vidensgrundlag, der hentes ind semester efter semester. Denne evaluering eller de indsatser, man laver på baggrund af dem. Studieadministrationen har, som udtrykt i ovenstående citat, fortsat grund til at ville forbedre indsatsen i forhold til yderligere gruppedan-nelse. Det er i forlængelse af dels den førnævnte evalueringstanke, jeg skriver denne rapport; dels som følge af studieadministrationens oplæg til et evalueringsprojekt. Med dette for øje, er det nødvendige første skridt at få indsigt i, hvilke indsatser der eksisterer med henblik på, at øge graden af gruppedannel-se. Et indledende interview med en studerende der har gennemført bacheloruddannelsen Politik & Ad-ministration, bliver første undersøgelsessubjekt i denne henseende. Efterfølgende er det interessant, at bruge denne specifikke, ikke-generalisérbar viden, til at indhente viden om de studerendes behov i et bredere format. Denne viden indhentes hos de studerende, da deres perspektiver er relevante i arbej-det med, at kunne sige noget brugbart om, hvad der foregår i forbindelse med gruppearbejdet og hold-ninger hertil. Der er store fordele for alle parter involverede ved gruppearbejde. Vejledningsbyrden mindskes, hvilket er en fordel for både vejledere og studieadministrationen, derigennem de studerende. Ressourcekravet ved eksaminationen er ligeledes mindre i forhold til administration, lokalebooking og personaletimer. Desuden stiger det tilladte sideantal med gruppens størrelse, hvorfor potentialet for faglig fordybelse og faglig bredde også stiger. Også potentialet for skrivetimer til det enkelte projekt sti-ger. Viden om disse fordele er alment tilgængelige og ofte påpeget af flere involverede parter. Studie-administrationen skriver selv i deres oplæg til projektsamarbejde, at tendensen til mindre grupper og enkeltmandsgrupper øges på trods af at ”... underviserne forsøger at fremhæve PBL og gruppearbejdets kvaliteter, og at uddannelserne ikke har timer til rådighed til at fastholde en kvalitetsmæssig forsvarlig vejledning af enkeltstuderendes projekter, hvis andelen af enkeltstuderende øges.” (Bilag 10: 4). Med henblik på at skabe de bedst mulige resultater, med de former for data der er mulige at hente, benyttes virkningsevaluering til at skabe overblik og binde arbejdets teoretiske dele sammen. Mere herom i teori-asnittet ’Del I: Virkningsevaluering’. I dette arbejde finder jeg det relevant at arbejde med de studerende direkte, da det er relevant at søge direkte indblik i de enkelte studerendes livsverden. I den forbindelse er det vigtigt at kende til de studerendes behov, som de studerende er underlagt/lader sig underlægge. Disse behov anses, i kraft af selvbestemmelsesteori, for at være af afgørende betydning for at de stude-rende søger at øge graden af gruppedannelse på studiet. Dette er indkapslet i programteorien. Denne er indsat herunder for at øge graden af forståelse for hensigten teoriarbejdet i forbindelse med problem-formulering. Programteorien udvikler sig efterhånden som undersøgelsen skrider fremad. I denne første udgave er de enkelte elementer skrevet ind for at vise en oversigt over hvad der er relevant i det videre arbejde. Tabel 1 Programteori Målgruppe Indsats Mekanismer: Kortsigtet mål Mellemsig-tet mål Langsig-tet mål Studerende v. Institut for Statskundskab De enkelte indsatser der i indeværende pro-jekt anbefales til stu-dieadministrationens fremadrettede arbejde En refleksion hos de stude-rende over det at indgå i grupper under projektarbejdet Studerende der er motiverede til at indgå i gruppedannelse Flere stude-rende i grup-per Opnåelse af målene i PBL-modellen Moderatorer: Dækning af de studerendes behov Der er mange ting i en studerendes hverdag, der har betydning for deres evne og vilje til at lykkes på stu-diet. Der er en masse økonomiske, sociale og planlægningsmæssige spørgsmål, der hele tiden skal tages stilling til. Det er i dette menageri, den studerende er nødt til at træffe fornuftige beslutninger i sin hver-dag på universitetet. Der er meget hjælp at hente hos studievejledere, tutorer og bekendte. Derudover er der også hvert semester stort fokus på, at de studerende skal lære hinanden at kende og lære byen, omgivelserne og deres studie at kende. På den måde bliver de studerende rustede til deres studieliv. Hjælpen til dette kommer flere steder fra. Denne hjælp kommer på studiet til udtryk i forskellige tilbud til de studerende. I arbejdet med at finde frem til, hvad der virker i arbejdet med at motivere de studeren-de, indhentes der således data ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse specifikt på Politik & Admini-stration. Politik & Administration anses i denne henseende for at være en organisation i sig selv, der handler i samspil og modspil med andre aktører på AAU og i omgivelserne omkring AAU. Det teoretiske udgangspunkt i dette arbejde er selvbestemmelsesteori hentet i motivationsteorien. Deri ligger en anta-gelse om, at de studerende skal have dækket tre centrale behov for at kunne fungere optimalt, følge studieadministrationens mål og være omstillingsparate i deres hverdag. Dette arbejde er ”hængt op” på den programteori, der er herover. Helt specifikt udmøntes følgende problemformulering til indkapsling af hensigten med indeværende evalueringsarbejde. Hvilke behov motiverer studerendes tilvalg og fravalg af gruppearbejde, og hvad kan AAU gøre for at motivere de studerende til i højere grad at indgå i grupper?