Problemstilling
Projektets udgangspunkt er, at kommunerne som følge af de økonomifokuserede ledelses- og styringsmodeller og af sparekrav både efterspørger - men også sætter spørgsmålstegn ved ledelsesinformationen fra deres elektroniske omsorgsjournaler (EOJ). Spørgsmålene er rettet mod udtrækkenes validitet og årsager til, at ledelsesinformationsbehovet ikke kan dækkes fyldestgørende. Tilgangen til projektet har været søgende og ikke mindst undersøgende, fordi litteraturen ikke kunne bekræfte vores aktuelle antagelse om en generel problematisk ledelsesinformation. Billedet af problemfeltets virkelighed er derfor opnået dels ved et interview med KL og dels en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til én IT- koordinator i hver af landets 98 kommuner. Undersøgelsen bekræftede med en svarpro-cent på 88,8 % vores antagelse om kommu-nernes problematiske ledelsesinformation. 50,7 % af respondenterne svarede, at ledel-sesinformationen var meget problematisk eller problematisk.

Baggrund
Projektet undersøger en af de potentielle årsager til den problematiske ledelsesinformation, som IT-koordinatorerne pegede på, nemlig at dele af dokumentationen ikke giver mening, og disse dele derfor ikke dokumenteres. Nationale instanser og andre toneangivende aktører lancerer løbende tiltag, der skal forbedre ledelsesinformationen, og de understreger også betydningen af meningsfuld do-kumentation. Ingen definerer dog klart, hvad ”mening” er, hvorledes meningsfuld doku-mentation afdækkes og ej heller, hvad der skal til for at give dokumentationen mening. Fokus i undersøgelsen er derfor på meningsdannelsen i forhold til at dokumentere og til dokumentation, dvs. datainput og dataoutput.

Metode
Mening afdækkes gennem kvalitative inter-views, hvor Laddering-metoden anvendes som hjælp til at fremkalde respondenternes værdier gennem teorien om Means-End Chain (MEC), og præsenteres derefter grafisk i kognitive kort. Rammen for analysen af de empiriske data er teori om Sensemaking, og suppleres med teori om translation af organisationskoncepter for at belyse sygeplejerskers og controlleres polariserede meningsdannelse.

Resultat
Sammenholdes de to faggruppers værdier ses, at de er meget forskellige, og teorien om translation kan dels underbygge og føre for-skelligheden tilbage til overgangen til NPM, som medførte et altoverskyggende fokus på økonomiens logik og begreber. Denne logik tager ikke højde for kompleksiteten og for-skelligheden i den offentlige sektor.

Konklusion
Det er muligt via MEC-metoden, Laddering-teknik, kognitive kort og Sensemaking at defi-nere, hvad der giver mening i forbindelse med data og dokumentation for henholdsvis sygeplejersker og controllere i kommunal ældrepleje. Der er klare forskelle på, hvad der giver mening for de to faggrupper. Forskellene er, at det for controlleren er data til afregning og ledelsesinformation, der giver mening - og for sygeplejersker er det faglige data, der anvendes inden for egen gruppe, som giver mening, og dermed kan ses som en af årsagerne til den problematiske ledelsesinformation i kommunerne.