Kernen i dette speciale er rollespil som læringsredskab i organisationer. Fænomenet er ikke nyt, men implementeringen af det i form af sociale skabelseslege i organisationer er en nyere tendens indenfor læring i organisationer. Rollespil kan placeres i spændingsfeltet mellem leg og spil, og rummer derfor interessante muligheder i forbindelse med læringssituationer. I specialet har vi konstrueret et teoretisk fundament, som er udgangspunktet for udvikling, analyse og vurdering af rollespil som metode til læring i en konkret organisation. Vores teoretiske fundament er sammensat af en fænomenologisk socialkonstruktivistisk forståelses-ramme, hvorunder vi benytter Gregory Batesons læringsforståelse, og teorier der behandler rollespil som læringsredskab. Ud fra disse karakteriserer vi rollespil, som en simuleret situation der giver mulighed for at arbejde med komplekse organisatoriske dilemmaer. Det unikke ved rollespil som læringsredskab er perspektivskiftet fra organisationens hverdagskontekst over i en fiktiv kontekst, og de muligheder dette skaber for refleksion. Batesons læringsforståelse tager udgangspunkt i individets sociale interaktion, det vil sige, at vi sætter individet i fokus, når vi taler om organisatorisk læring. Et af omdrejningspunkterne for hans læringsteori er genkendelige kontekster, og at læring derigennem kan overføres fra en kontekst til en anden. Dette argumenterer for, at den læring deltagerne opnår i et rollespil kan overføres til en hverdagskontekst. Derudover benytter vi os også af Batesons lærings-kategorier, idet de sætter os i stand til at definere, hvilken form for læring som deltagerne opnår. Med denne sammensætning af teorier skaber vi et solidt teoretisk fundament, der både har fokus på metoden rollespil samt individet og dets læring. Ud fra dette fundament har vi udviklet et unikt rollespilsforløb til et lederkursus i Viborg Kommune. Forløbet har tre faser, en introduktion, en simulering og en refleksion. Selve rollespillet udspillede sig som en simuleret mødesituation, med tilhørende fiktionshistorie, karakteroplæg og rekvisitter. Under titlen ”Sommerferiens dilemma” skulle lederne spille rollerne som enten leder, medarbejder eller observatør. Rolle-spillet fungerede som en eksperimenterende træningsbane for kursus-deltagerne i lederrollerne. Deltagerne i medarbejderrollerne fik mulig-hed for at praktisere perspektivskift fra deres daglige rolle som leder til medarbejderrollen. Vi karakteriserer ”Sommerferiens dilemma” som et kompetenceudviklende rollespil, med læringsmål der afspejlede aspekter af ledernes organisatoriske hverdagskontekst. Vores rollespil dannede rammen for læring, og vi har inden for denne analyseret flere af deltagernes læringsprocesser. En analyse der tager udgangspunkt i empiriske data, hvor vi analyserer et udvalg af deltagernes adfærd og udtalelser ud fra vores teoretiske fundament. Udfaldet af disse viste at rollespillet skabte potentiale for læring. Bevidst læring som kom til udtryk gennem deltagernes udtalelser i rollespillets efterfølgende refleksionsfase, men også muligheden for ubevidst læring. Desuden var det tydeligt at deltagernes læringsudbytte afhang af, hvilken rolle de havde i rollespillet. På baggrund af specialet vurderer vi, at rollespil som læringsredskab er velegnet i en organisatorisk kontekst, men at visse aspekter er afgørende for dets læringspotentiale. Indholdet af rollespillet skal være relevant for det enkelte organisationsmedlem. Deltagerens evne til at skifte perspektiv fra hverdagskontekst over i fiktionskonteksten, er ifølge teorien et afgørende aspekt, da det øger refleksionsniveauet efter rolle-spillet. Vores rollespil viste dog potentiale for læring, hos deltagere der ikke foretog et konsekvent perspektivskift. Rollespil som metode til læring i en organisatorisk kontekst er også forbundet med udfordringer, som er relateret til organisationers magt-strukturerer. Disse er genstand for vores afsluttende diskussion, hvor vi kommer frem til at bevidsthed omkring tilstedeværelsen af magt i rollespil, der udspiller sig som en social skabelsesleg i organisationer, er vigtig. Vigtig for deltagerne i rollespillet, såvel som for konsulenterne, der faciliterer det. For derved at forbygge at deltagerne ender i en dobbeltbindings-lignende-situation.